NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

Transkriptio

1 NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 21. september 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami Eqqartuussivimmit suliarineqarpoq sul.nr. K 113/17 (Eqqartuussisoqarfik Sermersooq sul.nr. SER-NUU-KS ) Unnerluussisussaatitaasut (J.nr ) illuatungerialugu U Inuusoq ulloq [ 9 (advokat [ ], j.nr ) Oqaatigineqarpoq imaattoq E Q Q A R T U U S S U T: Eqqartuussisoqarfiup eqqartuussutaa Siullermeeriffiusumik eqqartuussuteqartuuvoq Eqqartuussisoqarfik Sermersooq ulloq 22. December Eqqartuussummi tamatumani unnerluutigineqartoq U pinerluttulerinermi inatsimmi 88 pingasoriarluni nakuusernermut, pinerluttulerinermi inatsimmi 98 siorasaarineq, pinerluttulerinermi inatsimmi 38 akiliilluni peqquserlutitsiniarnermut pisuusutut isigineqarpoq. Unnerluutigineqartoq eqqartuunneqarpoq pineqaatissiissutigineqarlunilu ukiumi ataatsimi pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmiittussanngortinneqarluni.

2 2 Suliareqqitassanngortitsineq Eqqartuussut taanna unnerluutigineqartumit nunatta eqqartuussisuuneqarfianut suliareqqitassanngortinneqarpoq. Suliaq nunatta eqqartuussisuuneqarfianit pisuunermik uppernarsaasiilluni suliareqqitassanngortitsinertut suliarineqarpoq. Piumasaqaatit Unnerluussisussaatitaasunit piumasaqaatigineqarpoq eqqartuussisoqarfiup eqqartuussutaa atuuttussanngortinneqassasoq, kiisalu I2 sinnerlugu piumasaqaatigineqarpoq ajoquserneqarnikkut anniaateqarnermut ajunngitsorsiassaliisoqassasoq ulluni 7-ni pisimasoq 2-mi aamma ulluni 7-ni pisimasoq 4-mi. U naggataarutaasumik piumasaqaateqarpoq pisimasuni 1, 3 aamma 5-mi pinngitsuutinneqarnissamik, pisimasoq 2 atuuttussanngortinneqassasoq, aammalu pisimasoq 4 pinngitsuutinneqarnissaq piumassuserinngisamik toqqusassineqarnerup kingunerisaanik quisoorsimaneranut. Taarsiiffigeqqussutinut uparuaatissaqanngilaq, naatsorsorneqassappata ullunut 14-inut ulloq ataaseq 190 kr. katillugit kr.-it. Tigummigallagaaneq Unnerluutigineqartoq tigusarineqarpoq ulloq 5. februar 2016, tamatumalu kingorna tigummigallagassanngortinneqarluni. Iperagaavoq ulloq 23. december Eqqartuussisooqataasartut Suliaq suliarineqarpoq eqqartuussisooqataasartut peqatigalugit. Piffissaq suliap suliarineqarneranut atorneqartoq Suliaq nunatta eqqartuussisuuneqarfiani tiguneqarpoq ulloq 2. maj Inuttut atugarisat Eqqarsartaatsikkut misissuinermit, nakorsaanermit tarnip pissusaanik immikkut ilinniagaqartumit [ ]-imit suliarineqarsimasoq ulloq 29. juli 2017, ilaatigut isersinneqarpoq: Inerniliineq

3 3 U tarnimigut napparsimasuunngilaq aammalu pasilliutigineqartunut iliuuseqarnermi nalaani taamaassimasorineqarsinnaanani. U nalinginnaasumik silatussuseqarpoq, qaratsimigullu ajoqusersimaneranik takussutissaqanngilaq. U pasilliutigineqartunut iliuuseqarnermini imigassamik aanngaajaarniutinilluunniit allanik sunnerteqqasimanngilaq. U peroriartorsimavoq pissutsini allanngoranngitsuni pitsaasumik inuttut atugaqarfiusumi. Meeqqat atuarfianni ingerlalluarsimavoq kingornalu sanasutut ilinniagaqarsimalluni. Suliffeqarniarnermigut ingerlalluartuaannarnikuuvoq. U piffissap ilaani ukiualuit matuma siornatigut hashimik atuisuusimavoq aammalu hashimik nioqquteqartuusimagunarluni. Ukiuni kingulliunerusuni imigassamik ikiaroornartumillu atuipiluttuusimanngilaq. Arlalinnik aappaqartarsimavoq. Pinerlineqartorlu uani pineqartoq aappariilersimapput 2005/2006-imi. Aappariit marlunnik meeraqarput marlunnik tallimanillu ukiullit. Aappariinnerannilu siusinnerusukkut nakuusertoqarsimaneranik paasissutissaateqanngilagut. U inuttut saneqqutaarisuuvoq, meerarpalulluni misiarsinnaasarluni aammalu akisussaaffimminik qimarratiginnittuulluni. Nakorsamik oqaloqatiginninnermi aammalu tarnikkut misilitsinnermi qaapiartuuvoq inuit allat eqqarsaataannut misigissussaannullu soqutigittaatsuulluni. Tassungalu misissuinermut atatillugu nammineq eqqarsaataanik misigissusaanillu eqqarsalersinneqanngilaq aapparisami qanoq pineqarsimaneranut tunngatillugu, taamatullu aamma tamakkuninnga eqqarsaateqarusugani. Tarnikkut misissugaanermini misiginneqataassuseqanngilaq inuttut killeqarluni kiisalu sakkortuumik nammineq allallu misigussusaat aqussinnaanagit. Soqutigineqanngitsutut tununneqartutullu misigiasuuvoq, ungasinniartutut, sillimasutut susinnaanngitsutullu misigaluni. Sangiannermik misigisarpoq, qanigisaminullu aqussinnaanngisaminik sangiassinnaalluni. Pissutsit piviusut nassuiarsinnaasarpai imminut kusassarluni. Assersuutigalugulu nakorsamik oqaloqateqarnermini oqaatigivaa hashimik tuniniaasimanngisaannarluni, pasineqarsimavoq hashimik tigummiarsimasutut tunngavissaqanngitsumik, psykologimullu oqarsimalluni hashimik tuniniaasarsimalluni ajoqutigisaminik, hashimillu atuipiluttuunermi aserorsimagaani. Nakorsamik oqaloqateqarnermi assut oqaluttuariniarsimavaa pingaartumik nalimini angajullersaanini pissutigalugu angerlarsimaffimmini aanaakkuminilu qanoq asasaatigisimanini. Tarnillu pissusaanik oqaloqatigineqarnermi eqqaasimallugu angajoqqaami akornanni nakuuserfiusarsimasoq. U misissortinnini tamaat misigissutsitigut allannguuteqarsimanngivippoq. Apeqqutigineqartut misigissutsitigut attorneqaatigisimanngilai, tassunga ilanngunneqarluni aapparminut nakuusernerata kingunerisaanik aappaata pineqarsimanera. U-ip misiarnera aammalu killilimmik misigisinnaanera eqqarsarsinnaaneralu tassunga taputartuukkaanni misiartuunera akisussaaffimminillu qimarratiginnittuunera, ilimanaateqanngilaq misilittakkani iliunniutigissagai. U inuttut allannguuteqanngikkuni aarlerinaateqarpoq assingusumik pinerluuteqaqqissinnaanera. Mattunneqarsinnaananili U inunnut pinerluttulerinermi inatsimmi 61-imi taaneqartunut ilaammat. Nalilerneqarporlu pisariaqartikkaa pineqaatissiissummik atuinerminut atatillugu oqaloqatiginninnissamut kajumissaarneqarnissaa, tassani anguniarneqassalluni nammineq ajornartorsiutiminut paasinninnissaa taamaalillunilu siunissami pinerluuteqaqqinnissaa ingalassimatinniarlugu. Unnerluutigineqartoq U inuttut atugarisani pillugit ilassutitut nassuiaavoq, misigissutsimi eqqartornissai ajornakusoortillugu, kisiannili pitsaanerulersimalluni ukiut 3-4 matuma siorna atuipilunnermut katsorsartinnermi kingorna. Nuummut pitinnani sanasutut sulisimavoq. Aappaqarpoq. Sivisuumik ilisarisimasimapput, aatsaalli februar 2017-ip missaani aappariilersimallutik. Marlunnik meeraqarpoq taakkuali takorpiarneq ajorpai arnaata tamanna kissaatiginngimmagu. Ataasiaannarlugit aareerlugit arsaqatiginikuai, arnaalli sianerpoq siorasaarlugulu politiinut sianerniarluni tunniutinngippagit. Kissaatigigaluarpaa meeqqani tuk-

4 4 kusassasut taamaalioqqusaanngilarli. Arnaata kissaatiginngilaa aappartaani meeqqat naapissagaat taamaattumik tukkoqquneq ajorpai. Meeqqat arnaat attavigisarpaa nammineq najani aqqutigalugu. Nassuiaatit Nunatta eqqartuussisuuneqarfiani nassuiaateqarput unnerluutigineqartoq Arne Fly Johansen aamma ilisimannittut I1, I2 aamma I3. Unnerluutigineqartoq U ilassutitut nassuiaavoq pisimasoq 1-mut atatillugu, saniliminninngaaniit assut pujoq tipiliorsimasoq, tikkalu angajoqqaami illuanut issaasimasoq. Taamaammat saniliminnukarsimavoq. Sanilimi illuannut isinngilaq. Saniliat sakkortuumik akivoq oqarluni kissarsuut qaminniarnagu. Oqqatilerput saniliallu siorasaarivoq politiinut sianerniarluni. Unnerluutigineqartup oqarfigivaa taamaaliuinnarsinnaasoq, unnerluutigineqartup oqarfigivaa nammineerluni aamma politiinut sianerniarluni kissarsuut qimanneqanngippat. Unnerluutigineqartoq angerlarpoq, pujuinnarmalli saniliminnut uterpoq. Oqqatilerput, tamatumalu kingerivaa saniliat politiinut sianermat. Unnerluutigineqartup politiit nilliaffigivai alakkaqqullugu sanilimi suna ikuallanneraa, Ikummatissat nalinginnaasut atorneqanngillat, taamaammallu tipittorujussuulluni. Qaqugukkulluunniit sanilertik tigunngilaa. Pisimasup aappaanut atatillugu unnerluutigineqartoq ilassutitut nassuiaavoq, I2-ip ajoquserneri ilisimasaqarfiginagit qanoq pinngorsimanersut. Pisimasut pingajuannut atatillugu ilassutitut nassuiaavoq siorasaarsimanagu. Naluaalu sooq siorasaarisutut nalunaarutigisimaneraani, kisiannili siusinnerusukkut itigartittarnikuuaa meeqqat takoqqunagit. Aatsaallu akuerisaalluni pulaarpai ernertik nukarleq inuuissiormat. Pisimasut sisamaannut atatillugu ilassutitut nassuiaavoq ilisimasaqarfiginagit I2-i qanoq ililluni ajoqusersimanersoq. Ernerat 3. februar inuuissiorpoq. Ataatsimoorlutik ernertik inuuissiortippaat. Namminerlu unnuiffigivai inuuiata aqaguata tungaanut. Aamma 4. februar 2016 unnukkut taakkaniippoq, kamaatinngillallu. Nakuuserfiginngilaa. Ullaakkut 5. februar qimappaa suliartorluni. Suliffimmilu tigusarineqarpoq. Eqqaamanngilaa kiinnamigut aappalunnersaqarnersoq kisiannili piffissami sivisuumi kiinnamigut isimilu eqqaasigut aappillernersaqarsimavoq. Meeqqat takuneq ajorpai. Arfininngormat ernini pisiniarfimmi takuaa. Misigisimallunilu meeqqani takoqqusaanngitsut. Aammalu arnaq taanna takusimanngilaa oqaluussimanagulu tamatuma kingorna. Pisimasoq 5-imut atatillugu ilassutitut nassuiaavoq, ulloq taanna pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmi sulisoq I3 kisimeeqatigisimallugu. Neqinik naatsiianillu aggueqatigivaa, kisiannili kingorna paasivaa naaggaarsimasinnaagaluarluni, tassami tigummineqarallartut sulisunik ilinniarsimanngitsunik kisimeeqateqaqqusaanngimmata. Eqqissiivillutik qeqarput

5 5 suliaqarlutik. I3-p nammineerluni oqaluttuarluni aallartippoq misissuisunik isiginnaarsimalluni politiillu tigusaqarsimasut, igalaakkullu hashimik igitsisoqarsimasoq, namminerlu taanna kingorna 400 kr.-ilerlugu tuniniarsimavaa. Tamannalu pivoq Qasigiannguani. Unnerluutigineqartoq aperinikuunngilaq pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmi sulisup nassaassinnaaneraani. Taamatut eqqartuisoqanngilaq. Aamma aningaasaateqanngilaq annikitsuinnarnik aningaasaateqarpoq. Immikkoortortaqarfik D-mi najugaqarpoq, tassaniittarput tigummigallakkat. Isertitsiviit arfineq pingasuugunarput, tigummigallakkallu arfineq marluinnaallutik. I1 pisimasoq 1-mut ilassutitut nassuiaavoq, unnerluutigineqartoq saaffiginnissimasoq kissarsuut pillugu. Kukoqqaatissat nalinginnaasut atortarpaat. Unnerluutigineqartoq iseqqusimavaa eqqissillutik tamanna eqqartorniassagamikkut, unnerluutigineqartorli piumasimanngilaq. Unnerluutigineqartoq arpalersoriarluni imminut tuppoq. Unnerluutigineqartoq niuminik pissippoq isikkaminillu ilisimannittup niuanut tulluni. Unnerluutigineqartup tuffigimmani uppippoq. Uppatimigut tallimigullu eqqorneqarpoq, taamatullu nakorsaq aamma allassimavoq. Allatut ilioqqinngilaq. Aamma nakorsaq nassuiaannikuuaa qanoq pisoqarsimaneranik. Issuaaffigineqarluni nakorsap politiinut uppernarsaataani ilisimannittup nakuuserneq pillugu nassuiaataanut, oqaatigivaa qangarsualli pimmat eqqaanagu. Ilumoorpoq taamatut pisoqarmat. Kasutsineralu ataasiinnaanngilaq. Issuaaffigineqarluni politiit killisiuinerannit nalunaarusiamit 27. januar 2015-imeersumi, nassuiaasimammat angut pinerlisamut pississimasoq uppitinneqaramilu talerpiata tungimigut tussimalluni. Uppernarsarpaa taamatut politiinut nassuiaasimanini. I2 pisimasoq 2-mut atatillugu ilassutitut nassuiaavoq eqqaamanagu qanoq aallartinnersoq. Sinittarfimmiipput meeqqalu siniffimmi eqqaminniipput. Iluamik eqqaamajunnaarnikuuaa puigorniarsarinikuugamiuk. Nukarleq ataatsimik ukioqarpoq angajullerlu arfinilinnik ukioqarluni. Siullerpaamillu taamanikkut toqqusassineqarpoq. Eqqaamanngilaa tamanna qanoq sivisutigisumik pinersoq. Issuaaffigineqarpoq killisiuinermi nalunaarusiamik 20. november 2015-meersumik atuarsimasaminik atsiorsimasaminillu, tassani nassuiaasimagami unnerluutigineqartup toqqusassisimagaani nissuni nissuminik qajannaarlugit, uppernarsarpaa taamatut nassuiaasimalluni aammalu taamatut pisoqarsimasoq. Eqqaamavaa tarrariinnaasoq namminerlu peerniarsaraluni. Kiinnamigut isimigullu aappillerninitsiterpoq. Issuaaffigineqaqqilluni qanermigut qappiulersimalluni, taannalu allartersimagini anersaarniarsarisimalluni silanilu kaavissimasoq, uppernarsarpaa taamatut nassuiaasimalluni aammalu taamatut pisoqarsimasoq. Oqaatigivaa politiinit killisiorneqarsimalluuni nalunaaquttap akunneri pingasut. Pisimasut pingajuannut atatillugu ilassutitut nassuiaavoq, siorasaarinerit pisimasut anaanani ingerlaqqammersoq nalunaaquttaq aqqarnup missaani. Nuannisaqqammerput piareersaallutik ernermi inuuissiornissaanut.

6 6 Pisimasut sisamaannut atatillugu ilassutitut nassuiaavoq unnukkut kamattorujussuanngorsimasoq. Sangialersimavoq pasilliutigilerlugu allanik ilaqarsimanerarlugu. Marluullutik inimiipput sofami issiallutik. Silaannaq allanngoriataarpoq. Sanileriillutik issiapput. Kamalerpoq nujaartulerpaa toqqusassillugulu. Talianik tunumigut qungatsimigut tiguneqarpoq sofamut nallartinneqarlutik. Qajannaaqqavaani. Sofamiit nalunaaqutaq takusinnaavaa, takuaalu nalunaaquttap aqqaneq qaangilaaraa. Eqqaamanngilaa tamanna sioqqullugu suna isumaqatigiinngissutiginerlugu. Talianik qungatsimigut kaajallalluni tigummineqarpoq namminerlu talia peertinniarsariinnavippaa. Pikilluni peerniaraluarpoq aammalu iigaq tukkarniarsarigaluarpaa sanilimi tusaaniassammanni, unitsittarpaanili nissuminik nissuni qajannaartarmagit. Misigisimavoq ilisimajunnaartalerluni anersaartorniarsaralunilu, taava anersaartilaarpaani. Anersaartoorfini matuuittarpai silammut anersaarsinnaajunnaartillugu. Meeqqani eqqarsaatigivai ilisimajunnaalerami, silattoqqikkamili eqqarsaataarussimavoq peerniarsariinnarlunili. Sivisoorujussuartut misinnarpoq. Arlaleriarluni silani tammaasarpaa. Aqqarnup qaangilaarnerani aallartikkami, kingullermik nalunaaqutaq qiviarpaa unnuap qeqqata qeqqa qaangilaaraa. Oqaa qarnganit anillassimavoq imminullu kiisoorsimavoq. Ullumikkumut allaat anniarisarpaa. Naluaa sooq unitsinneraani. Oqarniarsarisaraluarpoq anersaartikkaangani. Uneqquaa taamaatinnissaalu nammineq kissaatigiliinnaqqallugu. Naluaa sooq unitsinneraani. Toqqusassisimajunnaareeraluarlugu suli qajannaaqqavaa, tassanilu paasilerpaa quisimalluni. Taassuminnga oqarfigivaa. Masattorujussuuvorlu. Pisup nalaa tamaat sofami innangapput. Aqaguani ualikkut politiit takkunnikuupput. Namminerlu angerlarsimavoq assiliisoqarmat. Sofa attorsimanngilaa politiit takkutinnagit. Politiit takkummata sofami quua panereersimavoq. Illersuisumit aperineqarluni aqaguani ullaakkut angutaata ernertik meeraaqqerivimmukaassimaneraa, taamaaliorsimanerarpaa. Kunippaa pinngitsuusaarlunilu. Oqarfiginikuualu politiinut nalunaarutiginiarnagu, qamuunalu assut annilaangasimalluni. I3 pisimasut tallimaannut ilassutitut nassuiaavoq pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmi annikitsunik suliaqartarluni. Isertitsiviit ilaanniit aggersartippoq. Unnerluutigineqartoq ineeqqamukaqqusisoq. Neqinik naatsiianillu agguerusuppoq. Ilisimannittup qullersani aperivaa unnerluutigineqartoq igaffimmeeqatigisinnaanerlugu. Akuerisaavoq marluullutillu igaffiliarput. Aallaqqaammut inuunerisimasartik pillugu nalinginnaasumik oqaloqatigiipput. Unnerluutigineqartup oqaluttuarivaa sanasutut ilinniarsimasuulluni. Ilisimannittorlu imminut oqaluttuarilaarpoq, aamma ilinniakkani pillugu. Unnerluutigineqartup nassuiaataanik issuaaffigineqarluni, ilisimannittoq oqaluttuarsimasoq hashimik tuniniaanermik misigisimasaanik, ilisimannittup tamanna ilumoornerarpaa. Tassanngaannarlu unnerluutigineqartup ilisimannittoq noqqaaffigivaa hashimik inissiisarfimmut nassaqqullugu. Oqanngilaq sumik ilisimannittoq nassassanersoq. Unnerluutigineqartup normumik tuniniarsarivaa sianerfigisinnaasaanik. Unnerluutigineqartorlu piffissap ilaa oqarpoq kr.-inik

7 7 akilerneqassasoq nassarsinnaaguni. Vagtmester [ ] tamatuma kinguninngua attavigivaa. Tamanna sioqqutilaalugu isertitsiviit tamaasa misissornikuuaat, unnerluutigineqartullu isertitsiviani mobiltelefonimik nassaartoqarsimalluni. Aamma unnerluutigineqartup isertitsiviani aalisaatinik nassaarput, aammalu igalaaq putooraqarluni, ilimagivaat aalisaat tassunga atorneqarsinnaasoq. Killisiuinermik nalunaarusiamik issuaaffigineqarluni Apersorneqartoq aperineqarpoq nalunnginneraa U suna eqquteqquneraa, tassungalu apersorneqartoq nassuiaavoq, nammineq suleqatinilu isumaqarsimallutik mobil aamma hash pineqartut. Apersorneqartoq aperineqarpoq, sooq taamatut isumaqarnersoq, tassunga apersorneqartoq akivoq, ullormi 7. november 2016, imaappoq pisoq ullunik pingasunik sioqqullugu immikkoortortaqarfik D-mi isertitsiviit tamarmik misissuiffigineqarsimasut, D2-milu nassaarineqarsimapput hash aamma mobileq. U-p isertitsiviani nivinngaaviup tunuani nassaarineqarsimapput Mobili Nokia qernertoq taassumalu orsersortaataa kiisalu aalisarnermut atortut. Uppernarsarpaa taamatut nassuiaasimalluni, aammalu taamatut pisoqarsimasoq. Issuaaffigineqaqqilluni, politiinut nassuiaasimagami, unnerluutigineqartoq oqarsimasoq normumik tunilakkit. Taava eqqussissaatit, kingornalu kr.-imik pissarsissaatit assigisaanilluunniit, uppernarsarpaa taamatut politiinut nassuiaasimalluni aammalu unnerluutigineqartoq taamatut oqarsimasoq. Nunatta eqqartuussisuuneqarfiata tunngavilersuutaa inerniliineralu Pisuuneq Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiata eqqartuussisoqarfiup eqqartuussutaa atuuttussanngortippaa, innersuussutigineqarpullu eqqartuussisoqarfiup oqaatigisai. Aammattaaq nunatta eqqartuussisuuneqarfiata pingaartippai ilisimannittut nunatta eqqartuussisuuneqarfianut nassuiaataat, suliamilu takuneqarsinnaasuni uppernarsaasiissutigineqartut, tassunga ilanngullugu nakorsap politiinut uppernarsaataa aamma unnerluutigineqartup isertitsivianik misissuisimanermi nalunaarusiaq. Aalajangersagaq issuaaffigineqartoq unioqqutitsinermi pisimasuni 1, 2 aamma 4-mi ilanngunneqassaaq, tassani pineqartoq tassaammat pinerluttulerinermi inatsimmi 88-imi uniffik siullermik unioqqutitsineq. Pineqaatissiineq Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiata atuuttussanngortippa eqqartuussisoqarfiup pineqaatissiissutissatut sivisussusiliussaa. Eqqartuussisuuneqarfiup pingaartippaa pineqartut tassaammata pissutissaqanngitsumik nakuusernerit pingasut, taakkunannga marlunni toqqusassiinerit pineqarlutik, pisimasullu sisamaanni nakuuserneq ima peqqarniitsigaluni I2 arlaleriarluni ili-

8 8 simajunnaartarsimalluni tamannalu sioqqullugu siorasaarsimallugu. Taamatuttaaq eqqartuussisuuneqarfiup pingaartippaa meeqqat ukiukitsut najuussimaneri unnerluutigineqartup pisimasoq 2-mi nakuusernerata nalaani. Naggataatigullu eqqartuussisuuneqarfiup pingaartippaa pisimasut tallimaanni akiliilluni peqquserlutsitsiniaaneq pisimammat pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmi unnerluutigineqartoq tigummigallagaatillugu. Nunatta Eqqartuussisuuneqarfia immikkut ittumik aalajangiinissaminut tunngavissarsisimanngilaq, pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmiitinneqarnissamik eqqartuussutip naammassineqareersutut isigineqarnissaanut tunngatillugu, naak pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmiitinneqarnermik eqqartuussaanermi sivisussusiliineq sivisunerusimagaluartoq, unnerluutigineqartoq tigummigallarneqarpoq tak. pinerluttulerinermi inatsimmi 122, imm. 1 malillugu. Taarsiiffigeqqunermik piumasaqaat Unnerluutigineqartup taarsiiffigeqqunermik piumasaqaat akuerinikuuaa, ataanilu aalajangiinertut annertussusilerneqarpoq. T A A M A A T T U M I K E Q Q O R T U U T I N N E Q A R P O Q: Eqqartuussisoqarfiup eqqartuussutaa atuuttusanngortinneqarpoq. Unnerluutigineqartoq, U, sapaatit akuneri sisamat qaangiutsinnagit I2-imut akiliissaaq kr.-inik. Unnerluutigineqartumut illersuisutut ivertinneqarsimasup aningaasarsiassai immikkut aalajangersaaffigineqassapput. Naggataatigullu naalagaaffiup karsianit akilerneqassallutik. *** Den 21. september 2017 blev af Grønlands Landsret i sagen Retten behandlede sagl.nr. K 113/17 (Sermersooq Kredsrets sagl.nr. SER-NUU-KS ) Anklagemyndigheden (J.nr )

9 9 mod T Født den [ ] (advokat [ ], j.nr ) afsagt sålydende D O M: Kredsrettens dom Dom i første instans blev afsagt af Sermersooq Kredsret den 22. december Ved dommen blev tiltalte T anset skyldig i overtrædelse af kriminallovens 88 - vold i tre tilfælde, kriminallovens 98 trusler, kriminallovens 38 bestikkelse. Tiltalte blev idømt anbringelse i anstalt i 1 år. Anke Denne dom er af tiltalte anket til landsretten. For landsretten har sagen været behandlet som bevisanke. Påstande Anklagemyndigheden har påstået kredsrettens dom stadfæstet samt på vegne af I2 nedlagt påstand om godtgørelse for svie og smerte i 7 dage i forhold 2 og 7 dage i forhold 4. T har endeligt påstået frifindelse i forhold 1, 3 og 5, stadfæstelse i forhold 2, og at der i forhold 4 frifindes for, at hun fik ufrivillig vandladning som følge af kvælertaget. Han havde ingen bemærkninger til erstatningspåstanden, såfremt den udregnes som 14 dage af 190 kr. i alt kr. Tilbageholdelse Tiltalte blev anholdt den 5. februar 2016, hvorefter han blev tilbageholdt. Han blev løsladt den 23. december Domsmænd

10 10 Sagen har været behandlet med domsmænd. Sagsbehandlingstid Sagen er modtaget i landsretten den 2. maj Personlige forhold Det fremgår af mentalundersøgelse udarbejdet af ledende overlæge, speciallæge i psykiatri, [ ], af 29. juli 2017 blandt andet, at: Konklusion T er ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på tidspunktet for de nu påsigtede handlinger. T er normal begavet, og der er intet, der tyder på organisk hjerneskade. T var ikke i forbindelse med de nu påsigtede handlinger under indflydelse af alkohol eller andre rusmidler. T er opvokset under stabile, velordnede sociale forhold. Han har klaret sig godt i skolen og har efterfølgende uddannet sig som tømrer. Han har altid fungeret på arbejdsmarkedet. T har i en periode for nogle år siden haft et forbrug af hash og har formentlig også været hashsælger. De senere år har han ikke haft misbrug af hverken hash eller alkohol. Han har været i flere kæresteforhold. Det aktuelle forhold til offeret startede i 2005/2006. Parret har 2 børn på 5 og 2 år. Der er ikke oplysninger om tidligere vold i forholdet. T har tidligere i sit liv afsonet dom på 40 dage for vold. Personlighedsmæssigt fremtræder T fravigende, umoden med en tilbøjelighed til at være benægtende og ansvarsforflygtigende. Såvel ved de lægelige samtaler som ved den psykologiske test findes han overfladisk og uinteresseret i andre menneskers tanker og følelser. Han kan ikke i den forbindelse med undersøgelserne bringes til at reflektere over egne tanker og følelser omkring det, der er hændt kæresten, ligesom han er afvisende overfor at gøre sig tanker herom. I den psykologiske test findes svigtende medfølelse og begrænsende sociale færdigheder samt svigtende evne til håndtere egne og andres stærke følelser. Han føler sig let ignoreret og afvist af andre, som vil se ham som distanceret, garderet og ineffektiv. Han er tilbøjelig til at opleve jalousi, herunder ukontrollerbar jalousi i tætte relationer. Han synes tilbøjelig til at omgås sandheden i lemfældigt og til at forklare på en måde, som han tænker bringer ham i bedst mulig lys. F.eks. angiver han ved de lægelige samtaler, at han aldrig har handlet med hash, at han har været sigtet uden grund i en sag om hashbesiddelse, mens han overfor psykologen giver udtryk for at have handlet med hash og at have det dårligt, fordi hashmisbruget har ødelagt ham. Han er ved de lægelige samtaler optaget af at berette om den store kærlighed, han har oplevet i sit hjem og hos bedsteforældrene specielt i forbindelse med, at han er det barn i sin generation. I de psykologiske samtaler har han antydet vold mellem forældrene. T har i hele undersøgelsesforløbet været uden følelsesmæssige udsving. Han har været følelsesmæssigt upåvirket af de spørgsmål, der er blevet stillet, herunder spørgsmål vedrørende den vold ekskæresten har været udsat for. På den baggrund af T`s modvilje mod og begrænsende evne til at mærke og reflektere over egne tanker og følelser kombineret med hans tilbøjelighed til at være benægtende og ansvarsforflygtigende, er det næppe sandsynligt, at han umiddelbart kan lære af sine erfaringer. Der vil være risiko for ny ligeartet kriminalitet, i fald T ikke ændrer sig personlighedsmæssigt. Det kan ikke udelukkes, at T tilhører den personkreds, som omtales i Kriminallovens 61. Der skønnes i hvert fald at være behov for, at han i forbindelse med afsoning bliver motiveret for et samtaleforløb med henblik på at give ham en passende indsigt i egne vanskeligheder således at fremtidig kriminalitet undgås.

11 11 Tiltalte T har supplerende forklaret vedrørende sine personlige forhold. Han har haft svært ved at tale om sine følelser, men det er blevet lettere for ham, efter han var i misbrugsbehandling for 3-4 år siden. Han arbejdede som tømrer, før han kom til Nuuk. Han har en kæreste. De har kendt hinanden i lang tid, men de blev kærester omkring februar i Han har to børn, men han ser dem næsten ikke, da moderen ikke ønsker det. Han har kun én gang spillet fodbold sammen med dem, da han kom og hentede dem efter fodbold, men så ringede moderen og truede med at ringe til politiet, hvis han ikke afleverede dem. Han vil også gerne have, at de overnatter hos ham, men det får han ikke lov til. Moderen vil ikke have, at børnene møder hans nye kæreste, så derfor vil hun ikke lade dem overnatte. Han kommunikerer med børnenes mor gennem sin søster. Forklaringer For landsretten har der været afgivet forklaring af tiltalte T og vidnerne V1, V2 og V3. Tiltalte T har supplerende forklaret vedrørende forhold 1, at det lugtede meget kraftigt af røg fra naboens hus, og lugten kom ind i hans forældres hus. Derfor gik han hen til naboen. Han var ikke inde i naboens hus. Naboen svarede hårdt tilbage, og sagde at de ikke havde tænkt sig at slukke for pejsen. De begyndte at skændes, og naboen truede med at ringe til politiet. Tiltalte sagde, at det kunne han bare gøre, og tiltalte sagde, at han også selv ville ringe til politiet, hvis der ikke blev slukket for pejsen. Tiltalte gik hjem men da røgen ikke stoppede, gik han tilbage til naboen. De kom op at skændes, og naboen endte med at ringe til politiet. Tiltalte råbte til politiet, at de skulle komme og se, hvad det var naboen brændte af. Det var ikke almindeligt brænde, så derfor lugtede det virkelig meget. Han havde ikke på noget tidspunkt fat i naboen. Vedrørende forhold 2 har han supplerende forklaret, at han ikke kender noget til de skader V2 har fået. Vedrørende forhold 3 har han supplerende forklaret, at han ikke har truet hende. Han ved ikke, hvorfor hun har anmeldt ham for trusler, men hun har tidligere nægtet ham adgang til at se børnene. Han fik først lov til at komme på besøg, da deres yngste søn holdt fødselsdag. Vedrørende forhold 4 har han supplerende forklaret, at han ikke kender noget til de skader V2 har fået. Deres søn har fødselsdag den 3. februar. De var fælles om at holde fødselsdag for ham. Han overnattede der til dagen efter. Han var der også om aftenen den 4. februar 2016, men de var gode venner. Han udøvede ikke vold mod hende. Han tog afsted fra hende den 5. februar om morgenen for at tage på arbejde. Han blev anholdt på arbejdet. Han kan ikke huske, om hun havde nogle røde mærker i ansigtet, men han kan huske, at hun i længere tid havde haft røde mærker i ansigtet og omkring øjnene. Han ser ikke børnene. Han så sin søn i butikken i lørdags. Han føler ikke, at han må se sine egne børn. Han har heller ikke set eller talt med hende siden.

12 12 Vedrørende forhold 5 har han supplerende forklaret, at han var alene med anstaltsmedhjælper V3 den pågældende dag. Han var sammen med ham for at skære kød og kartofler ud, men det viste sig, at han kunne have sagt nej, da tilbageholdte ikke må være alene med ufaglært personale. De stod stille og roligt og arbejdede. V3 begyndte af sig selv at fortælle, at han havde overværet en razzia, hvor politiet havde anholdt nogle, og hvor der var blevet smidt hash ud af vinduet, som han efterfølgende havde solgt for 400 kr. Det var i Qasigiannguit, det skete. Tiltalte har ikke selv spurgt, om anstaltsbetjenten ville tage noget med for ham. Det var slet ikke noget, de talte om. Han havde heller ikke nogen penge, da han kun fik småpenge. Han var i afdeling D, som er for tilbageholdte. Der er vist 8 celler, men da der var noget i vejen med den ene celle, var de kun 7 tilbageholdte. V1 har supplerende forklaret vedrørende forhold 1, at tiltalte henvendte sig til ham på grund af pejsen. De plejer at bruge almindeligt brænde. Han havde inviteret tiltalte indenfor, så de kunne tale stille og roligt om det, men det ville tiltalte ikke. Tiltalte tog tilløb, og landede på ham. Han sprang på begge ben og landede med fødderne ind mod vidnets ben. Han væltede, da han blev ramt af tiltalte. Han blev ramt på låret og armene, hvilket lægen også har beskrevet. Han gjorde ikke andet. Han forklarede også lægen, hvad der var sket. Foreholdt beskrivelsen i politiattesten af vidnets forklaring om den udøvede vold, sagde han, at der er gået lang tid, og at han derfor havde glemt det. Det var rigtigt, at det var sådan, det var sket. Det var mere end bare det ene slag. Foreholdt underskrevet afhøringsrapport af 27. januar 2015, hvor han havde forklaret, at manden derefter sprang på forurettede, hvor han blev væltet og landede på højre side af kroppen. Han bekræftede, at han havde forklaret sådan til politiet. V2 har supplerende forklaret vedrørende forhold 2, at hun ikke kan huske, hvordan det begyndte. De var inde i soveværelset, og børnene lå ved siden af. Hun husker det ikke længere så tydeligt, da hun har forsøgt at glemme det. Det yngste barn var 1 år og den ældste var 6 år. Det var første gang, han tog kvælertag på hende. Hun kan ikke huske, hvor lang tid det stod på. Foreholdt gennemlæst og underskrevet afhøringsrapport af 20. november 2015, hvor hun har forklaret, at tiltalte tog hende i et halsgreb, hvor han havde hendes ben mellem sine, bekræftede hun, at have forklaret sådan, og at det var sådan, det var foregået. Hun kan huske, at det var mørkt, og at hun forsøgte at komme fri. Hun fik røde pletter i ansigtet og på halsen. Videre forholdt, at hun havde noget hvidt skum ved munden, som hun tørrede af og gispede efter vejret og var svimmel, bekræftede hun at have forklaret sådan, og at det var det, der var sket. Hun bemærkede, at hun blev afhørt af politiet i 3 timer. Vedrørende forhold 3 har hun supplerende forklaret, at truslerne fandt sted lige efter hendes mor var gået omkring klokken elleve. De havde lige haft det hyggeligt og gjort klar til at fejre sønnens fødselsdag.

13 13 Vedrørende forhold 4 har hun supplerende forklaret, at han blev meget gal om aftenen. Han var jaloux og beskyldte hende for at have været sammen med andre. De var begge to inde i stuen, hvor de sad på sofaen. Stemningen blev lige pludselig anderledes. De sad ved siden af hinanden. Han blev sur og trak hende i håret og tog kvælertag på hende. Han tog fat om hendes hals med armen bagfra og lagde dem ned på sofaen. Han holdt fast i hende. Hun kunne se fra sofaen op mod uret, hvor hun kunne se, at klokken var lidt over elleve. Hun husker ikke, at de forud herfor var uenige. Han holdt armen rundt om hendes hals, mens hun hele tiden forsøgte at få hans arm væk. Hun prøvede også at ryste sig fri, ligesom hun prøvede at sparke til væggen, så naboen kunne høre hende, men det standsede han ved at fastholde hendes ben med sine egne ben. Hun følte, at hun begyndte at miste bevidstheden og hev efter vejret, men så gav han hende lidt luft. Han lukkede helt af, så hun slet ikke kunne ånde ud. Hun tænkte på sine børn, da hun mistede bevidstheden, men da hun kom til sig selv igen, da havde hun ingen tanker, hun prøvede bare at komme fri. Det føltes som meget længe. Hun mistede bevidstheden flere gange. Det startede lidt over elleve, og sidste gang hun kiggede på uret, da var den over halv tolv. Hendes tunge kom ud af munden, og hun kom til at bide i den. Det gør også ondt i den i dag. Hun ved ikke, hvorfor han stoppede. Hun prøvede på at sige noget, når han gav hende luft til det. Hun bad ham om at stoppe, og ville så gerne have det overstået. Hun ved ikke, hvorfor han stoppede. Da han havde sluppet kvælertaget, fastholdt han hende forsat, da opdagede hun, at hun havde tisset. Hun sagde det til ham. Det var meget vådt. De havde ligget på sofaen i al den tid episoden fandt sted. Den følgende eftermiddag var politiet hjemme hos hende. Hun var til stede, da der blev taget billeder. Hun havde ikke rørt sofaen, før politiet kom på besøg. Da politiet kom, var urinen tørret ind i sofaen. Adspurgt af forsvareren, om han afleverede sønnen i vuggestuen den efterfølgende morgen, bekræftede hun det. Hun kyssede ham og lod som ingenting. Hun havde sagt til ham, at hun ikke ville anmelde ham, men hun var meget bange indeni. V3 har supplerende forklaret vedrørende forhold 5, at han plejede at lave små ting i anstalten. Der var et cellekald. Det var tiltalte, der kaldte. Han ville gerne skære kød og kartofler. Vidnet spurgte sin overordnede, om han kunne gå i køkkenet med tiltalte. Det fik han lov til, så de gik sammen hen i køkkenet. Først talte de normalt sammen om deres tidligere liv. Tiltalte fortalte, at han var uddannet tømrer. Vidnet fortalte også lidt om sig selv, herunder om sin egen uddannelse. Foreholdt tiltaltes forklaring om at vidnet havde fortalt om egne oplevelser med salg af hash, bekræftede vidnet dette. Lige pludselig bad tiltalte vidnet om at tage noget med ind i anstalten. Han sagde ikke, hvad det var, vidnet skulle tage med derind. Tiltalte ville give ham et nummer, som han skulle ringe til. På et tidspunkt sagde tiltalte, at vidnet ville få kr. i betaling for at tage noget med ind. Han kontaktede vagtmester [ ] lige bagefter. Kort forinden havde de undersøgt alle cellerne, hvor de havde fundet en mobiltelefon i tiltaltes celle. De fandt også fiskegrej i tiltaltes celle, samt et lille hul i vinduet, hvor de mente, at han kunne bruge fiskegrejet. Foreholdt afhøringsrapport af 23. november 2016, hvor det fremgår:

14 14 Afhørte blev spurgt, om han vidste, hvad T mente med, afhørte skulle smugle ind, hvortil afhørte forklarede, at han og hans kollegaer efterfølgende havde en teori om, at det måtte have drejet sig om mobil og hash. Afhørte blev spurgt, hvorfor han troede det, forklarede afhørte, at der den 7. november 2016, altså tre dage før hændelsen, havde været en ransagning i afdeling D i alle cellerne, hvor man havde fundet hash og mobiler i celle D2. I Ts celle havde man bagved en opslagstavle fundet en sort Nokia mobil med tilhørende oplader samt noget fiskegrej. Han bekræftede, at han havde forklaret sådan, og at det var det, der var sket. Videre foreholdt, at han til politiet havde forklaret, at tiltalte havde sagt lad mig give dig et nummer. Så skulle du smugle noget ind, og du ville få kr. bagefter eller lignende, bekræftede han, at han havde forklaret sådan til politiet, og at det var det, tiltalte havde sagt. Landsrettens begrundelse og resultat Skyld Landsretten stadfæster kredsrettens dom under henvisning til det af kredsretten anførte. Landsretten har endvidere lagt vægt på vidnerne forklaringer for landsretten, der bekræftes af de objektive beviser i sagen, herunder politiattester og rapport vedrørende ransagning af tiltaltes celle. Ved citering af de bestemmelser, der er overtrådt, skal det i forhold 1, 2 og 4 tilføjes, at der er tale om overtrædelse af første punktum af kriminallovens 88. Foranstaltning Landsretten stadfæster den af kredsretten udmålte foranstaltning. Landsretten har lagt vægt på, at der er tale om tre tilfælde af umotiveret vold, hvoraf der i to af forholdende er tale om kvælertag, at forhold 4 er endog særdeles grov vold, hvor V2 flere gange mistede bevidstheden, samt at tiltalte forud herfor fremsatte trusler overfor hende. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at der var mindreårige børn til stede, da tiltalte udøvede den grove vold i forhold 2. Landsretten har endelig lagt vægt på at forhold 5, der vedrører bestikkelse, er begået i anstalten, hvor tiltalte var tilbageholdt. Landsretten har ikke fundet grundlag for undtagelsesvis at bestemme, at anstaltsdommen skal anses for udestået, selv om den idømte anstaltstid er længere end den tid, tiltalte har været tilbageholdt, jf. kriminallovens 122, stk. 1. Erstatningskravet Tiltalte har anerkendt kravet om erstatning, der fastsættes som nedenfor bestemt.

15 15 T H I K E N D E S F O R R E T: Kredsrettens dom stadfæstes. Tiltalte, T, skal inden 4 uger til V2 betale kr. Salær til den for tiltalte beskikkede forsvarer fastsættes særskilt. Salæret afholdes endeligt af statskassen. Anne-Sophie Abel Lohse