E Q Q A R T U U S S U T:

Transkriptio

1 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 30. januar 2016 Qaasuitsup Eqqartuussisoqarfik Aasianniit suliami sul.no. QAA-AAS-KS Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu Unnerluutigineqartoq In.no. [ ] [ ], 3950 Aasiaat Unnerluussisussaatitaasut nalunaarsuiffiata no oqaatigineqarpoq imaattoq E Q Q A R T U U S S U T: Suliaq suliarineqarpoq eqqartuussisooqataasartut peqataatillugit. Unnerluussut Unnerluussissut ulloq 15. december 2015-imik ulluligaavoq eqqartuussivimmilu tiguneqarsimalluni ulloq 14. januar Unnerluutigineqartpq makkuninnga unioqqutitsinermut unnerluutigineqarpoq 1. Pinerluttulerinermik inatsimmi 37-pisortat oqartussaatitaannik narrunarsaaneq 20. februar 2014 nal p missaani napparsimavimmi, Aasianni [ ], portørit Ilisimannittoq 2 aammalu Ilisimannittoq 1, tamarmik sulisut, oqaluffigigamigit toqussinnaallugit assigisaanilluunniit. 2.

2 2 Pinerluttulerinermik inatsimmi 37-pisortat oqartussaatitaannik narrunarsaaneq 26. februar 2014 nal p missaani napparsimavimmi, Aasianni [ ], politiassistent JD, politibetjent AJ kiisalu vicepolitikommissær Ilisimannittoq 3, pingasuullutik sulisut, oqaluffigigamigit toqussinnaallugit assigisaanilluunniit. 3. Pinerluttulerinermik inatsimmi 37-pisortat oqartussaatitaannik narrunarsaaneq 26. februar 2015 nal p missaani politiit isertitsivianni, aasianni [ ], tarniluttunut peqqissaasoq sulisoq Ilisimanittoq 8 kiinaatigut qiseramiuk. 4. Pinerluttulerinermik inatsimmi 113, imm. 1 aserorterineq 26. februar 2015 nal p missaani napparsimmavimmi, Aasianni [ ], assani iikkamut anaarlukkamiuk taamaalillunilu iigaq nuttatsillugu. Taarsiivigineqarnissamik piumasaqaateqartoqarnissaa sillimaffigineqassaaq. 5. Pinerluttulerinermik inatsimmi 102- tillinniarneq 14. marts 2015 nal ip missaani Pisiffimmi, Aasianni [ ], hvidviinni mrk. Grand Sud Charddonna 09/10 139,95 kr.-nik nalilik tillikkamiuk. 6. Pinerluttulerinermik inatsimmi 98 sioorasaarineq 30. maj 2014 nal ip missaani Aasiaani Akunnikasimmi aqqusineeqqami Ilisimannittoq 7 kiinaatigut aallaammik umeramiuk, taamaalilluni Ilisimannittoq 7-ip inuuneranik, peqqinneranik atugarissaarneranilluunniit annertuumik ersiortilerlugu. 7. Pinerluttulerinermik inatsimmi 37-pisortat oqartussaatitaannik narrunarsaaneq 2. juli 2014 bak, p missaani napparsimmavimmi, Aasianni [ ], tarniluttunut peqqissaasoq sulisoq Ilisimannittoq 8 oqaluffigigamiuk toqussinnaallugu assigisaanilluunniit. Pinerluttulerinermik inatsimmi 77, imm. 1, nr. 1, tak. 79- meeqqamik 15-it inorlugit 8.

3 3 ukiulimmik pinngitsaaliilluni atoqatiginninneq. Piffissami erseqqissumik taaneqanngitsumi 2014-imi aasakkut, Aasiaat kangiatungaanni tatsip sinaani, taamanikkut 12-inik ukiulik NF qaarsortat tunuatungaannut uniaramiuk, aammalu F akiuummat qaniatigut asserlugu, aammalu unnerluutigineqartup F nunamut nallartippaa talliminillu najummillugu, kingornalu unnerluutigineqartup nukittunerunini atorlugu aammalu nakuusernissamik sioorasaaraluni F pinngitsaalillugu atoqatigigamiuk. Mitallerneqarneq pillugu NF sinnerlugu taaarsiivigineqarnissaq kr.-inik annertussusilik piumasaqaatigineqarpoq. Allatigut taarsiivigineqarnissamik piumasaqaateqartoqarsinnaanera sillimaffigineqassaaq. 9. Pinerluttulerinermik inatsimmi 84, imm. 1 kannguttaaliorfiginninneq 30. januar 2015 nal ip missaani Aasiannik [ ]-mi, Ilisimannittoq 10-ip assaa tigoriarlugu nalikkaami tungaanut ingerlatikkamiuk, taamaalilluni Ilisimannittoq 10-ip assaata unnerluutigineqartoq atisaata qaavatigut usuata tissarsimasup nalaatigut attorlugu. Mitallerneqarneq pillugu Ilisimannittoq 10 sinnerlugu taarsiivigineqarnissaq kr.-inik annertussusilinnik piumasaqaatigineqarpoq. Piumasaqaatit Unnerluussisussaatitaasunit piumasaqaatigineqarpoq: Piffissami aalajangersimanngitsumi Danmarkimi tarniluttunut napparsimmavimmi katsorsarneqarnissaa tassanngaluunniit nakkutigineqarnissaa, taamaalilluni Nuummiittumi Dr. Ingridip Napparsimavissuani nakorsaanerup kiisalu Kalaallit Nunaanni Pinerluuteqarsimasunut Isumaginnittoqarfiup isumaqatigiissuteqarfiginerisigut, Dr. Ingridip Napparsimmavissuani tarniluttunut immikkoortoqarfik aqqutigalugu angerlartitsissalluni aalajangiinissamut nakorsaq katsorsaasoq pisinnaatitaassaaq, kiisalu Pinerluuteqarsimasunut Isumaginnittoqarfiup nakkutiginninnermini nakorsaq katsorsaasoq peqatigalugu Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit napparsimmavimmut inisseeqqissalluni aalajangiinissamut pisinnaatitaassalluni. Angerlartitsinermi pineqaatissinneqarsimasoq makkununnga piumasaqaatinut maleruutissaaq: - Pinerluuteqarsimasunut Isumaginnittoqarfiup aalajangigai naapertorlugit sumiinnissaq sulinissarlu. - Pinerluuteqarsimasunut Inissiisarfiup aalajangigai naapertorlugit isertitat pigisallu tungaasigut atuinissamut annikillilerinissaq aammalu aningaasaqarnerup tungaasigut pisussaaffiit eqquutsinnissai.

4 4 - Pinerluuteqarsimasunut Isumaginnittoqarfiup aalajangigaaa naapertorlugu imigassamik ikiaroornartumik assigisaanilluunniit atornerluisutut nakorsamit akuerisamut katsorsartinnissaq, pisariaqarpat Kalaallit Nunaanni immikkut paaqqinnittarfimmi napparsimmavimmiluunniit. Pinerluttulerinermik inatsimmi 158, imm. 2 naapertorlugu, piumasarineqarpoq pineqaatissiinissamut piffissaq sivisunerpaaffilerneqassanngitsoq. Unnerluutigineqartoq pisimasoq 1-mi, 2-mi, 4-imi, 7-mi, 8-mi, 9-milu pinngitsuunerarpoq. Pisimasoq 3-mi, 5-mi ilaannakortumik nassuerpoq, kiisalu pisimasoq 6-mi pisuulluni nassuerpoq. Illersuisoq piumasaqaateqarpoq pisimasoq 4-mi aammalu 8-mi pinngitsuutinneqassasoq, aammalu pisimasuni allani pisuutinneqassappat, pineqaatissinneqassasoq tarnimikkut nappaatillit napparsimavianni Danmarkimiittumi katsorsarneqarnissamik, suliap matuma kingorna nunatsinneerusunnginnera pissutigalugu, aammalu ilisimaarimmagu tarnimigut napparsimalluni aammalu Danmarkimi tarnimikkut nappaatillit napparsimavianni ikiorneqarluarsinnaanerulluni. Uppernarsaasiineq Nassuiaatit Suliaq suliarineqartillugu Unnerluutigineqartoq, Ilisimannittoq 1, Ilisimannittoq 2, Ilisimannittoq 3, Ilisimannittoq 4, Ilisimannittoq 5, Ilisimannittoq 6, Ilisimannittoq 7, Ilisimannittoq 8, Ilisimannittoq 9, Ilisimannittoq 10 aamma Ilisimannittoq 11 nassuiaateqarput. Unnerluutigineqartup, Unnerluutigineqartoq, nassuiaataa eqqartuussisut suliaannik allassimaffimmi ulloq 28. januar 2016-imeersumi issuarneqarpoq. Ilisimannittut, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, nassuiaataat eqqartuussisut suliaannik allassimaffimmi ulloq 28. januar 2016-meersumi issuarneqarput. Ilisimannittut, 8, 9, 10, 11, nassuiaataat eqqartuussisut suliaannik allassimaffimmi ulloq 29. januar 2016-meersumi issuarneqarput. Pappiaqqatigut uppernarsaatit Saqqummiunneqartunit ersersinneqarpoq: - Immikkoortoq 6, ilanngussaq F-1-1, assit, misissuataarneqarput. - Immikkoortoq 9, ilanngussaq , angutit assigiinngitsut assingi pinerlussimasup kinaassusersinissaanut atorneqarsimasut, misissuataarneqarput. - Immikkoortoq 9, ilanngussaq F-1-3, pinerlisap pinerlussimasumik titartagaa ilinniartitsisul-

5 5 lu allakkiaa. - Politiinut uppernarsaasiissut NF-imut tunngasoq: Immikkoortoq 2) ulloq 26/3 nal Immikkoortoq 3) b. Aasaq 2014: Tatsimi nalunnguartilluni angummit saassunneqarsimavoq taassumalu piumanngitsoq atoqatigisimallugu. Oqaluttuarpoq qarlii tamatuma kingorna aattaqarsimasut. Immikkoortoq 5) Sissueqqinnaarluni kinguaassiutai misissorneqarput, utsuuisa iluatungaat aamma paavi misissorneqarput. Utsuut paavisa amersaat nalinginnaasutut ajoqusersimanatik ersipput. Atortut mikisut mangunneqarsinnaapput. Utsuuisa igalaasartaat peqanngilaq. Tamatumunnga pissutaasinnaavoq putuneqarsimaneq imaluunniit inunnguutsiminik utsuui igalaasartaqarsimassanngillat, Nalinginnaasumik seerineqarpoq. Immikkoortoq 9) Niviarsiaqqat ilaat utsuuminni igalaasartaqarneq ajorput, igalaasartaqarsimassappalli, taava qarliiniittoq aak pinngorsimassaaq igalaasartaata putuneqarneranit. Immikkoortoq 10) pinngitsaalineqarluni atoqatigineqarsimagaanni, tarnikkut kingunerisinnaasai sakkortusinnaasarput pisariaqartumik ikiorserneqarsimanngikkaanni. - Immikkoortoq 6, ilanngussaq K-1-1, pinik tigusinermut nalunaarusiaq timmiarsiut pillugu. - Immikkoortoq 9, ilanngussaq K-2-1, pinik tigusinermut nalunaarusiaq qaatiguut marluk pillugit, taakku unnerluutigisap angerlarsimaffiani nassaarineqarsimasut. - Immikkoortoq 9, ilanngussatut normulerneqarsimanngitsoq, DVD NF-ip apersorneqarnerata immiunneqarnera, eqqartuussivimmi isiginnaarneqarpoq. - Ilitsersuutaasumik nakorsaanerup nalunaarusiaa: Misissuineq Unnerluutigineqartup isummamigut pissusia allanngorarpoq, ajunngitsunik misigisaqarnermini nuannaartuuvoq, suleqatigiuminarluni, aamma eqitsisinnaalluni, akerlianilli kamaqqajaalersarpoq, kamassaqarpasilluni, pasinninniartunngorluni nipituumillu suaartalersarluni, ajortumik misigisaqaraangami. Unnerluutigineqartoq suli annikitsumik nakorsaatitortinneqarpoq Seroquel Prolong unnukkut iisartagaq ataaseq, Delepsine Retard unnukkut iisartakkat marluk, Olanzapin 10 mg unnukkut kiisalu Oxazepam iisartakkap affaa unnuaanerani sunniusimasussaq. Unnerluutigineqartoq DIH-mi pinngitsaaliissummik unitsinneqarnikuuvoq ulloq 2. juuni, nakorsaanerullu GG-ip angerlartitaalermat allassimavaa. Unnerluutigineqartoq tarnimigut misissorneqarpoq Danmarkimi Sikringimi 1991-imi. Taamani nappaataa tassaanerarneqarpoq annertunerusumik paasineqanngitsoq skizofreni, sunalu tunngavigalugu taamatut inerniliisimaneq nassuiaateqarfigineqarsimanani. Tarnikkut misissuiffigineqarneranut tunngasumik nalunaarusiap assilineranik pissarsisinnaasimanngilagut. Unnerluutigineqartoq arlaleriarluni tarninut nakorsaqarfimmik atassuteqartarsimavoq,

6 6 aammalu pasinarluni inuttut pissutsimigut annertuumik ajoquteqartoq inuillu akornanniinnissaminut ajornartorsiuteqartoq. Siooranartumik, nakuuserniartutut pissuseqartarpoq, ingammik imigassartorsimatilluni, aammalu oqaluttuarisimallugu nipinik tusaasaqartarluni. Siusinnerusukkut nappaateqarneranik paasinninneq tunngavigalugu suli nakorsaasersorparput, taakku kamattarneranut sakkukilliliisitsisussaapputtaaq. Unnerluutigineqartoq siooranartutut nakuuserniartutullu pissusilersoqqissagaluarpat, tamanna pingaanertigut politiit suliassaraat, immaqa parnaarussivimmut inissillugu. Taamaattumik inassutigineqarsinnaavoq, Unnerluutigineqartoq nutaamik tarnimigut misissuiffigineqassasoq siunertaralugu nakorsaatinik katsorsarneqarsinnaanissaa. AM Nunap ilaanut nakorsaq Aasianni Napparsimmavik - Tarnit nakorsaata Risskovimiit nalunaarutaa Inerniliineq: INERNILIINEQ Unnerluutigineqartoq (misissorneqartoq) sulisinnaajunnaarnersiuteqartuuvoq, kisimiittoq 54- inik ukiulik, Århus Universitets Hospitalimi Immikkoortoq R3-mi unitsinneqarluni sianissutsimigut misissorneqarpoq. Skizofrenimik nappaateqarnersoq naliliivigineqarniarluni misissorneqarpoq. Oqalutseqartoqarpoq. Misissorneqartoq misigissutsikkut inuttullu artornartorsiorluni peroriartornikuuvoq, angajoqqaarsiani assigiinngitsuni inissinneqartarluni, angajoqqaavi imigassamik atuipiluttarsimapput. Annikitsumik atuarnikuuvoq, 5. klassimiit aninikuulluni. Inuusuttuullunili siusissukkut ersersittarpai tarnimigut ajornartorsiuteqarneq, imigassamik atuipilunneq, anguniagaqannginneq, pinerlunneq inunnullu allanut pisussaaffittalimmik atassuteqarfiginnissinnaarpiannginneq. Ilinniagaqarnikuunngilaq, maanna sulisinnaajunnaarnersiuteqarpoq. Misissorneqartoq skizofrenimik iluamik suussusersineqanngitsumik nappaateqartoq 1990-ikkunni paasineqarpoq, inissinneqartussanngorluni eqqartuussaavoq, Leponeximik iluatsilluartumik nakorsaatitortinneqareerluni katsorsartittussanngorlugu eqqartuussaanermut kingusinnerusukkut allanngortinneqartumik. Leponeximik nakorsaatitorluni ajunngitsumik ingerlavoq, arnamik aappaqarluni ajunngitsumik ingerlalluni p missaani Leponeximik nakorsaatitortarunnaarami tarnimigut arlaleriarluni peruluttarpoq nakuusertarlunilu, aamma iminngersigaluttuinnarpoq. Nuliata 2012-imi qimappaa imiit 2014-imut tarnimigut perululluni arlaleriarluni unitsinneqartarpoq. Tusaasuusillunilu takusuusisarpoq. Nalilerneqarpoq tarnimigut peruluttoq, misigissutsimigut sukasimalluni siorasaarerpalullunilu, sianiutigissaatitortinneqarpoq. Nalilerneqarpoq Leponexitortarunnaarnermi kingorna tarnimigut nappaataa ajorseriarsimasoq.

7 7 Misissueriaaseq WAIS-IV atorlugu ilaannakortumik misissuinermi misissorneqartoq nalinginnaasumik poqissuseqarsorineqarpoq, nalilerlugu IQ-a 88-ip 101-illu akornanniilluni. Tamanna qularnartortaqarpoq, tassami oqaatsitigut misissuutit atorneqarsinnaasimanngillat, kisianni tamanna tarnikkut siornatigut misissuinernit taperserneqarpoq. Misissueriaaseq Rorshach atorlugu misissuinermi tarnikkut perululluni takorluuilluni paasinnittaatsimigut ajoquteqarneranut takussutissaqanngilaq, aamma eqqumiitsorujussuarmik paasinnittaaseqanngilaq, kisianni misissueriaaseq Rorschach atorlugu misissuinermi ajortinnaveersaarnerlunneq takuneqarsinnaavoq, tarnikkut perulunnermut killissaq qaangerneqarsinnaalluni. Tamatumunnga upperisarsiornerup tungaatigut eqqumiitsunik akissuteqartarnera pissutaavoq, malugineqarsinnaalluni misissorneqartoq piviusorsiornikkut ajorsigaluttuinnartumik isiginnittaaseqartoq. Misissueriaaseq Rorschach atorlugu misissuinermi nalinginnaasumik takuneqarsinnaavoq qisuariartarnerminik aqutsisinnaanera, kiserliortutut misigisimanera imaqanngitsutullu misigisimanera ajorsisimasoq. Ataatsimut isigalugu napparsimanera pillugu paasissutissanit, tarnikkut napparsimasarneranit, tarnip pissusaanik ilisimasalinnit misissorneqartarnerinit tarnikkullu misissortittarnerinit ilimanarsisinneqarpoq skizofrenimik nappaateqarnissaa ilimanarnerpaajusoq. Inuttut pissusaanut tunngatillugu nalilerneqarpoq assigiinngitsunik inuttut pissuseqartoq, eqqarsaqqaarani iliuuseqartarluni, inunnik peqateqartarnermi najoqqutassanik ilikkarpiarsinnaanani, avatangiisinik pisuutitsisarluni akisussaatitsisarlunilu aamma upperisarsiornerup tungaatigut takorluuinernut qimaasarluni, imaqanngissutsip, kiserliornerup, piumasaqaatinillu ingalassimanninnerup saniatigut, taamaalilluni qanoq iliuuseqarani inuit allat apeqqutaatillugit. Risskov, ulloq 6/ MB Cand. Psych., Tarnikkut nappaatinik immikkut ilisimasalik Paasissutissat inummut tunngasut Pinerluttunik Isumaginnittuniit oqaaseqaatinit ersersinneqarpoq: Unnerluutigineqartoq inuttut atukkani pillugit ilisimatitsivoq, Ikerasammi Attup eqqaani inunngorpoq. Meeraanermini ataataminit unatartittalerpoq pingasunik ukioqarluni mi ataataa anaanaalu qimatsitaapput kommunefoged-mit aaneqaramik Unnerluutigineqartoq 9-nik ukioqartoq, taamanilu naggataamik ataataminit attorneqarpoq. Niaqornaarsummut nuukkamik meeraqatiminik

8 8 unatartittaraluarluni tamakkua suunnginneroqaat, tassami sisamanik ukioqarluni atisaqarani anisitaasarpoq, allaat nukkani naalungiarsuusoq suli ukioqanngittoq eqqunniarsaralugu ataatami aneqqulluni tukkaraani. Ataataminut kamaqaqaaq, kisianni akiniaanngilaq. Ataataa toquvoq mi. Angajoqqaani asavai. Tarniluttutut napparsimavimmi uninngatinneqartarpoq arlaleriarluni, 1983-mi qaammatit marluk A1-mi, aamma 1986-mi A1-mi, kiisalu Vordingborgimi 1989-miik 1999-mut. Sikring-imiippoq 1993-mi ulorianarnerpaat inaanni mi nuliartaarpoq, imissanani pujortassanani umiatsiaqarluni angalaartarluni. Isumaqatigiissutertik unioqqutimmagu nuliani qimappaa. Maannakkut iisartakkat assigiinngittut tallimat unnukkut iisarpai, suuneri assigiinngiiartaramik eqqaamajuminaapput. Atii nalugaluarlugit iisarpai. Meeraqanngilaq. Ilaquttaminut attaveqarnera ajortorujussuuvoq. Iluarineruaa Danmarkimut nuukkuni, tassami inuunermi sinnera nunatsinniinnianngilaq. Ilinniagaqanngilaq, kisianni assassornerup timersornerullu tungaatigut piginnaasaqarpoq. Danmarkimi ilaqutaqarpoq attavigisakkaminik. 11. april 2015 tigusarineqarpoq, parnaarussivimmiitinneqarpoq, kingorna anstaltimiitinneqarpoq Risskov-imut aallarnissami tungaanut. Risskov iluaraa, inatsisai eqqaassanngikkunigit, tassami iisartakkani iluaringamigit, aamma eqqisseqaaq kamassarittukasiugaluarami. Tupigaa aallaat meeqqerisutut pineqarluni unnerluutigineqarami. Tigummigallagaaneq Unnerluutigineqartoq tigusarineqarpoq ulloq 10.april 2015 eqqartuussivimmillu tigummigallagaatinneqarluni Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliareqqitassanngortitsinerup suliarineqarnissaata tungaanut. Eqqartuussisut tunngavilersuutaat inerniliinerallu Pisuunermik naliliineq Pisimasoq 1, Unnerluutigineqartoq pinngitsuunerarpoq, ulloq taanna qanoq pisoqarnersoq eqqaamarpiannginnamiuk. Ilisimannittut marluk nassuiaataannit erserpoq portør-itut sulisoq Ilisimannittoq 1 kisiat toqussallugu sioorasaarsimagaa aammalu arlaleriarlugu tillunniartarsimagaa. Taamaattumik eqqartuussisut isumaqarput unnerluutigineqartup Pinerluttulerinermi inatsimmi 37 pisortat oqartussaatitaannik narrunarsaaneq, unioqqutissimagaa, Ilisimannittoq 1 portøritut sulisillugu toqunniarlugu sioorasaartaramiuk aammalu tillunniartaramiuk taamaalilluni narrunarsarlugu. HFS-imut tunngatillugu uppernarsineqanngilaq taanna portøritut sulinerani sioorasaarsimaneraa imaluunniit nakuuserfiginiarsimaneraa. Pisimasoq 2,

9 9 Unnerluutigineqartoq pinngitsuunerarpoq, eqqaamalluguli politiit oqaloqatigalugit napparsimavimmiit aneqqusaaginnartarnini pillugu. Toqussinnaallugit oqarsorinngilaq. Ilisimannittup 3-ip nassuiaatigaa ilisimaaralugu Unnerluutigineqartoq tarnimigut nappaateqartoq, aammalu politiitut sulisilluni aggeqquneqarami takullugu tusaallugulu Unnerluutigienqartoq politiitut sulisunut najuuttunut tamanut sioorasaaruteqartartoq. Taamaattumik eqqartuussisut isumaqarput unnerluutigineqartup Pinerluttulerinermi inatsimmi 37 pisortat oqartussaatitaannik narrunarsaaneq, unioqqutissimagaa, politiitut sulisut pisumi najuuttut tamaasa arlaleriarluni sioorasaartaramigit taamaalilluni narrunarsarlugit. Pisimasoq 3, Unnerluutigineqartoq pisumut ilaannakortumik nassuerpoq, oqarluni tarniluttunut peqqissaasoq Ilisimannittoq 8 kiinaatigut qiserlugu, kisiannili tamanna pisoq napparsimavimmi. Ilisimannittut marluk nassuiaatigaat Aasianni isertitsivimmi tarniluttunut peqqissaasoq Ilisimannittoq 8 taamatut suliaqartillugu kiinaatigut qisersimagaa. Taamaattumik eqqartuussisut isumaqarput unnerluutigineqartup Pinerluttulerinermi inatsimmi 37 pisortat oqartussaatitaannik narrunarsaaneq, unioqqutissimagaa, tarniluttunut peqqissaasoq Ilisimannittoq 8 taamatut suliaqartillugu kiinaatigut qisersimagaa. Pisimasoq 4, Unnerluutigineqartoq pinngitsuunerarpoq, nassuiaallunilu napparsimavimmi iigaq cement-iummat imaaliallaannaq qupineqarsinnaanngittoq. Pisumi uppernarsaataasinnaasunik, soorlu assinik imaluunnit ilisimannittut nassuiaataannik, saqqummiussisoqanngilaq. Taamaattumik eqqartuussisut isumaqarput, unnerluutigineqartoq aserorterinermut unnerluussissummut tassunga pinngitsuutinneqartariaqartoq. Pisimasoq 5, Unnerluutigineqartup ilaannakortumik nassuerutigaa, nassuiaallunilu viinni Pilersuisumi tillikkaluarlugu, paasineqaramili akilerlugu. Ilisimannittup eqqaamanngilaa unnerluutigineqartoq ulloq taanna viinnimik tillinnersoq, kisiannili

10 10 ilannguppaa nalunaarutiginnissimaguni taava ilumoorsimassasoq. Ilisimannittup politiinit apersorneqarnerminit nalunaarutit atsiorsimavai. Unnerluutigineqartup nassuiaataa aammalu ilisimannittup nassuiaataa imminnut assigukannerput, taamaattumik eqqartuussisut isumaqarput, uppernarsineqartoq unnerluutigineqartup Pinerluttulerinermi inatsimmi 102, tillinneq, unioqqutissimagaa, Pisiffimmi viinnimik tillikkami. Tillitani akilereeraluaraaluunniit unioqqutitsimanerminut pisuutinneqartariaqarpoq. Pisimasoq 6, Unnerluutigineqartup pisimasoq nassuerutigaa, nassuiaallunilu tarnilunnerminit pissuteqartumik imminut aqussinnaarnerminit aallaat tigusimallugu, anillunilu aallaat nassarlugu. Nalunngikkaluarlugu ajortuliorluni imminut aqussinnaanngilaq. Nassiuaavoq aallaat imaqanngittoq. Ilisimannittut 6 aamma 7 nassuiaapput unnerluutigineqartup aallaammik ummiussimagaatik. Taamatut pineqaramik toqunneqalersutut misigipput annertuumillu ersiortinneqarlutik. Ilisimannittut naluaat aallaat imaqanngittoq. Taamaattumik eqqartuussisut isumaqarput uppernarsineqartoq unnerluutigineqartup Pinerluttulerinermi inatsimmi 98 sioorasaarineq, unioqqutissimagaa, pinerlineqartut Ilisimannittoq 6 aammalu Ilisimannittoq 7 aallaammik ummiukkamigit, taamaalilluni toqunneqalersutut misigitillugit. Pisimasoq 7, Unnerluutigineqartoq pisimasumut pinngitsuunerarpoq, nassuiaallunilu Ilisimannittoq 8 toqunniarlugu sioorasaarinani. Ilisimannittoq 9 nassuiaavoq, Aasianni napparsimavimmi portøritut tusaasimallugu Unnerluutigineqartoq tarniluttunut peqqissaasumeereerluni Ilisimannittoq 8-imeereerluni oqartoq aqagu toqukkiartussallugu. Ilisimannittoq 8-ip toqunneqarnissamik sioorasaarneqarnini paasigamiuk tupappoq annilaarluni, matut qimaaffissiat paarnaaqqajuaannartussat isumagilerlugit. Ilisimannittoq 8 nassuiaavoq tarniluttunut peqqissaasutut sulisilluni Unnerluutigineqartoq-imit sioorasaarneqarnini nammineq tusarsimanagu, kisiannili paasigamiuk annertuumik annilaangasimalluni aammalu ullut arlalissuit allaffimminut matu paarnaaqqatittariaqarsimallugu. Taamaattumik eqqartuussisut isumaqarput uppernarsineqartoq unnerluutigineqartup Pinerluttulerinermi inatsimmi 37, pisortat oqartussaatitaannik narrunarsaaneq, unioqqutissimagaa, Ilisimanittoq 8 tarniluttunut peqqissaasutut sulisillugu toqussallugu sioorasaaramiuk.

11 11 Pisimasoq 8, Unnerluutigineqartoq pisumut pinngitsuunerarpoq, nassuiaallunilu niviarsiaraq pinngitsaalillugu atoqatigisimanagu, aammalu HIV-mik tunillatsinneqarnikuugami taamaaliorsimassaguni tunillassimassagaluarlugu. HIV-mik tunillatsissimanini uppernarsaatissaqartinngilaa. Nassuiaavoq pisuttuarluni nalunnguartut saneqqussimallugit, utimulli ingerlagami inuerutereersimasoq. Pinerlineqartup aqqaneq-marlunnik ukioqartup aammalu politiinit apersorneqarnerminit eqqortuinnarnik oqaluttussaatitaasup, ersarissumik nassuiaatigaa angummik ateqartinngisaminik kunissorneqarsimalluni aammalu tiguneqarluni nuttunneqarluni allamukaanneqarsimalluni. Angut oqarpoq ikiaroorluni. Pinerlineqartup qarlii kamaasiaalu peerpai, nunamut nallartippaa utsuisigullu inussaminik marlunnik kaatorlugu, kingornalu qarlini ikiaqutinilu peersinnarlugit qallerlugu usuni utsuinut mangullugu pinngitsaalillugu atoqatigisimallugu. Pinerlineqartoq suaartarniarsimagaluarpoq, kisiannili angutip assamminik qania asseqqasimavaa. Taamatut pereeramiuk angut ingerlasimavoq. Pinerlineqartup angutit assiginik arlalinnik takutinneqarluni nangaanngivilluni Unnerluutigineqartoq tikkuarpaa taannaanerarlugu imminik pinngitsaaliilluni atoqatiginnittoq. Aamma assit suli takunagit angut imminut taamaaliortoq titartarsimavaa, taamani atisarisai aammalu maannakkut atisarisai ilanngullugit. Unnerluutigineqartoq-imi nassaarineqartut qaatiguut pinerlineqartup titartagaasa assigai. Kiisalu nakorsap politiinut uppernarsaasiuttagaanit ersersinneqarpoq pinerlineqartup utsuisa igalaasartaa peqanngittoq. Uppernarsaasiissutit nalilersoreerlugit eqqartuussisut isumaqarput uppernarsineqartoq unnerluutigineqartup Pinerluttulerinermi inatsimmi 77, imm. Nr. 1, toqq. 79 meeqqamik 15-it inorlugit ukiulimmik pinngitsaaliilluni atoqatiginninneq, unioqqutissimagaa pinerlineqartoq 12-nik ukiulik pinngitsaalillugu atoqatigigamiuk. Pisimasoq 9, Unnerluutigineqartoq pisumut pingitsuunerarpoq, nassuiaallunilu Ilisimannittoq 10-ip nammineerluni unnerluutigineqartup usua attorsimagaa. Pinerlineqartup nassuiaatigaa angerlarsimatilluni angaani amaarluni isersimasoq, pisarnermitullu ersamigut kunissimagaani. Taamatut kunereeramiuk assaa tigullugu atisami iluatigut usuni tissaqqasoq attortissimavaa. Pinerlineqartup taamatut pineqarami angani aneqqusimavaa. Taamaattumik eqqartuussisut isumaqarput uppernarsineqartoq unnerluutigineqartup Pinerluttuler-

12 12 inermi inatsimmi 84, imm. 1, kanngutsaalliorfiginninneq, unioqqutissimagaa, Ilisimannittoq 10- ip assaa tigusinnarlugu atisami iluatigut usuni attortikkamiuk, taamaalilluni kannguttatsillugu. Pineqaatissiissut pillugu Pineqartoq pisuni arfineq-pingasuni pisuutinneqarpoq, pisumilu ataatsimi pinngitsuutinneqarluni. Retspsykiatrisk erklæring-imiit ersersinneqarpoq pineqartup tarnip pissusaanik ilisimasalinnit misissorneqartarnerinit tarnikkullu misissortittarnerinit ilimanarsisinneqarsimasoq skizofrenimik nappaateqarnissaa ilimanarnerpaajusoq. Aammattaaq nalinerneqarsimavoq assigiinngitsunik inuttut pissuseqartoq, eqqarsaqqaarani iliuuseqartarluni, inunnik peqateqartarnermi najoqqutassanik ilikkarpiarsinnaanani, avatangiisinik pisuutitsisarluni akisussaatitsisarlunilu aamma upperisarsiornerup tungaatigut takorluuinernut qimaasarluni, imaqanngissutsip, kiserliornerup, piumasaqaatinillu ingalassimanninnerup saniatigut, taamaalilluni nammineq qanoq iliuuseqarani inuit allat apeqqutaatillugit. Pisuni tamaginni tamakkiisumik pisuutinneqanngikkaluartoq, eqqartuussisut isumaqarput oqaaseqaatit aammalu pineqartup nappaateqarnerata ikiorserneqartariaqarnera tunngavigalugit pineqartoq pineqaatissinneqartariaqartoq unnerluussisussaatitaasut piumasaqaataat malillugu Pinerluttulerinermi inatsimmi kap. 33 toqqammavigalugu piffissami killiligaanngittumi Danmarkimi tarniluttut napparsimavianni katsorsartinneqarnermik, taamaalilluni Dronning Ingrid-p napparsimavissuanit nakorsaanermit aammalu Pinerluttunik isumaginnittoqarfiup isumaqatigiissuteqarnerisigut nakorsaq katsorsaasoq angerlartitsinissamik aaliangiisinnaanngorlugu, tassungalu ilanngullugu sumiinnissamik sulinissamillu, isertitat pigisallu tungaatigut annikillilerinissanut aningaasaqarnerup tungaatigut pisussaaffiit eqquutsinneqarnissaannut, kiisalu ikiaroornartumik imigassamillu atuipilunnerminut katsorsartinnissamut Pinerluttunik isumaginnittoqarfimmiit piumasaqaatinik malinnittussanngorluni. Pinerlineqartumut NF-ip mitallerneqarneranut aningaasat kr. akilissuai. Pinerlineqartup Ilisimannittoq 10-ip mitallerneqarneranut aningaasat kr. akilissuai. Aningaasartuutit pillugit Illersuisup aningaasarsiassai naalagaaffiup karsianit aningaasartuutigineqassapput. TAAMAATTUMIK EQQORTUUTINNEQARPOQ:

13 13 Pineqaatissinneqarpoq piffissami killiligaanngitsumi Danmarkimi tarniluttunut napparsimavimmi katsorsarneqarnissaa, tassanngaluunniit nakkutigineqarnissaa, taamaalilluni Nuummiittumi Dronning Ingridip Napparsimavissuani nakorsaanerup kiisalu Kalaallit Nunaanni Pinerluuteqarsimasunut isumaginnittoqarfiup isumaqatigiissuteqarfiginerisigut, Dronning Ingridip Napparsimavissuani tarniluttunut immikkoortoqarfik aqqutigalugu angerlartitsissalluni aaliangiinissamut nakorsaq katsorsaasoq pisinnaatitaassaaq, kiisalu pinerluuteqarsimasunut isumaginnittoqarfiup nakkutiginninnermini nakorsaq katsorsaasoq peqatigalugu Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit napparsimavimmut inisseeqqissalluni aaliangiinissamut pisinnaatitaassalluni. Angerlartitsinermi pineqaatissinneqarsimasoq makkununnga piumasaqaatinut maleruutissaaq: - Pinerluuteqarsimasunut isumaginnittoqarfiup aaliangigai naapertorlugit sumiinnissaq sulinissarlu - Pinerluuteqarsimasunut inissiisarfiup aaliangigai naapertorlugit isertitat pigisallu tungaasigut atuinissamut annikillilerinissaq aammalu aningaasaqarnerup tungaasigut pisussaaffiit eqquutsinnissai. - Pinerluuteqarsimasunut isumaginnittoqarfiup aaliangigaa naapertorlugu imigassamik ikiaroornartumik assigisaanilluunniit atornerluisutut nakorsamit akuerisamut katsorsartinnissaq, pisariaqarpat Kalaallit Nunaanni immikkut paaqqinnittarfimmi napparsimavimmiluunniit. Pinerlineqartumut NF-ip mitallerneqarneranut aningaasat kr. akilissuai. Pinerlineqartup Ilisimannittoq 10-ip mitallerneqarneranut aningaasat kr. akilissuai. Den 30. januar 2016 blev af Qaaasuitsoq Kredsret i Aasiaat i sagen sagl.nr. QAA-AAS-SK Anklagemyndigheden mod Tiltalte Cpr.nr. [ ]1960- [ ], 3950 Aasiaat Anklagemyndighedens journal nr afsagt D O M :

14 14 Sagen er behandlet med med domsmænd. Tiltalen Anklageskriftet er dateret den 15. december 2015 og modtaget i retten den 14. januar Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. Kriminallovens 37 krænkelse af offentlig myndighed Ved den 26. februar 2014 ca. kl på sygehuset på adressen [ ], i Aasiaat, overfor portør Vidne 2 og Vidne 1, der begge var i tjeneste, at have udtalt at han kunne dræbe dem ell. lignende. 2. Kriminallovens 37 krænkelse af offentlig myndighed Ved den 26. februar 2014 ca. kl på sygehuset på adressen [ ], i Aasiaat, overfor politiassistent JD, politibetjent AJ samt vicepolitikommissær Vidne 2, der alle tre var i tjeneste, at have udtalt, at han kunne dræbe dem ell. lignende. 3. Kriminallovens 37 krænkelse af offentlig myndighed Ved den 26. februar 2014 ca. kl i politiets detention på adressen [ ], i Aasiaat, at have spyttet tjenestegørende psykiatriske sygeplejer Vidne 8 i ansigtet. 4. Kriminallovens 113, stk. 1 tingsbeskadigelse, Ved den 26. februar 2015 ca. kl på sygehuset på adressen [ ], i Aasiaat, at have slået sin hånd ind i væggen og derved lavet en revne i væggen. 5. Kriminallovens 102 tyveri Ved den 14. marts 2015 ca. kl i Pisiffik på adressen [ ] i Aasiaat, at have stjålet en hvidvin af mrk. Grand Sud Chardonna 09/10 til en værdi af 139,95 kr. Kriminallovens 98 fremsættelse af trusler, 6.

15 15 Ved den 14. marts 2014 ca på en sti ved [ ], i Aasiaat, at have peget et gevær mod Vidne 7-s ansigt, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Vinde 7-s liv, helbred eller velfærd. 7. Kriminallovens 37 krænkelse af offentlig myndighed Ved den 2. juli 2014 ca. kl på sygehuset på adressen [ ], i Aasiaat, overfor tjenestegørende psykiatrisk sygeplejer Vidne 8, at have udtalt, at han kunne dræbe hende eller lignende. 8. Kriminallovens 77, stk. 1, nr. 1, jf. 79 voldtægt af barn under 15 år. Ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt i sommeren 2014, i området øst for Aasiaat ved en sø, at have trukket den dengang 12-årige NF om bag nogle klipper, og da F prostesterede, at have holdt F for munden, ligesom tiltalte lagde F ned på jorden og fastholdt F med sine arme, hvorefter tiltalte med sin fysiske overlegenhed og med den i situationen liggende trussel om anvendelse af vold tiltvang sig samleje med F. På vegne af NF nedlægges påstand om betaling af tortgodtgørelse på kr. der tages forbehold for nedlæggelse af påstand om erstatning i øvrigt. 9. Kriminallovens 84, stk. 1 blufærdighedskrænkelse, Ved den 30. januar 2015 ca. kl på adressen [ ] 39, i Aasiaat, at have taget fat på Vidne 10- s hånd og ført den mod sit skridt, hvorved Vidne 10-s hånd berørte tiltaltes erigerede lem udenpå tøjet. På vegne af vidne 10 nedlægges påstand om betaling af tortgodtgørelse på kr. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om: Behandling på dansk psykiatrisk hospital eller under tilsyn deraf, således at den behandlende læge skal være bemyndiget til efter nærmere aftale med overlægen ved psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og Kriminalforsorgen i Grønland at træffe bestemmelse om udskrivning via psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital, samt under udskrivning tillige under tilsyn af kriminalforsorgen. Den behandlende læge skal endvidere i samråd med kriminalforsorgen være bemyndiget til at træffe bestemmelse om genindklæggelse på hospital i Grønland eller Danmark. Under udskrivning skal gælde følgenden pålæg:

16 16 - At domfældte i tilsynstiden skal overholde Kriminalforsorgens bestemmelser om ophold og arbejde. - At domfældte i tilsynstiden skal overholde Kriminalforsorgens nærmere bestemmelser om indskrænkning i rådigheden over indtægter og formue og om opfyldelsen af økonomiske forpligtigelser. - At domfældte efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelser om skal undergive sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende stoffer, om nødvendigt i særlig institution eller hospital i Grønland. I medfør af kriminallovens 158, stk. 2, nedlægges der påstand om, at der ikke fastsættes længstetid for foranstaltningen. Tiltalte har erkendt sig ikke skyldig i forhold 1, 2, 4, 7 8 og 9. Han har erkendt sig delvis skyldig i forhold 3 og 5, og erkendt sig skyldig i forhold 6. Forsvareren har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 4 og 8, og såfremt han kendes skyldig i andre forhold, at han idømmes behandling i dansk psykiatrisk hospital, fordi han som følge af sagen ikke ønsker at være i Grønland, også fordi han selv er klar over, at han er psykisk syg, og at han kan få en bedre behandling i et psykiatrisk hospital i Danmark. Bevisførelsen Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Tiltalte, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10 og Vidne 11. Forklaringen fra tiltalte [ ] er gengivet i retsbogen af den 28. januar Forklaringerne fra vidnerne Vidne 1, Vinde 2, Vinde 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7 er gengivet i retsbogen af den 28. januar Forklaringerne fra vidnerne Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11 er gengivet i retsbogen af den 29. januar Dokumentbeviser Det fremgår af: - Forhold 6, bilag F-1-1, billeder, blev gennemgået. - Forhold 9, bilag , billeder af forskellige mænd brugt til identificering af ger-

17 17 ningsmanden, blev gennemgået. - Forhold 9, bilag F-1-3, forurettedes tegning af gerningsmanden og skrivelse fra læreren - Politiattest af NFr: Punkt 2) den 26/3 kl Punkt 3) b. Sommer 2014: I forbindelse med badning i vandsøen blev antastet af mand som har gennemført samleje med hende ufrivilligt. Fortæller der var blod i bukserne bagefter. Punkt 5) Der udføres forsigtigt gynækologisk undersøgelser, undersøgelse af skede og udvendige kønsorganer. Skamlæber ses normale uden læsioner. Det er muligt at indføre små spekler sv. I skeden ses hymen (jomfruhinanden) ikke at være tilstede. Hvilket kan skyldes penetration eller at hun er født uden hymen. Der er normale sekreter. Punkt 9) Hos nogle piger findes hymen ikke, men såfremt hymen har været tilstede kan årsagen til blod i bukserne efter indgrebet være hymen blev revet i stykker. Punkt 10) psykiske følger efter en voldtægt kan være voldsomme såfremt der ikke gives den nødvendige hjælp. - Forhold 6, bilag K-1-1, 2 kosterrapport om haglgevær. - Forhold 9, bilag K-2-1, kosterrapport om 2 jakker, der er fundet i tiltaltes bopæl. - Forhold 9, ikke bilageret, DVD afhøring af NF blev afspillet i retten. - Vejledende distriktslægeerklæring: Objektivt Tiltalte fremstår med svingende sindsstemning, idet han i sine gode perioder er glad, samarbejdsvillig, og gerne giver knus fra sig, hvorimod han bliver aggressiv, vredladen, mistroisk og højtråbende, når han har sine dårlige perioder. Tiltalte får fortsat en lille dosering medicin i form af Seroquel Prolong 1 tabl. aften, Delepsine Retard 2 tabl. aften, Olanzapin 10 mg aften samt Oxazepam 0,5 tabl. til natten. Isak var indlagt DIH på rød tvang d. 2. juni, og overlæge Georg Gulov skriver ved udskrivelsen. Tiltalte er mentalobserveret på Sikringen i Danmark i Fik da diagnosen udifferentieret skizofreni, men der blev ikke redegjort for præmisserne. Det har ikke været muligt at få en kopi af mentalobservationen. I Tiltaltes flere kontakter med psykiatrien efterlader han et indtryk af en svær adfærdsforstyrret personlighed med mange dyssociale træk. Truende, voldelig, især når han har indtaget alkohol, og med udsagn om at høre stemmer. Pga. den tidligere stillede diagnose giver vi fortsat medicin, der også er aggressionshæmmende. Skulle Tiltalte hjemme igen fremtræde truende eller voldelig, er det primært en politimæssig opgave at tage sig af ham, evt. med anbringelse i detentionen. Det kan derfor anbefales, at Isak på ny gennemgår en mentalobservation mhp. evt. medicinsk behandling.

18 18 AM Regionslæge Aasiaat Sygehus - Retspsykiatrisk erklæring fra Risskov 2015 Konklusion: Tiltalte (observanden) er en 54-årig enlig førtidspensionist, der er indlagt til mentalobservation under indlæggelse på Afsnit R3, Århus Universitets Hospital.Han er testet mhp. vurdering af skizofrenidiagnose. Der er anvendt tolk. Observanden er opvokset under følelsesmæssigt og socialt belastede forhold, har været anbragt i skiftende plejefamilier, forældrene var præget af alkoholmisbrug. Han har ringe skolegang, kom ud af skolen i 5, klasse, Han har siden tidlig ungdom frembudt tegn på betydelige psykiske vanskeligheder, alkoholmisbrug, lavt ambitionsniveau, kriminalitet og ringe evne til at indgå i forpligtende relationer. Han har ingen uddannelse, modtager nu førtidspension. Observanden fik i 1990'erne diagnosen uspecificeret skizofreni, dom til anbringelse, som senere efter vellykket Leponex-behandling blev ændret til en behandlingsdom. Han havde det stabilt godt på Leponex med et stabilt forhold til en kvinde, Siden Leponexbehandlingen ophøfte omkring 2011, har der været flere psykotiske og voldelige gennembrud, og han er i stigende grad blevet drikfældig. I 2012 går ægtefællen fra ham, I årene er han flere gange indlagt med psykotiske symptomer. Er høre- og synshallucineret. Han vurderes tydeligt psykotisk, affektspændt og truende, han behandles med antipsykotisk medicin. Man vurderer, at den psykiske tilstand er blevet forværret, efter han er ophøft med Leponex. Testpsykologisk med WAIS-IV delprøver findes observanden begavet indenfor normalområdet, skønsmæssigt med en IQ placeret mellem , Dette er behæftet med en vis usikkerhed, da det ikke har været muligt at anvende de sproglige prøver, men det understøttes af tídligere psykologiske testninger, Rorschach test viser ikke psykotiske forestillinger i form af perceptuelle forstyrrelser, ej heller svar med bizaft indhold, men Rorschach efterlader indtryk af et dårligt integreret forsvar, hvor grænsen til det psykotiske kan overskrides. Dette beror overvejende på svar med afvigende religiøst indhold, hvor det fornemmes, at observanden har en svigtende realitetsopfattelse. Generelt i Rorschach ses nedsat impulskontrol, ensomhedsfølelse og tomhedsfølelse. Samlet taler anamnese, psykiatrisk historie, tidligere psykologiske undersøgelser og psykologisk

19 19 testning stadig mest sandsynligt for skizofreni. Personlighedsmæssigt skønnes blandet personlighed præget af impulsivitet, mangelfuld tilegnelse af sociale normer, tilbøjelighed til at placere skyld og ansvar i omgivelserne og forflygtigelse ind i religiøse forestillinger foruden tomhed, ensomhed og kravundvigen, således at han gør sig passiv afhængig af andre. Risskov, den 6/ MB Cand. Psych,, specialist i psykopatologi Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold oplyst, at han er født i Ikerasak ved Attu. Under sin barndom og siden som tre årig plejede han at blive tæsket af sin far. I 1969 blev hans far og mor tvunget til at gå fra hinanden, og de blev afhentet af kommunefogeden, og da var Tiltalte 9 år gammel, og dengang blev han sidste gang rørt af sin far. Da de flyttede til Niaqornaarsuk, og selvom han blev tæsket af sine jævnaldrende børn, var disse ingenting, idet han som 4 årig plejede at blive smidt ud uden tøj, og endda, mens hans lillebror endnu ikke var blevet fyldt 1 år, som han prøvede at få ind, plejede han at blive tildelt tramp af sin far, der plejer at sige til ham, at han skal ud. Han har en stor vrede på sin far, men han har ikke hævnet sig. Hans far døde i Han elsker sine forældre. Han var flere gange blevet indlagt på psykiatrisk hospital, i 1983 i 2 måneder i A1, og i 1986 i A1, samt i Vordingborg fra 1989 til Han var i sikringsafdelingen i 1993, hvor de farligste bliver indlagt. I 1999 fik han en kone, hvor han hverken drak eller røg, og han fik en jolle, og hvor han plejede at tage på fangstture. Da hun overtrådte deres aftale, forlod han sin kone. Nu indtager han 5 forskellige tabletter om aftenen, de er af forskellige typer, som han har svært ved at huske, hvad disse er. Selvom han ikke ved, hvilken betegnelse disse har, indtager han dem. Han har ingen børn. Hans kontakt med familien er meget dårlig. Han mener, at det er bedst for ham, at han flytter til Danmark, idet han ikke ønsker at leve resten af sit liv i Grønland. Han har ingen uddannelse, men han har gode evner inden for håndværk og idræt. Han har noget familie i Danmark, som han har kontakt med. Han blev anholdt den 11. april 2015, og han blev indsat i detentionen, senere blev han anbragt i anstalt indtil han tog til Risskov. Han er glad for Risskov, når man ser bort fra deres regler, idet han er glad for de tabletter, hvor han indtog, mens han var der, og han er faldet til ro, selvom han har temperament. Han finder det overraskende, at han tiltales for og anses som en pædofil.

20 20 Tilbageholdelse Tiltalte blev anholdt den 10. april 2015 og blev tilbageholdt af retten indtil Grønlands Landsret behandler ankesagen. Rettens begrundelse og resultat Om skyldvurderingen Forhold 1. Tiltalte har erklæret sig ikke skyldig, idet han ikke rigtigt husker, hvad der skete den pågældende dag. Af to vidneforklaringer fremgår det, at tiltalte havde truet portør Vidne 1, og at tiltalte flere gange havde forsøgt at give ham knytnæveslag. Retten finder derfor, at tiltalte har overtrådt kriminallovens 37 krænkelse af offentlig myndighed, da han truede Vidne 1, der var i tjeneste som portør, på livet, og da han havde forsøgt at tildele ham knytnæveslag. Med hensyn til HFS er det ikke bevist, om tiltalte havde truet denne, da denne var på tjeneste som portør eller har udøvet vold imod ham. Forhold 2. Tiltalte har erklæret sig ikke skyldig, dog husker han, at han talte med politiet, fordi han altid bliver bedt om at gå ud fra sygehuset. Han mener ikke at have sagt, at han kunne dræbe dem. Vidnet Vidne 3 forklarede, at han ved, at Tiltalte er psykisk syg, og da han blev tilkaldt som tjenestegørende politibetjent, kom han og så og hørte, at Tiltalte ad flere omgange fremsatte trusler over alle de tjenestegørende og tilstedeværende politibetjente. Derfor finder retten, at tiltalte har overtrådt kriminallovens 37 krænkelse af offentlig myndighed, da han i dette forhold ad flere omgange havde fremsat trusler over alle de tilstedeværende tjenestegørende politibetjente. Forhold 3. Tiltalte har delvist erkendt sig skyldig, idet han udtalte, at han havde spyttet på psykiatrisk sygeplejerne Vidne 8 i ansigtet, men at episoden skete inde i sygehuset. To vidner forklarede, at tiltalte havde spyttet psykiatrisk sygeplejerne Vidne 8, der som sådan var på tjeneste i detentionen, i ansigtet.

21 21 Retten finder derfor, at tiltalte har overtrådt kriminallovens 37 krænkelse af offentlig myndighed, da han spyttede psykiatrisk sygeplejerske Vidne 8, der som sådan var på tjeneste, i ansigtet. Forhold 4. Tiltalte erklærede sig ikke skyldig og forklarede, at væggen i sygehuset er af beton og kan derfor ikke bare slås og derved revne. Der er til forholdet ikke ført bevis, hverken fotos eller vidneforklaringer. Derfor finder retten, at tiltalte bør frifindes for tiltalen for hærværk. Forhold 5. Tiltalte erkendte sig delvist skyldig og forklarede, at han ellers stjal vinen i Pilersuisoq, men da han blev opdaget, betalte han for den. Vidnet kunne ikke huske, om tiltalte den pågældende dag stjal vin, men vidnet tilføjede, hvis han havde anmeldt dette, måtte det være rigtigt. Vidnet havde underskrevet sin forklaring under afhøringen som anført i politirapporten. Tiltaltes og vidnets forklaringer er næsten enslydende, hvorfor retten finder, at det er bevist, at tiltalte har overtrådt kriminallovens 102, tyveri, da han i Pisiffik stjal vin. Selvom han allerede har betalt for det stjålne, bør han kendes skyldig i overtrædelsen. Forhold 6. Tiltalte har erkendt sig skyldig og forklarede, at han på grund af sin psykiske sygdom ikke kunne styre sig selv, hvorfor han havde taget en riffel og herefter gået ud medbringende riflen. Selvom han er godt klar over, at han derved begår kriminel handling, kunne han ikke styre sig selv. Han forklarede, at riflen ikke var ladt. Vidnerne Vidne 6 og Vidne 7 forklarede, at tiltalte sigtede på dem med riflen. De havde herved følt, at de nu skulle blive dræbt, hvorfor de var alvorligt bange. Vidnerne vidste ikke, at riflen ikke var ladt. Retten finder derfor, at det er bevist, at tiltalte har overtrådt kriminallovens 98 trusler, da han

22 22 sigtede på de forurettede Vidne 6 og Vidne 7 med en riffel, således at de følte, at de var ved blive dræbt. Forhold 7. Tiltalte erklærede sig ikke skyldig og forklarede, at han ikke havde truet Vidne 8 på livet. Vidnet Vidne 9 forklarede, at han som portør i sygehuset i Aasiaat havde hørt, at IH, efter at denne havde været hos psykiatrisk sygeplejerske Vidne 8, sagde, at han ville komme for at dræbe hende. Da Vidne 8 fandt ud af, at hun var blevet truet på livet, var hun blevet forskrækket og bange, således at hun sikrede sig, at samtlige flugtdøre var låste. Vidne 8 forklarede, at hun, mens hun var på arbejde som psykiatrisk sygeplejerne ikke havde hørt, at hun af IH var blevet truet, men da hun fandt ud af det, var hun blevet alvorligt bange, og at hun derfor i flere dage plejede at låse døren ind til sit kontor. Retten finder derfor, at det er bevist, at tiltalte har overtrådt kriminallovens 37, krænkelse af offentlig myndighed, da han havde truet Vidne 8, der var i tjeneste som psykiatrisk sygeplejerske, på livet. Forhold 8 Tiltalte erklærede sig ikke skyldig og forklarede, at han ikke havde voldtaget pigen, og da han er blevet smittet med HIV, ville pigen i så fald være blevet smittet med den. Han har ikke dokumentation for at være blevet smittet med HIV. Han forklarede, at han gik en tur, og han gik forbi nogle, der svømmede, og da han gik tilbage, var de badende gået derfra. Den tolvårige forurettede, og da hun blev afhørt af politiet havde sandhedspligt, forklarede klart, at en mand, hvis navn hun ikke kendte, kyssede hende, og at hun blev grebet og ført til et andet sted hen. Manden sagde, at han var høj af hash. Manden tog hendes bukser og gamachebukser af hende, og han lagde hende på jorden og førte to af sine fingre ind i hendes kønsdele, og efter at manden havde taget sine bukser og underbukser af, lagde han sig oven på hende og førte sit kønslem ind i hendes kønsdele og voldtog hende. Forurettede ville ellers skrige, men manden holdt sin hånd over hendes mund. Efter at have gjort det, gik manden fra stedet. Forurettede havde, da hun fik forevist fotos af flere mænd, uden tøven peget på Tiltalte og sagt, at det var ham, der voldtog hende. Og før hun så fotos, havde hun tegnet manden, der udsatte hende for en sådan behandling, hvor hun havde tegnet hans beklædning dengang og nu. De hos IH fundne jakker er sådanne jakker, som forurettede havde tegnet.

23 23 Også af politiattesten fremgår, at forurettedes jomfruhinde er væk. Efter at have vurderet beviserne finder retten, at det er bevist, at tiltalte har overtrådt kriminallovens 77, stk. 1, nr. 1, jfr. 79 voldtægt af barn under 15 år, da han voldtog den 12 årige forurettede. Forhold 9. Tiltalte har erklæret sig ikke skyldig og forklarede, at Vidne 10 selv havde rørt ved hans penis. Forurettede forklarede, at hun var hjemme, da hendes onkel kom ind i spirituspåvirket tilstand, og som sædvanlig gav han hende et kindkys. Efter at have givet hende et sådant kys, tog han i hendes hånd og førte hendes hånd ind under sit tøj og lod hende røre ved hans erigede kønslem. Da forurettede blev udsat for det, bad han sin onkel om at gå. Derfor finder retten, at det er bevist, at tiltalte har overtrådt kriminallovens 84, stk. 1, blufærdighedskrænkelse, da han havde taget i Vidne 10-s hånd og ført den ind under sit tøj og lod hende berøre sit kønslem, hvorved han krænkede hendes blufærdighed. Om foranstaltningen Pågældende er fundet skyldig i otte forhold og frifundet i et forhold. Af den retspsykiatriske erklæring fremgår, at pågældende ved undersøgelser af psykologer og ud fra mentalundersøgelserne, at det må antages at være mere sandsynligt, at han lider af skizofreni. Og han er vurderet til at være personlighedsforstyrret, at han er impulsiv, mangelfuld tilegnelse af sociale normer, tilbøjelig til at placere skyld og ansvar i omgivelserne og forflygtigelse ind i religiøse forestillinger, foruden tomhed, ensomhed og kravundvigen, således at han gør sig passiv afhængig af andre. Selvom han ikke er fundet skyldig i det omfang, han er tiltalt for, finder retten ud fra udtalelserne og ud fra pågældendes sygdom og derfor har behov for hjælp, at pågældende bør foranstaltes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand, jfr. kriminallovens kapitel 33, med en tidsubestemt anbringelse i en psykiatrisk hospital i Danmark, således at den behandlende læge skal være bemyndiget til efter nærmere aftale med overlægen ved psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital og Kriminalforsorgen at træffe bestemmelse om udskrivning, og herunder at tage ophold og arbejde, økonomisk og formuemæssig indskrænkninger i rådigheden og om opfyldelsen af

24 24 økonomiske forpligtelser, samt at han undergiver sig afvænningsbehandling mod misbrug af euforiserende stoffer og alkohol efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse. Til forurettede NF skal han i godtgørelse for tort betale kr. For tort skal han til Vidne 10 betale kr. Om omkostningerne Salær til forsvareren afholdes af statskassen. T H I K E N D E S F O R R E T : Foranstaltes tidsubestemt med behandling på dansk psykiatrisk hospital eller under tilsyn deraf, således at den behandlende læge skal være bemyndiget til efter nærmere aftale med overlægen ved psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og Kriminalforsorgen i Grønland at træffe bestemmelse om udskrivning via psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital, samt under udskrivning tillige under tilsyn af Kriminalforsorgen. Den behandlende læge skal endvidere i samråd med Kriminalforsorgen være bemyndiget til at træffe bestemmelse om genindlæggelse på hospital i Grønland eller Danmark. Under udskrivning skal gælde følgende pålæg: - At domfældte i tilsynstiden skal overholde Kriminalforsorgens bestemmelser om ophold og arbejde. - At domfældte i tilsynstiden skal overholde Kriminalforsorgens bestemmelser om indskrænkning i rådigheden over indtægter og formue og om opfyldensen af økonomiske forpligtelser. - At domfældte efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse skal undergive sig afvænningsbehandling mod misbrug af alkohol, narkotika eller lignende stoffer, om nødvendigt i særlig institution eller hospital i Grønland. Til NF skal han i godtgørelse for tort betale kr. Til Vidne 10 skal han i godtgørelse for tort betale kr. Elisabeth Kruse