Rigsadvokatens beretning 2007 Unnerluussisuunerup 2007 imut ukiumoortumik nalunaarusiaaa

Transkriptio

1 Rigsadvokatens beretning 2007 Unnerluussisuunerup 2007 imut ukiumoortumik nalunaarusiaaa Behandling af klager over politiet i Grønland Kalaallit Nunaanni politit pillugit naammagittaalliuutit suliarineqarnerat

2 Rigsadvokatens beretning 2007 Behandling af klager over politiet i Grønland

3 Rigsadvokatens beretning 2007 Behandling af klager over politiet i Grønland Publikationen kan hentes på Rigsadvokatens hjemmeside ISBN (Internet) Layout: Rumfang Tryk: Rekart Offset ISSN

4 3 Indholdsfortegnelse Forord Almindelig virksomhed i Indledning Dødsfald og tilskadekomst i politiets detentioner Sagsstatistik og konkrete klagesager Statistik over indkomne politiklagenævnssager Statistik over afgjorte politiklagenævnssager Statistik over afgjorte adfærdssager Statistik over afgjorte kriminalsager Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten Gennemgang af konkrete sager Lovens kapitel 2 adfærdsklager Lovens kapitel 3 kriminalsager Sager som politimesteren har indledt af egen drift Supplerende oplysninger vedrørende sager omtalt i tidligere beretninger Undersøgelser omfattet af 17, stk Supplerende oplysninger vedrørende sager omtalt i tidligere beretninger Sager behandlet af Rigsadvokaten Politiklagenævnet i Grønlands delberetning Stikordsregister Sagsregister Bilag Bilag 1. Politiklagenævnet i Grønlands medlemmer pr

5 5 Forord Til Grønlands Landsting, Folketinget og Justitsministeren Efter 33 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland skal Rigsadvokaten afgive en årlig beretning om behandlingen af de sager, der er nævnt i lovens kapitel 2 og 3. Det drejer sig om behandlingen af klager over politipersonalets adfærd i tjenesten, behandlingen af kriminalsager imod politipersonale samt undersøgelser af tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. I overensstemmelse hermed afgiver jeg herved beretning for året I beretningen er medtaget Politiklagenævnet i Grønlands delberetning. København, december 2008 Jørgen Steen Sørensen

6 6 1. Almindelig virksomhed i Indledning Politiklagenævnsordningen i Grønland trådte i kraft den 1. januar 2000, og jeg har siden afgivet en årlig beretning om behandling af politiklagenævnssager i Grønland. Jeg kan herved henvise til mine tidligere beretninger, der er tilgængelige på Rigsadvokatens hjemmeside Beretningerne for 2000, 2001 og 2002 indeholder en detaljeret gennemgang af det regelsæt, som ordningen bygger på, og en beskrivelse af politiets og anklagemyndighedens organisation og opgaver. Lov nr. 905 af 23. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonalet i Grønland med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer er optrykt i bilagsdelen til disse beretninger. I den nu foreliggende beretning er der foretaget en gennemgang af udvalgte politiklagenævnssager i beretningsåret. Der er endvidere en sagsstatistik vedrørende konkrete klagesager. 1.2 Dødsfald og tilskadekomst i politiets detentioner Som anført i mine tidligere beretninger er det en klar målsætning, at især antallet af personer, der kommer alvorligt til skade eller afgår ved døden i politiets detentioner nedbringes til et absolut minimum. Jeg finder derfor, at det er glædeligt at kunne konstatere, at ingen personer har begået selvmord eller er kommet alvorligt til skade i politiets detentioner siden reglerne om frihedsberøvelse i arrester og detentioner mv. blev præciseret og skærpet ved politimesterens Dagsbefaling nr. 1 af 20. april 2004 om visitation og tilsyn med indsatte i politiets detentioner og reglerne om fremstilling af indsatte for en læge. Siden de skærpede regler er trådt i kraft, har der kun været foretaget fire undersøgelser efter lovens 17, stk. 2, der vedrører sager, hvor en person er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Den ene sag er fra beretningsåret 2005, hvor afdøde havde begået selvmord umiddelbart før politiets ankomst til hans bopæl. I den anden sag, der

7 A l m i n d e l i g v i r k s o m h e d i Thule Qaanaaq Thule Air Base Pituffik Upernavik Upernavik Godhavn Qeqertarsuaq Egedesminde Aasiaat Holsteinsborg Sisimiut Umanak Uummannaq Jakobshavn Ilulissat Christianshåb Qasigiannguit Søndre Strømfjord Kangerlussuaq Scoresbysund Illoqqortoormiut Sukkertoppen Maniitsoq Godthåb Nuuk Angmagssalik Tasiilaq Hovedstation (politimesterens kontor) Frederikshåb Paamiut Julianehåb Qaqortoq Narssak Narsaq Nanortalik Nanortalik Politistationer

8 8 R i g s a d v o k a t e n s b e r e t n i n g er indkommet i 2004, fandt politimesteren efter en nærmere undersøgelse, at selvmordsforsøget i detentionen ikke var omfattet af lovens 17, stk. 2, idet den tilbageholdte ikke havde pådraget sig behandlingskrævende skader. I den tredje sag, som er indkommet i 2006, indledte politimesteren undersøgelse i medfør af lovens 17, stk. 2. Den vedrørte en tilbageholdt, der i detentionen forsøgte at begå selvmord og som efterfølgende begik selvmord i anstalten for domfældte. Denne sag er nærmere omtalt i beretningen fra 2006 afsnit 3.4. Sagen er afgjort i 2007 og er ligeledes nærmere omtalt i denne beretning afsnit 3.4. Den sidste sag, som ligeledes er afgjort i dette beretningsår, vedrørte en person, som begik selvmord umiddelbart efter politiets ankomst til stedet. Sagen er nærmere omtalt i denne beretning, afsnit 3.4, Til sammenligning kan det oplyses, at der i alt i perioden fra 2000 til de skærpede regler trådte i kraft i 2004 er indkommet i alt 13 sager, der er undersøgt efter lovens 17, stk. 2. Heraf vedrørte tre sager selvmord og ni sager forsøg på selvmord i politiets detentioner.

9 9 2. Sagsstatistik og konkrete klagesager 2.1 Statistik over indkomne politiklagenævnssager Antallet af indkomne politiklagenævnssager i 2007 er faldet fra 27 til 24 sager, hvilket svarer til lidt over det gennemsnitlige antal årligt indbragte sager i perioden Der er i beretningsåret iværksat én undersøgelse efter bestemmelsen i 17, stk. 2, om undersøgelser, hvor personer afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Tabel 1. Indkomne politiklagenævnssager hos politimesteren 1) Indkomne politiklagenævnssager i Klager over politipersonalets adfærd Kriminalsager mod politipersonale 2) 15 (8) 10 (6) 8 (3) 18 (3) 7 (0) 10 (0) 15 (4) Heraf undersøgelser efter 17, stk I alt sager omfattet af ordningen Note: 1) Indkomne politiklagenævnssager hos Rigsadvokaten, se tabel 7 2) Færdselssager er anført i parentes 2.2 Statistik over afgjorte politiklagenævnssager Politimesteren i Grønland har i beretningsåret afgjort 18 sager, mens der i 2006 blev afgjort 17 sager. Tabel 2. Afgjorte politiklagenævnssager Afgjort i Klager over politipersonalets adfærd Kriminalsager mod politipersonale 1) 15(10) 13(6) 7(4) 11(4) 5 8(1) 5(3) Undersøgelser efter 17, stk I alt omfattet af ordningen Note: 1) Færdselssager er anført i parentes

10 10 R i g s a d v o k a t e n s b e r e t n i n g Ved årets udgang verserede 33 sager ved Politimesteren i Grønland mod 27 sager sidste år. 3 sager verserede her ud over ved Rigsadvokaten. Tabel 3. Verserende politiklagenævnssager pr. 31. december 2007 Adfærdsklager 17 Kriminalsager 16 Undersøgelser efter 17, stk. 2 0 I alt Statistik over afgjorte adfærdssager Statistikken over afgjorte adfærdssager indeholder oplysninger om klager, der er forligt i politidistriktet (notitssager), tilbagekaldte klager og afviste klager. Der er ikke i beretningsåret afgjort notitssager. Endvidere indgår der oplysninger om sager, hvor der har været grundlag for at kritisere den enkelte polititjenestemand eller systemet. Der har ikke været nogen sager, der har givet anledning til kritik. I to sager var der ikke grundlag for kritik, men forholdet blev beklaget. Der er i beretningsåret afgjort i alt 11 adfærdssager. Tabel 4. Afgjorte adfærdssager Afgjorte adfærdssager i Klagen forligt i politidistriktet 1) Klagen tilbagekaldt Klagen afvist som ubegrundet 2) Ej kritik, men forholdet beklaget 3) Grundlag for kritik 4) Systemkritik 5) Andet 6) I alt Noter: 1) Notitssager. 2) Gruppen omfatter bl.a. sager der er grundløse, sager hvor undersøgelsen ikke har underbygget klagen, og sager hvor der er modstridende oplysninger ( uafgjort ). 3) Sager hvor forholdet er beklaget over for klager, selvom der ikke har været grundlag for kritik af polititjenestemandens adfærd. 4) Kritik af polititjenestemandens adfærd. 5) Herunder kritik af tilrettelæggelsen af generelle procedurer. 6) Vedrører en sag, der er henlagt, bl.a. fordi klager ikke har reageret på henvendelser fra politimesteren. Ingen af politimesterens afgørelser i adfærdssager er indbragt for Rigsadvokaten.

11 S a g s s t a t i s t i k o g k o n k r e t e k l a g e s a g e r Statistik over afgjorte kriminalsager Statistikken over afgjorte kriminalsager indeholder oplysninger om sager, hvor anmeldelsen er afvist uden realitetsbehandling, og sager hvor efterforskningen er indstillet eller påtale er opgivet. Endvidere indgår der oplysninger om de sager, hvor politimesteren eller Rigsadvokaten har fundet, at der var et tiltalegrundlag. Der er i beretningsåret afgjort fem kriminalsager, hvoraf tre af dem var færdselssager. Sagen, hvor der var tiltalegrundlag, blev afgjort med udstedelse af et bødeforlæg for overtrædelse af færdselsloven. Sagen er nærmere omtalt i denne beretning afsnit 3.2. Tabel 5. Afgjorte kriminalsager Afgjorte kriminalsager Anmeldelsen afvist 1) Efterforskning indstillet/ påtale opgivet 2)3) 3 10(4) 2(1) 2 3 4(1) 3(2) Tiltalegrundlag 4) 4(2) 3(2) 2(2) 7(3) 1 2 1(1) Andet 5) 8(8) 0 1(1) 1(1) I alt 15(10) 13(6) 7 (4) 11(4) 5 (0) 8(1) 5(3) Noter: 1) Afvisning efter retsplejelovens kapitel 5, 5 modsætningsvis. 2) Færdselssager er anført i parentes. 3) Gruppen omfatter både sager, hvor efterforskning er indstillet efter retsplejelovens kapitel 5, 5 modsætningsvis (ikke-sigtede personer), og sager hvor påtale er opgivet efter retsplejelovens kapitel 5, 19, stk. 2 (sigtede personer). 4) Gruppen omfatter sager, hvor der er rejst tiltale, udsendt bødeforelæg eller meddelt advarsel. 5) Gruppen omfatter bl.a. sager, der er tilbagekaldt, bagatelsager (færdselssager) m.v. Der er i beretningsåret truffet afgørelse i to sager, der er behandlet efter 17, stk. 2 (undersøgelser hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben). Tabel 6. Afgjorte undersøgelsessager efter 17, stk. 2 Afgjorte sager efter 17, stk Efterforskningen indstillet Andet I alt

12 12 R i g s a d v o k a t e n s b e r e t n i n g Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten Rigsadvokaten har i beretningsåret behandlet to kriminalsager i 1. instans. Rigsadvokaten har ikke i beretningsåret modtaget klager over politimesterens afgørelser. Tabel 7. Fordelingen af indkomne politiklagenævnssager hos Rigsadvokaten Sag indkommet i Sagen påklaget af polititjenestemanden borgeren politiklagenævnet Sager behandlet af Rigsadvokaten i 1. instans I alt Rigsadvokaten har ikke omgjort afgørelser truffet af politimesteren i 1. instans, der har været påklaget, siden politiklagenævnsordningen blev indført i 2000.

13 13 3. Gennemgang af konkrete sager Gennemgangen af konkrete sager har til formål at belyse en række typiske sager, der er behandlet i beretningsåret. 3.1 Lovens kapitel 2 adfærdsklager Politimesteren har i beretningsåret afgjort 11 klager over politipersonalets adfærd i tjenesten. Der er i dette afsnit beskrevet 5 adfærdssager. 3 vedrører politiets sprogbrug og 1 af sagerne vedrører klage over voldsom anholdelse Herudover omtales en sag vedrørende en politiassistents henvendelse i en skoleklasse. Klage over politiassistents henvendelse i en skoleklasse (55PM ) Én af politiassistent P s kollegaers datter D rettede henvendelse på politistationen i december måned uden at være i ført sin jakke. D oplyste overfor P, at hun var blevet skubbet og slået af en navngivet klassekammerat K. D s far var ikke selv tilstede på stationen, og da D ikke havde jakke på, tilbød P sammen med en kollega P2 at køre D tilbage til skolen. Ved ankomsten til klassen holdt P et foredrag om vold. Under foredraget spurgte P, om der ikke var nogen, der skulle sige undskyld i forbindelse med at have slået en anden, og her havde K rakt hånden op. P bad K om at sige undskyld én gang til. P blev den efterfølgende dag kontaktet personligt på politistationen af klageren M, der var mor til K. M ønskede, at de to politiassistenter skulle sige undskyld til K, idet K var blevet bange, da politiassistenterne havde været i klassen dagen forinden. M klagede desuden til politimesteren. Det fremgik af bl.a. af klagen, at hun fandt politiassistentens henvendelse til K respektløs og æreskrænkende, ligesom M ikke kunne acceptere, at politiet havde henvendt sig udenom værgen eller socialforvaltningen. P og P2 tog derefter op til klassen, og P undskyldte overfor K og snakkede lidt med hende, for at hun ikke skulle være bange. Politimesteren fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at kritisere polititjenestemændenes handlinger. Politimesteren lagde vægt på, at man ikke kunne afvise P s forklaring om, at de ønskede at afholde et forebyggende Eksempel 1

14 14 R i g s a d v o k a t e n s b e r e t n i n g foredrag for klassen på grund af episoden mellem D og K. Politimesteren fandt imidlertid, at P s henvendelse til K i klasselokalet med henblik på at få hende til at sige undskyld til D, var uhensigtsmæssigt og skulle beklages. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Politimesteren fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at indlede disciplinærsag mod de indklagede. Eksempel 2 Klage over blandt andet sprogbrug, herunder nedværdigende bemærkninger om grønlændere. (55PM ) I forbindelse med en sag vedrørende overtrædelse af hundeloven modtog politimesteren en klage over den polititjenestemand P, som havde behandlet sagen. Klager K klagede over P s sprogbrug, idet P havde henvendt sig til K s hustru H og bedt om at tale med K, hvis K ikke var fuld. K klagede endvidere over, at P havde henvendt sig på K s private bopæl i stedet for på K s arbejdsplads, at P i civil og uden for arbejdstiden i et supermarked havde henvendt sig til H og bedt denne om at komme til afhøring på politistationen, at P havde udtalt, at han kunne få K s hund aflivet, samt at det retlige grundlag for det bødeforelæg, der var udstedt i sagen, var forkert. Endelig klagede K over, at P generelt var fremkommet med nedværdigende bemærkninger om grønlændere. H havde vedtaget en bøde på 300 kr. for overtrædelse af hundelovens 9, stk. 1, ved at have været ansvarlig for, at hendes hund havde angrebet og bidt en anden hund. P ønskede ikke at udtale sig i anledning af klagen. Politimesteren afgjorde herefter sagen på baggrund af akterne i den underliggende hundesag og afhøringen af K. K forklarede i overensstemmelse med sin skriftlige klage, dog uden at forklare, at P skulle have sagt, at P kun ville tale med K, hvis denne ikke var fuld. K forklarede endvidere, at P havde udtalt, at grønlændere ikke respekterede loven, hvilket K opfattede som en ringeagtsytring. Politimesteren lagde til grund, at P ikke havde udtalt, at han kun ville tale med K, hvis K ikke var fuld. Politimesteren fandt, at det af diskretionshensyn typisk vil være mest hensigtsmæssigt at rette henvendelse på en borgers bopæl i stedet for på borgerens arbejdsplads. Politimesteren fandt endvidere, at det kunne være formålstjenligt, at en polititjenestemand, der civilt møder en borger, som han arbejdsmæssigt gerne vil tale med, anmoder borgeren om at indfinde sig på politistationen. Endelig fandt politimesteren anledning til at beklage, hvis P s bemærkning om, at grønlændere ikke har respekt for loven,

15 G e n n e m g a n g a f k o n k r e t e s a g e r 15 blev opfattet som udtryk for ringeagt. Politimesteren fandt ikke anledning til at kritisere P s adfærd. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Politimesteren fandt endelig for så vidt angår klagen over bødeforelægget, at ordlyden af tiltalen i bødeforelægget burde være beskrevet anderledes, men at der ikke var anledning til at udstede et nyt i sagen. Klage over politiassistents sprogbrug (55PM ) En klager K rettede en eftermiddag efter kl telefonisk henvendelse til politistationen, idet han ønskede politiets bistand i forbindelse med gennemførelsen af samvær med sit barn. Politiassistent P, der modtog opkaldet, afviste anmodningen, idet klokken var over 16.00, hvorfor kommunens socialmedarbejdere ikke længere kunne medvirke til tvangsfuldbyrdelse af samværet. I løbet af telefonsamtalen henviste P på kontant vis til en tidligere episode tre dage tidligere, hvor K havde spyttet og forsøgt at slå og sparke politifolk. P udtrykte i den forbindelse, at P ikke ønskede at blive udsat for spyt og spark igen. K klagede dels over P s afvisning af at yde hjælp til gennemføre samværet med K s barn (dispositionsklage), dels over P s sprogbrug i telefonen. Det fremgik af sagen, at politiet tre dage tidligere var blevet tilkaldt til en adresse, hvor K ifølge en anmelder var ved at trænge ind. Ved politiets ankomst til stedet opførte K sig truende overfor politipersonalet og tiltalte politipersonalet med flere ukvemsord. K blev herefter opfordret til at forlade stedet, hvilket K nægtede og modsatte sig kraftigt, hvorefter K blev anholdt. I forbindelse med anholdelsen og transporten forsøgte K flere gange at tildele politipersonalet slag og spark. Politimesteren fandt ikke anledning til at kritisere P s sprogbrug overfor K. Politimesteren lagde i den forbindelse navnlig vægt på oplysningerne om K s opførsel overfor politiet tre dage forud for telefonsamtalen. På den baggrund fandt politimesteren ikke anledning til at kritisere P for på en kontant måde at afvise at assistere K på tidspunktet for K s henvendelse, og samtidig orientere K om, at P ikke ønskede at blive udsat for samme behandling. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Politimesteren afviste desuden dispositionsklagen vedrørende politiassistentens beslutning om ikke at yde K bistand i den konkrete sag. Eksempel 3

16 16 R i g s a d v o k a t e n s b e r e t n i n g Eksempel 4 Klage over voldsom anholdelse (55PM ) En klager K klagede over, at en politibetjent P under en anholdelse havde skubbet K ned i en grøft, således at han kom til skade i hovedet. Af sagen fremgik, at K forinden episoden var tilbageholdt af personalet i en butik for butikstyveri. P blev sendt til stedet, hvor K modsatte sig anholdelse. Han blev i den forbindelse lagt på jorden og ilagt håndjern. I forbindelse med at K faldt, fik han en flænge og hævelse i panden. K blev herefter kørt til lægeklinikken, hvor han blev tilset. Politimesteren indstillede efterforskningen i sagen, idet undersøgelsen ikke havde tilvejebragt oplysninger, der støttede klagen. Politimesteren lagde ved afgørelsen navnlig vægt på, at det på baggrund af P s forklaring om K s flugtforsøg, mens han blev ført ud af butikken og til dels K s egen forklaring om, at P kunne have råbt efter ham, uden at han havde hørt det, måtte lægges til grund, at P havde råbt K an, før han anvendte magt for at stoppe K. Det var herefter politimesterens opfattelse, at P var berettiget til at anvende magt i forbindelse med anholdelsen af K. Politimesteren fandt endvidere ikke grundlag for at antage, at P havde anvendt magt udover det fornødne, idet politimesteren herved lagde vægt på, at P havde oplyst, at han indhentede K, mens de begge var i løb, hvorefter P tog fat i K s venstre skulder, hvorefter de begge faldt omkuld, samt oplysningerne om at K herefter satte sig til modværge, og at han derfor blev ilagt håndjern. Politimesteren lagde ved bedømmelsen heraf tillige vægt på, at en politiattest og billeder i sagen ikke understøttede den ene forklaring frem for den anden. Det af K anførte om at han selv standsede op m.v., kunne ikke føre til en anden bedømmelse af sagen. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Eksempel 5 Klage over blandt andet politiassistents sprogbrug (55PM ) En klager K klagede over, at hun i forbindelse med, at hun blev standset i tolden i en lufthavn, under visitation i undersøgelsesrummet i lufthaven fik taget sit tøj af hensynsløst og blev undersøgt i skeden. Hun klagede endvidere over, at hun blev udsat for skældsord og overfuset af politiassistent P, og at K og K s søsters barn, blev bedt om at vente udenfor ved et læskur, mens undersøgelsen af K s kuffert fandt sted (dispostionsklage). Der blev ved visitationen fundet 164 gram hash gemt i K s skede. Der var ikke politifolk involveret i undersøgelsen af K, hvorfor politimesteren bemærkede, at en klage over den omhandlede episode, måtte rettes til toldmyndighederne. K s kuffert blev undersøgt i lufthavnens heliport, hvortil K blev forment adgang. Det blev lagt til grund, at K flere gange

17 G e n n e m g a n g a f k o n k r e t e s a g e r 17 beklagede sig, og blev mere og mere irriteret på de to betjente, der forestod undersøgelsen af kufferten, ligesom det blev lagt til grund, at K ikke viste respekt for P og konstant svarede P på en irriteret måde. Det blev endvidere lagt til grund, at P højlydt irettesatte K. P anvendte herunder et tonefald, der måtte antages at være hårdere og mere kontant end normalt. Politimesteren bemærkede, at polititjenestemænd skal anvende et korrekt sprogbrug og i øvrigt optræde korrekt overfor borgerne. I den konkrete situation fandt politimesteren, at K selv gav anledning til, at P talte lidt kontant og hårdt til hende, hvorfor politimesteren ikke fandt anledning til at udtale kritik heraf. Der fandtes ikke holdepunkter for at antage, at K var blevet overfuset med skældsord af P. Politimesteren besluttede på denne baggrund at standse undersøgelsen i sagen. Politiklagenævnet var enig afgørelsen. Politimesteren fandt ikke grundlag for at udtale kritik af polititjenestemændenes dispositioner i sagen. 3.2 Lovens kapitel 3 kriminalsager Der er i beretningsåret afgjort fem kriminalsager, herunder tre færdselssager. Der er i dette afsnit alene beskrevet to færdselssager. Den ene af sagerne afgjorde politimesteren med et bødeforelæg for overtrædelse af færdselsloven, og i den anden sag, fandt politiklagenævnet anledning til at kritisere sagsbehandlingstiden i sagen. Endvidere er der beskrevet tre sager i afsnit 3.3. Undladt at holde tilbage uagtet kørebanen var delvis spærret (55PM ) Under patruljekørsel foretog en polititjenestemand P overhaling af en bil, der holdt parkeret i patruljevognens kørselsretning. Ved overhalingen påkørte P en modkørende personbil med materiel skade til følge. P forklarede, at han havde set den modkørende personbil, og at han vurderede, at han kunne nå forbi den parkerede bil, inden han mødte den modkørende. Han forklarede, at han kørte med ca. 35 km/t. Der fremkom ved politimesterens undersøgelse af sagen ikke oplysninger, om at den modkørende kørte med høj hastighed eller på anden måde gav anledning til påkørslen. På ulykketidspunktet var vejbanen glat og dækket af fastkørt sne. Sigtbarheden var god, det var mørkt, og der var tændt gadebelysning. P vedtog et bødeforlæg på 500 kr. for overtrædelse af færdselslovens 30, stk. 2. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Eksempel 1

18 18 R i g s a d v o k a t e n s b e r e t n i n g Eksempel 2 Trailer, der ikke var ordentligt fastspændt, faldt under kørsel af og påkørte en person. (55PM ) Politimesteren besluttede at opgive påtale mod en politiassistent P for overtrædelse af færdselsloven ved at have undladt at sikre sig, at traileren, på den bil han kørte i, var ordentlig fastspændt, idet den under kørslen faldt af og påkørte en gående person, der kom lettere til skade. P forklarede, at han havde sat traileren forsvarligt på køretøjet om morgenen. Han havde kørt rundt med traileren det meste af dagen uden problemer. Han forklarede endvidere, at to kollegaer sidst på eftermiddagen umiddelbart før uheldet havde lånt bilen. De to kollegaer kunne ikke huske, om de havde lånt bilen, men ville ikke afvise dette. Politimesteren lagde ved afgørelsen til grund, at det ikke kunne afvises, at en eller flere kollegaer havde benyttet køretøjet umiddelbart før uheldet, ligesom det heller ikke kunne afvises, at traileren havde været taget af i forbindelse med, at andre have lånt køretøjet tidligere på dagen. På den baggrund fandt politimesteren ikke at kunne løfte bevisbyrden for, at P havde overtrådt færdselsloven. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen, men fandt anledning til at kritisere dels den meget lange sagsbehandlingstid, dels at afhøringerne i forbindelse med sagen først skete 1½ år efter, at færdselsuheldet fandt sted, hvilket ikke kunne undgå at være medvirkende årsag til flere af de afhørtes usikre forklaringer. 3.3 Sager som politimesteren har indledt af egen drift Efter bestemmelsen i 17, stk. 1, iværksætter politimesteren efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er en rimelig formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået en kriminel handling. Efterforskningen iværksættes i almindelighed på grundlag af en anmeldelse fra en borger. Politimesteren indleder imidlertid også lejlighedsvis en efterforskning, når man bliver bekendt med oplysninger om, at der er begået et formodet kriminelt forhold. Efterforskningen har til formål at klarlægge, om betingelserne for at idømme en foranstaltning er til stede, skaffe oplysninger til brug for sagens afgørelse samt forberede sagens behandling ved retten.

19 G e n n e m g a n g a f k o n k r e t e s a g e r 19 Mistanke om bedrageri i forbindelse med betaling af udgifter ved en feriefrirejse (55PM ) På baggrund af oplysninger om at en politikommissær P kunne have handlet i strid med reglerne om feriefrirejser, indhentede politimesteren korrespondancen vedrørende den omhandlede feriefrirejse. Politimesteren besluttede herefter at indlede en efterforskning i medfør af 17, stk. 1. P blev sigtet for overtrædelse af kriminallovens 74, stk. 1, bedrageri. P nægtede sig skyldig og nægtede i øvrigt at udtale sig. Politimesteren opgav herefter påtale, idet videre forfølgning af sagen ikke kunne antages at føre til, at nogen blev fundet skyldig til foranstaltning, allerede fordi sigtelsen, som vedrørte bedrageri forøvet i august 2001, måtte anses for forældet i medfør af kriminallovens 83, stk. 1, nr. 2. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Der blev efterfølgende afholdt en tjenstlig samtale med P. Eksempel 1 Politimesterens undersøgelse af anholdelse foretaget af to kommunefogeder (55PM ) Politimesteren indledte af egen drift undersøgelse i en sag, hvor to kommunefogeder K1 og K2 i forbindelse med en anholdelse af en person P, havde lænket P fast med håndjern til et arbejdsskur, mens K1 og K2 rykkede ud til anden opgave. Politimesteren lagde ved afgørelsen til grund, at P blev anholdt, idet han i spirituspåvirket tilstand havde sejlet rundt i havnen i en brugsstjålet kutter. Han var herefter blevet bevogtet i skuret af K1 og K2. Mens K1 og K2 bevogtede P, fik de et opkald om en opgave, som de vurderede som værende af hastende karakter, hvorfor de valgte at lænke P fast med håndjern til bådehuset, mens de rykkede ud. Den hastende opgave drejede sig om en ung mand, der truede med at begå selvmord. Politimesteren fandt ikke grundlag for at udtale kritik af K1 og K2 s adfærd. Politimesteren lagde vægt på, at den anden hastende opgave krævede øjeblikkelig udrykning af begge fogederne, hvorfor det ikke kunne kritiseres, at de efter en konkret vurdering valgte at lænke P fast og forlade ham. Politimesteren lagde endvidere vægt på, at P kun var alene 1 time, samt at den nye opgave var af meget hastende og alvorlig karakter, samt at K1 og K2 havde oplyst, at han var lænket på en sådan måde, at han ikke udgjorde fare for sig selv eller andre. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Eksempel 2

20 20 R i g s a d v o k a t e n s b e r e t n i n g Supplerende oplysninger vedrørende sager omtalt i tidligere beretninger Beretningen for 2006 Misbrug af offentlig myndighed og tjenesteforsømmelse (55PM , 2006, side 19) En stationsleder S blev i kredsretten idømt 40 dages anbringelse i anstalt for to forhold af misbrug af offentlig myndighed og tjenesteforsømmelse. Dommen blev af S anket til landsretten. S blev frifundet af landsretten. S var i landsretten bl.a. tiltalt for overtrædelse af kriminallovens 28, ved at have misbrugt sin stilling ved gentagne gange at have undladt at tage imod anmeldelser fra offentligheden vedrørende sædelighedsforbrydelser begået af D, ligesom han ikke efter anmeldelsens optagelse behandlede sagen med den fornødne hurtighed. Landsretten lagde i den forbindelse til grund, at der af et vidne V 2-3 år før anmeldelsens optagelse var rettet henvendelse til S, idet vidnet ikke var tryg ved D s omgang med drengebørn. Landsretten fandt ikke, at der ved denne henvendelse var rettet en sådan konkret og rimelig begrundet mistanke mod D, at S havde pligt til på dette tidspunkt at efterforske sagen. Landsretten lagde endvidere til grund, at S i januar 2006 havde haft en samtale med en tidligere reservebetjent R, hvor R fortalte, at han selv havde været udsat for noget fra D, uden at R dog udtalte sig nærmere om, hvad han havde været udsat for. Oplysningen blev givet under en samtale mellem S og R om hvilken type D var. Landsretten fandt i den forbindelse, at der under de omstændigheder, hvorunder S modtog oplysningerne, fandtes at burde være et vis spillerum for fri meningsudveksling, især når R, som tidligere reservebetjent, burde være bekendt med forskellen mellem det der kan karakteriseres som en slags snak og en egentlig anmeldelse, ikke syntes at være indstillet på at indgive en sådan. Landsretten fandt ikke at S, uanset de tidligere modtagne oplysninger fra V, ved at have undladt at indlede nærmere undersøgelse af forholdet på dette tidspunkt, havde handlet på en måde, der kunne karakteriseres som misbrug af offentlig myndighed, idet landsretten ikke fandt det godtgjort, at S s undladelse af at indlede en undersøgelse, var forårsaget af hans venskab med D. Landsretten lagde endvidere til grund, at S herefter den 21. februar 2006 tog imod anmeldelse fra A, og dagen efter skrev til kommunen med anmodning om en nærmere undersøgelse vedrørende seksuelt misbrug af en mulig forurettet, hvilket var sædvanlig procedure. S rykkede efter 3-4 dage kommunen, der reagerede 9-10 dage efter S s brev. S var i forbindelse med anmeldelsen fra A ligeledes gjort bekendt med en smsbesked fra D til en mindreårig med tilbud om at se pornofilm. D blev anholdt den 7. marts Landsretten udtalte herefter, at uanset om der efter sagens

21 G e n n e m g a n g a f k o n k r e t e s a g e r 21 karakter og omstændigheder i øvrigt synes at være grundlag for at effektuere beslutningen om at anholde D, der blev truffet af S, tidligere end sket, fandtes der ikke, også når henses til at der i den praktiske tilrettelæggelse af hvornår og hvordan en anholdelse skal gennemføres, findes at måtte være et vist spillerum, efter dette forløb at foreligge en sådan undladelse af at behandle sagen som sådan med den fornødne hurtighed, at der derved fandtes at være sket en overtrædelse af kriminalloven. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at det ikke var åbenbart, at en øjeblikkelig anholdelse var påkrævet af hensyn til at undgå yderligere lovovertrædelser, idet alene den omstændighed, at D var blevet set kørende rundt i en bil med nogle drenge, som var en almindelig forekommende begivenhed, ikke i sig selv, synes at have indikeret dette. S blev efter ansøgning efterfølgende meddelt afsked. 3.4 Undersøgelser omfattet af 17, stk. 2 Der er i beretningsåret afgjort to sager vedrørende lovens 17, stk. 2, der vedrører sager, hvor en person er afgået ved døden eller kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Den ene af sagerne er nærmere omtalt i beretningen for 2005, side 20. Selvmord efter politiets forsøg på at få afdøde til at komme ud af sin lejlighed (55PM ) Et sygehus rettede telefonisk henvendelse til politiet og oplyste, at en mand K netop havde ringet til dem og oplyst, at han ønskede at begå selvmord og at han var i besiddelse af et gevær. Identiteten på K blev indenfor ca. 2 minutter fastslået. Politiet ankom til K s bopæl få minutter efter, hvor politiet observerede K i lejligheden med et gevær. Politifolkene søgte at opnå kontakt med K, men denne råbte, at han ville skyde nogen og derefter sig selv. Politifolkene kaldte forstærkning. Mens politifolkene grupperede sig, lød der flere skud fra lejligheden, ligesom der blev skudt ud af lejlighedens vinduer. Efter ca. 1/2 time kom K ud på svalegangen foran sin lejlighed bevæbnet med 2 geværer. K blev anråbt af politiet og anmodet om at nedlægge våbnene. Herefter rettede K et haglgevær mod sit ansigt og skød sig selv. K døde på stedet. Politimesteren indstillede efterforskningen, idet han ikke fandt, at K s død kunne anses for at være en følge af politiets indgriben. Politimesteren lagde vægt på, at politiassistenterne kørte ud til K s bopæl straks efter anmelderens Eksempel 1

22 22 R i g s a d v o k a t e n s b e r e t n i n g henvendelse, og at de ikke nåede at trænge ind i K s lejlighed, inden K havde begået selvmord. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Supplerende oplysninger vedrørende sager omtalt i tidligere beretninger Beretningen for 2006 Tvivlsomt forsøg på selvmord i detentionen og senere selvmord i anstalt (55PM , 2006, side 21) Under et detentionstilsyn med anholdte A via kamera observerede politiet, at A var i færd med at gøre skade på sig selv. Han blev ved visitationen fundet i besiddelse af en ca. 7,5 cm. lang clips, hvor spidsen var slebet skarp. A havde forsøgt at stikke clipsen ind i pulsåren på sin venstre arm. Clipsen blev frataget A, og han blev låst inde i cellen igen. Umiddelbart efter tog A sengebetrækket rundt om hovedet. Han fik herefter frataget alt tøj og sengetøj, og der blev holdt øje med ham, indtil han faldt i søvn. Efterfølgende blev der hyppigere end foreskrevet holdt øje med A. Den følgende morgen blev han tilset af en læge, der ikke skønnede A selvmordstruet. Skaderne på armen blev beskrevet som ganske overfladiske sår. A begik imidlertid senere selvmord efter indsættelse i anstalten for domfældte. Politimesteren fandt ikke sagen omfattet af politiklagenævnsordningen, navnlig henset til oplysningerne i lægeerklæringen om skadens omfang, herunder at der alene var kradset på oversiden af venstre underarm, samt lægens vurdering af den pågældende, der specielt ikke skønnedes selvmordstruet. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. 3.5 Sager behandlet af Rigsadvokaten Der er i lovens kapitel 5 indsat regler om Rigsadvokatens behandling af adfærdsklager og kriminalsager vedrørende politimesteren eller politipersonale, som gør tjeneste ved politimesterembedet (embedets juridiske personale og et mindre antal polititjenestemænd, der gør tjeneste i politimesterembedets sekretariat). Rigsadvokaten har efter loven også mulighed for at bemyndige en statsadvokat til at foretage efterforskningen i disse sager, men har indtil videre valgt selv at behandle sådanne sager. Rigsadvokaten har i beretningsåret behandlet to sager i 1. instans.

23 G e n n e m g a n g a f k o n k r e t e s a g e r 23 Undersøgelse om blandt andet uregelmæssigheder i politiets narkoafdeling (RA ) En person P henvendte sig til politimesteren vedrørende nogle oplysninger om uregelmæssigheder i politiets narkotikaafdeling, der var fremkommet under et middagsselskab. En af gæsterne G havde fortalt, at hun havde hørt, at en politibetjent i narkoafdelingen medvirkede til at sælge noget af det hash, han konfiskerede. Der fremkom endvidere oplysninger i sagen om en polititjenestemands mulige medvirken til at sælge hash, som den pågældende havde konfiskeret og polititjenestemænds eventuelle medvirken ved indsmugling af hash via Royal Arctic Line. Rigsadvokaten besluttede at indstille efterforskning i sagen, idet der ikke var rimelig formodning om, at et strafbart forhold, der forfølges af det offentlige var begået. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Eksempel 1 Overtrædelse af tavshedspligt (RA ) En klager K anmeldte, at en politiassistent P ved flere lejligheder havde overtrådt sin tavshedspligt, idet P flere gange til et familiemedlem til K havde oplyst denne om K s tidligere domme. Sagen er fortsat verserende hos rigsadvokaten. Eksempel 2

24 24 R i g s a d v o k a t e n s b e r e t n i n g Politiklagenævnet i Grønlands delberetning 2007 Politiklagenævnet i Grønland har i år 2007 modtaget 20 nye sager, der har fordelt sig på følgende sagkategorier: Indkomne sager: Notitssager Adfærdsklager Kriminalsager sager Færdselssager Undersøgelsessag Sager i alt Nævnet har i årets løb afgjort 23 sager, der fordeler sig således: Afgjorte sager : Notitssager 1 Adfærdsklager 10 Kriminalsager sager 2 Færdselssager 5 Afgjorte sager i alt 23 Ved årets udløb verserede for nævnet 16 sager der afventer indstilling til afgørelse fra Politimesteren i Grønland. Af de verserende sager er 3 fra 2005, 5 er indgået til nævnet i 2006 og resten indgået til nævnet i Efter nævnets opfattelse er en opstramning af sagsbehandlingstiden påkrævet, og spørgsmålet herom vil være et vigtigt emne på det møde, der er aftalt mellem nævnet og Politimesterembedet i slutningen af februar måned, jf. nedenfor. Generelt er det, der springer i øjnene for 2007, at klagesagstallet efter en støt faldende tendens siden 2004 tilsyneladende har stabiliseret sig. Antallet af klagesager pr. indbygger i Grønland ligger imidlertid fortsat godt 100% over

25 P o l i t i k l a g e n æ v n e t i G r ø n l a n d s d e l b e r e t n i n g sagstallet pr. indbygger i Danmark. Årsagerne til det forholdsmæssigt høje antal klagesager er ikke entydige, men skyldes formentlig væsentligst de forhold, der blev omtalt i nævnets delberetning Samtidig skal det imidlertid påpeges, at der kun i et fåtal af de afgjorte klagesager har været grundlag for at rejse kritik mod de involverede politimænd. Med hensyn til indkomne adfærdsklager har der været et markant fald, og for så vidt angår de afgjorte adfærdsklager har der har kun i en enkelt sag været grundlag for beklagelse, mens der i resten af de afgjorte sager ikke har været grundlag for kritik. Antallet af indkomne kriminalsager er stort set uændret og der er ikke fundet grundlag for at rejse tiltale i nogen af de afgjorte kriminalsager. Med hensyn til de to 17 stk. 2-sager vedrørende tilskadekomst i politiets varetægt bemærkes, at der ikke i nogen af sagerne er fundet grundlag for at rejse kritik mod de involverede politimænd. Politiklagenævnet har i alle sager kunnet tiltræde Politimesterens indstilling til afgørelse i sagerne, men nævnet har i to af de afgjorte kriminalsager indstillet til Politimesteren at iværksætte disciplinære sanktioner overfor de involverede politimænd. Politiklagenævnet har i årets løb afholdt 6 telefonmøder til afgørelse af sager og har herudover afgjort sager på skriftligt grundlag. Nævnet har deltaget i de Danske Politiklagenævns årsmøde i januar og landsmødet i september, og formanden har endvidere deltaget i Formandsmødet i København i maj måned. Nævnet har i 2007 haft et meget tilfredsstillende samarbejde med Politimesteren i Grønland og Rigsadvokaten. Med henblik på at bevare en tæt dialog med Politimesterembedet herunder drøftelse af eventuelle nye initiativer til yderligere at få nedbragt antallet af klagesager er der aftalt møde med Politimesterembedet i Nuuk i slutningen af februar Nævnets sammensætning er ændret med virkning fra 1/1-2008, idet de 2 læge medlemmer Lone Bech, Sisimiut og Arkalo Andersen, Qaqortoq, der har været med fra indførelse af politiklagenævnsordningen i Grønland i 2000, er fratrådt med udgangen af 2007, da deres valgperiode er udløbet. Jeg vil som formand her benytte lejligheden til at takke dem begge for deres meget store og meget engagerede arbejde i Nævnet. De to nyudpegede medlemmer i nævnet er Mette Sofie Lerch, Sisimiut, og Rudolf Heilmann, Nuuk, der samtidig ønskes velkommen. Politiklagenævnet har i de tidligere beretninger påpeget ønsket om indgåelse af en aftale med Justitsministeriet om vilkårene for vederlæggelse i for-

26 26 R i g s a d v o k a t e n s b e r e t n i n g bindelse med tjenesterejser under hensyn til de særlige forhold, der gælder for det grønlandske nævn. Politiklagenævnet noterer med tilfredshed, at nævnets ønske nu er imødekommet, idet Justitsministeriet har udfærdiget udkast til ny cirkulæreskrivelse om vederlæggelse af formænd og medlemmer af politiklagenævn, der tager højde for vederlæggelse af rejsetid for medlemmerne af det Grønlandske Politiklagenævn, og som forventes at træde i kraft d. 1. januar Nuuk, den 6. februar 2008 Peter Schriver Formand for Politiklagenævnet i Grønland

27 27 Stikordsregister Adfærdsklager Adfærdsklager f, f, ff, f, f, ff, ff, ff, ff, ff anden ukorrekt adfærd f, ff magtanvendelse f, f, f, , f, f notitssager f, , f over for dispositionsklager f, f sagens afgørelse f, , f, f sprogbrug ff, f, f, , , , f, f åbenbart grundløs Anklagemyndighedens opbygning ff Politimesteren i Grønland , , f Rigsadvokaten , , f Bisidderbeskikkelse i adfærdsklagesager f, , f i kriminalsager ff, , f Delberetning fra Politiklagenævnet ff, ff, ff, f, ff, , Disciplinærsager ff, f, ff Efterforskning 17, stk , stk , , , f, ff, , , ff, f, ff, f, ff, f, f afgørelsen , , politiklagenævnets anmodning , f, , f, , , , , f Færdselsloven mindre færdselsuheld f, , f, f færdselssager f, f, f færdselsuheld , f, Inhabilitet Initiativsager , , f, , f, 2004, 16f, , f Klageadgang , , f, , f, , f, f

28 28 R i g s a d v o k a t e n s b e r e t n i n g Klageordninger ff, ff, ff Kriminalloven andre anmeldelser , , f, ff anmeldelser om vold ff, , f, ff, kriminalsager , , , , ff, , , ff, f, f, f, f, , ff, ff, f, kriminalsager ctr. klagesager Notitssager f, f Omgørelsesfrister , , Partsbegrebet , , f Politiets opbygning f, f, f Politiklagenævnet kompetenceområde f, ff, f, f nævnets sammensætning , , , , , , , , sagsgangen i klagenævnssag f, ff, f, ff, ff Politiklagenævnsordningen begrebet i tjenesten , ff væsentlige elementer f, f, f Prioritering af kriminalsager og klagesager f Rigsadvokatens behandling af klager , f, Statistiske oplysninger f, , , , , f, f, ff, ff, ff 17, stk ff, , f, , , , adfærdssager , , f, f, , , indkomne sager , , f, , , , kriminalsager f, , f, f, , , visitationssager ff, Systemkritik , Tavhedspligt , Tilbagekaldte sager , f Visitationssager , f, ff Vold , f

29 29 Sagsregister Rigsadvokatens j.nr. RA RA Politimesteren i Grønlands j.nr. 55PM PM PM PM PM PM PM PM PM PM PM PM

30 30 R i g s a d v o k a t e n s b e r e t n i n g Bilag Bilag 1 Politiklagenævnet i Grønlands medlemmer pr Politiklagenævnet i Grønland Fjeldvej 16 Postboks Nuuk Formand: Advokat Peter Schriver Jesper Müller (suppleant) Indstillet af Grønlands Landsting: Lone Bech Ulrik Josefsen (Suppleant) Indstillet af Grønlands Landsting: Aqqalo Andersen Nukâkuluk Kreutzmann (Suppleant)

31 31 Unnerluussisuunerup 2007 imut ukiumoortumik nalunaarusiaaa Kalaallit Nunaanni politit pillugit naammagittaalliuutit suliarineqarnerat

32 33 Imarisai Siulequt mi sulineq naliginnaasoq Aallaqqaasiut Politiit parnaarussiviini toqusut aamma ajoqusernerit Suliat kisitsisinngorlugit nalunaarsorneri aamma naammagittaalliuutit aalajangersimasut Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut suliaat pillugit naammagittaalliuutit tiguneqarsimasut kisitsisinngorlugit takussutissiaq Politiit pillugit naamamagittaalliuutinik aalajangiiniartartut suliaannut tunngasut aalajangiiffigineqarsimasut Iliuusaasut pillugit naammagittaalliuutit aalajangikkat kisitsisinngorlugit Suliat pinerluttulerinermut tunngasut aalajangikkat kisitsisinngorlugit Suliat Rigsadvokatimit aalajangiiffigineqartut kisitsisinngorlugit 42 3 Suliat aalajangersimasut misissorneri Inatsimmi kapitali 2 iliuusaasut pillugit naammagittaalliuutit Inatsimmi kapitali 3 suliat pinerluttulerinermut tunngasut Suliat politimesterip nammineerluni aallartitai Sulianut nalunaarutini siusinnerusukkut saqqummersartuni allaaserineqartunut paasissutissanut ilassutit , stk. 2 malillugu misissuinerit Sulianut nalunaarutini siusinnerusukkut saqqummersartuni allaaserineqartunut paasissutissanut ilassutit Suliat Rigsadvokatimit suliarineqartut Kalaallit Nunaanni politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut 2007-mi nalunaarusiarigallagaa Oqaatsit atorneqartut nalunaarsornerat Suliaasimasunik nalunaarsuut

33 34 U n n e r l u u s s i s u u n e r u p i m u t u k i u m o o r t u m i k n a l u n a a r u s i a a a Ilanngussaq Ilanngussaq 1. Kalaallit Nunaanni politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut ilaasortai

34 35 Siulequt Kalaallit Nunaanni Inatsisartunut, Folketingimut Inatsisinillu atortitsinermut ministerimut. Kalaallit Nunaanni politiini sulisut pillugit naammagittaalliuutinik aamma taakku pillugit pinerluttulerinermi suliassanik suliarinnittarneq pillugu inatsit 33 nr december 1998-imeersoq naapertorlugu, Naalagaaffimmi unnerluussisuuneq inatsimmi kapitali 2 aamma 3-mi allassimasut suliarineqartarneri pillugit ukiumut nalunaarusiortassaaq. Pineqarput politiini sulisuusut pillugit sulinermi nalaani iliuusaannut naammagittaalliuutigineqartut suliarineqartarneri, politiini sulisuusut pillugit pinerluttulerinermut tunngasut suliassat suliarineqartarneri kiisalu politiit akuliunnerisa kingunerisaannik toqusoqarsimatillugu imaluunniit pineqartunik politiinit tigummineqarnerup nalaani annertuumik ajoqusertoqarsimaneranik misissuinerit. Tamatumunnga naapertuuttumik matumuuna ukioq 2007-mut nalunaarusiorpunga. Nalunaarusiami Kalaallit Nunaanni Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut nalunaarusiaata ilaa ilanngunneqarpoq. København, december 2008 Jørgen Steen Sørensen