NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

Transkriptio

1 NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 16, april 2019 Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfia suliami sul.nr. K 018/19 (Eqqartuussisoqarfik Sermersooq sul.nr. KS-SER-392/2017) Unnerluussisussaatitaasut (J.nr ) illuatungeralugu U Inuusoq ulloq [ ] 1979 (advokati Ulrik Blidorf, Nuuk j.nr ) oqaatigineqarpoq EQQARTUUSSUT: Eqqartuussisoqarfiup eqqartuussutaa Eqqartuussut suliarineqaqqaarpoq Eqqartuussisoqarfik Sermersooq ulloq 24. september Eqqartuussummi U eqqartuunneqarpoq qaammatini pingasuni pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmiittussanngorlugu utaqqisitamik ukiumik ataatsimik misilinneqarfilerlugu pinerluttulerinermi inatsit 88 naapertorlugu nakuusersimasutut. Piumasaqaatit Eqqartuussiviup eqqartuussutaa U-mit suliareqqitassanngortinneqarpoq piumasaqaatigalugu pinngitsuutitaanissaq, tulliullugu eqqartuussutip atortussaatiinnarneqarnissaa. Unnerluussisussaatitaasut piumasaqaateqarput eqqartuussivimmit uppernarsaatit pillugit inerniliussaat atortussaatiinnarneqarnissaa pineqaatissiissutitullu eqqartuussutip sakkortusaavigineqarnissaa. Eqqartuussisooqataasut Suliaq suliarineqarpoq eqqartuussisooqataasartut peqataatillugit.

2 2 Piffissaq suliap suliarineqarneranut atorneqartoq Piffissaq iliuuseqarfiusoq unnerluussissummi ullulerneqarsimavoq 14. august Unnerluussisussaatitaasut suliaq Eqqartuussisoqarfik Sermersuumut tunniuppaat ulloq 19. januar 2017-imi. Suliaq suliareqqitassanngortinneqartoq nunatta eqqartuussisuuneqarfianut tunniunneqarpoq ulloq 17. januar 2019-imi. Ilisimatitsissutinik saqqummiussisoqanngilaq, piffissaq suliap suliarineqarneranut atorneqartoq U-p atugaanik pissuteqarnersoq. Ilassuteqarluni suliamik saqqummiussineq Nalunaarutiginninnermi nalunaarusiamit 15. august 2016-imeersumi ersersinneqarpoq, suliaq Kalaallit Nunaanni Politiinut P-mit nalunaarutigineqarsimasoq ulloq 15. august 2016-imi. Nalunaarutiginninnermi ilisimatitsisimavoq, U-mit arfininngornermi ulloq 13. august imi toqqusassinneqarsimalluni nal missaani U-p najugaqarfiani. P Nuummi Nakorsiartarfimmi ulloq 14. august 2016-imi misissorneqarsimavoq. Misissuinermi ilisimatitsisimavoq, siniffimmi nalatilluni, toqqusassineqarsimalluni. Misissuinermi ajoqusernerit makku paasineqarsimapput: Kinaa: sukkut tamaana aagialerternerit toornertut ittut, kisianni annermik isaasa nalaani. Isit: Isaani aagialatsernerit arlallit illuttut, ataqatigiipajaartullu. Qungasia: Qungasiani aappillernerit uingasut illugiittut. Toqqusassiinermut atatillugu assaat naqinnerusut isikkoqarput. Attorlugu anniarnerivai, kisianni pullanneqanngilaq. Toqqusassinneqarsimanera ersarilluarpoq kiinnamigullu isaatalu nalaani aagialerterneqarsimavoq. Nunatta eqqartuussisuuneqarfianut P-p kiinaata qungasiatalu assingi takutinneqarput. Taakku assit takutinneqartut assilineqarsimapput ulloq 15. august 2016-imi. Inuttut atukkat Eqqartuussisoqarfik Sermersuup eqqartuussutaani 26. maj 2015-imeersumit U nakuuserneq aamma piginnaatitaanermik atornerluisimasutut eqqartuussaanikuuvoq. Pineqaatissiissut aalajangerneqarpoq nalunaaquttap akunnerini 80-ini inuiaqatigiinni kiffartuussisussanngorlugu sivisunerpaamik ukiup ataatsip iluani ukiorlu ataaseq nakkutigisassanngortinneqarluni.

3 3 Eqqartuussisoqarfik Sermersooq ulloq 9. december 2015-imi unnerluussisussaatitaasunit pisimasut pillugit pineqaatissiissutip allanngortinneqarnissaa pillugu noqqaassummik tigusaqarput, eqqartuussiviup eqqartuussutaa 26. maj 2015-imeersoq pillugu, inuiaqatigiinni kiffartuussinissamut piumasaqaataasut U-p unioqqutissimammagit. Eqqartuussisoqarfik Sermersuup eqqartuussutaa 16. februar 2016-imeersumi inuiaqatigiinni kiffartuussinissaq atortussaatiinnarneqarpoq, nakkutiginninnerullu piffissaa ukiumik ataatsimik sivitsorneqarluni eqqartuussutip ulluaninngaanniit. Mailimi 6. marts 2019-imeersumit ersersinneqarpoq Pinerluttunik isumaginnittoqarfimmi inatsisilerituumit [ ]-imit, U inuiaqatigiinni kiffartuussineq naluttarfimmi Malimmi aallartissimagaa, tassani Pinerluttunik isumaginnittoqarfiup allaffeqarfianiit inuiaqatigiinni kiffartuussinermi piumasaqaataasut unioqqutitsisimanermut tunngasunik nalunaaruteqannginnerani nalunaaquttap akunneri arfineq marluk naammassisimavai. Mailimi aamma ersersinneqarpoq inuiaqatigiinni kiffartuussinerup ingerlanneqarsimanera pillugu Eqqartuussisoqarfik Sermersuup eqqartuussutaata 16. februar 2016-ip kingorna.: Sullitap inuiaqatigiinni kiffartuussinissani aallartippaa Røde Kors-ip pisiniarfittaani Nuummi, piffissami 12. april 2016-imiit 2. februar 2017-ip tungaanut nalunaaquttap akunneri 56-it inuiaqatigiinni kiffartuussineq naammassillugu. Sulinissamut skiima ilanngunneqarpoq. Malugeqquneqarpoq, ullut taamaallaat, kolonnemi suliffigisimasat nalunaarsorneqarsimasut tassaapput, sullitap inuiaqatigiinni kiffartuussinermi suliffigisimasai. Sinneri ullut nalunaarsorneqarsimasut tassaapput suliffissat pilersaarutaasut, kingusinnerusukkut allanngortinneqarsimapput sullitap atugai pissutigalugit. Ataatsimut isigalugu, U-p inuiaqatigiinni kiffartuussineq katillugit nalunaaquttap akunnerini 63-ini piffissami 27. juli 2015-imiit 2. februar 2017-ip tungaanut naammassisimavai. Nalunaaquttap akunnerini 80-ini Inuiaqatigiinni kiffartuussinissap piffissap sivisunerpaaffiup iluani ingerlanneqartussaagaluartut naammassineqarsimanngillat, naak tamatuminnga sivitsuisoqaraluartoq. Inuiaqatigiinni kiffartuussinissamut tunngatillugu sulinermi skiimami allassimavoq, U 28-riarluni Røde Korsip pisiniarfianut takkuttarsimasoq pinerillu tamaasa nalunaaquttap akunneri marluk naammassisarsimagai. 15-ip nalaani nalunaarsorsimavoq, U takkussimanngitsoq. 50- ip nalaani ullut allat pillugit nalunaarsuisoqarsimanngilaq, tassa U takkussimanersoq imaluunniit takussimannginnersoq.

4 4 U inuiaqatigiinni kiffartuussinermit naammassiniaanini pillugu nassuiaavoq, Røde Korsip pisiniarfianiittarsimalluni sapaatip akunnerani nalunaaquttap akunneri sisamat. Tassaniissinnaasarpoq marlunngornikkut imaluunniit sisamanngornikkut. Ulluni taakkunani marlunni pisinnaanngikkaangami, arfininngornikkut takkussinnaasarpoq. Sisamanngornikkut taakaniittarpoq, naak suliffigisassat skiimaani allassimanngikkaluartoq. Pinerluttunik isumaginnittoqarfimmiit [ ] attavigisarpaa. Inuit [ ]-imik imaluunniit [ ]-mik atillit attavigisarsimanerlugit, eqqaamanngilaa. Isumaqarpoq, nalunaaquttap akunneri 80-it naammassisimallugit. Inuiaqatigiinni kiffartuussinerup kingorna pisiniarfimmi suliinnarnissaminik neqeroorfigititsimavoq sulisutut akunnermusialittut, pisiniarfimmi sulisoralugu nuannarigamikku. Aamma nammineq tassaniinnini nuannarivaa. Qaammat kingulleq aalisartunngorpoq. Sinerissami qanittumi aalisariummut inuttaavoq. Sapaatip akunneranut marloriarluni aalisartarpoq. Allamik suliffeqanngilaq. Erneqarpoq aqqaneq marlunnik ukioqangajalersumut, Danmarkimi anaanamini najugaqarpoq. Ernerminut meeqqanut akilersuutit akilertarpai. Angajoqqaamini najugaqarpoq. Qaammammut ataasiaq marloriaq missaani imigassamik aalakoornartortalimmik imertarpoq. Imigassamik aalakoornartortalimmik imeraangami, arfinillit missaani imertarpai. Aanngajaarniutit arlaannaanillunniit atuineq ajorpoq. Nassuiaatit Nunatta eqqartuussisuuneqarfianut unnerluutigineqartoq U aamma ilisimannittoq P nassuiaateqarput. U ilassuteqarluni nassuiaavoq, atoqatiginninnissaq pillugu aallartinnginnerani isumaqatigiissuteqarsimanngillat. Toqqusassiinissaq pillugu atoqatiginninnermut atatillugu oqaloqatigiissutiginikuunngilaat, aamma kinguaassiuutitigut taamatut ittumik siusinnerusukkut atoqatigiinnikuunngillat. Unnuk taanna misigisimaneq allaaneruvoq. Misigisimaneq taanna imatut nammineq paasivaa, P-p sakkortuumik / hard core atoqatigiinnissaq kissaatigigaa. Marluullutik aalakoorput. Marluullutik imminnut kajungeripput. Sakkortuumik tigunngilaa. P qisuariarnersoq maluginiarsimanngilaa. Tamarmik marluullutik inernissami tungaanut atoqatigiinnertik ingerlatiinnarpaat. P oqarfigisimanerlugu, toqukkusullugu uummarteqqinniarlugulu, eqqaamanngilaa. P ilassuteqarluni nassuiaavoq, oqaloqatigiissutigisimanagu, kinguaassiuutitigut atoqatigiikkaangamik toqqusassisassangaani. Siusinnerusukkut taamatut ilioreernikuuvoq, aamma siusinnerusukkut ajoqusernikuuvoq. Unnuk taanna qanoq annertutigisumik imersimanerluni, naluaa. Immaqa immiaaqqat qulit tungaanut. Unnuk taanna aalakoorpoq, kisianni eqqaamanngilaa, qanoq aalakoortiginerluni. Immiaaqqat saniatigut allanik imernikuunngilaq.

5 5 Eqqaamanngilaa, ulloq taanna qanga imerluni aallartinnerluni. Eqqaamanngilaa, toqqusassinneqarnini pissutigalugu qanoq sivisutigisumik anersaartorsinnaajunnaarnerluni. Isumaqanngilaq, siunertaasoq, sakkortuumik / hard core atoqatigiinnissartik. Atoqatigereeramik, sinileqatigiinnerlutik, eqqaamanngilaa. Eqqaamavaa, iterami, atisaleriarluni anilluni. Unnukkuuvoq, U-miit ingerlagami. Toqqusassimmani oqarfigisimavaa, uneqqullugu, aamma toqusunnani. Taamatut pisoqareernerata kingorna, peerariisimanngillat, kisianni pisimasup kingorna ataasissoriarlutik atoqatigiinnikuupput. Nunatta eqqartuussisuuneqarfiata tunngavilersuutaa inerniliineralu U-p aamma P-p nassuiaataat suliamilu nakorsap ilisimatitsissutai naapertorlugit, nunatta eqqartuussisuuneqarfia eqqartuussivimmituulli isumaqarpoq, unnerluussisussaatitaasut uppernarsisimagaat, U-p P toqqusassisimagaa unnerluussissummi allaqqasutut. P siusinnerusukkut akuersaarsimagaluarpalluunniit, atoqatigiikkaangamik U-p toqqusassisinnaagaani, nunatta eqqartuussisuuneqarfia isumaqarpoq, U-p paasisimassagaa, piffissami tassani pineqartumi P akuerisinnaasaa qaangersimagaa, tassa P-p uneqqullugu qinnuivigimmagu oqarfigalugulu, toqunissani kissaatiginagu. Nunatta eqqartuussisuuneqarfiata taamaalillutik aamma pingaartippaat, ajoqusernerit paasineqartut tunngavigalugit, toqqusassiineq pineqartoq, inuunermut ulorianarsinnaasoq. Tamatuma kingornarna nunatta eqqartuussisuuneqarfiata eqqartuussiviup eqqartuussutaa isumaqataaffigivaat, U-p eqqartuussaasimanera nakuuserneq pillugu. Siusinnerusukkut eqqartuussutaasimasup inuiaqatigiinni kiffartuussinissap ingerlanneqarsimaneranut tunngatillugu nunatta eqqartuussisuuneqarfia isumaqarpoq, naammattumik tunngavissaqanngitsoq U-p nassuiaataa avaqqutissallugu, tassa sulisussaatitaanermut pisussaaffik naammassillugu ingerlasssimaneraramiuk. Taamaalilluni nunatta eqqartuussisuuneqarfiata ilaatigut pingaartippaat, suliffigisassanut skiima, suliami uppernarsaatitut saqqummiunneqartoq amigartoq, aamma Eqqartuussisoqarfik Sermersuup eqqartuussutaata 16. februar 2016-ip kingorna Pinerluttunik isumaginnittoqarfiup piumasaqaataasut pillugit unioqqutitsisimaneranik nalunaaruteqarsimanngimmat. Pissutsit taamatut itsillugit nunatta eqqartuussisuuneqarfia isumaqarpoq, U suliami uani pisimasoq nakuusernermut tunngasoq pillugu immikkut pineqaatissinneqassasoq. U siusinnerusukkut nakuuserneq pillugu eqqartuussaanikuummat, eqqartuussummi inuiaqatigiinni kiffartuussisussanngortitaanermi nakkutigineqarnerup nalaani pisimasoq piliaasimammat, aalaaviatigut pineqaatissiissut aalajangerneqassaaq pinngitsoorani pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmiittussanngortitsinermik. Naammaginanngitsumik piffissaq suliap suliarineqarneranut sivisuumik atorneqarsimasup kingunerisaanik, tamannalu U-

6 6 p atugaanik pissuteqanngitsoq tunngavigalugu, nunatta eqqartuussisuuneqarfia isumaqarpoq, sakkukinnerusumik pineqaatissiisoqartariaqartoq. Nakuusernerup qanoq ittuunera, aamma U siusinnerusukkut nakuuserneq pillugu eqqartuussaareernikuunera eqqarsaatigalugit piffissarlu suliap suliarineqarneranut atorneqarsimasoq sanilliunneratigut, nunatta eqqartuussisuuneqarfia aalajangerpoq eqqartuussiviup eqqartuussutaa qaammatini pingasuni pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmiittussanngortitsineq utaqqisitamik ukiumik ataatsimik misilinneqarfilerlugu atortussaatiinnartussanngorlugu. TAAMAATTUMIK EQQORTUUTINNEQARPOQ: Eqqartuussisoqarfik Sermersuup eqqartuussutaa 24. september 2018-imeersoq atortussaatiinnarneqarpoq. Suliamut aningaasartuutit naalagaaffiup karsiata akilissavai. ** Den 16, april 2019 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. K 018/19 (Sermersooq Kredsrets sagl.nr. KS-SER-392/2017) Anklagemyndigheden (J.nr ) mod T Født den [ ] 1979 (advokat Ulrik Blidorf, Nuuk j.nr ) afsagt D O M: Kredsrettens dom Dom i første instans blev afsagt af Sermersooq Kredsret den 24. september Ved dommen blev T idømt betinget anstaltsanbringelse i 3 måneder med en prøvetid på 1 år for overtrædelse af kriminallovens 88 om vold.

7 Påstande Kredsrettens dom er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært stadfæstelse. 7 Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af kredsrettens bevisresultat og skærpelse af den idømte foranstaltning. Domsmænd Sagen har været behandlet med domsmænd. Sagsbehandlingstid Gerningstidspunktet er angivet i anklageskriftet til den 14. august Anklagemyndigheden har indbragt sagen for Sermersooq Kredsret den 19. januar Ankesagen er indbragt for landsretten den 17. januar Der er ikke fremkommet oplysninger om, at sagsbehandlingstiden skyldes Ts forhold. Supplerende sagsfremstilling Det fremgår af anmeldelsesrapport af 15. august 2016, at sagen er anmeldt til Grønlands Politi af F den 15. august Hun oplyste ved anmeldelsen, at hun var blevet kvalt af T om lørdagen den 13. august 2016 omkring klokken på hans adresse. F har været undersøgt på Lægeklinikken i Nuuk den 14. august Hun har ved undersøgelsen oplyst, at hun havde været udsat for kvælertag, mens hun lå i sengen. Der blev ved undersøgelsen konstateret følgende objektive fund: Ansigt: Spredte petikkier overalt, men med størst koncentration omkring øjnene. Øjne: Multiple sclerale petikkier nedadtil på begge sider, og er nærmest sammenhængende. Collum: Parallelle skrå rødlige mærker lateralt på halsen på begge sider. Ligner håndaftryk efterladt ifm kvælertag. Øm ved palpation, men virker ikke ødematøs. Har tydelige mærker efter kvælertag på halsen og petikkier i ansigtet og på sclerae bilat. Der har for landsretten været vist fotos af Fs ansigt og halsparti. De viste fotos er taget den 15. august Personlige forhold

8 8 Ved Sermersooq Kredsrets dom af 26. maj 2015 blev T dømt for vold og mandatsvig. Foranstaltningen blev fastsat til 80 timers samfundstjeneste inden for en længstetid på 1 år og en tilsynstid på 1 år. Sermersooq Kredsret modtog den 9. december 2015 en anmodning fra anklagemyndigheden om at ændre foranstaltningen for de forhold, der var pådømt ved kredsrettens dom af 26. maj 2015, fordi T havde overtrådt vilkårene for samfundstjenesten. Ved Sermersooq Kredsrets dom af 16. februar 2016 blev den idømte samfundstjeneste opretholdt, og tilsynstiden blev forlænget med 1 år fra dommens dato. Det fremgår af mail af 6. marts 2019 fra jurist ved Kriminalforsorgen [ ], at T påbegyndte sin samfundstjeneste ved svømmehallen Malik, hvor han afviklede 7 timers samfundstjeneste inden Kriminalforsorgens Hovedkontor foretog indberetning for overtrædelse af vilkårene for samfundstjenesten. Af mailen fremgår videre om afviklingen af samfundstjeneste efter Sermersooq Kredsrets dom af 16. februar 2016: Klienten påbegyndte sin samfundstjeneste i Røde Kors-butikken i Nuuk, hvor der i perioden 12. april 2016 til og med den 2. februar 2017 blev afviklet 56 timers samfundstjeneste. Arbejdstidsskemaet er vedlagt. Opmærksomheden henledes på, at det alene er dage, hvor der er registreret rimer i kolonnen Afv.t., hvor klienten har afviklet samfundstjenestetimer. De øvrige registrerede datoer er planlagte afviklingsdage, der senere er ændret grundet klientens forhold. Samlet set, har T afviklet i alt 63 timers samfundstjeneste i perioden 27. juli 2015 til og med den 2. februar Alle 80 samfundstjenestetimer har således ikke været afviklet indenfor længstetiden, trods en forlængelse heraf. I arbejdstidsskema vedrørende samfundstjeneste er noteret, at T 28 gange har været mødt i Røde Kors butikken og hver gang afviklet 2 timers samfundstjeneste. Ud for 15 datoer er det registreret, at T ikke har været mødt. Ud for 50 andre datoer er der ikke foretaget registrering af, om T har været mødt eller ikke har været mødt. T har forklaret om afviklingen af samfundstjeneste, at han var i Røde Kors butikken 4 timer om ugen. Han kunne være der tirsdage eller torsdage. Hvis han ikke kunne en af de to dage, kunne han komme om lørdagen. Han plejede at være der om torsdagen, selv om det ikke står

9 9 i arbejdstidsskemaet. Han havde kontakt til [ ] fra Kriminalforsorgen. Han husker ikke, om han har haft kontakt til personer der hed [ ] eller [ ]. Han mener, at han aftjente de 80 timer. Han blev tilbudt at fortsætte med at arbejde i butikken efter samfundstjenesten som timelønnet medarbejder, fordi de var glade for at have ham i butikken. Han kunne også godt lide at være der. Han begyndte i sidste måned at arbejde som fisker. Han er besætningsmedlem på et kystnært skib. Han fisker 2 gange om ugen. Han har ikke andet arbejde. Han har en søn på snart 12 år, som bor hos sin mor i Danmark. Han betaler børnebidrag til sønnen. Han bor hos sine forældre. Han drikker alkohol ca. 1 2 gange om måneden. Han drikker omkring 6 genstande, når han drikker alkohol. Han tager ingen form for euforiserende stoffer. Forklaringer For landsretten har der været afgivet forklaring af tiltalte T og vidnet F. T har supplerende forklaret, at de havde ikke aftalt noget om samlejet før det begyndte. De har ikke tidligere talt om kvælertag i forbindelse med samleje, og de har ikke haft den slags sex før. Der var en anderledes stemning den aften. Han forstod stemningen sådan, at hun ønskede et hard core samleje. De var begge fulde. De havde begge lyst til hinanden. Han tog ikke hårdt fat i hende. Han bemærkede ikke nogen reaktion fra F. De fortsatte samlejet, indtil de blev færdige begge to. Han husker ikke, at han skulle have sagt til F, at han gerne ville slå hende ihjel og genoplive hende. F har supplerende forklaret, at de ikke havde talt om, at han skulle tage kvælertag på hende, når de havde sex. Han havde gjort det før, og hun har også fået skader før. Hun ved ikke, hvor meget hun havde fået at drikke den aften. Måske op til 10 øl. Hun var beruset den aften, men hun husker ikke, hvor beruset hun var. Hun havde ikke drukket andet end øl. Hun kan ikke huske, hvornår hun var begyndt at drikke den dag. Hun husker ikke, hvor længe hun ikke kunne trække vejret på grund af kvælertaget. Hun mener ikke, at det lå i luften, at de skulle have hard core sex. Hun kan ikke huske, om de faldt i søvn sammen efter, at de havde dyrket sex. Hun husker, at hun vågnede, tog tøj på og gik ud. Det var om aftenen, at hun gik fra F. Da han tog kvælertag sagde hun til ham, at han skulle stoppe, og at hun ikke ville dø. De har ikke været kærester efter, at det her skete, men de har haft samleje enkelte gange efter episoden. Landsrettens begrundelse og resultat Efter forklaringerne fra T og F og de lægelige oplysninger i sagen, finder landsretten ligesom kredsretten, at anklagemyndigheden har bevist, at F tog kvælertag på F som beskrevet i anklageskriftet.

10 10 Uanset at F tidligere havde accepteret, at T tog kvælertag på hende, når de havde samleje, finder landsretten, at han må have indset, at han på omhandlede tidspunkt gik videre end hendes samtykke, da hun bad ham om at stoppe og udtalte til ham, at hun ikke ønskede at dø. Landsretten har herved også lagt vægt på, at det efter de konstaterede skader må lægges til grund, at der var tale om kvælertag, der kunne være livstruende. Herefter tiltræder landsretten kredsrettens dom om, at F er dømt for vold. For så vidt angår afviklingen af den tidligere idømte samfundstjeneste finder landsretten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Ts forklaring om, at han har afviklet arbejdsforpligtelsen. Landsretten har herved blandt andet lagt vægt på, at det arbejdstidsskema, der er dokumenteret i sagen er mangelfuldt, og at Kriminalforsorgen ikke har indberettet ham for vilkårsovertrædelse efter Sermersooq Kredsrets dom af 16. februar Under disse omstændigheder finder landsretten, at T skal idømmes en særskilt foranstaltning for voldsforholdet i denne sag. Da T tidligere er dømt for vold, og da forholdet i denne sag er begået i tilsynstiden for en dom til samfundstjeneste, skal foranstaltningen som udgangspunkt fastsættes til ubetinget anstaltsanbringelse. Som følge af den urimeligt lange sagsbehandlingstid, der ikke skyldes Ts forhold, finder landsretten dog, at der bør idømmes en mildere foranstaltning. Henset til voldens karakter, og at T tidligere er dømt for vold sammenholdt med sagsbehandlingstiden, besluttede landsretten at stadfæste kredsrettens dom om 3 måneders betinget anstaltsanbringelse med en prøvetid på 1 år. T H I K E N D E S F O R R E T: Sermersooq Kredsrets dom af 24. september 2018 stadfæstes. Sagens omkostninger betales af statskassen. Kirsten Thomassen