NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

Transkriptio

1 NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 15. november 2018 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.no. K 174/17 (Eqqartuussisoqarfik Kujalleq sul.no. KUJ-QAQ-KS ) Unnerluussisussaatitaasut (J.nr ) illuatungeralugu U Inuusoq [ ] (advokat [ ], Nuuk j.nr ) nalunaarutigineqarpoq imaattoq E Q Q A R T U U S S U T: Eqqartuussisoqarfiup eqqartuussutaa Siullermik aalajangiisuuffiulluni eqqartuussuteqartuuvoq Eqqartuussisoqarfik Kujalleq ulloq 27. april Eqqartuussummi tamatumani unnerluutigineqartoq U pinerluttulerinermi inatsisip 88-ianik marloriarluni nakuuserneq, pinerluttulerinermi inatsisip 113-ianik ataasiarluni pigisanik ajoqusiineq unioqqutitsinermut pisuusutut isigineqarpoq. Unnerluutigineqartoq eqqartuunneqarpoq Kalaallit Nunaanni napparsimmavissuarmi tarniluttunut immikkoortortaqarfimmi katsorsartittussanngortinneqarluni, anerlatitaanermini Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmit nakkutigineqassalluni, taamaalilluni Pinerluttunik Isumaginnittoqarfik tarniluttunut immikkoortortaqarfimmi nakorsaaneq peqatigalugu tarniluttunut immikkoortortaqarfimmut unitsitseqqiinissamik aalajangiisinnaatitaassalluni. Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmit nakkutigisaasussanngortitsilluni pineqaatissiissutip sivisunerpaaffissaa ukiunut pingasunut aalajangersarneqarpoq. Suliareqqitassanngortitsineq

2 2 Eqqartuussut taanna unnerluutigineqartumit nunatta eqqartuussisuuneqarfianut suliareqqitassanngortinneqarpoq. Suliaq nunatta eqqartuussisuuneqarfiani suliarineqarpoq uppernarsaasiilluni suliareqqitassanngortitsinertut. Piumasaqaatit Unnerluussisussaatitaasunit piumasaqaatigineqarpoq eqqartuussisoqarfiup eqqartuussutaa atuuttussanngortinneqassasoq. Unnerluutigineqartorli Danmarkimut nuunnikuummat piumasaqaatigineqarpoq: Danmarkimi napparsimmavissuarmi tarniluttunut immikkoortortaqarfimmi katsorsartittussanngortillugu eqqartuussuteqartoqassasoq, angerlatitaanermi Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmiit nakkutigisaassalluni imaalillugu, Pinerluttunik Isumaginnittoqarfik tarniluttunut immikkoortortaqarfimmi nakorsaaneq peqatigalugu tarniluttunut immikkoortortaqarfimmut unitsitseqqiinissamik aalajangiisinnaatitaassalluni. Pineqaatissiissutip sivisunerpaaffissaa ukiunut pingasunut aalajangersarneqassaaq. U piumasaqaateqarpoq pisimasoq 1-imi pinngitsuutitsisoqassasoq kiisalu sakkukillisaasoqassasoq. Eqqartuussisooqataasut Suliaq suliarineqarpoq eqqartuussisooqataasut peqataatillugit. Piffissaq suliap suliarineqarneranut atorneqaartoq Suliaq nunatta eqqartuussisuuneqarfiani tiguneqarpoq ulloq 7. august Nassuiaatit Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani nassuiaateqarput unnerluutigineqartoq U aamma ilisimannittut I1, I3 aamma I4. U ilassutitut nassuiaavoq, eqqartuussisoqarfimmi nassuiaatigisimasani uppernarsarsinnaallugu. Skranke nerriviuvoq. Unnerluutigineqartup pisiniarfimmut apuunnissaa sioqqullugu nerrivik pillugu attaveqatigiittoqarnikuuvoq. Nerrivik qeqqamigut pilattorneqarsimavoq. Unnerluutigineqartoq isumalulerpoq. Unnerluutigineqartoq nikassaanngilaq. I1 takkulluni naveersivoq. Unnerluutigineqartup uiata unnerluutigineqartoq sernersorniarsaraa. I1 saassussinngilaq, unnerluutigineqartorli isumaqarpoq uini takkussimanngitsuuppat I1 saassussisimassagaluartoq. I1-ip unnerluutigineqartup uia ajappaa, unnerluutigineqartullu

3 3 uia nakkarpoq. Unnerluutigineqartup uia influenzarpoq anersaartorsinnaananilu. Politiit takkupput. Minutsit qulit missaat nunami nalapput. Unnerluutigineqartoq suaarpoq unnerluutigineqartup uiata niaqua I1-ip ammukartissimassanngikkaa. Unnerluutigineqartup isimmissinerluni eqqaamanngilaa. Unnerluutigineqartoq paatsiveeruppoq. Unnerluutigineqartup taanna unitsinniarsarigaluarpaa. Unnerluutigineqartup naluaa isimmitsinerluni. Kisianni unitsinniarsaraa. I1 nalunaarutiginiarsaraat. Ukiut kingulliit pingasut angerlarsimaffeqarnikuunngilaq. Ukioq kingulleq imminoriarpoq, napparsimmavimmi arlaleriarluni unnuisarluni. Maanna juni 2020 tikillugu inimik attartugaqarpoq. Nuunnikuunini pissutigalugu Kalaallit Nunaanniit sulisinnaajunanarnersiutinik pisanngilaq. Annilaanganermik paatsiveerunnermillu ilaannikkut atugaqartarpoq. Suli imminut mattuteqqavoq. Nakorsaatitortarunnaarnikuuvoq. Inatsisinik unioqqutitsissaarnikuuvoq aamma imertarunnaarnikuuvoq imili imernikuunngilaq. I1 ilassutitut nassuiaavoq, eqqartuussisoqarfimmut nassuiaatigisimasani uppernarsarsinnaallugu. Pisoq eqqaamasinnaavaa. Nulianilu angerlarlutik unnerluutigineqartoq pillugu sianerfigineqarput. Pisiniarfimmut takkummat unnerluutigineqartoq attavigineqarsinnaanngillaq, unnerluutigineqartormi uinilu sakkortuumik pissusilersorput. Eqqissisaaniarsarivoq, taamaattoqarsinnaanngilarli taakkuami kamattorujussuupput. Pisiniarfiup silataani nikorfavoq. Skranke barimut assinguvoq. Pisiniarfik attartoramikku taanna pisiniarfimmeereerpoq. Attartugaannut skranke ilaareerpoq aamma qanorluunniit iliorsinnaapput. Ilaa pilattorlugu peernikuuaat, takivallaarmat. Unnerluutigineqartoq suaarpoq illoqarfimmiit aallarniarlutik. Unnerluutigineqartumik isumaqateqarsimaneq unnerluutigineqartup ilisimasaqarfiginngilaa. Ilisimannittoq pisiniarfimmut isermat taakku unnerluutigineqartup suaartalerpai. Ilisimannittoq aallaqqaammut akinaveersaarpoq. Ilisimannittup taakku ajunngitsumik iliuuseqarfiginiarsarai. Unnerluutigineqartorli oqarpoq aallassamaarlutik. Ilisimannittup unnerluutigineqartoq eqqissiumanngimmat qanillattorpaa. Talitut ungasitsigisumut qanillivoq. Ilisimannittup unnerluutigineqartoq eqqisseqquaa. Taava nuanniitsoq aallartippoq. Ilisimannittup taanna nipangersinniarsarigaluarpaa. Unnerluutigineqartup uiata ilisimannittoq sioraaniit saassuppaa. Paggunneq pissutigalugu apummut pipput. Marluullutik uppipput. Ilisimannittoq imminut illersorniarsarivoq. Unnerluutigineqartumit aamma saassunneqarpoq. Ilisimannittoq tukkarneqarpoq nujaartorneqarlunilu. Ilisimannittup oqaatigisinnaanngilaa unnerluutigineqartoq akuliutsinnagu qanoq sivisutigisumik kamaannerlutik. Unnerluutigineqartup uini illersorniarpaa. Taassuma ilisimannittoq niaquatigut isimmippaa, immaqa amerlasoorpassuariarlugu. Ataatsimiit amerlanerusunik. Naluaa sakkortuumik isimmissaanersoq. Ilisimannittup nuliata unnerluutigineqartoq unitsinniarsaraa. Angut nukillaarmat pisoq unippoq. Ilisimannittup pisiniarfimmut takkunneraniit pisup uninnissaanut immaqa minutsit ingerlapput. Ilisimannittoq taamanikkut 90 kg-tut oqimaatsigaaq. Ilisimannittoq pisiniarfimmut isinngivippoq. Unnerluutigineqartoq naveersimmat qanillattorpoq. Unnerluutigineqartoq nilliaannavippoq. Ilisimannittup unnerluutigineqartoq ornikkamiuk qanoq

4 4 ungasitsiginerlugu naluaa. Ilisimannittoq ingerlaqqipallapoq, taassuma nillianera nuannarinnginnamiuk. Ilisimannittup taanna kamaappaa. Unnerluutigineqartup uia ilisimannittup unnerluutigineqartullu akornannut pisimavoq. Taanna takkussimanngitsuuppat unnerluutigineqartoq nipangeqqusimassagaluarpaa. Ilisimannittup unnerluutigineqartup iliuuseqarfiginissaa siunertarinngilluinnarpaa. Ilisimannittup unnerluutigineqartoq ornippaa, imaanngitsoq annilaangalersinniarlugu, kisiannili taanna akerartuimmat nakkarsaatinillu oqalulluni. Paggunneq aallartippoq ilisimannittoq imminut illersorniarmat. Unnerluutigineqartoq ilisimannittullu uia angisuujupput aamma taassuma uia nakuusertartutut ilisimaneqarpoq. Ilisimannittoq imminut illersorpoq taanna aalajangerlugu tigummillugu tungiminullu nutsullugu. Ilisimannittoq 180 cm-isut angitigaaq. Unnerluutigineqartup uia sakkortuuliorpoq. Ilisimannittoq uppitinneqarsimasuuguni sakkortusisimassagaluarpoq. Quasammat uppipput. Unnerluutigineqartup ilisimannittoq isimmissarlugulu nujaartorpaa. Ilisimannittoq paasitinneqarpoq unnerluutigineqartoq isimmisaasuusoq. I3 ilassutitut nassuiaavoq, eqqartuussisoqarfimmut nassuiaatigisimasani uppernarsarsinnaallugu. Unnerluutigineqartoq uinilu takkukkamik ingasapput sakkortullutillu. Nipituumik suaartarput. Ilisimannittup uia takkuppoq. Taakku matup silatinnguaniipput. Ilisimannittoq uinilu imminnut qanillutik sanileriipput. Unnerluutigineqartup uiata ilisimannittup uia tilloriarpaa. Naluaa kiap kina tiguneraa. Nunamut uppikkamik minutsit marluk sinnerlugit imminut tigummipput. Nunami nalallutik unnerluutigineqartoq nilliavoq aamma ornillugit isimmissaallunilu tilluaavoq. Unnerluutigineqartoq isimmissaavoq. Ilisimannittup unitsinniarlugit marloriarluni ornippai. Ilisimannittoq politiinut sianerpoq. Nunami nalapput, ilisimannittup naluaa qanoq sivisutigisumik. Unnerluutigineqartup uia tilluaasuuvoq, Tamanna tassani aallartippoq. I4 ilassutitut nassuiaavoq, unnerluutigineqartup I1-illu akornannut pisimalluni. I1-ip ilisimannittoq ajappaa. I1-ip ilisimannittoq kuussuup tunuanut uniarpaa. Unimmat politiinut qummukarput. Ilisimannittoq unnerluutigineqartorlu takkukkamik nerrivimmik skrankemillu aalleraluarput. Unnerluutigineqartup takuaa skranke pilattorlugu avinneqarsimasoq. Unnerluutigineqartoq naammagittaalliorpoq. Pisiniarfiup silataani I1-ip ilisimannittoq saassuppaa. I1 ajattaammat ilisimannittoq uppippoq. I1 ilisimannittup qaavanut pivoq. Tamanna minutsinik marluk-pingasunik sivisussuseqarpoq. Unippoq I1-ip ilisimannittoq iperarmagu. Ilisimannittup takusinnaanngilaa unnerluutigineqartoq qanoq iliornersoq. Ilisimannittoq suaarpoq I1-ip iperassagaani. Ilisimannittup naluaa qanoq kilernerluni. Napparsimmavimmut takutikkiartorpaa. Erseqqippoq I1-ip pissutsit aqussinnaagai. Ilisimannittup niaqua apputip iluaniippoq. I1 nikuissinnaalluarpoq. Ilisimannittoq misigisimavoq navianartorsiorluni, niaqqunimi aputip iluaniimmat aamma influezarami. Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiata tunngavilersuutaa inerniliineralu

5 5 Pissutaasut eqqartuussisoqarfiup eqqartuussutaani oqaatigineqartut pissutigalugit Nunatta Eqqartuussisuuneqarfia isumaqarpoq unnerluutigineqartoq pinerluttulerinermi inatsisip 88- ianik unioqqutitsisimasoq, I1 niaquatigut marloriarlugu isimmissimallugu, unnerluussissummi allaaserineqartutut. Nakuuserneq taamaattoq angummut nalasumut niaqqukkut isimmitsineq pinerluttulerinermi inatsisip 9-anut ilaanngilaq. Pissutaasut eqqartuussisoqarfiup eqqartuussutaani oqaatigineqartut pissutigalugit pineqaatissiissut eqqartuussisoqarfiup oqaatigisaatut aalajangersarneqarpoq, taamaattorli unnerluutigineqartup Danmarkimut nuussimanera pissutigalugu ataani oqaatigineqartutut allannguusiisoqarpoq, naleqq. pinerluttulerinermi inatsimmi 156, naleqq. 157, naleqq. 158, imm. 1, naleqq. 88 aamma 113. TAAMAATTUMIK EQQORTUUTINNEQARPOQ: Unnerluutigineqartoq, U, eqqartuunneqarpoq Danmarkimi napparsimmavissuarmi tarniluttunut immikkoortortaqarfimmi katsorsartittussanngortinneqarluni, angerlartitaanermi Pinerluttunik Isumaginnittoqarfimmiit nakkutigisaassalluni imaalillugu, Pinerluttunik Isumaginnittoqarfik tarniluttunut immikkoortortaqarfimmi nakorsaaneq peqatigalugu tarniluttunut immikkoortortaqarfimmut unitsitseqqiinissamik aalajangiisinnaatitaassalluni. Pineqaatissiissutip sivisunerpaaffissaa ukiunut pingasunut aalajangersarneqarpoq. Unnerluutigineqartumut illersuisussanngortitap akissarsiassai immikkut aalajangersarneqassapput. Akissarsiassat naalagaaffiup karsianit naggataatigut akilerneqassapput. Den 15. november 2018 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. K 174/17 (Kujalleq Kredsrets sagl.nr. KUJ-QAQ-KS ) Anklagemyndigheden (J.nr ) mod T

6 6 Født den [ ] (advokat [ ], Nuuk j.nr ) afsagt sålydende D O M: Kredsrettens dom Dom i første instans blev afsagt af Kujalleq Kredsret den 27. april Ved dommen blev tiltalte T anset skyldig i overtrædelse af kriminallovens 88 - vold i 2 tilfælde, kriminallovens 113 tingsbeskadigelse i 1 tilfælde. Tiltalte blev idømt behandling på psykiatrisk afdeling på hospital i Grønland med tilsyn af Kriminalforsorgen under udskrivning således, at Kriminalforsorgen sammen med overlægen ved psykiatrisk afdeling kan træffe bestemmelser om genindlæggelse på psykiatrisk afdeling. Tilsyn af kriminalforsorgen fastsættes med en længstetid for foranstaltningen på 3 år. Anke Denne dom er af tiltalte anket til landsretten. For landsretten har sagen været behandlet som bevisanke. Påstande Anklagemyndigheden har påstået kredsrettens dom stadfæstet. Da tiltalte er flyttet til Danmark er påstanden dog: Dom til behandling på psykiatrisk afdeling på hospital i Danmark med tilsyn af Kriminalforsorgen under udskrivning således, at Kriminalforsorgen sammen med overlægen på psykiatrisk afdeling kan træffe bestemmelse om genindlæggelse på psykiatrisk afdeling. Der fastsættes en længstetid for foranstaltningen på 3 år. T har påstået frifindelse i forhold 1 samt formildelse. Domsmænd Sagen har været behandlet med domsmænd. Sagsbehandlingstid

7 Sagen er modtaget i landsretten den 7. august Forklaringer For landsretten har der været afgivet forklaring af tiltalte T og vidnerne V1, V3 og V4. T har supplerende forklaret, at hun kan vedstå den forklaring, som hun har afgivet i kredsretten. Skranken er et bord. Da tiltalte ankom til butikken, havde der været kontakt om bordet forinden. Bordet var savet over på midten. Tiltalte blev sur. Tiltalte var ikke nedladende. V1 kom og skældte ud. Tiltaltes mand prøvede at beskytte tiltalte. V1 angreb ikke, men tiltalte tror, at hvis tiltaltes mand ikke var kommet, så havde V1 angrebet. V1 skubbede tiltaltes mand, og tiltaltes mand faldt ned. Tiltaltes mand havde influenza og kunne ikke trække vejret. Politiet kom. De lå på jorden i ca. 10 min. Tiltalte råbte, at V1 ikke skulle holde tiltaltes mands hoved nede. Tiltalte kan ikke huske, om hun sparkede. Tiltalte gik i panik. Tiltalte prøvede at få ham til at stoppe. Tiltalte ved ikke, om hun sparkede. Men hun prøvede at stoppe ham. De prøvede at anmelde V1. Hun har været hjemløs de sidste 3 år. Sidste år prøvede hun at begå selvmord, hvor hun overnattede på hospitalet flere gange. Nu har hun fremlejet lejlighed til juni Hun får ikke førtidspension fra Grønland, fordi hun er flyttet. Hun har angstanfald og panikanfald. Hun isolerer sig stadig. Hun er stoppet med at tage medicin. Hun har ikke begået lovovertrædelser mere, og hun drikker ikke mere. Hun har ikke drukket siden V1 har supplerende forklaret, at han kan vedstå den forklaring, som han har afgivet i kredsretten. Han kan godt huske episoden. Han var på vej hjem med sin hustru, da han blev ringet op omkring tiltalte. Da han kom til butikken, var tiltalte ikke til at få kontakt med, for tiltalte og hendes mand opførte sig meget heftigt. Han prøvede at berolige, men det kunne ikke lade sig gøre, for de var meget vrede. Han stod ude for butikken. Skranken lignede en bar. Den var i butikken, da de lejede butikken. Skranken fulgte med i lejemålet, og de måtte gøre hvad de ville. De havde savet en del af, for den var alt for lang. Tiltalte råbte, at de skulle rejse fra byen. Tiltalte kender ikke noget til en aftale med tiltalte. Da vidnet kom til butikken, begyndte tiltalte at råbe af dem. I starten prøvede vidnet ikke at svare. Vidnet prøvede at gøre noget godt for dem. Men tiltalte sagde, at de skulle rejse. Vidnet nærmerede sig tiltalte, da hun ikke ville falde til ro. Der var tale om en armslængde. Vidnet sagde, tiltalte skulle falde til ro. Så startede det ubehagelige. Vidnet prøvede at få hende til at tie. Tiltaltes mand gik til angreb på vidnet foran. De endte i sneen pga. tumult. De væltede begge to. Vidnet prøvede at forsvare sig selv. Han blev også angrebet af tiltalte. Vidnet blev trampet og trukket i håret. Vidnet kan ikke sige, hvor lang tid de sloges inden tiltalte blandede sig. Tiltalte ville forsvare sin mand. Hun sparkede i vidnet i hovedet måske mange gange. Mere end en gang. Han ved ikke, om hun sparkede hårdt. Vidnets kone prøvede at stoppe tiltalte. Episoden stoppede, da manden blev slap. Fra vidnet kom til butikken og episoden stoppede, gik der måske min. Vidnet

8 8 vejede dengang 90 kg. Vidnet kom aldrig ind i butikken. Det var da tiltalte skældte ud, at han nærmede sig. Tiltalte råbte hele tiden. Da vidnet gik mod tiltalte, ved han ikke, hvor langt væk han var fra hende. Vidnet gik hurtigt, for han var ikke glad for, at hun råbte. Han var vred på hende. Tiltaltes mand var kommet imellem vidnet og tiltalte. Hvis han ikke var kommet, ville han have bedt hende om at tie stille. Vidnet havde overhovedet ikke til hensigt at gøre tiltalte noget. Vidnet gik mod tiltalte ikke for at gøre hende bange, men fordi hun kom med ukvemsord og nedgørende ord. Tumulten startede, fordi vidnet forsvarede sig selv. Tiltalte og vidnets mand var høje, og manden var kendt for at være voldelig. Vidnet forsvarede sig selv ved at fastholde ham og trække ham ind til sig. Vidnet er 180 cm. Tiltaltes mand var voldsom. Hvis vidnet var blevet væltet, var det blevet voldsomt. De væltede, fordi de var glat. Tiltalte sparkede og rev vidnet i håret. Vidnet fik vide, at det var tiltalte, der sparkede. V3 har supplerende forklaret, at hun kan vedstå sin forklaring fra kredsretten. Da tiltalte og tiltaltes mand kom, var de meget heftigt og voldsomme. De råbte højt. Vidnets mand kom til stedet. De stod lige uden for døren. Vidnet og vidnets mand var ved siden af hinanden. Tiltaltes mand prøv at tildele vidnets mand knytnæveslag. Hun ved ikke, hvem der tog fat i hinanden. Da de faldt på jorden, fastholdt de hinanden i over 2 minutter. Da de lå på jorden, råbte tiltalte op, og hun gik over til dem og sparkede og tildelte knytnæveslag. Tiltalte sparkede. Vidnet gik over to gange for at stoppe. Vidnet ringede til politiet. De lå på jorden, vidnet ved ikke hvor længe. Det var tiltaltes mand, der tildelte knytnæveslag. Det var der, det startede. V4 har supplerende forklaret, at han kom imellem tiltalte og V1. V1 skubbede til vidnet. V1 slæbte vidnet ned bag elven. Efter det stoppede, gik de op til politiet. Da vidnet og tiltalte kom, var planen, at de skulle hente bord og skranke. Tiltalte så, at skranken var skåret over. Tiltalte var utilfreds. Uden for butikken angreb V1 vidnet. Vidnet faldt, fordi V1 skubbede. V1 endte oven på vidnet. Det varede 2-3 min. Det stoppede, da V1 slap vidnet. Vidnet kunne ikke se, hvad tiltalte gjorde. Vidnet råbte, at V1 skulle slippe. Vidnet ved ikke, hvordan han fik flængen. Han var på sygehuset med den. Det var klart, at V1 havde styr på situationen. Vidnet havde hovedet ned i sneen. V1 kunne sagtens rejse sig op. Vidnet følte, at han var fare, for hans hoved var nede i sneen og han havde influenza. Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde der er anført i kredsrettens dom, finder Grønlands Landsret, at tiltalte har overtrådt kriminallovens 88 ved at have sparket V1 i hvert fald 2 gange i hovedet, som det er beskrevet i anklageskriftet. Denne vold spark i hovedet mod en mand, der ligger ned er ikke omfattet af kriminallovens 9.

9 9 Af de grunde der er anført af kredsretten fastsættes foranstaltningen som anført af kredsretten, idet der dog på grund af tiltaltes flytning til Danmark foretages ændring som anført nedenfor, jf. kriminallovens 156, jf. 157, jf. 158, stk. 1, jf. 88 og 113. T H I K E N D E S F O R R E T: Tiltalte, T, idømmes behandling på psykiatrisk afdeling på hospital i Danmark med tilsyn af Kriminalforsorgen under udskrivning således, at Kriminalforsorgen sammen med overlægen på psykiatrisk afdeling kan træffe bestemmelse om genindlæggelse på psykiatrisk afdeling. Der fastsættes en længstetid for foranstaltningen på 3 år. Salær til den for tiltalte beskikkede forsvarer fastsættes særskilt. Salæret afholdes endeligt af statskassen. Charlotte S. Thorlaksen