ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2019

Transkriptio

1 NAALAKKERSUISUT ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUTAAT II NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2019 ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK 2019 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE 2019

2 Naalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 2019 Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 2019 Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke 2019 Ilusilersuisoq Layout: irisager.gl Assit Fotos: Jørgen Chemnitz

3 NAALAKKERSUISUT ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUTAAT II NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2019 ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK 2019 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE 2019

4 et le udoler Imarisaa 7 1 Aallarniut 13 2 Atuarfik sioqqullugu suliassaqarfik Aallarniut Suliniutit Tamanut ulluunerani neqeroorutit Ulluunerani neqeroorutini sulisut pillugit periusissiaq iliuusissanillu pilersaarut Suli atualinngitsut Tamanut sammisumik meeqqanut, inuusuttunut ilaqutariinnullu suliniuteqarneq 20 3 Atuarfimmut tunngasut Aallaqqaasiut Suliniutit Ingerlaqqilluni ilinniarnissamut tunngaviit pitsaanerusut Qarasaasialerinermik ilinniarneq atortorissaarutinillu paasinninneq Atuarfik pillugu inatsimmik nutarterineq Pitsaassutsit atuarfiillu ineriartornerit pillugit atuarfinnik ingerlataqartut akornanni suleqatigiinneq nukittunerusoq Atuarfimmi atuartitsisut piginnaanngorsarneqarneri Oqaatsinik ilikkagaqartarnerup pitsanngorsaavigineqarnissaa Immikkut atuartitsineq peqataatitsinerlu Atuakkanik naqiterisitsisarfik pillugu periusissiaq Atuartut nunaqarfimmeersut najugaqarfii 33 4 Inuusuttut ilinniagaqanngitsut imaluunniit suliffeqanngitsut Aallarniut Suliniutit Tunngaviusumik atuarfimmiit inuusuttunut ilinniarfiinut eqaannerusumik ikaarsaarneq Atuagarsornikkut piginnaanngorsarneq Ornigulluni siunnersuineq Nunaqarfinni ilitsersuineq Kommunini sannavinni ingerlataqarnerup nukittorsarnera Nunaqarfinni ilinniartitaanikkut kivitsineq 40 5 Ilinniarnertuunngorniarfik Aallarniut Suliniutit GUX-ip nutarternera egux Ukiuni marlunni ingerlanneqartussatut GUX inersimasunut GUX-S Indhold 7 1 Indledning 13 2 Førskoleområdet Indledning Initiativer Dagtilbud til alle Strategi- og handleplan for fagpersonale på daginstitutionerne Førskoleområdet Helhedsorienteret indsats for børn, unge og familier 20 3 Folkeskoleområdet Indledning Initiativer Et bedre grundlag for videre uddannelse IT-dannelse og teknologiforståelse Revision af lovgivning på folkeskoleområdet Styrket samarbejde mellem folkeskolens aktører omkring kvalitets- og skoleudvikling Kompetenceudvikling af folkeskolens undervisere Styrkelse af sprogtilegnelsen Specialundervisning og inklusion Forlagsstrategi Elevhjem 33 4 Unge uden uddannelse eller arbejde Indledning Initiativer Smidigere overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Boglig opkvalificering Opsøgende vejledning Vejledning i bygder Styrkelse af kommunernes værkstedsforløb Uddannelsesløft i bygder 40 5 Gymnasiet Indledning Initiativer Revision af GUX egux årig GUX for voksne GUX-S

5 51 6 Inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit Aallarniut Suliniutit Sulinermik sungiusarfissat amerlanerusut Siunissami inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit ilusilersorneri Inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit sivikitsut Maskinmesteritut ilinniartitaaneq Aalisakkerivinnut siunnerfeqartut ilinniartitaanermi neqeroorutit inerisarneri Piginnaasavinnik nalilersuineq Piginnaasanik ineriartortitsiviusumik pikkorissarnerit 65 7 Qaffasinnerusumik ilinniartitaanerit Aallarniut Suliniutit Qaffasinnerusumik ilinniartitaanerit pitsaassutsimikkut qulakkeerinniffiginissaat Qaffasinnerusumik ilinniartitaanerit pillugit inatsit nutaaq KTI-mi teknikkikkut ilinniartitaanerit Pinngortitamik ilisimatusarluni Ilinniartitaanerit Pinngortitamik ilisimatusarnermi Bachelori Ilisimatusarfimmi Oqaatsinik Ilisimatusarfik Isumaginninnermut tunngasuni ilinniartitaanikkut suliniutit 77 8 Suliassaqarfiit assigiinngitsut akimorlugit suliniutit Aallarniut Suliniutit Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu Peqqissutsimik siuarsaasut atuarfiit Nuna tamakkerlugu pitsaanerusumik ilitsersuineq ATTAT-mi inissat amerlineri Qarasaasiatigut kiffartuussinerit nutaat Iserasuaat aamma Sunngu Ilinniagaqarnersiutinik ilinniartullu ineqarfiisigut iluarsaasseqqinneq Ilinniarfinnik sanaartorneq Ilinniartut ineqarfiinik sanaartorneq 99 9 Ilanngussaq Suliniutit naammassineqarsimasut Aallarniut Suliniutit Meeqqanik inuuniarnikkut unamminartulinnik sulinermik qulaajaaneq Højskolemiinnerit efterskolemiinnerillu 51 6 Erhvervsuddannelser Indledning Initiativer Flere praktikpladser Fremtidig strukturering af erhvervsuddannelser Korte erhvervsuddannelser Maskinmesteruddannelse Udvikling af uddannelsestilbud målrettet fiskeriindustrien Realkompetencevurdering Kompetenceudviklingskurser 65 7 Videregående uddannelser Indledning Initiativer Kvalitetssikring af videregående uddannelser Ny lovgivning om videregående uddannelser Tekniske uddannelser på KTI Naturvidenskabelige Uddannelser Bachelor i naturvidenskab Sproglæringscenter ved Ilisimatusarfik Uddannelsesindsats inden for det sociale område 77 8 Tværgående initiativer Indledning Initiativer Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem Sundhedsfremmende skoler Bedre landsdækkende vejledning Øget kapacitet på ATTAT Nye IKT-tjenester Iserasuaat og Sunngu Uddannelsesstøtte- og kollegiereform Uddannelsesbyggeri Kollegiebyggeri 99 9 Bilag Afsluttede initiativer Indledning Initiativer Kortlægning af praksis i arbejdet med at hjælpe børn med sociale udfordringer Ophold på højskoler og efterskoler

6 6 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

7 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 7 1 Aallarniut 1 Indledning Ilinniagaqarsimaneq pitsaasorpassuarnik sunniuteqartarpoq. Ilinnia gaqarsimanermik uppernarsaateqaraanni imminut ilaqut tanullu toqqissisimasumik siunissaqarnissamik piler sitsinissa mut periarfissat pitsaanerulissapput. Annertunerusumillu isigissagaanni amerlanerusut inuussutissarsiutinik piginnaalersitsisumik ilinniarsimanermik naammassisaqarsimanerat inuiaqatigiit ineriartornerannut pingaaruteqarluinnartuuvoq. Pitsaanerusumik atugarissaarfiusumik qaffasinnerusumillu pigissaar fiusumik siunissaqassagutta ilinniartitaanikkut qaffasissuserput qaffatsinniarlugu tamatta suleqataasariaqarpugut. Ingerlallualereerpugut. Kalaallit Nunaanni ilinniarnissamut peri arfissat amerliartorput, inuusuttortagullu ilinniagaqarnissamik toqqaasartut amerliartuinnarlutik. Ilinniartitaanerit pitsaassusaasa qaffasissumiitinnissaat, inuusuttullu ilinniarti taanermik toqqakkaminnik naammassinninnissaannut pitsaanerpaamik tunngaveqarnissaasa qulakkeerneqarnissaanut suli tamaviaartariaqarluta. Tamanna soorunami pitsaanerusumik ilitsersuussisarnermik, nunani tamalaani suleqatigiinnitta nukittorsarnissaanut kiisalu ilinniagaqartut ilinniarnermik aallartinneranniit soraarummeersimanermut uppernarsaateqalernissaannut ilinniarneranni pitsaasunik atugassaqartinneqarnissaasa qulak keer neqarnissaanut siunnerfeqartumik sulisariaqarpugut. Kisi anni aamma meeqqatta nammineq akisussaaffeqalernissaannut inuunerlu naallugu nammineq ilinniarnissaan nut eqqortumik sakkulersornissaat isumagisariaqarlutigu. Tamanna iluatsissappat suli atualinnginnerini iliuuseqartariaqarpugut, tassa siusissukkut iliuuseqarneq meeqqatsinni pitsaasunik tunnga vissaqarnermik kinguneqartarmat, kisianni aamma inuiaqatigiinnut annertunerusumik iluanaarutaasarluni. Atuarfimmi angusat ukiuni kingullerni inuiaqatigiinnit annertuu mik alaatsinaanneqarsimapput, pingaartumik meeqqat atuar fiat aamma ilinniartitsisussatut ilinniarneq 2015-imi aamma 2016-imi naliliiffigineqarmata. Naliliinerit marluullutik erseq qissumik takutippaat atuarfiup pitsaassusaanik nukittorsaa nis samut politikikkut siunniussat naammaginartumik naammassineqarsimanngitsut, aamma sualummik ilinniartitsisun ngorniarneq taassumalu kinguneratigut sunniutit pitsaassutaat isornartorsiorneqarsimapput. Nalunaarusiap innersuutai tun nga vigalugit Ilinniartitsinermik Ilisimatusarfik suliamik aallartitsivoq ilinniartitsisunngorniarneq aaqqiiviginiarlugu suliap pilersippaa ilinniartitsisunngorniat siulliit ilinniartitaanerup iluar sarnerata kingorna 2018-imi aallartillutik. Inuusuttut ilinniarnertuunngorniarfinni aallartittut meeqqallu atuarfiannik naammassereernerup kingorna ilinniarfeqarfinnut ingerlaq qittut amerlassusaat pitsaasumik ineriartortoq ta kusinnaa galuaripput inuusuttut pitsaanerpaamik ilinniartitaanermi ingerlaq qinnerinut naleqqiullugu suli arlalinnik unamminartuuteqarpugut. At tage sig en uddannelse har mange positive effekter. Med et uddannelsesbevis følger gode muligheder for at skabe en tryg fremtid for sig selv og sin familie. Men set i en større sammenhæng, er det af afgørende betydning for samfundets udvikling, at flere gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvis vi skal gå en fremtid med bedre velfærd og højere velstand i møde, er vi alle sammen nødt til at yde en indsats for at hæve vores uddannelsesniveau. Vi er godt på vej allerede. Uddannelsesmulighederne i Grønland bliver flere, og andelen af vores unge, der vælger at tage sig en uddannelse bliver større. Derfor skal vi fortsat arbejde hårdt for at sikre, at kvaliteten af uddannelserne holder et højt niveau, og at de unge har de bedste forudsætninger for at gennemføre den uddannelse, de vælger. Det kræver naturligvis, at vi arbejder målrettet med at tilbyde bedre vejledning, at styrke vores internationale samarbejde, samt at vi gør hvad vi kan for at sikre gode studierammer for de studerende hele vejen fra studiestart til de står med eksamensbeviset i hånden. Men vi skal også sørge for, at vores børn bliver udstyret med de rigtige værktøjer til at kunne tage ansvar for sig selv og sin egen læring hele livet igennem. Hvis det skal lykkes, skal vi sætte ind allerede i førskolealderen, da en tidlig indsats i sidste ende medfører både bedre forudsætninger for vores børn, men også det største afkast for samfundet. Netop folkeskolens resultater har været genstand for stor samfundsmæssig opmærksomhed de seneste år, særligt siden folkeskolen og læreruddannelsen blev evaluerede i henholdsvis 2015 og Begge evalueringer påviste klart, at de politiske intentioner med at styrke kvaliteten af folkeskolen ikke var blevet opfyldt tilfredsstillende, og at især kvaliteten af læreruddannelsen og følgevirkningerne af dette har været kritiseret. Baseret på rapportens anbefalinger, igangsatte Institut for Læring arbejdet med at justere læreruddannelsen et arbejde, der mundede ud i, at det første hold lærerstuderende kunne starte på den reviderede læreruddannelse i Selvom vi ser en positiv udvikling i antallet af unge, der begynder på en gymnasial uddannelse og forsætter videre i uddannelsessystemet efter endt folkeskole, står vi stadig over for en række udfordringer i forhold til at sikre de bedste rammer for de unges videre uddannelsesforløb.

8 8 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ajoraluartumik inuusuttut ilinniartitaaneranni toqqaannartu mik ingerlaqqissinnaallutik tunngaviusumik atuarfimmi meeqqat inuusuttullu arlalissuit naammattunik pisinnaasaqalerneq ajorput taamaattumillu allakkoorlutik pisinnaasanik pisariaqartunik pissarsisariaqartarlutik. Allaat piginnaanngorsartut imaluun niit efterskolimiinnissamik toqqaasimasut akornanni arlalissuupput ilinniarfeqarfinnut ingerlaqqinngisaannartut imi taamaalilluni atuarfimmi inaarutaasumik soraarummeertut 135-iinnai atuarfiup nanginneratut inuusuttut ilinniarfiini aallar tissimapput. Aamma 42%-it Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit efterskolimiinnermik aallartikkaluartut meeqqat atuarfianniit ukiup ataatsip kingorna atuartut 455-iisa missaat taamaallaat inuusuttut ilinniartitaanerannik aallartissimapput. Unamminartut taakku illuatungilerniarlugit ilinniarti taanerit tulluarsarnissaannut periarfissanik qulaajaasussanik pilersaarummik, aamma inuusuttut ilinniarnissaminnut periarfissai pitsanngortinniarlugit, Naalakkersuisut ilaatigut aallartitsisimapput, taamaalilluni ataqatigiinnerusutut eqaanneru sutullu misigineqarluni taamaalilluni ilinniartumut ataasiakkaa mut ajornannginnerulissaaq imminut tulluuttoq nassaarissallugu. Pilersaarut pinngitsoorani ukiuni 12-ini atuartuunissamik aallaaveqarpoq, kingorna ilinniarnissamut pissusissamisoor tumik tunngaviusussaq, Kalaallit Nunaanni nunarsuarmilu sumiiffinni allani. Ilinniartitaanermi periarfissat eqaatsut nutaat arlallit saniatigut 10. klassip nanginneratut ukiuni pingasuni sisa manilu ilinniarnertuunngorniarfiit inuussutissarsiutinillu ilinniartitsinerit atuutereersut naammassineqarnissaannut suli periarfissaqassaaq imi Ilinniartitaanermut pilersaarut aallartimmalli taamaat toq ilinniartitaanermut tunngasuni nalinginnaasumik malun nartumik pitsaasumik ineriartortoqarsimavoq imi inik ukiullit innuttaasut 405-iisa missaat atuarfik qaangerlugu ilinniarsimasuupput, tamannalu ukiuni qulini 9 procent pointinik qaffariarnerulluni. Taakkunannga 125-it ingerlaqqiffiusumik ilinniarsimasuupput, tamannalu ukiuni qulini 3 procent pointit missaannik qaffariarnerulluni. 285-ingajaat ilinniarnertuunngorniarfimmik, inuussutissarsiutinik ilinniartitsinermik imaluunniit ilassutitut pikkorissarnermik naammassisaqarsimapput. Tamanna ukiuni qulini 6 procent pointit missaannik qaffariarneruvoq. Ilinniartitaanermut Pilersaarut II 2019 tassaavoq iliuuseqarnissamut pilersaarut, ukiuni aggersuni aallartikkusutanik suliniutinik imaqartoq. Suliniutit Naalakkersuisut takorluugaat anguniagaallu, Naalakkersuisut Ilinniartitsinermut Periusis siaanni saqqummiunneqartunut tapersersuipput. Ilinniartitaanermut Pilersaarut II-p Ilinniartitsinermut Periusissiap ilusaa malippaa, ilinniartitaanermullu tunngasuni anguniakkat, suliniutinik malitseqartillugit anguniakkat angunissaannut iluaqutaasussat nalunaarsorpai. Anguniakkat aallaaviatigut 2012 ukioq tunngavigalugu naatsorsorneqarsimapput. Vi ser desværre, at en stor gruppe børn og unge ikke opnår tilstrækkelige færdigheder i grundskolen til at kunne fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse og derfor må erhverve sig de nødvendige færdigheder ad omveje. Og selv blandt dem, der gennemgår et opkvalificeringsforløb eller vælger at tage på et efterskoleophold, er der mange, der aldrig kommer videre i uddannelsessystemet. I 2018 var det således kun 135 af folkeskolens afgangselever, der i umiddelbar forlængelse af folkeskolen påbegyndte en ungdomsuddannelse. Og selvom 425 påbegyndte et efterskoleophold i Grønland eller Danmark, var det samlet kun ca. 455 af eleverne, der et år efter folkeskolen var i gang med en ungdomsuddannelse. For at imødegå disse udfordringer, og forbedre de unges vilkår for at få sig en uddannelse, har Naalakkersuisut blandt andet søsat et projekt, der skal afdække mulighederne for at tilpasse uddannelsessystemet, så det opleves som mere sammenhængende og fleksibelt, og så det bliver nemmere for den enkelte elev at finde sin rette hylde. Projektet tager udgangspunkt i 12 års obligatorisk skolegang, der skal danne et naturligt grundlag for efterfølgende uddannelse, både i Grønland og andre steder i verden. Ud over en række nye fleksible uddannelsesmuligheder, skal det i forlængelse af 10. klassetrin stadig være muligt at gennemføre de eksisterende 3- og 4-årige gymnasie- og erhvervsuddannelser. Siden Uddannelsesplanen blev igangsat i 2005, er der dog sket en markant positiv udvikling på uddannelsesområdet generelt. I 2017 havde ca. 405 af befolkningen mellem 16 og 74 år en uddannelse ud over folkeskolen, hvilket er en stigning på 9 procentpoint på 10 år. Heraf havde 125 færdiggjort en videregående uddannelse, hvilket udgør en stigning på ca. 3 procentpoint på 10 år. Knap 285 havde gennemført en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller et suppleringskursus. Det er en stigning på ca. 6 procentpoint på 10 år. Uddannelsesplan II 2019 er en handlingsplan, som indeholder de initiativer, der ønskes igangsat over det kommende år. Initiativerne understøtter Naalakkersuisuts visioner og mål, som er præsenteret i Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi. Uddannelsesplan II følger strukturen fra Uddannelsesstrategien, og lister målene for hvert uddannelsesområde efterfulgt af initiativer, der skal bidrage til at indfri målene. Målsætningerne er som udgangspunkt beregnet på 2012 som basisår.

9 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 9

10 10 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Naalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarut II-mik taa guuteqaraluartoq ilinniartitaanermut tunngasuni ingerlatseqataasut tamarmik piginnittutut namminerlu siunnersuuteqartarnermikkut peqataanermik misigisaqarnerat pingaaruteqarpoq. Atuarfeqarnermut tunngasut kommunit suliassarimmassuk t aamaattumillu ingerlataqarfiup taassuma iluani pingaarnertigut sinaakkusiussanik Naalakkersuisut taamaallaat saqqummiisuullutik Naalakkersuisut kommunillu taakku tallimat akornanni pitsaasumik patajaatsumillu suleqatigiinnerup qulakkeerneqarnissaa pingaarpoq. Sapinngisamik annertunerpaamik iluaqutaasumik meeqqat atuarfianni suliniutit siunnerfeqartinneqarnissaannut pisariaqarpoq atuarfiit, kommunit aamma Namminersorlutik Oqartussat akornanni ingerlaavartumik ilisimasatigut misilittakkatigullu paarlaasseqatigiittoqartarnissaata qulakkeerneqarnissaa. Tassunga atatillugu Ilinniartitaa nermut Aqutsisoqarfik pingaartutut suleqataavoq, tassa taan na ataqatigiissaarisuummat aammalu tassani ineriartorneq malinnaaffigalugu. Naalakkersuisut Ilinniartitsinermut Periusissiaat aamma Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II aamma EU-mik Peqateqarnissamik Isumaqatigiissut, missingersuutinut tapiissutinik ukiumut 230 mio. kr.-t missaannik Kalaallit Nunaata tigusaqartarneranik kinguneqartoq aqqutigalugu EU-mik suleqatigiinnitsinnut tunngaviupput. EU-mik Peqateqarnissamik Isumaqatigiissutitsinni ilinniartitaanivut ilusilersornissaannut kiffaanngissuseqarpugut, taamaalillutik taakku Kalaallit Nunaanni pissutsinut pingaar titanullu naapertuullutik. Peqatigisaanik Peqateqarnissamik Isumaqatigiissutip ilinniartitaanerit qaffasissusaa qaffatsinnissaasa qulakkeernissaannut akisussaaffeqalersippaatigut, tamanna sunniuteqarlualersillugu, sulissutigisat ingerlaavartumik nalilersorneqarlutik kiisalu angusat misissoqqissaarneqartarlutik. Aamma tassani Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup kommunillu tallimat tamarmik qanittumik eqaatsumillu suleqatigiinnerat pingaaruteqarpoq, tassa meeqqat atuarfiata pitsaanerulersinnera aamma meeqqat atuarfiata kingorna amerlanerusut ilinniagaqalernissaannik anguniagaq, Naalakkersuisut Ilinniartitaanermik Pilersaarutaattulli, Peqateqarnissamik Isumaqatigiissutip immikkoortuata aappaanut, imut atuuttumut atatillugu qaffasissumik pingaartinnarmat. Ilinniartitaanermut tunngasut tamatigut inuusuttattalu ilinniarneq naammassissallugu aalajangernera kingornatigut pitsaasumik sammisumik ineriartorput, pingaaruteqarporli, ineriartorneq taanna ingerlaannassappat, suli nutaamik eqqarsartoqarnissaa unamminartullu aaqqiiffiginissaannut nutaaliortumik perius eqarnissaq. Qulakkiissavarput uagutsinnut sinaakkusiunneqarsimasut pitsaanerpaamik atorluarneqarnissaat amerlanerusullu ilinniartitaanermik aallartissimasaminnik naammassinninnissaat anguniarlugu. Suulli tamaasa ataatsikkut ingerlatissanngilagut, taamaattumik suliniutigut suliagullu pingaarnersiortariaqarlutigit. Ilinniartitaanermut Pilersaarut II taamaattumik pilersaarutaanngilaq ukioq 2024 tikillugu naammassisassanik suliniutinik tamanik imaqartoq, akerlianilli pilersaarutaalluni eqeersimaartoq ukiukkaartumik nutarterneqartartoq, kingor nalu upernaakkut ataatsimiinneranni Inatsisartunut agguaanneqartartoq. Tamanna unammisassat nutaat piareersimaf Selvom det hedder Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II er det vigtigt, at alle medspillere på uddannelsesområdet føler ejerskab over den og bidrager med hver deres input. Idet folkeskoleområdet er et kommunalt anliggende og Naalakkersuisut derfor kun kan opstille overordnede rammer for deres arbejde inden for denne sektor, er det vigtigt at sikre et så godt og stabilt samarbejde mellem Naalakkersuisut og de fem kommuner. For at det skal kunne lade sig gøre at målrette indsatserne på folkeskoleområdet, så de gør størst mulig gavn, er det nødvendigt at sikre, at der sker løbende videns- og erfaringsudveksling på tværs af skolerne, kommunerne og Selvstyret. I den forbindelse er Uddannelsesstyrelsen en vigtig medspiller, da denne fungerer som bindeled og følger udviklingen på området. Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi og Uddannelsesplan II danner også grundlaget for vores samarbejde med EU via Partnerskabsaftalen, der indebærer. at Grønland årligt modtager op i omegnen af 230 mio. kr. i budgetstøtte. Vi har frihed i Partnerskabsaftalen med EU til at forme vores uddannelser, så de afspejler grønlandske forhold og værdier. Samtidig giver Partnerskabsaftalen os et ansvar for at sikre, at vi hæver vores uddannelsesniveau, at dette gøres effektivt, at indsatsen løbende evalueres, samt at resultaterne analyseres nøje. Også her er et tæt og smidigt samarbejde med både Uddannelsesstyrelsen og alle fem kommuner essentielt, idet forbedring af folkeskolen og målsætningen om at få flere i uddannelse efter endt folkeskole, ligesom i Naalakkersuisuts Uddannelsesplan, er højt prioriteret i forbindelse med anden del af Partnerskabsaftalen, der gælder for Uddannelsesområdet udvikler sig på mange måder i en positiv retning i takt med, at flere af vores unge vælger at gennemføre en uddannelse, men det er vigtigt fortsat at have en nytænkende og innovativ tilgang til at løse de udfordringer, der er, hvis denne udvikling skal fortsætte. Vi skal sikre, at de rammer vi har, er bedst muligt udnyttet, og at flere gennemfører den uddannelse, som de går i gang med. Men vi kan ikke gøre alt på samme tid, så vi er nødt til at prioritere vores tiltag og indsatser. Uddannelsesplan II er derfor ikke en plan, som indeholder samtlige initiativer, der skal gennemføres frem til år 2024, men derimod en dynamisk plan, som opdateres årligt, og efterfølgende omdeles til Inatsisartut under forårssamlingen.

11 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 11 figinissaannut, ilisimasat nutaat ilanngunnissaannut pilersaarutillu pisariaqarfiisigut iluarsiiffiginissaanut qanoq iliornissamut kiffaanngissuseqartitsilluni. Ilinniartitaanermut Pilersaarut II-mi suliniutit Ilinniartitaanermut Pilersaarut I 2005-imeersumi pilersinneqartunik ineriartornernik pitsaasunik tunngaveqarput. Ilinniartitaanermut Piler saarut II taamaattumik siusinnerusukkut ilinniartitaanermut pilersaarummut taartaanngilaq, akerlianilli ineriartornermik ingerlatitseqqilluni, suliniutit nanginneqarlutik misilittakkallu tunngavigalugit ingerlaqqinnerulluni. Taamaaliornikkut atajuarneq sulilu ineriartortoqarnera qulakkeerneqarluni. Ilinniartitaanermut tunngasuni pingaarnertigut anguniagaq tassaavoq 2015-imi ukioqatigiit meeqqat atuarfiani naammassisut 70%-ii 35-iliitinnatik inuussutissarsiutinut piginnaalersitsisumik ilinniarsimasuulernissaat. Tamatuma saniatigut ataatsimoorluta anguniagarput tassaavoq ilinniarfeqarfinni qaffasissutsini tamani qaffasissumik pitsaassutsip qulakkeerneqarnissaa suli atualinngitsuniit ilisimatusarfinni ilinniarfitsinnut. Ilinniartitaanermut Pilersaarut II-mi suliniutit, ingerlateqqinneqartut nutaallu, tassaapput anguaniakkat taakku angunissaannut ujaqqat aqqusinniornermi atugassagut. Atuarluarisi! Dette giver handlefrihed til at imødekomme nye udfordringer, medtage ny viden og justere planen, hvor det er nødvendigt. Initiativerne i Uddannelsesplan II bygger videre på den positive udvikling skabt af Uddannelsesplan I fra Uddannelsesplan II er derfor ikke en erstatning for den tidligere uddannelsesplan, men derimod en videreudvikling, som fortsætter indsatsen og bygger videre på erfaringerne. På denne måde sikres både kontinuitet og fortsat udvikling. Det overordnede mål for uddannelsesområdet er, at af årgangene, der afslutter grundskolen fra 2015, skal 705 opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse inden de fylder 35 år. Derudover er det vores fælles mål, at vi sikrer en høj standard på alle niveauer i uddannelsessystemet lige fra førskolen til vore universitetsuddannelser. Initiativerne i Uddannelsesplan II, både de videreførte og de nye, udgør de sten, der skal danne vejen til at opnå disse mål. God læsning!

12 12 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

13 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 13 2 Atuarfik sioqqullugu suliassaqarfik 2 Førskoleområdet 2.1 Aallarniut Suli atualinngitsunut meeqqanut tamanut pisortat neqerooruteqarnissaat Naalakkersuisut qulakkeerusuppaat, taamaalilluni meeqqat inooqataanikkut inuttullu piginnaasaat atuartuunerminilu kingornalu ingerlaqqillutik ilinniartuunerminni ilik kaga qarnissamut pitsaanermik tunngaveqarnissamut ineriartorlutik. Kommunit atuarfik sioqqullugu suliassaqarfik oqartussaaffigaat, kisianni nuna tamaat eqqarsaatigalugu kommunit sulinerat Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiummit ineriartorneq malinnaaffigineqarlunilu ikorfartorneqarpoq. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup akisussaaffigimmagu inatsisit pineqartut piviusunngortinneqarnissaat, naliliinerit piviusunngortinnissaat, ataqatigiissaarinissaq, nalilersuinermi atortussanik inerisaanissaq aamma siunnersuineq, aqqutissiuussineq aammalu siunnersuisoqartitsineq pisariaqartinneqaraangat. Ilinniartitsinermut Periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat grafitut titartarlugit allattorsimapput, tassanilu 2012 kisitsinermi aallaavittut ilanngunneqarluni. 2.1 Indledning Naalakkersuisut ønsker at sikre offentlige tilbud til alle børn i førskolealderen, så børnene udvikler sociale og personlige kompetencer og de bedste forudsætninger for læring i deres skoletid og efterfølgende i videre uddannelsesforløb. Førskoleområdet er et kommunalt anliggende, men på nationalt plan følges og understøttes udviklingen og kommunernes arbejde af Uddannelsesstyrelsen, der blandt andet har ansvaret for at sikre implementering af relevant lovgivning, gennemføre evalueringer, sikre den overordnede koordinering, udarbejde screeningsværktøjer og yde rådgivning, vejledning og konsulentbistand såfremt det er nødvendigt. Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Meeqqat 0-5-inik ukiullit ulluunerani neqeroorutiniittut amerlassusii 1 Andel af børn i dagtilbud 0-5 år 1 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 73% 69% 45% % 72% 43% % 74% 46% % 81% 74% 76% 47% 40% % 55% 77% 2020-imi siunertat/mål 89% 60% 85% 2024-imi siunertat/mål Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total 1 Taamaallaat meeqqanut pisortat ulluuneranni neqeroorutaanniittunut tunngasuuvoq. Namminersortuni ulluunerani neqeroorutit ulluuneranilu paarsinerit, tamannalu pingaartumik nunaqarfinni atugaasoq taamaattumik ilanngunneqanngilaq. 1 Vedrører kun børn i offentlige daginstitutioner. Privat dagtilbud og dagpleje, hvilket er særlig udbredt I bygderne, er derfor ikke inkluderet..

14 14 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Sulisut perorsaanermik ilinniarsimasut Andel af pædagogisk uddannet personale 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 56% 54% 34% % 56% 53% 50% 28% 28% % 48% 25% % 48% 25% % 42% 64% 2020-imi siunertat/mål 73% 47% 70% 2024-imi siunertat/mål Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total 2.2 Suliniutit Ilinniartitsinermut Periusissiami anguniakkat anguniarlugit suliniutit uku immikkut aallunneqassapput: Tamanut ulluunerani neqeroorutit Ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisunut ilinniarsimasunut periusissatut iliuusissatullu pilersaarut Suli atualertussanngunngitsut Tamanut sammisumik meeqqanut, inuusuttunut ilaqutariinnullu suliniuteqarneq 2.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Dagtilbud til alle Strategi- og handleplan for fagpersonale på daginstitutionerne Førskoleområdet Helhedsorienteret indsats for børn, unge og familier Tamanut ulluunerani neqeroorutit Siunertat Suli atualinngitsunut meeqqanut tamanut ulluunerani neqerooruteqarnissamut periarfiusinnaasunik pilersitsiniarneq Naalakkersuisut suli kommuninut tapersersuinertik sulissutigissavaat. Meeqqat tamarmik sapinngisamik ullutsinnut naleqquttunik paarineqarnissamut periarfissanik taamaattumik neqeroorfigineqassapput imi meeqqat 695-ii paaqqinnittarfinniipput 2017-imilu taan na 745-inut qaffassimalluni. Pingaarnertigut isigalugu imut naleqqiullugu ullumikkut meeqqanut amerlanernut ulluu nerani neqerooruteqarpoq. Taamaakkaluartoq suli atualin ngitsut meeqqat amerlassusaat nalinginnaasumik appariartorpoq. Naak suliassaqarfik, tassunga ilanngullugit atortutigut sanaartukkat kommunit akisussaaffigigaluaraat ulluunerani neqeroorutini meeqqat tamarmik inissaqarnissamut periarfissaqarnissaat Naalakkersuisut suli tapersersorusuppaat. Meeqqanut tamanut ulluunerani neqerooruteqarnissap qulakkeerneqarnissaanik sulinermi pingaarpoq ilaatigut suliassaqarfimmi maannakkut sulisussat amerlassusissaat tulluartuunersoq sillimaffigissallugu. Tassunga atatillugu ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisut ilinniarsimasuunngitsut piginnaasaannik nalilersuinissamut pikkorissarnissaannullu periarfissat paasinarsarneqassapput. Tassunga ilaapput namminersortuni ulluunerani neqe Dagtilbud til alle Formål Naalakkersuisut vil fortsat understøtte kommunernes arbejde med at skabe mulighed for dagtilbud til alle børn i førskolealderen. Alle børn skal derfor så vidt muligt tilbydes tidssvarende pasningsmuligheder. I 2012 gik 695 af børnene i institution og i 2017 var det steget til 745. Overordnet set er der flere børn i dagtilbud i dag end i Dette på trods af et generelt faldende antal børn i førskolealderen. Selvom området, herunder anlæg af faciliteter, er et kommunalt ansvarsområde, vil Naalakkersuisut fortsat understøtte arbejdet for, at alle børn får mulighed for at få plads i dagtilbud. I arbejdet med at sikre dagtilbud til alle børn er det vigtigt, blandt andet, at tage højde for, hvorvidt de nuværende personalenormeringer på området er hensigtsmæssige. I den forbindelse skal mulighederne for at realkompetencevurdere og opkvalificere ufaglært personale i daginstitutionerne belyses.

15 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 15 roorutit aamma nu na qarfinni ulluunerani paarsisartut annertussusaannik qulaajaanissaq. Killiffik Maannakkut sulisut amerlassusissaat nalilersorniarlugit imi Naatsorsueqqissaartarfik suleqatigalugu nunatsinni ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisut nutaamik naatsorsorneqartalernissaat suliarineqarpoq. Nalunaarutit katersorneqarput taak kulu siunissami Kisitsisitigut paasissutissaasivimmut ilaalissallutik. Aningaasaqarneq Tamakkununnga sanaartornermik suliassaqarfik 1. Januar 2018-imi kommuninut nuunneqarnikuummat 2019-imi Aningaa sanut inatsimmi suliniutinut atasunik aningaasartuuteqanngilaq. Heri indgår en kortlægning af omfanget af private dagtilbud og dagpleje i bygderne. Status For at vurdere de nuværende personalenormeringer, blev der i 2016, i samarbejde med Grønlands Statistik, udarbejdet en ny opgørelsesmetode over personalet i landets dagtilbudsinstitutioner. Der bliver indsamlet indberetninger, som fremover vil blive en del af Statistikbanken. Økonomi Idet anlæg af faciliteter på området pr. 1. januar 2018 er overgået til kommunerne er der ingen udgifter forbundet med initiativet i Finanslov Ulluunerani neqeroorutini sulisut pillugit periusissiaq iliuusissanillu pilersaarut Siunertat Suliassaqarfimmi suliniuterpassuit aallartinneqarsimasut paasisaqarfiginiarlugit pisariaqartitsinerlu aallaavigalugu ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisut ilinniarsimasut atorfinitsinneqartarneri, ilinniartitaaneri, pikkorissarneqartarneri aalajangiusimaneqarnissaalu qulakkeerniarlugit periusissatut iliuusissatullu suliamut attuumassuteqartut suleqatigalugit pilersaarusiortoqarpoq. Ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisut aalajangiussimaneqarnissaannut periusissatut iliuusissatullu pilersaarut ukununnga iluaqutaassaaq: Ulluunerani neqeroorutini perorsaasutut sulisut aalajangiussimanissaat. Nunatsinni ulluunerani paaqqinnittarfinni perorsaasutut sulisut ilinniartitaanerat, pikkorissartarnerat ilinniaqqittarnerallu piginnaanngorsartarnerisalu pitsaassutsikkut imarisaatigullu pitsaanerulersinneqassasoq. Ulluunerani neqeroorutini tarnikkut timikkullu sulinermi avatangiisit suli aallunneqarnissaasa qulakkeerneqarnera. Allaffissornikkut perorsaanermilu qarasaasiat atorneqarneri ullutsinnut naleqqutilissasut aamma suliassaqarfimmi allatigut Naalakkersuisut periusissiaannut naapertuutissasut. Suli atualertussaanngitsuni ataavartumik ineriartortitsilluni sulinermut atugassamik suli atualertussaanngitsuni suliassaqarfimmi tamarmi ingerlaavartumik nakkutilliineq suliniutinillu nalilersuineq qulakkeerneqassasoq. Suliaqarfinni assigiinngitsuni suliniutit nukittorsarneqassasut tamatumalu pisariaqartinneqarnerani isumaginninnermik ingerlatsiviup qanittumik iluaqutaasumillu suleqatiginera qulakkeerneqarluni Strategi- og handleplan for fagpersonale på daginstitutionerne Formål For at få overblik over de mange initiativer, der er sat i gang på området og for at sikre ansættelse, uddannelse, opkvalificering og fastholdelse af fagpersonale på daginstitutionerne med udgangspunkt i behovene, er der udarbejdet en strategi- og handleplan i samarbejde med relevante aktører. Strategi- og handleplanen til fastholdelse af fagpersonalet på daginstitutionerne skal bidrage til: At fastholde det pædagogiske personale i dagtilbuddene. At uddannelsen, efter- og videreuddannelsen og opkvalificeringen af det pædagogiske personale i landets daginstitutioner optimeres kvalitetsmæssigt og indholdsmæssigt. At sikre fortsat fokus på det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i dagtilbuddene. At brugen af IT, både administrativt og pædagogisk, bliver tidssvarende og i overensstemmelse med Naalakkersuisuts øvrige strategier på området. At der sikres en løbende monitorering og evaluering af indsatsen på hele førskoleområdet til brug for et kontinuerligt udviklingsarbejde på førskoleområdet. At den tværfaglige indsats styrkes og at der sikres et tæt og konstruktivt samarbejde med socialforvaltningen når der er behov for dette.

16 16 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Killiffik Ulluunerani neqeroorutini sulisunut Naalakkersuisut periusissatut iliuusissatullu pilersaarusiorsimapput. Pilersaarummi suliassaqarfinnut agguarneqartut akisussaaffiit agguarneqarneri kiisalu piffissaliussat aningaasaqarnerlu pillugit takussutissaliortoqarpoq. Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik aamma Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik kommunit suleqatigalugit suliassaqarfiit nakkutigineqartut aallartinneqarnissaannut sukumiisumik pilersaarut maannakkut ineriartortinneqarpoq. Aningaasaqarneq Suliniutit konto pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik aqqutigalugu aningaasalersorneqarput katillugillu kontomi pingaarnermi suliniutinut nutaanut sillimmatitigut 3 mio. kr.-t immikkoortinneqarsimallutik. 1 mio. kr.-t suliassaqarfimmi nakkutigineqartumi 2-mi piviusunngortinneqassapput, ilinniartitaaneq pikkorissarnerillu. Suliassaqarfimmut nakkutigineqartumut 3-mut, suliffimmi avatangiisinut 1 mio. kr.-t piviusunngortinneqassapput, suliassaqarfimmullu nakkutigi neqartumut 5-imut, nalilersuinermut, malitseqartitsinermut, periusissiatut iliuuseqarnissamullu pilersaarutip iluarsaanne ranut 1 mio. kr.-t. Status Naalakkersuisut har udarbejdet en strategi- og handleplan for fagpersonalet på daginstitutionerne. I planen er der udarbejdet en oversigt over ansvar fordelt på indsatsområder samt tidsplan og økonomi. Departementet for Uddannelse og Uddannelsesstyrelsen er i samarbejde med kommunerne ved at udvikle en detaljeret plan for implementeringen af fokusområderne. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen og i alt 3 mio. kr. er reserveret over hovedkonto Reserve til nye initiativer. 1 mio. kr. udmøntes til fokusområde 2, uddannelse og opkvalificering. Til fokusområde 3, arbejdsmiljø, udmøntes 1 mio. kr., og 1 mio. kr. til fokusområde 5, evaluering, opfølgning og justering af strategi- og handleplanen Suli atualinngitsut Siunertat Suli atualinngitsut iluanni Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmiit suli atualinngitsut meeqqat ilikkarnissaannut ineriartornissaannullu perorsaanermi tunngaviit nutaajunerusut atulersinnissaat suli aallunneqarpoq kiisalu paaqqinniffinni sulisut sungiusarnissaat. Ukiuni makkunani meeqqat peqqissusiinik, ineriartornerannik atualernissamullu piareersarsimanerannik misissuinissamut atortussanik immikkut inerisaasoqarpoq. Naalakkersuisut anguniagaraat meeqqamut suli atualinngitsumut pitsaanerpaamik tapersersuinissaq, taamalu meeqqap peqqinnartumik ukianullu naapertuuttumik imaqarluartumik ineriartornissaanik qularnaarinninnissaq. Atuarfimmut pitsaasumik ikaarsaariartitsinissaq siunertaralugu sulineq ingerlanneqassaaq, tassa tunngaviusumik piginnaasassat ilinniagaqarusussutsillu inerisarneqarnerisigut tapersersorneqar nerisigullu, kiisalu inuit akornanniissinnaaneq nalinginnaasu millu piginnaasaqarfissat pissarsiarinissaannut inerisarnis saannullu meeqqap kajumissuseqartilerneratigut. Killiffik 2018-imi atualernissamut piareersimanerannik meeqqat ineriartornerisa misissornissaanut sakkussaq (UBUS 3 aamma UBUS 5) illoqarfinni, nunaqarfinni savaateqarfinnilu meeqqerivinni tamani atorneqalersimavoq. Misissuinermi sakkussap ineriartortinnerata saniatigut suli atualinngitsuni suliniutini ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisunut ilinniagartuutut allagartartaarluni ilinniartitaanerup maste Førskoleområdet Formål Inden for førskoleområdet er der fra Uddannelsesstyrelsens side fortsat fokus på implementering af nyere pædagogiske principper for læring og udvikling for børn i førskolealderen samt coaching af institutionernes personale. I disse år arbejdes der med udviklingen af værktøjer til screening af børns helbred, udvikling og skoleparathed. Det er Naalakkersuisuts mål at sikre den bedst mulige støtte til det enkelte barn i førskolealderen og derved sikre barnet et sundt og alderssvarende grundlag for at skabe udvikling. Arbejdet skal ske med henblik på at skabe en god overgang til skolen ved at udvikle og understøtte det enkelte barns grundlæggende kompetencer og lysten til at lære, samt inspirere barnets tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder. Status I 2018 er et værktøj til screening af børns udvikling af skoleparathed (UBUS 3 og UBUS 5) taget i brug i institutionerne i samtlige byer, bygder og ved fåreholdersteder. Ud over udvikling af screeningsværktøjer har indsatsen på førskoleområdet koncentreret sig om gennemførelse af en akademisk diplomud

17 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 17 ritullu ilinniartitaanerup naammassineqarnissaat aallunneqarsimapput. Suli atualinngitsut pillugit suliniutit ilaat tassaasimapput perorsaasutut suliaqarnermut atortussanik ineriartortitsineq, kommunini fagchefit ataatsimeersuartinneri, nuna qarfinni ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisut pikkorissartinneri sungiusartinnerilu kiisalu meeqqerivinniit atuarfimmut ikaarsaarneq pillugu ataatsimeersuarnerit ataatsimiinnerillu arlallit. Aningaasaqarneq Suli atualinngisut iluanni suliniutit konto pingaarnermi Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmi Ilinniarti taanermut Aqutsisoqarfiup aningaasaliissutaasigut naammassineqassapput. dannelse og masteruddannelse for personale i daginstitutioner. Initiativerne omkring førskoleområdet har blandt andet også omfattet materialeudvikling til det pædagogiske arbejde, konference for kommunale fagchefer, kurser og coaching for daginstitutionspersonale i bygder, samt afholdelse af en række konferencer og møder om overgangen fra børnehave til skole. Økonomi Initiativerne inden for førskoleområdet gennemføres via Uddannelsesstyrelsens bevilling på hovedkonto Uddannelsesstyrelsen Tamanut sammisumik meeqqanut, inuusuttunut ilaqutariinnullu suliniuteqarneq Siunertat Naalakkersuisut anguniagaraat ataqatigiissumik, suliat tapertariisillugit minnerunngitsumillu sumiiffinni tunngaveqartunik suliniuteqarnikkut meeqqat tamarmik atugarissaarnerat alliartornermilu periarfissaat pitsaanerulersinneqassasut. Ukiuni arlaqartuni meeqqat inuusuttullu atugarisamikkut pitsanngorsaaffiginissaat pinaveersaartitsinerlu qitiutinneqarsimapput. Taamatut qitiutitsineq ingerlaannassaaq nukittorsaqqillugulu. Meeqqat ukiukitsunnguunerannili angajoqqaat qanimut ataavartumillu suleqatigineqarnerat aqqutigalugu meeqqat atugarissaarnerat pitsanngorsaavigineqassapput. Meeqqat sumiginnarneqaratik, innarlerneqaratik atornerlunneqaratillu toqqissisimanartumik alliartornissamut pisinnaatitaaffeqarput. Meeqqat inuuneranni angajoqqaat inuupput isumassuisussat pingaarnerpaat, taamaattumik meeqqat inuunermi atugaannik pitsanngorsaalluni suliniutit ilaqutariit inissisi manerannik aallaaveqartariaqarluni. Suliniutinik pitsaaliui sunik siunnerfeqartumik sulinermi annertuumik periarfissaqarpoq. Taamaattumik pitsaasumik ilaqutariit inuunerat meeqqanullu toqqissisimanartumik alliartornissaat nakus sassarniarlugu siusissukkut pitsaaliuinikkut suliniutinik suliaqartoqassaaq. Tamanna soorlu angajoqqaanngornissamut piareersarfik suliaqarfiit tapertariissillugit suliniut MANU aqqutigalugu ingerlanneqassaaq, tamannalu Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfimminngaaniit aqunneqartoq. MANU-mi anguniagaq tassaa voq angajoqqaat meeqqat inuunerannik pitsaasumik aallartitsisinnaanerat, meeqqallu ilaqutariinni atugarissaalernissaannut tapersersuisoq. MANU suliniutinik toraakkanik aalajangersimasunik arlalinnik imaqarpoq, taakkununngalu ilaassapput ilaqutariit tamarmik 0-18-nut ukiulinnik meerallit, taassumalu ataaniipput aamma ilaqutariit innarluutilinnik imaluunnit allanik immikkut pisariaqartitsisunik meerallit. Tamakkununnga suliniutit soorlu anga joqqaanut, ilaqutariinnut ulloq unnuarlu sulisunut tun ngatinneqassapput. Suliniut aallartinneqassaaq ataqatigiissaarinikkut fagillu arlallit tunngassusillit suleqatigiinni, tassani pineqarput Peqqissaanermik Aqutsisoqarfik, Isumaginninnermut Pinaveersaartitsinermut Aqutsisoqarfik kiisalu Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik suleqatigiillutik Helhedsorienteret indsats for børn, unge og familier Formål Det er Naalakkersuisuts mål at forbedre alle børns trivsel og opvækstbetingelser gennem sammenhængende, tværfaglige og ikke mindst lokalforankrede indsatser. Der har gennem en årrække været fokus på at forbedre forholdene for vore børn og unge samt forebyggelse. Dette fokus skal fortsættes og fortsat styrkes. Børnenes trivsel skal styrkes gennem tæt og vedholdende samarbejde med forældrene allerede i de tidlige leveår. Børn har ret til en tryg opvækst fri for omsorgssvigt, overgreb og misbrug. Forældrene er de vigtigste omsorgspersoner i barnets liv, hvorfor indsatser for at forbedre børnenes levevilkår må tage udgangspunkt i familiernes situation. Der er et stort potentiale i at arbejde målrettet med forebyggende initiativer, og der arbejdes derfor med en tidlig forebyggende indsats for at styrke et godt familieliv og en tryg opvækst for børnene. Dette sker, blandt andet, gennem den forældreforberedende tværfaglige indsats MANU, der er forankret i Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold. Målet med MANU er at understøtte, at forældrene kan give børnene en god begyndelse på livet, og at børnene kommer til at trives i familien. Derudover planlægges en række målrettede indsatser igangsat, som skal omfatte alle familier med børn fra 0-18 år, herunder også familier, der har børn og unge med handicap eller andre særlige behov. Disse målrettes, blandt andet, forældre, familie, samt personale på dag- og døgninstitutioner. Indsatsen etableres som et koordineret, ressourceorienteret og tværfagligt samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold og Uddannelsesstyrelsen.

18 18 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Tamanik isiginnilluni iliuuseqarnissaq qulakkeerniarlugu anga joqqaat oqartussaasullu meeqqanik sullissisut akornanni suleqatigiinnik isiginiarneqarnerussaaq. Tamanna pisinnaavoq assersuutigalugu meeqqat ineriartornerat angajoqqaallu suliassaat qitiutilligit attaveqaatit ataatsimiitsinnerisigut. Taamaattumik angajoqqaat isumassuisinnaassusiat qaffassarniarlugu assigiinngitsunik suliallit akornanni ilitsersuiffiusumik assigiinngiiaartitsiviusumillu pitsaaliuinikkut nuna tamakkerlugu suliniarneq aallartinneqarpoq. Suliniut ilaqutariinnut meerartalinnut tamanut sammitinneqarpoq ulluuneranilu neqerooruteqartarnermi, kingusinnerusukkut atuarneranni tamatumalu kingorna ilinniagaqarneranni ilikkariartornissaannut meeqqanut pitsaanerpaamik tunngavissiissalluni. Innuttaasut peqqissuullutik inuussappata meeqqat 1. klassemi aallartinnissaminnut piareersimasarnissaat, inuusuttut amerlanerit meeqqat atuarfianniit anigaangamik ilinniarnissaminnut piareersimasarnissaat, peqqinnissaqarfimmi aningaa sar tuuteqarnerujussuup annikillisarnissaa amerlanerillu sulilernissaminnut piareersimasarnissaat allallu pisariaqarput. Inuuneritta II-mik piffissap qiteqqunnerani naliliinermi kommuninik suleqateqarnermi tunngavissat pitsaanerpaat qulak keerniarlugit naalakkersuisoqarfiit tamaasa suleqataatillugit aaqqissuussinikkut pinaveersaartitsinermut suliap kivin nissaanut namminneq misilittakkatik ingerlatsitseqqiffigissagaat. Massakkut qitiusumik allattoqarfimmi immikkoortut pinaveersaartitsinermik suliaqartut amerlapput. Ilaanni periusissatigoortumik aaqqissugaapput, ilaannilu suliassat ingerlatsinerillu tungaasigut aaqqissugaallutik. Massakkut inuit peqqinnerulernissaannut suliniummi uagut inooriaatitsinni peqqissuunissatsinnut kalaallini inuiaqatigiinni pingaaruteqarnerpaat qitiutillugit sammineqarput, tassa lu nerisaqarneq, tupatortuuneq, timigissarneq imigassarlu aalakoornartortalik. Inuit peqqissuunissaat tamanut tunngassuteqarmat, peqqinnissaqarfimmullu tunngasunuinnaq attuumassuteqanngimmat Naalakkersuisut kissaatigaat suliassaqarfiit assigiinngitsut akornanni suleqatigiinnerit aqqutigalugit aaqqissuussisoqassasoq inuit peqqissuunissaannut suliniutissaq siamasinnerusumik suliaqarfiunissaa qulakkeerniarlugu. Killiffik Pinaveersaartitsinermut suliat arlallit periaatsinut ineriartortitsinermut ingerlatitsinermullu tunngammata, ingerlatitsinermut periutsinullu ineriartortitsinermut suliaq siornatigut Isumaginnernimi Aqutsisoqarfimmi, Peqqissaasoqarfimmi Allorfimmilu ingerlanikuugaluartoq ataatsimoorlugu pinaveersaartitsinermut suliniut Isumaginninnermik Pinaveersaartitsinermullu Aqutsisoqarfiup ataanut inissinneqarpoq. For at sikre en helhedsorienteret indsats skal der være et øget fokus på samarbejde mellem forældre og de instanser, der arbejder med børn. Dette kan ske ved afholdelse af for eksempel netværksmøder med fokus på børnenes udvikling og forældrenes rolle. Der er derfor igangsat en national indsats for at højne forældrenes omsorgsevne i form af en massiv tværfaglig, vejledende og differentieret forebyggelsesindsats. Initiativet er rettet mod alle børnefamilier og skal give børnene de bedste forudsætninger for læring i dagtilbuddet, deres senere skoletid og efterfølgende videre uddannelsesforløb. En sund befolkning er en forudsætning for, at børn er skoleparate, når de starter i 1. klasse, at flere unge er uddannelsesparate efter folkeskolen, at udgiftspresset på sundhedsvæsenet reduceres, at flere bliver arbejdsmarkedsparate osv. For at sikre et velfungerende forebyggende arbejde er det helt nødvendigt med en stærk tværfaglig organisering af området. Midtvejsevalueringen af Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta II viste, at der er brug for en tydeligt defineret ansvarsfordeling og et systematisk koordineret samarbejde på tværs af departementerne for at sikre de bedste rammer for samarbejdet med kommunerne, og at kommunerne bygger på hinandens gode erfaringer med at løfte forebyggelsesopgaven gennem målrettet organisering. I dag er der mange enheder, som arbejder med forebyggelse. Nogle steder er det organiseret på strategisk niveau, mens det andre steder er organiseret på operationelt/ driftsniveau. Idet folkesundhed er et anliggende for alle og ikke kun et anliggende, som vedrører sundhedsområdet, har Naalakkersuisut ønsket at etablere en stærk tværfaglig organisering, der sikrer, at det kommende folkesundhedsprogram får et bredere sigte og styrker det forebyggende arbejde i centraladministrationen, således at der skabes en stærk enhed for det tidligt forebyggende arbejde. Status Idet mange af forebyggelsesopgaverne omhandler metodeudvikling og drift, er ansvaret for driften og metodeudviklingen af det forebyggende arbejde, der hidtil er foregået i Socialstyrelsen, Sundhedsvæsenet og Allorfik, blevet placeret i en samlet forebyggelsesenhed under Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold.

19 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 19 Naalakkersuisut 2019-ip ingerlanerani periusissanik/iliuusis satut pilersaarutinik pingasuusunik imminnut atalluinnartunik saqqummiiniarlutik eqqarsarput, tassalu Inuuneritta III, meeq qanut sumiginnakkanut iliuusissatut pilersaarut aamma ilaqu tariinnut politikeqarneq. Suliassat pingasuusut imminnut atalluinnartut, iluaqusernissaat anguniarlugu. Siunissaami qaninnermi suliniut Innuttaasut peqqissuunissaannik suliniummi Inuuneritta III-mi meeqqat peqqillutik pitsaasumillu inuuneqarnissaat siunertaassaaq iliuuseqarnissamullu pilersaarusiamut ilaassalluni, taassumalu iluani ilaqutaariinnermut politikki aamma meeq qanut sumiginnagaanaveersaartitsinissamut suliaq ilaalluni. Meeqqat inuunerissut aqqutigalugit susassaqarfittut taaneqarsinnaapput: Qanoq isilluta meeqqat sulisunik ilinniarsimasunik naapitsinissaat qulakkeersinnaavarput, matumani apeqqutaatinna gu ulloq unnuarlu paaqqinnittarfik, meeqqat atuarfii, peq qinnissaqarfik isumaginnittoqarfilluunniit pineqarnersut. Meeqqat angerlarsimaffimmiit ulluunerani paaqqinnittarfimmut, ulluunerani paaqqinnittarfimmiit atuarfimmut kiisalu atuarfimmiit inuussuttut ilinniarfiinut ajornaquteqanngitsumik nuutsittarsinnaavavut. Qanoq ililluta meeqqat 18-iliinissaasa tungaannut malinnaaffiginissaat pikkorinneruffigilersinnaavarput, tamannalu aqqutigalu angerlarsimaffimmiit ulluunerani paaqqinnittarfimmut, ulluunerani paaqqinnittarfimmiit atuarfimmut atuarfimmiillu inuusuttut ilinniarfiinut toqqissisimanerpaajullutik nuussinnaanissaat qulakkeerlugu. Peqqissutsimik siuarsaasut atuarfiit (takuuk imm ): Tarnikkut peqqinneq, nerisassat, tupatorneq, atoqatigiinnikkut peqqinneq il.il. Qanoq ililluta meeqqat sunngiffimminni toqqissillutik su sassaqartinnissaat qulakkeersinnaavarput, soorlu meeqqanut inuusuttunullu ornittakkani/sunngiffimmi ornittakkani. Meeqqanut inuusuttunullu tunngasuni suliniutit nukittorsarniarlugit Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfiup Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu aamma isumaginninnikkut suliassaqarfiup iluani ilinniartitaanikkut suliniutit nukittorsarsimavai. Suliassaqarfimmi tassani suleqatigiinneq ataqatigiissaarinerlu suli nukittorsarneqassaaq. Tamanna pillugu immikkoortoq atuaruk Aningaasaqarneq Suliniut ilaqutariinnermut sammisoq ilaqutariinnut 0-18-nik ukiulinnut MANU-mi suliniut konto pingaarneq Meeq qat inuusuttullu immikkut ittumik suliniuteqarfigineqarneran nit aningaasalersorneqarpoq. Aammattaaq 2019-imi konto pingaarneq Dronning Ingridip Napparsimavissuani MANU-mi suliniutip annertusinissaanut 2,8 mio. kr.-t immik koortinneqarput. Nutaamik aaqqissuussinermi aningaasartuu tissat kinguneri Inatsisartut aningaasanut inatsisaannut 2020-mut suliarineqarnerani tulluarsarlugit ilanngunniarneqarumaarput. Naalakkersuisut agter i løbet af 2019 at fremlægge tre strategier/handleplaner, som er tæt forbundne, nemlig Inuuneritta III, en handleplan mod omsorgssvigt af børn og en familiepolitik. Dette er tre arbejder, som er meget tæt forbundne og som med fordel kan koordineres, så flest mulige synergier sikres. Det kommende folkesundhedsprogram Inuuneritta III vil få det gode børneliv som ramme og bliver en del af handleplan mod omsorgssvigt af børn og familiepolitikken. Det gode børneliv kan omhandle områder som: Hvordan sikrer vi, at børn møder uddannet personale, uanset om der er tale om daginstitutioner, skoler, sundhedsvæsen eller socialområdet? Hvordan sikrer vi børn gode overgange mellem hjem og daginstitution, daginstitution og skole, samt skole og ungdomsuddannelse? Hvordan bliver vi bedre til at følge børn frem til deres 18 år, således at overgangen mellem hjem og daginstitution, daginstitution og skole, skole og ungdomsuddannelse bliver så trygge som muligt? Den sundhedsfremmende skole (se afsnit 8.2.2): Mental sundhed, kost, rygning, motion, seksuel sundhed mm. Hvordan sikrer vi børn et godt fritidsliv, herunder væresteder/ fritidsklubber for børn og unge? For at styrke indsatserne på børne- og ungeområdet har Departementet for Sociale Anliggender i samarbejde med Departementet for Uddannelse desuden styrket uddannelsesindsatsen inden for det sociale område. Samarbejdet og koordinering på dette område styrkes fortsat. Læs mere om dette i afsnit Økonomi Den familieorienterede indsats til familier med børn i alderen 0-18 år, MANU, finansieres af Hovedkonto Særlig indsats på børnog ungeområdet. Der er desuden i 2019 afsat 2,8 mio. kr. på Hovedkonto Dronning Ingrids Hospital til udvidelse af MANU-projektet. De økonomiske konsekvenser af den nye organisering vil blive søgt indarbejdet i forarbejdet til Finanslov 2020.

20 20 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 3 Atuarfimmut tunngasut 3 Folkeskoleområdet 3.1 Aallaqqaasiut Atuarfiup atuartitsinerata ineriartorteqqinnissaa, atuartut inernerit angusaat ilinniarfeqarfinnilu ingerlaqqissinnaanerat suli annertuumik isiginiarneqarput taamaalilluni meeqqat tamarmik tunngavigisatik, pisariaqartitatik soqutigisatillu aallaavigalugit siunissartik pillugu toqqaanissaannut qajannaallisillugillu piginnaasaqalersillugit anguniakkatik siunnerfigisatillu malersorsinnaalerlugit. Atuarfik ingerlalluartoq naatsorsuutigineqarpoq inuusuttut ilinniarfeqarfinni ingerlaqqissinnaanerannut pitsaasumik sunniuteqassasoq. Aammattaaq Naalakkersuisut kissaatigaat ilinniarfeqarfiit pitsaanerusumik ataqatigiinnerat pilersinneqassasoq, taamaalilluni assersuutigalugu Atuarfiup, GUX-ip aamma EUD-p akornanni ikaarsaarneq tulluarsarfigineqarnerusinnaalluni taannalu aqqutigalugu ilinniarfeqarfinni unitsitsisarneq annikinnerulersillugu (takujuk immikkoortoq 8.2.1). Kommunit atuarfik oqartussaaffigaat, kisianni nuna tamaat eqqarsaatigalugu kommunit sulinerat Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiummit ineriartorneq malinnaaffigineqarlunilu ikorfartorneqarpoq. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup akisussaaffigimmagu inatsisit pineqartut piviusunngortinneqarnissaat, naliliinerit piviusunngortinnissaat, ataqatigiissaarinissaq, nalilersuinermi atortussanik inerisaanissaq aamma siunnersuineq, aqqutissiuussineq aammalu siunnersuisoqartitsineq pisariaqartinneqaraangat. Ilinniartitsinermut Periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat grafitut titartarlugit allattorsimapput, tassanilu 2012 tunngavittut ilanngunneqarluni. 3.1 Indledning Der er fortsat stort fokus på at videreudvikle folkeskolens undervisning, elevernes opnåede resultater og videre gang i uddannelsessystemet således, at alle elever ud fra deres forudsætninger, behov og interesser gøres robuste og kompetente til at træffe valg om deres fremtid og forfølge deres ambitioner og mål. En velfungerende folkeskole forventes at have en positiv effekt på de unges videre forløb i uddannelsessystemet. Desuden ønsker Naalakkersuisut at skabe en bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, således at overgangen mellem bl.a. folkeskole, GUX og EUD bliver mere fleksibel, for derigennem at mindske frafald i uddannelsessystemet (se afsnit 8.2.1). Folkeskoleområdet er et kommunalt anliggende, men på nationalt plan følges og understøttes udviklingen og kommunernes arbejde af Uddannelsesstyrelsen, der blandt andet har ansvaret for at sikre implementering af relevant lovgivning, gennemføre evalueringer, sikre den overordnede koordinering, udarbejde screeningsværktøjer og yde rådgivning, vejledning og konsulentbistand såfremt det er nødvendigt. Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Atuarfimmik naammassinnissimasut ilinniagaqalernermik toqqaannartumik aallartittut amerlassusaat Andel af folkeskolens afgangselever der går direkte i gang med en uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 57% 45% 12% % 58% 45% 44% 15% 14% % 46% 16% % 47% 14% % 42% 13% % 23% 68% 2020-imi siunertat/mål 45% 30% 75% 2024-imi siunertat/mål Efterskolit/Efterskole Inuusuttut ilinniarfiit/ungdomsuddannelse Katillugit/Total

21 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 21 Aatuarfimmi ilinniartitsisut ilinniarsimasut amerlassusaat 2 Andel af uddannede lærere i folkeskolen 2 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 83% 76% 47% % 81% 51% % 82% 52% % 83% 53% % 82% 51% % 83% 51% % 58% 87% 2020-imi siunertat/mål 98% 63% 92% 2024-imi siunertat/mål Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total 3.2 Suliniutit Ilinniartitsinermut Periusissiami anguniakkat anguniarlugit suliniutit uku immikkut aallunneqassapput: Ingerlaqqilluni ilinniarnissamut tunngaviit pitsaanerusut Qarasaasialerinermik ilinniarneq atortorissaarutinillu paasinninneq Atuarfik pillugu inatsimmik nutarterineq Pitsaassutsit atuarfiillu ineriartornerit pillugit atuarfinnik ingerlataqartut akornanni suleqatigiinneq nukittunerusoq Atuarfimmi atuartitsisut piginnaanngorsarneqarneri Oqaatsinik ilikkagaqartarnerup pitsanngorsaavigineqarnissaa Immikkut atuartitsineq peqataatitsinerlu Atuakkanik naqiterisitsisarfik pillugu periusissiaq Atuartut angerlarsimaffii 3.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Et bedre grundlag for videre uddannelse IT-dannelse og teknologiforståelse Revision af lovgivningen på folkeskoleområdet Styrket samarbejde mellem folkeskolens aktører omkring kvalitetsog skoleudvikling Kompetenceudvikling af folkeskolens undervisere Styrkelse af sprogtilegnelsen Specialundervisning og inklusion Forlagsstrategi Elevhjem Ingerlaqqilluni ilinniarnissamut tunngaviit pitsaanerusut Siunertat Ilinniartitaanerup ataqatigiissumik eqaatsumillu aaqqissuussaanera inuusuttut ilinniarfiinut iserfissanik arlalinnik pilersitsissaaq peqatigisaanillu atuarfimmi 1. klassiniit 12. klassinut atuarnermi ingerlalluartumik ikaarsaartarnermik pilersitsisoqarluni. Ilusiliaq pinngitsoorani ukiuni 12-ni atuartarnissamik tunngaveqarpoq, kingornatigut ilinniartitaanernut pissusissami soortumik tunngavissanik pilersitsisussaq (takujuk immikkoortoq 8.2.1) Et bedre grundlag for videre uddannelse Formål Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem skal skabe flere indgange til ungdomsuddannelserne og samtidig skabe glidende overgange mellem skoleår. Modellen bygger på en 12 årig obligatorisk skolegang, som skal danne et naturligt grundlag for de efterfølgende uddannelser (se afsnit 8.2.1). 2 Ilanngullugu atuarfimmik naammassissut ingerlaannarlu efterskolemut imaluunniit inuusuttut ilinniarfianut ingerlaqqittut ilai aamma højskolemut, Majoriamut imaluunniit oqaatsinut atuarfinnut, soorlu AFS ingerlaqqittarput imi taakkununnga ingerlaqqittut naammassisut iluanni 14%-iupput. 2 I tillæg til andelen af folkeskolens afgangselever, der går direkte videre til efterskole eller ungdomsuddannelse, fortsætter en del på højskoleophold, i Majoriaq-forløb eller på sprogskole, såsom AFS. I 2018 var denne andel på ca. 145 af den samlede årgang.

22 22 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Atuartut nunaqarfimmeersut ukiut atuarfiusut arfineq pingajussaat tikillugu nunaqarfimminniiginnartarnissaat kingornalu ukiut atuarfiusut qulingiluassaanni atuartut illoqarfimmeersut peqatigalugit klassini nutaani aallartittarnissaat anguniagaavoq. Inuusuttut tamarmik, sammivissamik qinersinerat apeqqutaatinnagu, ukiut qulingiluassaannik atuareerlutik ukiuni sisa mani atualertussanngorsinnaassapput. Ukiut aqqanilissaanni-aqqaneq aappassaanni atuarneq atuartitsissutini atuartup piginnaasaqarfittut toqqagaani (teknikki, oqaatsit, niuerneq il.il.) ilinniartitaanikkut sammivigisaata iluani illoqarfinni ilin niarfeqarfiusuni ingerlanneqassaaq. Tamatumunnga tunngaviuvoq atuarfimmiilernermi ukiuni siullernili ilikkagassatigut piginnaasat qaffanneqarnissaat. Siunissami ilinniartitaanerup ataqatigiinnerusumik eqaannerusumillu ilinniarfeqarfeqarnikkut inuusuttut ilinniarfiini atuartunngortussat piukkunnaateqartumik ilinniakkamik toqqaasinnaalissapput. Tassani ilaatigut pineqarpoq ilinniakkamik pissarsinerup aamma ilinniartitaanermut atatillugu inuit ataasiakkaat nuttarsinnaanerisa siusissukkut meeqqat atuarfianni oqaasertalernissaata pingaaruteqarnera. Taamatut oqaasertaliinissamut siunnerfigisat tassaapput atuartut taakkulu angajoqqaavi. Killiffik Suliap Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu (tak. Imm ) ataani suleqatigiit pilersinneqarput ukiuni 12-ni atuartussaatitaanermik siunnersuusiortussanngor lugit. Immikkut suleqatigiit assigiinngitsut 2018-imi suliaqarsimasut suleqatigiinnullu inassuteqaatinik tunniussaqarsimapput ip naanerani siunertat aamma inassuteqaatit suleqatigiinnit Naalakkersuisunut apuunneqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Ilinniartitaanermik toqqaanermut tunngatillugu atuartunut ilitsersuussinermut sakkutut misiliutinik misilitsinnernillu kiisalu atuarfiit ingerlaavartumik nalilersuineri atuartitsinermillu atuar tut pissarsinerannik ilitsersuussinermik Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik ingerlaavartumik inerisaavoq. Aningaasaqarneq Ilinniartitaanermi suliniummi 2019-imi sulinermut konto pingaar neq Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarummiit kr.-t immikkoortinneqarsimapput Qarasaasialerinermik ilinniarneq atortorissaarutinillu paasinninneq Siunertat Kalaallit Nunaat nunarsuarmut susassareqatigiikkiartortumut ilaavoq, tassani nutaaliorsinnaassuseq, suleqatigiinneq, isornartumik eqqarsarsinnaaneq attaveqaqatigiinnerlu piginnaasatut pigissallugit pingaaruteqarlutik. Atuarfimmi pingaarpoq qara saasiatigut piginnaasanik pileqqaartitsinernillu assigiinngitsunik kiisalu atortorissaarutinik paasinnissinnaanermik På grundskoleområdet er målet, at elever fra bygderne kan blive i bygden til og med 8. skoleår, hvorefter de starter i nyetablerede klasser sammen med elever fra byerne fra 9. skoleår. Alle unge, uanset valg af retning, vil således kunne starte på en 4-årig skolegang efter 9. skoleår skoleår vil foregå i campusbyerne inden for den uddannelsesmæssige retning eleven har valgt (teknik, sprog, handel osv.) på de fagniveauer, som eleven har kompetencer til. En forudsætning for dette er, at det faglige niveau hæves allerede fra de første folkeskoleår. Et fremtidigt sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem skal medvirke til, at kommende elever på ungdomsuddannelserne træffer kvalificerede uddannelsesvalg. Med dette menes, blandt andet, at vigtigheden af at erhverve sig en uddannelse og det enkelte individs mobilitet i forbindelse med uddannelse skal italesættes på et tidligt tidspunkt i folkeskolen. Målgruppen for denne italesættelse er både eleverne og deres forældre. Status Som en del af arbejdet med projektet Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem (se afsnit 8.2.1) er der nedsat en arbejds gruppe, der skal udarbejde projektforslag omhandlende et 12-årigt skoleforløb. En række projektgrupper har i 2018 afleveret deres anbefalinger til arbejdsgruppen. Initiativer og anbefalinger på dette område forventes afleveret af arbejdsgruppen til Naalakkersuisut ultimo Som redskab for vejledningen af elever omkring valg af uddannelse, arbejder Uddannelsesstyrelsen løbende med udvikling af test og prøver samt med skolernes løbende evaluering og vejledning af elevernes udbytte af undervisningen. Økonomi Der er afsat kr. fra hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til arbejdet med uddannelsesprojektet i IT-dannelse og teknologiforståelse Formål Grønland er en del af en globaliseret verden, hvor kreativitet, samarbejde, kritisk tænkning og kommunikation er vigtige kompetencer at bestride. I folkeskolen er det vigtigt at arbejde med såvel forskellige IT færdigheder og -dannelse samt teknologiforståelse, således at ele

23 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 23 sulia qarnissaq pingaarpoq taamaalilluni atuartut digitalikkut paasissutissanik, sakkunik aamma ileqqorissaartumik, isornartorsiuisumik, naleqquttumik isumannaatsumillu ataatsimoorsinnaanerit saperunnaarnissaannut piareersarneqarlutik. Killiffik Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik Digitalinngorsaanermut Aqutsisoqarfik suleqatigalugu periusissiamik Atuarfik digitaliusumik suliaqarsimavoq. Periusissiami sammisat pingaarnerit pingasut sammineqarput Digitalikkut atortut, Digitalikkut piginnaasat kiisalu Aaqqissugaaneq aqutsinerlu. Aqutsisoqarfiit taakku marluusut peqatigiillutik periusissiami sinaakkusiussat iluanni suliniutinik aala janger simasunik aallartitsisimapput. Tassunga atasunut suliassanut ilaatigut ilaapput ilinniartitsissutinik digitaliusunik piareersaaneq aamma atuarfimmi atortorissaarutit atorneqartussat inerisarniarlugit, tassunga ilanngullugit digitalikkut ilinniartitaaneq digitalikkullu ilikkartitsiniarneq, digitalikkut ilisimasanik avitseqatigiinneq aamma allaffissornerup kisitsisitigullu paasissutissat pitsaanerusut ip ingerlanerani digitalik kut naggataarutaasumik misilitsinnernik misileraasoqarsima voq. Taakku naatsorsuutigineqarpoq 2019-imi nanginneqassasut. Ilinniusiorfiup saqqummersitaanik isertarfissaq 2019-ip aallartinnerani tamanut ammasunngortinneqassaaq. Suliniutit taakku ilarpassui kommuninik ilinniartitsisunngorniarfimmik kiisalu peqataasunik avataaneersunik suleqateqarnissamik kinguneqarput, soorlu aamma Ilinniartitaanermut Aqutsiso qarfimmi aamma ilinniartitsisunngorniarfimmi sulisunut pigin naanngorsaanerit aallartinneqarsimasut, taamaalilluni qarasaa sialerineq siunissami ingerlatat allat ilaattut pissusissamisoortumik ilaalerluni. Tamatuma saniatigut atuarfimmi digitalikkut iluaqutit ilinniartitsissutillu atorneqarneri annertusisimaneri aamma atuarfinni Internettikkut piginnaasap annertusinissaanik pisariaqartitsissasoq (tak. imm ). Aningaasaqarneq Suliniut konto pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqut sisoqarfikkut aningaasalersorneqarpoq. Kommuni aamma Ilin niartitsinermik Ilisimatusarfik suliniutit ilaannut peqataaffigi satik aningaasalersorpaat. verne klædes på til at håndtere digitale informationer, redskaber og fællesskaber på en etisk, kritisk, hensigtsmæssig og sikker måde. Status Uddannelsesstyrelsen har i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen udarbejdet strategien Den digitale folkeskole. Strategien beskæftiger sig med 3 overordnede temaer: Digitale materialer, Digitale kompetencer samt Infrastruktur og administration. De to styrelser har i fællesskab igangsat konkrete initiativer inden for rammen af strategien. De tilknyttede arbejdsopgaver omfatter, blandt andet, udarbejdelse af digitale læremidler og prøver, at udvikle brug af teknologi i folkeskolen, herunder digital dannelse og digital didaktik, digital vidensdeling og forbedret administration og statistik. I løbet af 2018 er der foretaget forsøg med digitale afgangsprøver. Disse forventes at fortsætte i En portal med Ilinniusiorfiks udgivelser bliver tilgængelige på primo Mange af disse projekter indebærer samarbejde med kommunerne og læreruddannelsen samt eksterne partnere, ligesom der både i Uddannelsesstyrelsen og på læreruddannelsen er der igangsat kompetenceudvikling for de ansatte, således at IT fremover bliver en naturlig integreret del af øvrige aktiviteter. Derudover vil øget brug af digitale hjælpe- og læremidler i folkeskolen også betyde et øget behov for kapacitet på skolernes internet (se afsnit 8.2.4). Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen. Kommunerne og Institut for Læring finansierer deres del af initiativerne Atuarfik pillugu inatsimmik nutarterineq Siunertat Atuarfinnik nalilersuinerup 2015-imeersup aamma Ilinniarfissuup 2016-imi nalilersorneqarnerata kingunerisaanik erseqqissumik paasinarsivoq atuartitsinerup pitsaassusaa aamma atuartut tamatuminnga pissarsisarnerat politikkikkut anguniakkanik naammassinninngitsut soorlu aamma ilinniartitsinikkut suleriaatsit arlalissuartigut atuarfik pillugu inatsimmut imaluunniit tassani siunniussanut naammassinninngitsut. Atuartut tamar mik sumiluunniit najugaqarneq imaluunniit inuuniarnikkut tunuliaqutaqarneq apeqqutaatinnagu taakku tunngavigisaat pisa Revision af lovgivning på folkeskoleområdet Formål Som konsekvens af folkeskoleevalueringen fra 2015 og evalueringen af Institut for Læring i 2016 er det blevet klart, at kvaliteten af undervisningen og elevernes udbytte heraf lever ikke op til de politiske målsætninger, ligesom pædagogisk praksis på mange områder ikke lever op til folkeskoleloven eller intentionerne heri. Intentionen om, at alle elever uanset bosted eller social baggrund mv. skal modtage

24 24 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II riaqartitaallu aallaavigalugit naleqquttumik atuartinneqarnissaat eqqortinneqanngilaq. Tamanna inuusuttunut ilinniartitaanernut ingerlaqqittarnerannut naammassisaqartarnerannullu naleqqiullugu erseqqissumik takuneqarsinnaavoq. Inuusuttorpassuit atuarfik qimakkaangamikku suli tunngaviusunik ilikkagassatigut pisinnaasaat amigaateqartarput pingaartumik allamiut oqaasiini aamma matematikkimi. Peqatigisaanik nunami sumiiffinnut arlalissuarnut ilinniartitsisunik ilinniarsimasunik sulisussarsinissaq suli ajornakusoorpoq - pingaartumik nu naqarfinni isorliunerusunilu. Killiffik Atuarfiup ilinniarfeqarfiit tamarmiusut pilersaarutaasumik allanngortiternerisa ilaanissaa Naalakkersuisut kissaatigaat, imarisaa aaqqissugaaneralu ilinniarfeqarfinnik ataqatigiinnerusunik pilersitsiniarluni sulinermut ilaalluni, inuussutissarsiutinut inuusuttunullu ilinniarfinnut tulluarnerusumik aporfeqannginnerusumillu ikaarsaarfeqartoq. Kommunit suleqatigalugit atuartut nunaqarfimmeersut najugaqarfiinut malittarisassanik najoqqutassanillu piareersaanissaq siunertaralugu Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik misissuinermik aallartitsisimavoq aamma nalunaarummik nutaamik kiisalu iliuuseqarnissamut pilersaarummik kinguneqartumik sulinermut tassunga tunngavissiisussamik nalunaarusiorsimalluni. Tassunga atatillugu Atuarfimmi atuartitsissutini atuartitsissutinilu qanitariissuni alloriarfiit siunertaat kiisalu atuartitsissutit siunertaat ilikkagassatullu anguniagassat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 16, 24. juuni 2003-meersoq iluarsaanneqassaaq atuartitsineq naleqquttoq aaqqissuulluarneqarnissaa anguniarlugu. Aningaasaqarneq Suliniut konto pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik aqqutigalugu aningaasalersorneqarpoq. kvalificeret undervisning ud fra deres forudsætninger og behov, er ikke blevet indfriet. Dette træder tydeligst frem i forhold til de unges videre gang til og gennemførelse af ungdoms- og erhvervsuddannelser. Mange unge mangler til stadighed basale faglige færdigheder i især fremmedsprogene og matematik, når de forlader folkeskolen. Samtidig er det stadig svært at rekruttere uddannede lærere til mange steder i landet særligt bygder og yderdistrikter. Status Naalakkersuisut ønsker, at folkeskolen skal være en del af den planlagte omstrukturering af hele uddannelsessystemet, hvor indhold og organisering bliver et led i arbejdet med at skabe et mere sammenhængende uddannelsessystem med mere hensigtsmæssige og glidende overgange til ungdomsuddannelserne. Med henblik på, i samarbejde med kommunerne, at udarbejde regler og normer for elevhjem, har Uddannelsesstyrelsen iværksat en undersøgelse og fået udarbejdet en rapport, der skal danne grundlag for dette arbejde og skal munde ud i ny bekendtgørelse samt handleplan. Dertil er der behov for en revidering af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder, så den understøtter tilrettelæggelsen af undervisningen bedre. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen Pitsaassutsit atuarfiillu ineriartornerit pillugit atuarfinnik ingerlataqartut akornanni suleqatigiinneq nukittunerusoq Siunertat Atuarfik kommunit suliassaraat, ilinniartitsinerlu annerusumik inini atuartitsiffiusuni ingerlanneqarluni - atuartitsisut ataasiakkaat atuartullu akornanni naapeqatigiinnerini. Atuartitsisut atuartullu akornanni naapeqatigiinnermi susoqartarnera qitiusumiit naalakkersuinikkut ingerlatsisuniit toqqaannartumik sunniuteqarfiginissaa ajornakusoorpoq. Qitiusumiit naalakkersuinikkut ingerlatsinermi anguniakkanik, sinaakkusiussanik aalajangersakkanillu aalajangersaasoqartarpoq assersuutigalugu atuartitsinissap pilersaarusiornissaanut kiisalu nalilersuinissamut ilutsit, imarisai pingaarnertigullu tunngavissat. Atuarfik pillugu inatsit malillugu Namminersorlutik Oqartussat suliatigut tapertaanissaq isumagissavaat assersuutigalugu ilinniartitaa Styrket samarbejde mellem folkeskolens aktører omkring kvalitets- og skoleudvikling Formål Folkeskolen er et kommunalt anliggende, og læring finder primært sted i klasserummet i mødet mellem den enkelte underviser og eleverne. Hvad der sker i mødet mellem underviser og elever er vanskeligt at have direkte indflydelse på fra centralt politisk hold. På centralt politisk plan fastsættes mål, rammer og bestemmelser for eksempelvis struktur, indhold og principper for undervisningsplanlægning samt evaluering. Selvstyret skal sørge for støttefunktioner f.eks. gennem uddannelse,

25 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 25 nikkut, ingerlaqqilluni kingornalu ilinniarnerit, pikkorissarnerit, atuartitsinermi atortut, ilitsersuutit siunnersuinerlu. Kommunalbestyrelsit allaanerusumik inissisimapput, tassa ulluinnarni ingerlatsinermut atuarfinnillu ataasiakkaanik nakkutilliinermut akisussaagamik aamma toqqaannarnerusumik sunniuteqarnissamut periarfissaqarlutik assersuutigalugu siunnerfilikkanik perorsaanikkut suliniutit najukkanilu ineriartortitsinissamut ilungersuutit suliniutillu. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik taamaattumik suleqatigeeriaatsimik nutaamik suliaqarpoq, kommunini atuarfeqarnermut oqartussat, nammineq suliassaqarfitsik pisariaqartitsinertillu aallaavigalugit annertussusissaanut, ilusissaanut periutsinullu pingaarnertigut akisussaallutik. Killiffik Kommunit aamma Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik qanimut oqaloqatigiinnermikkut suleqatigeeriaatsinik nutaanik qaninnerusunillu piareersaaneq aallartissimavaat, kommunit ineriartortitsinermi suliniutaat annertuut, kommuninillu ataatsimoorfiusut pillugit tapersersuisoqarluni, soorlu aamma ilinniartitsisunngorniarnermik ilinniarneq aamma Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik peqatigiillutik pikkorissarnissamut periusissiamik piareersaasimasut, kommunit nammineq ineriartortitsinermi suliniutaat nukissaqarfiilu pillugit tapersersuisoqarlunilu ilanngunneqarlutik. Suliniutit taakku ilaatigut atuarfinni atuartitsisuni piginnaanngorsaanermi, qarasaasialerinermik qaammarsagaaneq aamma atortorissaarutinik paasinninneq aamma atuartut nunaqarfimmeersut najugaqarfianni allaaserineqarput. Aningaasaqarneq Pitsanngorsaanikkut inerisaanertik kommunit namminneq aningaasalersorpaat, aamma Ilinniartitsinermik Ilisimatusarfik kiisalu Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik suleqatigalugu suliniummi pikkorissarnermut tunngasunik isumaginnissapput konto pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik kiisalu konto pingaarneq Ilisimatusarfik aqqutigalugit Atuarfimmi atuartitsisut piginnaanngorsarneqarneri Siunertat Atuarfinni tamani piukkunnaateqartunik ilinniarsimasunillu sulisoqarnissaa pillugu sulineq Naalakkersuisunit ingerlatiinnarneqassaaq. Meeqqat tamarmik atuarfinni sulisunit ilinniagaqarsima sunit sullinneqassapput. Atuarfimmi ilinniarsimasunik suli soqan ngippat sulisut naleqquttumik piginnaanngorsarnissamut periar fissanik neqeroorfigineqassapput, taamaalillutik perorsaanikkut illersorneqarsinnaasumik ineriartortitsisumillu meeqqat ilagisinnaallugit. Pingaartumik nunaqarfinni ilinniarsimanngitsunik suli soqartarpoq. Atuartitsisut ilai ilinniarsimasuunngitsut pikkorissarnissamik imaluunniit piginnaalersitsisumik ilinniartitaanissamik neqeroorfigineqassapput. Timelærerit atuarfim milu aqutsi suusut piginnaanngorsarneqarnissaat immikkut suliniutissaavoq. videre- og efteruddannelse, kurser, undervisningsmaterialer, vejledning og rådgivning. Anderledes er kommunalbestyrelserne stillet, da de har ansvaret for den daglige drift og tilsyn med de enkelte skoler og har mulighed for at have mere direkte indflydelse på, eksempelvis, målrettede pædagogiske indsatser og lokale udviklingsbestræbelser og tiltag. Uddannelsesstyrelsen arbejder derfor med en fornyet samarbejdsform, hvor det er de kommunale skolemyndigheder, der skal tage hovedansvaret for omfanget, formen og metoderne ud fra deres egne indsatsområder og behov. Status Kommunerne og Uddannelsesstyrelsen har i tæt dialog påbegyndt udarbejdelsen af nye og tættere samarbejdsformer, hvor der støttes op om kommunernes store, fælleskommunale udviklingsprojekt ligesom læreruddannelsen og Uddannelsesstyrelsen i fællesskab har udarbejdet en kursusstrategi, som støtter op omkring og inddrager kommunernes egne udviklingsprojekter og ressourcer. Disse tiltag er bl.a. beskrevet under kompetenceudvikling af folkeskolens undervisere, IT-dannelse og teknologiforståelse og elevhjem. Økonomi Kommunerne finansierer selv deres kvalitetsudvikling, og Institut for Læring vil i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen forestå kursusdelen af initiativet gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen samt hovedkonto Ilisimatusarfik Kompetenceudvikling af folkeskolens undervisere Formål Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der er kvalificeret og uddannet personale i samtlige skoler. Alle børn skal møde uddannet personale i folkeskolen. Såfremt der ikke er uddannet personale i skolen, skal personalet tilbydes relevante opkvalificeringsmuligheder, så de kan omgås børn på en pædagogisk forsvarlig og udviklende måde. Særligt i bygderne anvendes ikke-uddannet personale. Den ikke-uddannede del af underviserne skal enten tilbydes opkvalificering eller kompetencegivende uddannelsesforløb. Timelærernes og skoleledernes kompetenceudvikling er et særligt indsatsområde.

26 26 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Meeqqat tamarmik atuartitsisunik tatiginartunik sullinneqassapput, atuartunik tamanik ilakkuminartunik toqqissisimanartunillu sinaakkusiisut, tapersersuisut kajumissaarisullu aamma suliatigut ilinniartitsinikkullu annertuumik paasisimasaqartut. Taa maaliortoqassaaq kikkut tamarmik peqqinnartumik ineriartornissamut, alliartornissamut ilikkagaqarnissamullu periarfissiinissaq qulakkeerniarlugu. Peqatigisaanik atuartut ataasiakkaat inuuniarnikkut ajornartorsiutinik misigisaqarunik, tamanna pillugu oqaloqateqarnissamik pisariaqartitsigunik, inersimasumut tatiginartumik uppernassuseqartumillu saaffiginninnissamut periarfissaqassapput, atuarfiillu ataasiakkaat taamatut periarfissaqarnermik atuartut tamarmik ilisimasaqarnissaat isumagissallugu. Aammattaaq immikkut ilinniartinneqarnissamik pisariaqartitsi sunik atuartunik atuartitsisunut pikkorissarnissamut ilinniaqqinnissamullu periarfissanik pilersitsisoqassalluni. Meeqqat tamarmik tunngavigisaannut pisariaqartitaannullu naleqqiullugu ilinniartitsinermi ingerlatanik neqeroorfigineqassapput. Atuarfinni sulisut taamaattumik ingerlaavartumik piginnaan ngorsarneqarput soorlu pikkorissarnertigut inerisaanertigullu, taamaalillutik meeqqat ilinniarnissaat toqqissisimasuunissaallu isumagisinnaaqqullugu. Ilinniartitsisuni ilinniarsimasut ilinniagartuutut qaffasissuseqartumik ilinniarfimmi ingerlaqqiffiusumi ilinniaqqinnissamut suli neqeroorfigineqartassapput. Atuarfimmi sulisut meeqqat inooqataanermi atugarissaarneranni ilisimasaqarlutillu paasisimasaqassapput. Aammattaaq atugarliortoqarneranik misigisaqartoqartillugu kiisalu angajoqqaat, atta veqaatit aamma/imaluunniit isumaginninnermi oqartussat ilanngutitinneqarnissaat pisariaqartinneqalerpat iliuuseqarnissamut piginnaasaqarlutillu pisinnaasaqassallutik. Peqatigisaanik suliniutip taassuma ilinniartitaanikkut pikkorissarnissamullu suliniutit nukittorsarneqarnissaat pillugu atuarfimmik kinaassusersiunngitsuniit nalilersuinermiit kaammattuutinit arlalinnit tapersersorneqarpoq. Killiffik Atuarfimmik nalilersuineq tunuliaqutaralugu Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup aaqqissugaanerup allanngortinnissaanik ingerlataqarnissaq misissorsimavaa, atuarfinnut kommuninullu pisariaqartitsinermut sammisumik atuisunullu qanittumi siunnersor titigut kiffartuussinerunissamut aqutsisoqarfik neqerooruteqarsinnaalersillugu. Atuarfik annerusumik kommunimit akisussaaffigineqarnera nassuerutigalugu Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup aamma Ilinniartitaanermik Ilisimatusarfiup pikkorissaanissamut periusissiatik nutartersimavaat, taamaalillutik atuarfiit kommunillu ukioq kaajallallugu pikkorissarnissamut ineriartornissamullu pisariaqartitaminnik saqqummiussisinnaalerlutik. Qitiunerusumiit aalajangersarneqartut pikkorissarnerit atuisut peqatigalugit aaqqissuunneqartut pikkorissarnerit ineriartortitsinerillu pinerullugit salliutinneqarunnaarput. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik kommunit suleqatigalugit atuarfinni aqutsisut ingerlaavartumik pikkorissarnissaat pillugu pilersaarusiorsimapput. Periusissiap aamma kingunerisaanik Ilinniar titaanermut Aqutsisoqarfiup aamma Ilinniartitsinermik Alle børn skal mødes af troværdige undervisere, der skaber rare og trygge rammer, støtter og motiverer alle elever og har stor faglig og didaktisk indsigt. Dette for at sikre, at alle får mulighed for en sund udvikling, vækst og læring. Samtidig skal den enkelte elev have mulighed for at henvende sig til en troværdig og tillidsvækkende voksen, hvis de oplever sociale problemer, som de har behov for at tale med nogen om, og den enkelte skole skal sørge for, at alle elever er bekendt med denne mulighed. Desuden skal der etableres kursus- og efteruddannelsesmuligheder for undervisere, der underviser elever med særlige indlæringsbehov. Alle børn skal tilbydes læringsaktiviteter i forhold til deres forudsætninger og behov. Skolens personale bliver derfor løbende opkvalificeret på flere områder, bl.a. gennem kurser og udviklingstiltag, så de er klædt på til at varetage alle børns læring og trivsel. Den uddannede del af lærerstaben skal fortsat tilbydes efteruddannelse gennem overbygningsuddannelser på akademisk niveau. Skolens personale skal have kendskab til og indsigt i børns sociale trivsel. Ydermere skal de have evne og kompetence til at handle, når der opleves mistrivsel samt hvis der er behov for inddragelse af forældre, netværk og/eller de sociale myndigheder. Dette initiativ understøtter samtidig flere af anbefalingerne fra den uvildige evaluering af folkeskolen om en styrkelse af uddannelses- og opkvalificeringsindsatsen. Status På baggrund af folkeskoleevalueringen har Uddannelsesstyrelsen gennemgået en organisationsændrings-proces, der gør styrelsen i stand til at kunne tilbyde en mere behovsorienteret og brugernær konsulenttjeneste til skoler og kommuner. I erkendelse af, at folkeskolen primært er et kommunalt ansvarsområde, har Uddannelsesstyrelsen og Institut for Læring revideret deres kursusstrategi, således at skoler og kommuner kan fremkomme med deres behov for kurser og udviklingsforløb året rundt. De mere centralt fastsatte kurser er nedprioriteret til fordel for kurser og udviklingsforløb tilrettelagt i samarbejde med brugerne. Uddannelsesstyrelsen har i samarbejde med kommunerne udarbejdet planer for løbende opkvalificering af skoleledere. Desuden skal strategien medvirke til, at samarbejdet mellem Uddannel

27 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 27 Ilisimatusarfiup akornanni suleqatigiinneq ingerlaavartumik itisilerneqarlunilu nukittorsarneqarpoq. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup ilaatigut pilersaarutit digitalikkullu tunngaviit atornerisigut nunami tamarmi atuartitsisunut ilisimasanik nutaanik, ilitsersuussinermik isumassarsititsinermilu ingerlatitseqqiffiusumik suliniutit nukittorsarpai. Ilinniartitsinermik Ilisimatusarfik atuartitsisunut ilinniarsimasuunngitsunut ingerlaqqilluni ilinniaqqinnernik kiisalu pikkorissaanikkut suliniutinik suli isumaginnittuussaaq. Aningaasaqarneq Suliniut konto pingaarneq Ilisimatusarfik kiisalu konto pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik aqqutigalugit aningaasalersorneqarpoq. sesstyrelsen og Institut for Læring løbende uddybes og styrkes. Uddannelsesstyrelsen arbejder med at styrke indsatsen med formidling af ny viden, vejledning og inspiration til undervisere i hele landet bl.a. gennem projekter og brug af digitale platforme. Institut for Læring vil stadig stå for videre- og efteruddannelser samt opkvalificeringstiltag for ikke-uddannede undervisere. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Ilisimatusarfik samt hovedkonto Uddannelsesstyrelsen Oqaatsinik ilikkagaqartarnerup pitsanngorsaavigineqarnissaa Siunertat Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup nalunaarsuutai naapertorlugit atuartut amerlavallaartut oqaatsinik ilikkagaqartarnerat naammaginanngitsumik angusaqarfiusarpoq. Naalakkersuisut taamaattumik nunani tamalaani immikkut ilisimasalinnik pilersitsisimapput oqaatsinik, oqaatsitigut atuartitsineq oqaatsinillu ilikkagaqartarneq pillugu suliassaqarfinnik qulaajaasussaq, allaa serinnittussaq misissuisussarlu. Tamanna nalunaarusiamik inerneqarpoq 2018-imi tunniunneqartoq pingaarnertigut mak kuninnga kaammattuutilik: 1. Oqaatsit attaveqaqatigiinnermut, misigisaqarnermut pimoo russinissamut atorneqartarput oqaatsinillu atuinikkut ilinniarneqarlutik. Atuartut oqaatsitigut piginnaasaannik atuartitsinermi nalilersuinermilu tamanna aallaaviusariaqarpoq. 2. Oqaatsitigut ilinniartitsinermi aallaaviusup atuartut oqaatsinik pigisaqalernerat aamma oqaatsinik atuartitsissutini ataasiakkaani attaveqaqatigiinnermi piginnaasat kiisalu atuartut oqaatsitigut arlalinnik isumalluutaasa nukittorsarnissaat isumagissavaat. 3. Kalaallisut atuartitsinerup atuartut alapernaannerat, misigisaqarnerat, nutaaliorsinnaanerat oqaatsitigullu pinnguarsinnaanerannik tunngaveqassaaq oqaasilerinikkut ilisimasaqarnissaq eqqortuliornissarlu pinerunagit. Atuartut misilittagaat ulluinnarnilu tunngavigalugit sammisat tulluartut pillugit attaveqaqatigiinnikkut oqalussinnaaneq nukittorsarneqassaaq. Aammattaaq sammisat oqariartaatsillu atuartunut tulluartut assigiinngisitaartullu aqqutigalugit allassinnaassuseq nukittorsarneqassalluni. 4. Danskisut piginnaasat suli ilinniartitaanermut suliffeqarnermullu pingaaruteqarput annerusumillu allamiut oqaasiisut isigineqassallutik, taamaattumik tassani atuartitseriaaseq tulluarsarneqassalluni Styrkelse af sprogtilegnelsen Formål Uddannelsesstyrelsens løbende opgørelser viser, at for mange elever opnår utilfredsstillende resultater i sprogfagene. Derfor har Naalakkersuisut nedsat en international ekspertgruppe, der har afdækket, beskrevet og analyseret relevante områder omkring sprog, sprogundervisning og sprogtilegnelse. Dette har resulteret i en rapport, som i 2018 blev afleveret med følgende overordnede anbefalinger: 1. Sprog bruges til kommunikation, oplevelse og engagement og læres gennem aktivt sprogbrug. Det bør både være tilgangen til undervisningen og evalueringen af elevernes sproglige kompetencer. 2. Den sprogpædagogiske tilgang skal både tilgodese elevernes sprogtilegnelse og kommunikationsfærdigheder i det enkelte sprogfag samt styrke elevernes flersprogede ressourcer. 3. Grønlandskundervisningen skal bygge på elevernes nysgerrighed, oplevelse, kreativitet og leg med sproget snarere end grammatisk viden og korrekthed. Mundtligheden skal styrkes gennem kommunikation om relevante emner baseret på elevernes erfaringer og hverdag. Ligeledes skal skriftligheden styrkes gennem for eleverne relevante og varierede temaer og udtryksformer. 4. Danskkundskaber er fortsat centrale for uddannelse og beskæftigelse og skal primært betragtes som fremmedsprog, hvorfor pædagogikken skal tilpasses hertil.

28 28 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 5. Tuluit oqaasii annertusiartuinnartumik pingaaruteqalerput, aamma allamiut oqaasiisut siullertut eqqunneqassallutik, ilinniartitsisunik, periutsinik atortunillu piareer saaneq inissinneqarsimappata. Tuluit oqaasii atorlugit atuartitsinermi atortut atuartitsissutini allani atorneqarsinnaassapput. Killiffik Kaammattuutit taakku aallaavigalugit Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik oqaatsinik atuartitsinermik nukittorsaasussanik suliniutinik arlalinnik aallartitsivoq. Ilaatigut oqaatsit aap paattut danskisut ilinniagartuutut allagartar taarluni ilinniartitaaneq aallartereerpoq, siunissamilu Ilinniartitsinermik Ilisi matusarfik oqaatsitigut atuartitsissutit iluanni allagartartaarluni ilinniartitaanernik oqaatsini allani neqe roorute qa rusuppoq. Aningaasaqarneq Suliniut konto pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik kiisalu Ilisimatusarfik aqqutigalugit aningaasalersorneqarpoq. 5. Engelsk har stigende betydning, og kan indføres som 1. fremmedsprog såfremt forberedelse af lærere, metoder og materialer er på plads. Undervisningsmaterialer på engelsk kan evt. anvendes i andre fag. Status Med udgangspunkt i disse anbefalinger, vil Departementet for Uddannelse igangsætte en række initiativer, der skal styrke sprogundervisningen. Der er dog allerede igangsat en akademisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog, og fremadrettet ønsker Institut for Læring at tilbyde yderligere diplomuddannelser inden for andre sprogfag. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen samt Ilisimatusarfik Immikkut atuartitsineq peqataatitsinerlu Siunertat Immikkut atuartitsinerup nukittorsarneqarnissaa aamma meeqat atuarfiannik inituumik ammasumillu ineriartortitsinissamik, aallaavik atuartitsissutigullu angusimasat apeq qutaatinnagit atuartunut tamanut inissalimmik ineqartitsisumillu annertuumik pisariaqartitsisoqartoq Naalakkersuisut naliliipput. Atuartut tamarmik ilinniarnissamut suliaqarnissamullu kajumilersitsisunik tapersersuisunik kajumissaarisunillu atuar titsisoqartunik sinaakkusiani pitsaasuni toqqissisimanartunilu atuartinneqassapput, soorlu aamma qaffasissumik neriuffigineqarlutik tulluartumillu unamminartoqarfiusumi naa pinneqassasut, tamatuminngalu pisariaqartitsissappata siusissukkut, eqaatsumik tapersersorneqarnissamik ilitsersuunneqarnissamillu neqeroorfigineqarlutik. Ukiuni kingullerni atuartut immikkut atuartinneqarnissamut innersuunneqartartut amerliartorsimapput. Nunanili allani misissuisimanerit takutippaat atuartup ilinniarnerannut inooqa taaniarnerannullu iluaqutaasinnaasoq atuartut amer lanerit nalinginnaasumik atuartitsinermut peqataasarnerat, tassa atuartitsinissaq atuartut pisariaqartitaat malillugit aaqqissuunneqarsimappat aamma ilinniartitsisut suliassa minnut pia reersimappata. Suliniummi siunertaq tassaavoq nalinginnaasumik atuartitsinermi atuartut ilai immikkut pisariaqartitsisut suli annertunerusumik ilanngutitinneqarnissaannut pe rorsaasut ilinniartitsisullu pitsaanerpaamik sakko qar tinnissaat tunngavissaqarnissaallu. Taamaattorli suli immikkut atuartitsinissamik pisariaqartitsisoqartuassaaq Specialundervisning og inklusion Formål Naalakkersuisut vil fortsat arbejde for at skabe en åben og rummelig folkeskole med plads og rum for alle elever uanset forudsætninger, ophav, baggrund, faglige standpunkter eller eventuelle handicap. Der er fortsat et stort behov for at styrke specialundervisningen og sikre, at alle elever modtager undervisning i trygge rammer med støttende og motiverende undervisere, som vækker lærings- og virkelyst, ligesom de skal mødes med høje forventninger og passende udfordringer og få tilbud om tidlig, fleksibel støtte og vejledning, hvis de har behov herfor. De seneste år er andelen af elever, der henvises til specialundervisning, steget. Undersøgelser fra andre lande viser imidlertid, at det kan være en fordel, både fagligt og socialt, for elever med særlige behov at tage del i den almindelige undervisning, hvis undervisningen tilrettelægges ud fra elevens behov og lærerne er klædt på til opgaven. Formålet med initiativet er at give pædagoger og lærere de bedste redskaber til og forudsætninger for at kunne inkludere en langt større del af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Der vil dog stadig være behov for specialundervisning i et vist omfang.

29 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 29 Killiffik Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik siunnersortimik suli allamik atorfinitsitsisimavoq, immikkut atuartitsinerup atuartunullu immikkut pisariaqartitsisunut suliniutit nukittorsarnissaanut peqataasussaq. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik meeqqat atuarfianni immikkut atuartitsineq allatigullu immikkut perorsaanikkut ikiuinissaq pillugu nalunaarummut ilitsersuusiorsimavoq taassumalu atulersinnissaanut pilersaarummik suliaqarluni. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik aamma klassini atuartunik misissuinermi sakkunik misileraavoq, atuartut naqinnernik atuarsinnaanngitsut nassaarinissaannik siunertaqartoq. Ilin niartitaanermut Aqutsisoqarfiup naatsorsuutigaa eqimattanik misilitsinnerit 2019-imi naammassillugit inerisarneqarsimassasut ataasiakkaallu misilitsinneri 2020-mi. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup Kommuneqarfik Sermersooq suleqatigalugu atuartunik autismeqartunik atuartitsinermut tunngasumik immikkut suliniuteqarnissaq pilersaarusiorlugu aallartippaa. Aammattaaq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup aamma kommunini tarnip pissusaatigut/perorsaanikkut siunnersuisarfiit (PPR/MISI) akornanni suleqatigiinneq nukittorsarniarneqarpoq. Aningaasaqarneq Suliniut konto pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik aamma kommunini aningaasaqarnikkut sinaakkusiussat iluanni aningaasalersorneqarpoq. Nalinginnaasumik atuartitsinermiit immikkoortinneqartunut immikkut atuartitsinermut aningaasartuutit ikinnerulernerisa malitsigisaanik aningaasat atugassaalersut ilaatigut assersuutigalugu marlunnik ilinniartitsisoqarnikkut assigisaatigullu perorsaanikkut suliniuteqarnikkut atuaqatigiinni nalinginnaasuni ilaalersitsinerup siuarsarnissaanut atorneqassapput. Status Uddannelsesstyrelsen har ansat yderligere en konsulent, der skal være med til at styrke specialundervisningen og indsatsen for elever med særlige behov. Uddannelsesstyrelsen har udarbejdet en vejledning til bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen og arbejder med en implementeringsplan omkring denne. Uddannelsesstyrelsen er endvidere ved at afprøve screeningsværktøjer for klasse-elever, med henblik på at opfange elever, der muligvis lider af ordblindhed. Uddannelsesstyrelsen forventer, at gruppeprøverne er færdigudviklede i 2019 og de individuelle prøver i Uddannelsesstyrelsen er i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq i gang med at planlægge en særlig indsats vedr. undervisning af elever med autisme. Endvidere arbejdes der på at styrke samarbejdet med mellem Uddannelsesstyrelsen og de kommunale psykologiske/pædagogiske rådgivningscentre (PPR/MISI). Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen og inden for de eksisterende økonomiske rammer i kommunalt regi. De midler, der frigives som følge af færre omkostninger til specialundervisning, der er adskilt fra normalklasseundervisning, kan blandt andet benyttes til at fremme inklusionen i normalklasser i form af eksempelvis tolærerordninger og lignede pædagogiske tiltag Atuakkanik naqiterisitsisarfik pillugu periusissiaq Siunertat Atuarfik Ilinniusiorfimmit ilinniusianik saqqummersinneqartunik annertuumik isumalluuteqarpoq, kalaallisut oqaaseqartunut atuartitsinermi atortussat iluanni annerusumik pingaarnertut ingerlataqartuusoq. Tamanna atuartitsissutini suliassaqarfinnilu tamani qaffasissumik pitsaassuseqartunik atortussanik tunisassiornermut naleqqiullugu pisussaaffiliivoq - pitsaassutsimik qulakkeerinnittoqassaaq aamma atuarfimmi atuartitsissutini suliassaqarfinnilu tamani kalaallisoortunik atuartitsinermi atortunik ullutsinnut naleqquttunik nassaartoqarnissaa sulissutigineqassalluni. Killiffik Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik ilinniusiornermut periusissiorpoq, atuartitsinermi atortussanik ullutsinnut naleqquttunik saqqummersitsinissamik qulakkeerisussaq, digitalimik periarfissat nutaat aamma ilikkartitsiniarnermik aaqqissuussisumik atuartitsinermi atortut ingerlanerillu pillugit ilisimasanik Forlagsstrategi Formål Folkeskolen er meget afhængige af de udgivelser, der produceres af forlaget Ilinniusiorfik, der er den primære aktør inden for grønlandsksprogede undervisningsmaterialer. Det forpligter i forhold til at producere materialer af høj kvalitet inden for alle fag og fagområder der skal ske kvalitetssikring og der skal arbejdes hen imod, at der findes tidssvarende grønlandsksprogede undervisningsmaterialer inden for alle folkeskolens fag og fagområder. Status Uddannelsesstyrelsen har udarbejdet en forlagsstrategi, der skal sikre udgivelse af tidssvarende undervisningsmaterialer, som både tager højde for de nye digitale muligheder og viden om didaktisk tilrettelagte undervisnings

30 30 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II eqqarsaatiginnittut. Siunissami atuartitsissutit kalaallisut atuartunillu suliaqartitsisut saqqummiinerit salliutinneqassapput, soorlu aamma siunissami atortut digitalikkut naqitanngorlugillu saqqummersinneqassasut ip aallartinnerani illiniusiorfiup saqqummersitaasa annertunersaat toqqaannartumik atassuteqarluni aamma atassuteqarnani digitalikkut pissarsiarineqarsinnaassapput. Ilinniutinik atuakkiortunik anner tuumik amigaateqartoqarmat siunissami nunani allaneersut atuakkiorfiit ullumikkornit annertunerusumik suleqatigineqassapput atortussallu tulluartut Kalaallit Nunaanni atuarfimmut nutserneqassallutik ip ingerlanerani atuartitsissutit ataasiakkaat iluanni atortussatigut inissisimaffik suleqatigiissitanit arlalinnit naliliiffigineqarput siunissamilu saqqummersitassanut kaammattuuteqarsimallutik. Kaammattuutit taakku aallaavigalugit Ilinniusiorfik ilinniusiornissamut pilersaarutinik nutaanik suliaqarpoq, saqqummersitat ataasiakkaat ingerlaavartumik ilaatigut atuartitsissutini immikkut ilisimasallit, atuartitsisut ilinniusiorfinni allanit aaqqissuisut siunersiorfigineqartarlutik. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup Ilinniusiorfik aaqqissuisunik suli allanik marlunnik nukittorsaqqissimavaa Ilinniusiorfimmilu ineriartortitsinissaq pisariillisaanissarlu pillugit Danmarkimi ilinniusiorfimmik kiisalu aaqqissuisoqarfimmi sulisunut piginnaanngorsaanissaq pillugu suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarsimalluni. Aningaasaqarneq Suliniut konto pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfikkut aningaasalersorneqarpoq. materialer og forløb. Fremover prioriteres faget grønlandsk og elevaktiverende udgivelser, ligesom fremtidige materialer udgives i både digital og analog form. Primo 2019 vil hovedparten af forlagets udgivelser være tilgængelige digitalt til brug både on- og offline. Da der er stor mangel på lærebogsforfattere, vil man fremover i højere grad end i dag også indgå samarbejde med udenlandske forlag og versionere relevant materiale til den grønlandske folkeskole. I løbet af 2018 har en række faggrupper evalueret materialesituationen inden for de enkelte fag og er kommet med anbefalinger til fremtidige udgivelser. Ud fra disse anbefalinger arbejder forlaget på nye produktionsplaner, hvor der for de enkelte udgivelser løbende sparres med bl.a. fageksperter, undervisere og fagredaktører fra andre undervisningsmiddelforlag. Uddannelsesstyrelsen har styrket forlaget med yderligere to redaktører og indgået samarbejdsaftale med et dansk undervisningsmiddelforlag omkring udvikling og effektivisering i forlaget samt kompetenceudvikling for redaktionens medarbejdere. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen Atuartut nunaqarfimmeersut najugaqarfii Siunertat Atuartut nunaqarfimmeersut najugaqarfianni pissutsit pitsaanerulersinnissaat Naalakkersuisunit kissaatigineqarpoq. Taamaattumik atuarfik pillugu inatsisip allanngortinnissaa Inatsisartunit 2017-imi akuerineqarpoq, taamaalilluni Naalakkersuisut siunissami atuartut nunaqarfimmiut najugaqarfiini ilinniartullu najugaqarfiini atuartut najugaqarnerat pillugu malittari sassanik erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaallutik, tassu nga ilanngullugit atuartut nunaqarfimmeersut najugaqarfiinut ilinniartullu najugaqarfiinut illutaatigut perorsaanikkullu imarisaanut minnerpaamik piumasaqaatit. Killiffik Suliassaqarfimmi suliniutit aallartinneqarnissaat siunertaralugu 2018-imi ineriartortitsinermi suliniutissanut allatigullu suliassanut siunnersuuteqartumik atuartut nunaqarfimmeersut najugaqarfiini killiffik pillugu nalunaarusiortoqarpoq. Nalunaarusiaq kaammattuutillu 2019-ip aallartinnerani aalajangersimasumik siunnersuuteqarnissaq aamma kommunit naalakkersuisoqarfiillu allat suleqatigalugit suliassat piareersarnissaat siunertaralugu ingerlataqartunik attuumassuteqartunik oqallittoqassaaq Elevhjem Formål Naalakkersuisut ønsker at forbedre forholdene på elevhjemmene. Derfor vedtog Inatsisartut i 2017 en ændring af folkeskoleloven, således at Naalakkersuisut fremover kan fastsætte nærmere regler om elevernes ophold på elevhjem og kollegier, herunder mindstekrav til elevhjems og kollegiers fysiske rammer og pædagogiske indhold. Status Med henblik på igangsættelse af tiltag på området, er der i 2018 blevet udarbejdet en statusrapport for elevhjemmene med forslag til udviklingsprojekter og andre tiltag. Rapporten og anbefalingerne vil primo 2019 blive diskuteret med relevante aktører med henblik på udarbejdelse af konkrete planer og tiltag i samarbejde med kommunerne og andre departementer.

31 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 31 Aningaasaqarneq Suliniutini aallarniutaasumik sulineq konto pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfikkut aamma kommunini maannakkut aningaasaqarnikkut sinaakkusiussat iluanni 2019-imi aningaasalersorneqassaaq. Økonomi Det indledende arbejde med initiativet finansieres i 2019 gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen og inden for de eksisterende økonomiske rammer i kommunalt regi.

32 32 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

33 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 33 4 Inuusuttut ilinniagaqanngitsut imaluunniit suliffeqanngitsut 4 Unge uden uddannelse eller arbejde 4.1 Aallarniut Inuusuttut piginnaasaqalerfiusumik ilinniagaqaliaartarnissaat pingaaruteqarpoq. Aallartinniarsarineranni piffissaq sivitsoriartortillugu ilinniagaqanngisaannaratarsinnaanerat annertusiartortarpoq. Inuusuttut 16-it 18-illu akornanni ukiullit inuussuttuaqqanut siunnerfiusunut akuulinnginnissaat, tassa inuusuttunut ilinniarfinni aallartinngitsunut imaluunniit efterskolinngitsunut inissinnginnissaasa qulakkeerneqarnissaa pingaarpoq. Inuusuttut taakku ikilisinneqarnissaat siunertaralugu siunnerfeqartunik suliniutit aallartissinnaajumallugit atuarfiup kingorna inuusuttut ilinniarnissamut aqqutissaannik pitsaanerusumik nassuiaanissaq pingaarpoq. Inuusuttuaqqat siunnerfiusut taakku ilarpassuimi Majoriami atuagarsornikkut pigin naanngor sarlutik aallartittarput, ilinnialernissamut piareersimasunngorniarlutik. Majoriap inuusuttunut taakkununnga ullumikkut neqeroorutai arlalissuupput ilaatigut ilitsersuineq, atuagarsornerunngitsumik ingerlataqarneq, suliffimmi sungiusarneq, atuagarsornikkut piginnaanngorsarneq, sannavimmiinnissamut neqeroorutit aamma atuagarsornikkut sanngiitsunut atuartunut sammisunik neqeroorutit. Nunaqarfinni immikkut piginnaanngorsaanermik suliniut ingerlanneqarpoq taaneqartoq NUIKI - Nunaqarfinni Ilinniartitaanermik Kivitsineq. Majoriap aamma atuarfimmiit ilinniartitaanermut ikaarsaarnissaq qulakkiissavaa, kiisalu suliffeqarfiit isumaginnittoqarfiullu akornanni ataqatigiissaarineq. Majoriami matumik-ataasiinnarmik aaqqiineq, aamma neqe rooruterpassuit Majoriami ataatsimut aaqqissuunneri, kiisalu isumaginnittoqarfimmut ilinniarfeqarfinnullu suleqatigiinnerup ataqatigiissarnera pissutigalugit ataasiakkaat neqeroorutit aqqutigalugit kivinneqarlutik inuunerminni ingerlariaqqinnissaminnut periarfissinneqarsinnaanngortarput. Tamatuminnga pisariaqartitsisunut Majoriaq aqqutigalugu ilitsersuunneqarnissamik piginnaanngorsarnissamilu neqeroorutinik qulakkeerisussamik atuarfimmit naggataartunut atuartunut iliuuseqarnissamut pilersaarusiornerit Naalakkersuisunit aallartinneqarsimapput. Suliniutit taakku inuusuttut ilinnialernissamut ingerlateqqinneqarnissaannut iluaqutaassapput. Ilinniar titsinermut Periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat grafitut titartarlugit allattorsimapput, tassanilu 2012 tunngavittut ilanngunneqarluni. 4.1 Indledning Det er vigtigt, at de unge går tidligt i gang med en kompetencegivende uddannelse. Jo længere tid der går, inden de kommer i gang, desto større risiko er der for, at de aldrig starter. Det er vigtigt at sikre, at unge mellem 16 og 18 år ikke havner i ungemålgruppen, som er defineret som de unge i aldersgruppen, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller går på en efterskole. For at kunne igangsætte målrettede indsatser med henblik på at nedbringe ungemålgruppen er det centralt at få de unges uddannelsesveje efter folkeskolen belyst bedre. En stor en del af ungemålgruppen går nemlig i gang med et bogligt opkvalificeringsforløb på Majoriaq, der skal gøre dem uddannelsesparate. Majoriaqs tilbud til de unge består i dag af en bred vifte af bl.a. vejledning, ikke-boglige forløb, jobtræning, boglig opkvalificering, værkstedstilbud og tilbud rettet mod bogligt svage elever. I bygderne kører et særligt opkvalificeringsprojekt kaldet NUIKI - Nunaqarfinni Ilinniartitaanermik Kivitsineq. Majoriaq skal desuden sikre overgangen fra folkeskole til uddannelse, samt koordinationen mellem arbejdsmarkedsog socialområdet. Én dør-løsningen i Majoriaq, og de mange tilbud samlet under ét organisatorisk tag i Majoriaq, samt det koordinerede samarbejde til social- og uddannelsesområderne, øger muligheden for, at den enkelte kan få netop det tilbud, som kan løfte vedkommende videre i livet. Naalakkersuisut har iværksat udarbejdelse af handlingsplaner for folkeskolens afgangslever, som skal sikre vejlednings- og opkvalificeringstilbud via Majoriaq til dem, der har behov for det. Disse tiltag skal medvirke til at få guidet de unge videre i et uddannelsesforløb. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår.

34 34 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II inik ukiullit ilinniarfiit avataaniittut amerlassusii Andelen af årige uden for uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 62% 64% % 60% 57% % % 2020-imi siunertat/mål 25% 2024-imi siunertat/mål 4.2 Suliniutit Ilinniartitsinermut Periusissiami anguniakkat anguniarlugit suliniutit uku immikkut aallunneqassapput: Tunngaviusumik atuarfimmiit inuusuttunut ilinniarfinnut eqaannerusumik ikaarsaarneq Atuagarsornikkut piginnaanngorsarneq Ornigulluni siunnersuineq Nunaqarfinni ilitsersuineq Kommunini sannavinni ingerlataqarnerup nukittorsarnera Nunaqarfinni ilinniartitaanikkut kivitsineq 4.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Smidigere overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Boglig opkvalificering Opsøgende vejledning Vejledning i bygder Styrkelse af kommunernes værkstedsforløb Uddannelsesløft i bygder Tunngaviusumik atuarfimmiit inuusuttunut ilinniarfiinut eqaannerusumik ikaarsaarneq Siunertat Piffissami 2013-imit 2016-imut tunngaviusumik atuarfinniit inuusuttunut ilinniarfinni ukioqatigiiaat taamaallaat 10-15%-ii ingerlaqqittarput. Aamma Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit efterskolimeereernerup kingorna it aallartikkaluartut ataatsimut isigalugu tunngaviusumik atuarfiup kingorna ukiup ataatsip qaangiunnerani atuartut taamaallaat 405-iisa missaat inuusuttunut ilinniarfimmi aallartissimapput. Tamanna isumaqarpoq, tassani piffissami ukiumi naammassisut 605-ii ilinniakkamik ingerlataqanngitsut. Tunngaviusumik atuarfiup naanerata kingorna pinngitsoornatik ilinniartitaanermi arlallit ingerlaqqinneq ajorput kisitsit taanna 2024-p tungaanut 255-inut appartikkusunneqarpoq. Pissutaasut arlaliusinnaapput annertusinnaallutillu, piffissamili kingusinnerusukkut taakku ilai inuusuttunut ilinniarfinni qinnuteqartaraluartut - Majoriami ilitsersuunneqarnermikkut taman na isumaqarpoq tunngaviusumik atuarfimmi pinngit soo rani ukiuni qulini atuartuunissap ingerlanerani siunnersuisarneq, qulaajaasarneq inerikkiartornerlu pisarsimasoq kingornatigut inuusuttunut ilinniarfinni piumasarineqartunut piumasaqaatinut naatsorsuutigisanullu naapertuunneq ajortoq Smidigere overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Formål I perioden fra 2013 til 2016 var det kun 10 15% af en årgang, der i umiddelbar forlængelse af grundskolen påbegyndte en ungdomsuddannelse. Selvom påbegyndte et efterskoleophold i Grønland eller Danmark, var det samlet kun ca. 405 af eleverne, der et år efter grundskolen var i gang med en ungdomsuddannelse. Dette betyder, at ca. 605 af en årgang på det tidspunkt ikke var under uddannelse. En del af dem kommer ikke nødvendigvis uddannelsesmæssigt videre efter endt grundskole et tal der frem mod 2024 ønskes nedbragt til 255. Årsagerne kan være mange og komplekse, men til trods for at en del af dem søger ind på en ungdomsuddannelse på et senere tidspunkt eventuelt via vejledning i Majoriaq betyder dette, at den rådgivning, afklaring og modning, som er fundet sted i løbet af den 10-årige obligatoriske skolegang i grundskolen ikke matcher

35 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 35 Naalakkersuisut tunngaviusumik atuarfik naammassereerlugu ilinniarfinnut amerlanerit ingerlaqqittarnissaat Naalakkersuisut aqqutissiuunniarpaat. Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu inuusuttut ilinniarfiinut iserfissanik arlalinnik pilersitsissaaq peqatigisaanillu meeqqat atuarfiini 1. klassiniit 12. klassinut atuarnermi ingerlalluartumik ikaarsaartarnermik pilersitsisoqarluni. Siunertaavoq ullumikkut efterskolereernerup kingorna ingerlaqqinngitsoortut inuusuttut taakku tamarmik kivinneqassasut. Anguniakkamut tassunga tunngaviuvoq ilinniartitaanermut tunngasuni isumaginninnermilu tunngasuni siunnerfeqartumik suliniuteqartoqarnissaa, kiisalu nalinginnaasumik suliassaqarfinni assigiinngitsuni sulissuteqarnissaq, ilinniarfeqarfiit ilaatigullu isumaginnittoqarfiup akornanni sunniiveqatigiittoqarneranik qulak keerisoq. Suliniutit ilinniartitaanerup aaqqissussaaneranik eqaatsumik ataqatigiittumillu pilersitsisussat naatsorsuutigineqarput aatsaat 2022-mi atulersinneqarumaartut. Taassuma tungaanut taa maattumik pingaarpoq atuarfiup aamma Majoriap akornanni suliniutit aallartinneqarsimasut malinneqarnissaat nukittorsarneqarnissaallu, taamaalilluni ilitsersuunneqarnissaq imaluunniit piginnaanngorsarnissaq pillugu neqeroorfigineqarnani inuusuttoq kinaluunniit atuarfimmit anisassanngitsoq. Killiffik Suliniutip Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu -p ilaatut (tak ) suleqatigiissitaq pilersinneqarpoq, taasumalu siunnersuutigissavai suliniutissat tun nga viusumik atuarfimmi sammineqartussat. Suliniutit inassuteqaatillu Naalakkersuisunut 2019-ip naanerani tunniunneqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Aningaasaqarneq Suliniummi 2019-imi sulinissamut konto pingaarneq Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarummi kr.-t immikkoortinneqarsimapput. Suleqatigiissitap kaammattuutai pigineqalerpata suliassaqarfimmi aningaa saqarnikkut isigineqartussat tamarmik nassuiarneqassapput Atuagarsornikkut piginnaanngorsarneq Siunertat Majoriami suliassani pingaarneq tassaavoq atorfeqarnerup sulif feqarnerullu iluanni ilitsersuussinerit katersorneqarnissaat aamma atuagarsornikkut kiisalu atuagarsornerunngitsumik inger lataqarnerup iluani ilinniartitaanernut suliffitsigullu piukkunnarsarnernut ilitsersuussineq. Sulinerup taassuma ilaa annertooq suli tassaavoq tunngaviusumik atuartitsissutini neqerooruteqartarneq atuartitsinissamillu neqerooruteqartarneq: Kalaallisut, danskisut, matematik aamma tuluit oqaasii atuarfimmi inaarutaasumik misilitsinnissamut pikkorissarnikkut. Pikkorissarnerit nuna tamakkerlugu misilitsinnernik marluusunik naggaserneqassapput. de krav og forventninger, som efterfølgende stilles i ungdomsuddannelsesregi. Naalakkersuisut vil bane vej for, at flere går videre i uddannelsessystemet efter endt grundskole. Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem skal skabe flere indgange til ungdomsuddannelserne og samtidig skabe glidende overgange mellem skoleår. Det er sigtet at løfte hele gruppen af unge, herunder også de, der i dag ikke kommer videre efter folkeskolen. Denne målsætning forudsætter en målrettet indsats på både uddannelsesområdet og det socialfaglige område, samt en generel tværfaglig indsats, som sikrer et samspil mellem uddannelsessystemet og, blandt andet, det sociale område. Initiativerne, der skal skabe et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem forventes først at blive implementeret fra Indtil da er det derfor vigtigt, at de igangsatte initiativer mellem folkeskolen og Majoriaq følges og styrkes, således at ingen unge går ud af folkeskolen uden at modtage tilbud om vejledning eller opkvalificering. Status Som en del af arbejdet med projektet Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem (se afsnit 8.2.1) er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde projektforslag omhandlende grundskoleområdet. Initiativer og anbefalinger på dette område forventes afleveret til Naalakkersuisut ultimo Økonomi Der er afsat kr. fra Hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til arbejdet med projektet i Når arbejdsgruppens anbefalinger foreligger, vil alle økonomiske aspekter på området blive belyst Boglig opkvalificering Formål Majoriaq-centrenes hovedopgave er at samle vejledningen inden for job- og arbejdsmarkedet og vejlede til uddannelser og jobopkvalificeringer inden for såvel boglige som ikke-boglige forløb. En væsentlig del af dette arbejde består fortsat i at udbyde og tilbyde undervisning i grundfagene: Grønlandsk, dansk, matematik og engelsk gennem FA-kurser (Folkeskolens Afgangsprøve). Kurserne afsluttes med to landsdækkende prøver.

36 36 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Majoriami atuagarsornikkut piukkunnarsarneq innuttaasunut atuarfimmi 10. klassimi inaarutaasumik soraarummeernermit karakteeriminnik pitsanngorsaarusuttunut saaffiginnippoq. Tamanna karakterimik amigaatilinnut, Fx-imik appasin neru sumi luun niit karakteerilinnut aamma karakteerimik qaffassaanissamik imaluunniit ilinniartitaanermut kissaatigisamut isernissamut atorfissaqartitsisunut atuuppoq. Killiffik 2017-ip aasaaneraniit AEU-mi ingerlaneq (Akuerisaasumik Inuussutissarsiornermut sammiveqartumik ilinniarneq) Majoriamit neqeroorutaajunnaarpoq. AEU-p atorunnaarsinnissaanut tunngavilersuut tassaavoq AEU-p aamma Inaarutaasumik Misilitsinnerit akornanni annikitsuararsuarmik qaffasissutsikkut nikingasoqarnera. Tamatuma saniatigut AEU-mut aamma Inaaru taasumik Misilitsinnermut agguineq innuttaasut ilinniaqqinnissaannik kinguar saasimavoq, tassa taakku imminnut uiguleriisillugit atorneqarmata. Atuartut tamarmik atuarfimmi naggataarutaasumik danskisut, tuluttut, matematikkimi, kalaallisut allattariarsormi misilitsittarput aamma oqaluttariarsorluni-suliaqarluni fysikkimi aalajangersimasumillu qulequtsiilluni suliassami.i. Taakku saniatigut ataasiakkaat nalilersorneri aallaavigalugit aamma innuttaasut ilin niartitaanikkut sunik siunniussaqarnerinut naleqqiullugu atuar tut oqaluttariarsornikkut misilitsinnissamut neqeroorfigineqartarlutik imi atuagarsornikkut piginnaanngorsarnissamut neqeroorutinut tunngatillugu Majoriamiit nalunaarusiat takutippaat atuartut Inaarutaasumik Misilitsinnermi ingerlataqarnermik naammassisaqarsimasut 435-ii toqqaannartumik ilinniarnertuunngorniarfimmut inuussutissarsiutinulluunniit ilinniarfinnut ingerlaqqittartut. Aningaasaqarneq Suliniut Namminersorlutik Oqartussat aamma kommunit akornanni naligiimmik aningaasartuutaavoq, Majoriap ingerlanneqarnera pillugu ukiumut angusaqarnissamut isumaqatigiissutitigut isumaqatigiissutigineqartarluni. Den boglige opkvalificering hos Majoriaq henvender sig til de borgere, som har brug for at forbedre deres karakterer fra folkeskolens afgangsprøve: 10. klasse. Det gælder både dem, som mangler karakterer, som har karakterer på Fx eller lavere, og dem som har brug for højere karakterer eller for at komme ind på den ønskede uddannelse. Status Fra sommeren 2017 er AEU-forløb (Anerkendt Erhvervsintroducerende Uddannelse) ikke længere et tilbud på Majoriaq. Begrundelsen for at nedlægge AEU var, at der var meget lidt niveau forskel på AEU og FA prøverne. Derudover forsinkede opdelingen af AEU og FA borgernes videre uddannelsesforløb, da de kunne blive brugt i forlængelse af hinanden. Alle elever bliver ført til skriftlige prøver i Folkeskolens Afgangsprøver i dansk, engelsk, matematik, grønlandsk og evt. mundtlig-praktisk prøve i fysik og projektopgave. Derudover bliver eleverne tilbudt at komme op til mundtlige prøver ud fra en individuel vurdering og vejledning i forhold til, hvilke uddannelsesmål borgerne har. Afrapporteringerne fra Majoriaq vedrørende de boglige opkvalificeringstilbud i 2017 viste, at 435 af eleverne, der gennemførte et FA-forløb, fortsatte direkte på gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse. Økonomi Indsatsen er en delt udgift mellem Selvstyret og kommunerne, som aftales i årlige resultatkontrakter om drift af Majoriaq Ornigulluni siunnersuineq Siunertat Atuarfiup kingorna inuusuttut amerlanerusut ilinniartitaanermik aallartinnissaat qulakkeerniarlugu atuarfimmik naammassinnittussanut atuartunut tamanut iliuusissanik pilersaarusiortoqartarpoq imi atulersinneqartumik tassunga immikkut sakkumik inerisaasoqarnikuuvoq. Iliuusissanik pilersaarutit najukkami Majoriamut nassiunneqassapput, tamatumalu kingorna inuusuttunut ileqquusumik inuusuttunut ilinniarfinnut ingerlaqqinngitsunut sammisumik ornigulluni ilitsersuussinissamut pisussaaffeqarlutik Opsøgende vejledning Formål For at sikre, at flere unge kommer i gang med en uddannelse efter folkeskolen, er det nu obligatorisk, at der udarbejdes uddannelseshandleplaner for alle elever i folkeskolens afgangsklasser. Der er udviklet et særligt redskab til dette, som er taget i brug i Uddannelseshandleplanen skal sendes til den lokale Majoriaq, som efterfølgende har pligt til at stå for en opsøgende vejledning møntet på de elever, som ikke går videre på de ordinære ungdomsuddannelser.

37 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 37 Killiffik Majoriaq inuusuttunik atuarfimmik qimatsisunut toqqaannartumillu ilinniarfinnut ingerlaqqinngitsunut atassuteqassaaq, inummut ilitsersuussinissaq aamma iliuusissanik pilersaarusiornissaq siunertaralugu, ilaatigut atuagarsornikkut piginnaanngorsarnikkut ilinnialernissamut piareersimalersinnissaannik siunnerfeqartumik. Ornigulluni ilitsersuineq nalinginnaasumik atuarfimmi atuartunut angajullernut pulaarnikkut ingerlanneqartarpoq, aamma inuusuttunut, ukiup siuliani atuarfimmit anisimasunut sulilu iliuusissanik pilersaarusiorfigineqanngitsunut atassuteqarnikkut. Aningaasaqarneq Suliniut tassaavoq kommuninit aningaasartuutaasoq Majoriap ingerlanneqarnera pillugu ukiumut angusaqarnissamut isumaqatigiissutitigut isumaqatigiissutigineqartartoq. Status Majoriaq kontakter de unge, der forlader folkeskolen og ikke går direkte videre i uddannelse, med henblik på personlig vejledning og udarbejdelse af en handlingsplan, der sigter at gøre dem uddannelsesparate ved bl.a. faglig opkvalificering. Den opsøgende vejledning foregår som regel ved besøg på folkeskolernes ældste klassetrin, og ved personlig kontakt til de unge på den ungdomsårgang, der er gået ud af folkeskolen året før, og som endnu ikke har handlingsplaner. Økonomi Indsatsen er en kommunal udgift som aftales i årlige resultatkontrakter om drift af Majoriaq Nunaqarfinni ilitsersuineq Siunertat Majoriaq nunaqarfinni 30-it inorlugit ukiulinnik ikinnerpaamik qulinik inuusuttulimmik ilitsersuussinissamut pisussaaffeqarpoq, nunaqarfinnilu ikaarsaarnermi ilitsersuussinermik isumaginnissalluni, annerusumik ilinniartitaanermut suliffeqarnermullu periarfissat pillugit paasissutissiinissaq siunertaralugu. Majoriat ilaasa aamma utoqqaanerusut suliffissaaleqisut ilitsersuunnissaannut periarfissaq atorluartarpaat. Ilitsersuussineq ataasiakkaarluni oqaloqateqarnertut ingerlanneqartarpoq, aamma tamanut ammasumik aaqqissuussinertigut, kommunimi neqeroorutit ingerlateqqinneqartarlutik aamma innuttaasut pisinnaatitaaffii pillugit oqaluttuartoqartarluni. Killiffik Suliniut inik ukiulinnut immikkut ittumik suliniuteqarnermut atatillugu 2013-imi aallartinneqarpoq. Nunaqarfinni ilitsersuussinissat pilersaarusiornerini sila apeqqutaasarpoq. Majoriat ilai aasaanerani ukialerneranilu nunaqarfinni ilitsersuussisarput, tassa silami sikunillu pissutsit angalanissat ajornakusoortissinnaasarmatigit. Ilitsersuineq aamma Internettikkut ingerlanneqarsinnaavoq. Aningaasaqarneq Missingersuutit Majoriamik ingerlatsineq pillugu ukiumoortumik angusaqarnissamut isumaqatigiissutitigut isumaqatigiissutigineqartarput Kommunini sannavinni ingerlataqarnerup nukittorsarnera Siunertat Ilaatigut sannavinni ingerlatanik, sulinermik sungiusarnermik imaluunniit Danmarkimi højskolimiinnermik piginnaanngorsaanernik assigiinngitsunik Majoriaq neqerooruteqarpoq. Ulluin Vejledning i bygder Formål Majoriaq har vejledningspligt i tilhørende bygder med minimum 10 unge under 30 år, og skal foretage overgangsvejledning i bygderne, primært med henblik på at informere om mulighederne for uddannelse og beskæftigelse. Nogle Majoriaq benytter lejligheden til også at vejlede ældre arbejdsledige. Vejledning foregår ved individuelle samtaler og ved åbne arrangementer, hvor kommunale tilbud formidles og der fortælles om borgernes rettigheder. Status Initiativet blev igangsat i 2013 i forbindelse med den ekstraordinære indsats for årige. Vejret spiller en rolle for planlægningen af vejledningen i bygderne. Nogle Majoriaq fore tager vejledning i bygderne i sommer- og tidlig efterårssæson, da vejr- og isforhold kan besværliggøre rejserne. Vejledning kan også foretages via internettet. Økonomi Budgettet aftales i årlige resultatkontrakter om drift af Majoriaq Styrkelse af kommunernes værkstedsforløb Formål Majoriaq tilbyder forskellige typer af opkvalificerende forløb i form af bl.a. værkstedsaktiviteter, jobtræning eller højskoleophold i Danmark. De er tilrettelagt unge, der har brug for at

38 38 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II naat ilusilersornissaannut, makittarnerup ilinniarnissaanut, su liffiup paarinissaanik ilinniarnissamut inuillu allat akornaniinnissap ilinniarnissaanik atorfissaqartitsisunut inuusuttunut aaqqissugaapput. Najukkani pisariaqartitat nukiillu aallaavigalugit suliniutinik arlalinnik assigiinngitsunik kommunit pilersitsisimapput. Kommuni Kujalleq: Narsami Nanortalimmilu Inusullivik kiisalu Qaqortumi ulluunerani aamma ulloq unnuarlu højskoli. Kommuneqarfik Sermersooq: Paamiuni, Nuummi, Tasiilami Ittoqqortoormiinilu Piorsaavinni sannaviit (sannavik mersortarfillu). Qeqqata Kommunia: Maniitsumi Pilersitsivik Sisimiunilu Nutaaliorfeeraq. Kommune Qeqertalik: Aasianni Piukkunnarsarfik aamma Qeqertarsuarmi Sapinngilanga - Pisinnaavunga, marluullutik kommunimut tamarmut neqeroorutaasut. Avannaata Kommunia: Ilulissani igaffik pillugu suliniut Uummannamilu sannavik. Suliniutit taakku tamarmik nik ukiulinnut inuusuttunut suliffissaaleqisunut suliniutaapput, suliffeqarfinnut qaninnerulernissamut piareersarnissamik atorfissaqartitsisunut. Taakku amerlanertigut tassaapput suliffissaaleqisut sulif fis saqartitsiniarnermi peqataasinnaasut ataasiakkaallu sulilernissamut piareersimanngitsut. Killiffik Inuusuttut suliffissaaleqinerat appartinniarlugu suliniut Suliffissaqartitsiniarnermi Periusissiami "Suliffeqarfik toqqissisimanartoq"-mi piviusunngortinneqarpoq. Inuusuttunut neqe roorutit Majoriami pitsaanerulersimapput. Taakku pingaartumik atuagarsorfiunngitsumik ingerlataqarnermut, atorfimmi sungiusarnermut aamma atuagarsornikkut sanngiitsunut atuartunut atuartunullu atuagarsornikkut piginnaanngorsarfiunngitsumik allatigut suliniarfigineqarnissamik atorfissaqartitsisunut sannavinni neqeroorutinut sammisuupput. Siunertaq ilaatigut tassaavoq sapinngisamik amerlasuut atuagarsornikkut piginnaanngorsar niss aannut piareersarnissaat, aamma sapinngisamik amerlasuut ilinniarnermik aallartinnissaannut imaluunniit suliffimmi paarsinissaannut kajumissuseqalersinnissaat aalajaatsuulernissaallu. få struktur på hverdagen, lære at stå op, lære at passe et arbejde og lære at begå sig blandt andre. Kommunerne har oprettet en række forskellige initiativer, der tager udgangspunkt i lokale behov og ressourcer: Kommune Kujalleq: Inusullivik i Narsaq og Nanortalik samt dag- og døgnhøjskole i Qaqortoq. Kommuneqarfik Sermersooq: Piorsaavikværksteder i Paamiut, Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit (værksted og systue). Qeqqata Kommunia: Pilersitsivik i Maniitsoq og Nutaaliorfeeraq i Sisimiut. Kommune Qeqertalik: Piukkunnarsarfik i Aasiaat og Sapinngilanga Pisinnaavunga projekt i Qeqertarsuaq, begge tilbud for hele kommunen. Avannaata Kommunia: køkkenprojekt i Ilulissat og træværksted i Uummannaq. Alle disse initiativer er for ledige unge i alderen år, der har brug for et forberedende forløb, for at komme tættere på arbejdsmarkedet. De vil typisk være i matchgruppe 2, og enkelte er i matchgruppe 3. Status Initiativet med at reducere ungdomsarbejdsløsheden er blevet realiseret under Beskæftigelsesstrategien Et trygt arbejdsmarked. Tilbuddene til de unge er styrket på Majoriaq. De rettes især mod ikke-boglige forløb, jobtræning og værkstedstilbud til bogligt svage elever og til elever, der har brug for en anden indsats end den boglige opkvalificering. Formålet er dels at få klargjort så mange som muligt til boglig opkvalificering, og at få gjort så mange som muligt motiveret og stabile nok til at begynde en uddannelse eller passe et arbejde.

39 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 39 Aningaasaqarneq Suliniut kommunit aamma Namminersorlutik Oqartussat akornanni avinneqarluni aningaasartuutaavoq Majoriap ingerlanneqarnera pillugu ukiumoortumik angusaqarnissamut isumaqatigiissutitigut isumaqatigiissutigineqartartoq. Økonomi Indsatsen er en delt udgift mellem kommuner og Selvstyret, som aftales i årlige resultatkontrakter om drift af Majoriaq Nunaqarfinni ilinniartitaanikkut kivitsineq Siunertat Nunaqarfinni arlalinni piginnaanngorsaanermik ingerlatsinermik neqerooruteqarpoq NUIKI - Nunaqarfinni Ilinniartitaanermik Kivitsineq. NUIKI tassaavoq ukiumi ataatsimi atuagarsornikkut piginnaanngorsaaneq, najukkami ingerlanneqartoq, meeqqat atuarfiat suleqatigalugu. Anguaniagaq tassaavoq sapinngisamik amerlanerpaat siunissartik pillugu tunngavissaqarluartumik toq qaanissamut, atuagarsornikkut piginnaasaqarnerup annertusi nissaanut sapinngisamik amerlanerpaat pitsaanerpaamik sakkussaqalernissaat taamaalillutik ilinniagaqalernissamut imaluunniit suliffeqarfimmut piareersimatilerlugit. Killiffik Nunaqarfinni aqqanilinni innuttaasut 217-it piffissap ip ingerlanerani NUIKI-mi ingerlatsinermi peqataasimapput, taakkunannga 755-it naammassisimallutik. Taakkunannga 109-it arnaasimapput angutillu 53-it. Suliniummi anguniagaq tassaasimavoq ingerlataqareernermiit ukiumi siullermi peqataasut ilinniagaqalersimanissaat imaluunniit sulilersimanissaat. 755-it anguniagaq taanna anguaat. Suliniut ingerlaqqissasoq Naalakkersuisut toqqarsimavaat ukiumilu atuarfiusumi matumani imi Kangersuatsiami aamma Upernavik Kujallermi ingerlatsisoqarluni. Aningaasaqarneq NUIKI piffissami imi Villum Fondenimiit pilersinneqarlunilu aningaasalersorneqarpoq. Tamatuma kingorna suliniut konto pingaarneq Majoriaq-imiit ingerlanneqalersimavoq Uddannelsesløft i bygder Formål I en række bygder tilbydes opkvalificeringsforløbet NUIKI Nunaqarfinni Ilinniartitaanermik Kivitsineq. NUIKI er et 1-årigt bogligt opkvalificeringsforløb, der foregår lokalt, med folkeskolen som samarbejdspartner. Målet er, at så mange som muligt får de bedst mulige redskaber til at træffe et velfunderet valg omkring deres fremtid, øge den boglige opkvalificering og derved gøre dem uddannelses- eller arbejdsmarkedsparate. Status 217 borgere i 11 bygder har deltaget på et NUIKI forløb i perioden , hvoraf 75% gennemførte. 109 var kvinder og 53 var mænd. Målet med projektet var, at deltagerne i det første år efter forløbet enten kom i uddannelse eller arbejde. 755 opnåede denne målsætning. Naalakkersuisut valgte at videreføre indsatsen og for indeværende skoleåre er der forløb i Kangersuatsiaq og Upernavik Kujalleq. Økonomi NUIKI var etableret og finansieret af Villum Fonden i perioden Indsatsen har sidenhen været afholdt fra hovedkonto Majoriaq.

40 40 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 5 Ilinniarnertuunngorniarfik 5 Gymnasiet 5.1 Aallarniut Naalakkersuisut anguniagaraat amerlanerusut ilinniarnertuunngorniarfimmik naammassinnissasut, ilinniartullu siusinnerusukkut aallartittassasut. Pitsaanerusumik atuartitsisoqarneratigut ilitsersuussinikkullu ilaatigut naammassisaqartut procentiat qaffasinnerusoq qulakkeerneqassaaq. Aamma ilinniarfeqarfiit ilinniartullu suleqatigalugit unitsitsiinnartarnermik akiui sut suliniutit suli ingerlanneqassapput. Ilinniarnertuunngor niarfiit atuartitsissutitigut qaffasissuunissaat ilinniartullu ilinniarfinnut ingerlaqqiffiusunut piareersarnerisa saniatigut aamma pingaarpoq assigiinngissusermut inissaqartitsinissaa, tassa siusinnerusumut naleqqiullugu ilinniartitaanermi innuttaasunit amerlanerusut peqataasarmata. Tamanna ilaatigut isumaqarpoq atuartitsissummi ataatsimut arlalinniluunniit atuartitsissutitigut unamminartoqartunut atuartunut tapersersuineq suli aallunneqassaaq, atuartunullu tarnikkut imaluunniit inoo qataanikkut ajornartorsiuteqartut tapersersorneqarlutillu ilitsersuunneqassallutik. Ilinniartitsinermut Periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat grafitut titartarlugit allattorsimapput, tassanilu 2012 tunngavittut ilanngunneqarluni. 5.1 Indledning Det er Naalakkersuisuts mål, at flere gennemfører en gymnasial uddannelse og at eleverne starter tidligere. En højere gennemførselsprocent sikres blandt andet gennem bedre undervisning og vejledning. Der skal også fortsat være frafaldsbekæmpende initiativer i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og eleverne. Sideløbende med, at den gymnasiale uddannelse skal have et højt fagligt niveau og forberede eleverne til en videregående uddannelse, er det også vigtigt, at den har rum til forskellighed, da en bredere del af befolkningen er repræsenteret i uddannelsen end tidligere. Dette betyder blandt andet, at der skal være fokus på at understøtte de elever, der har faglige udfordringer i et eller flere fag, og at der skal være støtte og vejledning til de elever, der har psykiske eller sociale problemer. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Naammassisaqartut procentiat Gennemførselsprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 56% % 50% 49% 52% 51% % 2020-imi siunertat/mål 75% 2024-imi siunertat/mål

41 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 41 Naammassinnittut amerlassusii Antal gennemførte imi siunertat/mål 2024-imi siunertat/mål Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total Note: Ilinniarnissamut piareersarluni inersimasunut pikkorissarneq ilanngullugu Note: Tallene er inkl. studieforberedende kursus for voksne Ilinniakkamik naammassinnittut amerlassusaat, ukiut marluk kingorna ilinniagaqarnermik aallartissimasut Andel af dimittender, der er i gang med en uddannelse efter to år 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 69% % % % % % % 2020-imi siunertat/mål 75% 2024-imi siunertat/mål Naammassisaqarnermi ukiut agguaqatigiissinneri Gennemsnitsalder ved gennemførsel ukiut/år ,3 21,8 22,0 21,7 22,3 22,7 20,8 20, imi siunertat/mål 2024-imi siunertat/mål Note: Ilinniarnissamut piareersarluni inersimasunut pikkorissarneq ilanngullugu Note: Tallene er ekskl. studieforberedende kursus for voksne

42 42 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 5.2 Suliniutit Ilinniartitsinermut Periusissiami GUX-imi anguniakkap naammassineqarnissaanut sulinermi, tassunga ilanngullugu pingaartumik naammassinnittunut agguaqatigiissillugu ukiunut naleqqiullugu, suliniutit uku pingaartumik isiginiarneqarput: GUX-ip nutarterneqarnera egux Ukiuni marlunni ingerlanneqartussatut GUX inersimasunut GUX-S 5.2 Initiativer I arbejdet med at opfylde uddannelsesstrategiens mål på GUX-området, herunder særligt i forhold til gennemførsel og gennemsnitsalder, sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Revision af GUX egux 2-årig GUX for voksne GUX-S GUX-ip nutarternera Siunertat Ilinniarnertuunngorniarfiup nutarterneqarnerani 2012-imeersumi ilinniartitaaneq aallartinneqarpoq inuup tamarmiusup ineriartornera isiginiarneqarluni, aamma ilinniartunut ataa siak kaanut atuartitsinermi inooqataanermilu ineriartornissa mut sapinngisamik pitsaanerpaamik tunngavissiisussaq. Ilin niarnertuunngorniarfimmi takorluukkat atulersinnerisa peqa tigisaanik angu niagaq tassaavoq amerlanerusut pilerisutsilernissaat, inissaqartinnissaat atuartitsissutinilu ineriartorfiusuni nukittuuni aalajangiussimanissaat, taamaalillutik ilinniartitaanerni ingerlaqqiffiusuni piareersimalerlutik kajumissuse qalerlutillu. Tamatuma saniatigut kissaatigineqarpoq atuarfimmit toqqaannartumik amerlanerusut GUX-imi aallartittarnissaat. Siunniussat tassaapput ilutsit, atuarfiit, atuartitsineq atuartitsissutinilu ilanngussat tamarmik, tassunga ilanngullugit ilinniartitsinissamut pilersaarutit, ilinniarnertuunngorniarfimmi atuartut aamma atuarfiit atugaannut ulluinnarnut naleqqussarneqarnissaat, nunanilu tamalaani pitsaassuseq malinneqarluni. Taman na ilaatigut isumaqarpoq ulluinnarmut ilinniartut amerlanersaasa oqaatsit allat imaluunniit takornartat oqaasii atorlugit atuartinneqarnermut naleqqussassasut, amerlanerit ungasissumut ilinniariartorlutik nuuttariaqarlutik ulluinnar mut kulturitigut naapiffiusartumut. Perorsaanerup atuartitsissutigullu suliniuteqarfinni ingerlaavartumik ineriartortitsinissaq pingaarnertigut isiginiarneqarpoq, najukkami ineriartortitsi nerit suliarineqarlutik pitsaassutsikkut qulakkeerinissamut inger laavartumillu nalilersuinissamut pingaarnertigut periusissianut atatinneqarlutik. Suliniutit taakku atuartut ataasiakkaat ilikkartarnerinut, ineriartornerinut ilinniakkamillu toqqaanissaq ilinniakkallu suuneranik paasisaqarnissamut tapersersuipput, taamaalillunilu ilitsersuilluni suliniummut ilaallutik Revision af GUX Formål Gymnasiereformen fra 2012 introducerede en uddannelse, hvor der er fokus på det hele menneskes udvikling og som giver den enkelte elev de bedst mulige forudsætninger for faglig og social udvikling. I takt med, at visionerne i den gymnasiale uddannelse implementeres, er målet, at flere tiltrækkes, rummes og fastholdes i stærke faglige udviklingsmiljøer, så de bliver parate og motiverede til de videregående uddannelser Herudover er det ønsket, at flere starter på GUX direkte efter folkeskolen. Intentionen er, at strukturerne, skolerne, undervisningen og alle fagbilag, herunder læreplaner, er tilpasset den hverdag, som gymnasieleverne og skolerne befinder sig i, og følger de internationale standarder. Det vil blandt andet sige, at de skal tilpasses en hverdag, hvor de fleste elever modtager undervisning på deres andet- eller fremmedsprog, hvor mange flytter langt for at tage uddannelsen og en hverdag, der er præget af kulturmøder. Overordnet er der fokus på, at der sker løbende udvikling af indsatsområder inden for pædagogik og faglighed, hvor der arbejdes med lokale udviklingsprojekter i sammenhæng med de overordnede strategier for kvalitetssikring og løbende evaluering. Disse initiativer understøtter den enkelte elevs læring, udvikling og afklaring om uddannelsesvalg og studieidentitet, og er dermed en del af vejledningsindsatsen.

43 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 43 Perorsaaneq/pamersaaneq Ilinniartitsinikkut ilikkartitsiniarnermilu suliniuteqarnermi atuar tut ataasiakkaat aallaavigineqassapput, ilaatigut isiginiarneqartoq oqaatsit aappaannik ilinniartitsineq, kulturi tunngavigalugu ilinniarneq isiginiarneqarlutik kiisalu atuartitsisunut nutaanut atuartitsinikkut piginnaanngorsaaneq qulakkeerneqarluni (aamma tak. imm ). Aammattaaq ilinniartitsinermi suleriaatsinik tapersersuisunik atuartitsinermi atortussanik sanaartortoqarpoq, aamma atuartitsissutini periarfissat ilinniartitsinermilu suleriaatsit pitsaaninngortinniarlugit qarasaasiatigut ilikkarnissamut ungasianiillu atuartitseriaatsit sulissutigineqarlutik. Suliassamik paasisimasaqarneq Najukkani atuartitsinikkut suliniutitigut annertuumik suliniuteqarnikkut aamma ilinniartitsinermut suliatigullu paasisimasatigut piginnaasanut naleqqiullugu pikkorissarnikkut ilinniaqqinnikkullu ilinniartunut, ilinniartitsisunut aqutsisunullu suliassamik paasisimasaqarneq nukittorsarneqarpoq. Ilinniartunik immikkut pisariaqartitsisunik tapersersuisunik piginnaasanik ineriartortitsinermik aamma suliaqartoqarpoq - tassunga ilanngullugit assersuutigalugu atuartut atuarnissamik allannissamillu ajornartorsiuteqartut imaluunniit ADHD-mik aamma autismemik nappaateqartut. Ilinniartunut arlaannik peqquteqartumik atuartitsissutitigut kinguaattoorsimasunut immikkut aaqqissuussamik ingerlata qarnernik ineriartortitseqqinnermik ilinniarnertuunngorniarfiit suliaqarput, soorlu aamma ilinniarnertuunngorniarfiit maannakkut ilinniartunut ilinniartitaanermik artorsartunut aamma ilinniartunut suli annertunerusumik unammisaqarusuttunut nammineq kajumissutsimik atuartitsinissamut neqerooruteqartut. Ilinniartoqatigiit tamarmik immikkut ilinniartitsisoqatigeeqarput, ilinniartoqatigiit ataasiakkaat ineriartornerinik atugarissaarnerinullu suliaqartut - inooqataanermi atuartitsissutinilu. Ilinniartitsisoqatigiit atuartitsissutit arlallit suleqatigiinnerinik aamma ilinniartut ilinniariaatsikkut piginnaasaannik ataqatigiissaarinermik pingaarnersiuinermillu qulakkeereqataasarput. Ilinniartut ilinniagaqarnikkut pikkorissusii salliutinniarlugit atuar titsissut ilinniarnermi periutsit pinngitsoorani atuartitsissutitut atulersinneqarlunilu ineriartortinneqarpoq, soorlu aamma atuartitsissutit allat marluk kulturilerineq science ilinniartut ineriartornissamut periarfissaat nukittorsarniarlugit atulersinneqartut. Ilinniartut assigiinngitsuuneri akuersaarniarlugit ilinniarnermi sammiviit ineriartortinneqarput, atuartitsissutit akornanni sunniiveqatigiinnerit atuartitsissutinik aalajangersimasunik pilersitsisarlutik. Taamaaliornikkut atuartut atuartitsissuteqarfimmut aalajangersimasumut immikkut kajumissuseqartut ilinniarnikkut sammivimmi ingerlaqatigiissinnaallutik siusinnerusumul lu naleqqiullugu qaffasinnerusumik atuartitsissutit amerlanerusut angusinnaallugit, atuaqatigiinni ataasiakkaani atuartut soqutigisaat tunngavigisaallu siamasissorujussuusimallutik. Pædagogik Under det pædagogiske og didaktiske indsatsområde tages der udgangspunkt i den enkelte elev, hvorfor fokus blandt andet ligger på andetsprogspædagogik, kulturbaseret læring samt at sikre undervisningskompetencerne for nye undervisere (se også afsnit 7.2.6). Ligeledes produceres der undervisningsmaterialer, der understøtter de pædagogiske arbejdsformer, og der arbejdes ligeledes på E-lærings- og fjernundervisningsmetoder for at forbedre de faglige muligheder og pædagogiske arbejdsformer. Faglighed Fagligheden styrkes både for elever, lærere og ledere via en massiv indsats på lokale undervisningsprojekter og efter- og videreuddannelse både i forhold til pædagogik og faglige kompetencer. Der arbejdes også på at opbygge kompetencer, der støtter elever med særlige behov herunder eksempelvis elever med læse- og skrivevanskeligheder eller diagnoser som ADHD og autismespektrumforstyrrelser. Skolerne arbejder med videreudviklingen af særligt tilrettelagte forløb for elever, der af den ene eller anden grund er kommet fagligt bagud, ligesom skolerne nu kan tilbyde frivillig undervisning for både elever, der har det svært i uddannelsen og for de elever, der gerne vil udfordres yderligere. Hver klasse har lærerteams, der arbejder for den enkelte klasses udvikling og trivsel socialt og fagligt. Lærerteamet er med til at sikre koordinationen og opprioriteringen af det flerfaglige samarbejde og elevernes studiemetodiske kompetencer. For at opprioritere elevernes studiemæssige færdigheder er faget studiemetodik indført og udvikles som obligatorisk fag, ligesom to andre fag kulturfag og science er indført for at styrke elevernes udviklingsmuligheder. For at imødekomme elevernes forskellighed udvikles studieretninger, hvor samspillet mellem fagene skaber bestemte faglige profiler. På den måde kan elever, der er særligt motiverede for et bestemt fagområde, følges ad i en studieretning og opnå flere fag på et højere niveau end tidligere, hvor spredningen i elevernes interesser og forudsætninger i den enkelte klasse var meget høj.

44 44 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Killiffik Ilinniarnertuunngorniarfimmik 2012-imi iluarsaaqqittoqarmalli ukiuni ilinniarfiusuni ukiukkaartumik atulersitsisimanerit annertussusianik suliniutillu atulersinneqarsimasut sunniutaat avataaniit nalilersuisoqartarlutik. Nalilersuinerit ilaatigut ersersippaat ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartut assigiinnginnerulersimasut, ilinniartullu assigiinngisitaartut amerlanerulerlutik taamaalillunilu siusinnerusumut naleqqiullugu pisariaqartitsineq mi iluarsaaqqinnermi siunertap ilaa tassaasimammat ilinniartitaanermi ilinniartunut amerlanernik inissaqartitsisoqalissasoq, peqatigisaanillu inuusuttuni ukioqatigiiaani amerlassutsit ikinnerulerlutik tiguneqartartullu amerlassussii aalajangiussimaneqarlutik qaffakkiartorlutillu, tamanna isumaqarpoq ilinniarnertuunngorniarfik innuttaasunit amerlanerusuniit pisariaqartitanut inissaqartitsissasoq. Nalilersuinerit tikkuarpaat kivitsisoqarsimasoq, kisiannili suli atuartunut tamarmiusunut naammassisaqartarnerup agguaqatigiissinneranik pitsanngorsaanissaq sulissutigineqassasoq imi nalilersuine rit taakku tunuliaqutaralugit nutarterisoqarpoq, atuarfiit, aqutsisut, ilinniartitsisut ilinniartullu tamarmik piffissami ukiuni tallimani tulliuttuni suliniuteqarfiusussanut aallussinermik peqataassasut. Katillugit 2022-p tungaanut piffissami ineriartornermi immikkut sulissutigineqartussat suliassaqarfiit 15-it suunersut paasineqarput, anguniagaq tassaalluni suli annertunerusumik atulersitsisoqarlunilu kinguneqartitsisoqassasoq. Sulinermi tassani ilinniartitaaneq qanoq ililluni suli annertunerusumik ilinniartut assigiinngisitaartuunerinik kivitsisinnaanersoq immikkut aallunneqassaaq. Tassunga ilanngullugu suliassaqarfiit aallunneqartussat pillugit naatsumik takutitsineq: 1. Ilinniartitsinikkut aqutsineq 2. Ilinniartitsinikkut ilikkarniarnikkullu ineriartorneq 3. Ilinniarfeqarfimmi pitsaassutsimik qulakkeerinneriaaseq 4. Ilinniarfeqarfiup avataani pitsaassutsimik qulakkeerinneriaaseq 5. Tunngaviusumik ilinniagaq 6. Ilinniarnermi sammiviit (immikkut inissaqartitsineq immikkullu anguniakkat) 7. Misissuinerit aamma Immikkut ingerlatsineq 8. Tunngaviusumik oqaatsit (kalaallisut, danskisut tuluttut oqaatsitigut nukittorsaanermik ingerlatanik ineriartortitsineq) 9. Piffissaq ilinniarfiusoq 10. Ilinniartut ineqarfiini atugarissaarneq 11. Suleqatigiiaat suleqatigiinnerat 12. Ilinniariaaseq 13. Tigusinermi suleriaatsit (atuisunut paasiuminarnerusoq) 14. Ilinniartitsinermi pilersaarutit tamarmik nutarterneqarneri 15. Suliatigut siunnersuisarneq Status I skoleårene siden gymnasiereformen af 2012 er der årligt gennemført en ekstern evaluering af implementeringsgraden og eventuel effekt af de indførte initiativer. Evalueringerne indikerer blandt andet, at populationen i den gymnasiale uddannelse er blevet mere divers, og at der er flere forskellige elevtyper og dermed flere behov end tidligere. Da en del af formålet med reformen i 2012 var, at uddannelsen skulle kunne omfavne flere elever samtidigt med, at antallet i en ungdomsårgang er blevet mindre og antal optagne fastholdt og let stigende, så betyder det, at den gymnasiale uddannelse har skullet rumme behovene fra en bred befolkningsgruppe. Evalueringerne peger på, at det løft er sket, men at der fortsat skal arbejdes for at forbedre gennemsnittet af gennemførslen for hele elevpopulationen. I er der gennemført en revision på baggrund af disse evalueringer, hvor alle skoler, ledere, lærere og elever har bidraget til at fokusere på den næste 5-årige periodes indsatsområder. I alt er der blevet identificeret 15 områder, som der særligt skal arbejdes med at udvikle i perioden indtil 2022, hvor målet er at få en højere grad af implementering og effekt. I dette arbejde er der særligt fokus på, hvordan uddannelsen i endnu højere grad kan løfte en stigende spredning i elevtyper. Herunder ses en kort oversigt over fokusområderne: 1. Pædagogisk ledelse 2. Pædagogisk og didaktisk udvikling 3. Intern kvalitetssikringspraksis 4. Ekstern kvalitetssikringspraksis 5. Grundforløb 6. Studieretninger (henv. særlige rummelige og særligt ambitiøse) 7. Screening og Særlige forløb 8. Basis-sprog (udvikling af sprogligt styrkende forløb i grønlandsk, dansk og engelsk) 9. Uddannelsestid 10. Kollegietrivsel 11. Team-samarbejdet 12. Studiemetodik 13. Optagelsesprocedure (mere gennemsigtighed for brugere) 14. Revision af alle læreplaner 15. Faglig konsulenttjeneste

45 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 45 Ilinniartitaanermi suli inissaqartitsinerunissaq qulakkeerniarlugu suliassaqarfiit aallunneqartut aallaavigalugit 2017-imi inerisaaffigineqartut arlallit aallartinneqarput, taamaalilluni ilin niartut amerlanerusut naammassisaqarsinnaallutik atuartitsissutini qaffasinnerusumik angusaqarlutik. Ukiumi atuarfiusumi 2015/16-imi atuartitsisunut tamanut ilinniartitsinermik ilinniartitaaneq nutaaq aallartinneqarpoq, taamaa lilluni ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsisunut ilinniartitsisunngorniarfik siusinnerusumut naleqqiullugu ilinniartitaanermi suli annertunerusumik atuartitsisut ilikkartitsiniarnermi ilinniar titsinermilu siunniussanik kivitsinissaannut sakkussinneqarlutik. Tassani Ilisimatusarfik suleqatigalugu ilinniarnertuunngorniarfinni ilikkartitsiniarnerup ilinniartitsinerullu ilisimatuussutsikkut tun ngaveqarnerani atuagarsornikkullu tunngaveqarnerata kivinneqarnissaa sulissutigineqarluni, ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitsinermi masteritut ilinniartitaanissamut periarfissat ilaatigut misissorneqarlutik. Ilinniarnertuunngorniarfinni atuartitsinerit sulianut tunngasuunerisa qaffasinneruneri naatsorsuutigineqarpoq atuartut sulianik paasisimasaqalernikkut ine riartornissamut periarfissaannut kiisalu GUX-ip inissaqartitsinerulerneranut tapersersuissasut, taamaalilluni naammassi saqartartut procentiat qaffalluni. Aningaasaqarneq Ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitaanerup taassumalu ataa ni suliniutit tamarmik ineriartortinnerisa Inatsisartut inatsi saata nr. 13, 22. november 2011-meersup akuersissutigineqarneratigut aningaasalersorneri qulakkeerneqarput. Ilinniarnertuunngorniarfinnik ineriartortitsinermut konto pingaarneq Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pi lersaarummi 2019-imi 7,5 mio. kr.-t immikkoortinneqarput. I 2017 blev der i gangsat en række udviklingsprojekter med udgangspunkt i fokusområderne for at sikre endnu mere rummelighed i uddannelsen, så flere elever kan gennemføre og opnå højere faglige præstationer. I skoleåret 2015/16 startede en ny pædagogikumuddannelse for alle nye undervisere, så læreruddannelsen for gymnasielærere i højere grad end tidligere klæder underviserne didaktisk- og pædagogisk på til at løfte intentionerne i uddannelsen. Her arbejdes på at løfte den forskningsbaserede og teoretiske forankring af gymnasial didaktik og pædagogik i samarbejde med Ilisimatusarfik, hvor muligheden for masteruddannelser i gymnasiepædagogik bl.a. undersøges. De højere niveauer af gymnasial undervisningsfaglighed forventes at støtte op om elevernes faglige udviklingsmuligheder samt rummeligheden af GUX, så gennemførselsprocenten øges. Økonomi Udviklingen af den gymnasiale uddannelse og alle initiativer herunder blev ved vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 sikret finansiering. Til udvikling af gymnasieuddannelserne er afsat 7,5 mio. kr. i 2019 på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse egux Siunertat Siusinnerusukkut ilinniagaqalernissamut piareersarluni ukiumi ataatsimi pikkorissartarnerup atorunnaarsinnerata ilaatigut malitsigisaanik, taamaalillunilu ilaatigut inersimasunut ilinniagaqalernissamut periarfissanik neqerooruteqarnissamik kissaateqarneq, ungasianiit ilinniagaqartunut neqeroorutaasinnaasutut ilinniarnertuunngorniarnermi toqqaannartumik Internettikkut atuar titsinissap neqeroorutiginissaanut periarfissanik Ilin niartitaa nermut Naalakkersuisoqarfik misissuiniarpoq. Tassani inuusuttunut assigiinngitsunik peqquteqartumik ilin niar nertuunngorniarfimmi najuussinnaanngitsunut, aamma inersimasunut amerlanertigut ilaquttanik pilersitsisimasartut ullorlu naallugu suliffeqartut aamma/ imaluunniit illoqarfinni ilin niarnertuunngorniarfiunngitsuni illoqarfinni allani najugaqartut. Toqqaannartumik Inter nettikkut atuartitsineq naatsorsuutigineqarpoq inunnut arlalinnut, inuusuttunut inersimasunullu, ilinniagaqalernissamut periarfissiisinnaasoq, toqqaannartumik Internettikkut ilinniartitaa nermik eqaatsumik neqe roo rutinik ujartuisut (assersuutigalugu suliffimmut, ilaqut ta nut il.il. naleqqiullugu) imaluunniit illoqarfimmut ilinniarnertuunngorniarfeqartumut nuukkusunngitsut/nuussinnaanngitsut. Ungasianiit atuartitsisoqarneratigut egux Formål Blandt andet som en opfølgning af nedlæggelsen af det tidligere 1-årige studieforberedende kursus, og dermed med ønske om at tilbyde uddannelsesmuligheder for bl.a. voksne, vil Departementet for Uddannelse undersøge mulighederne for at udbyde gymnasial E-undervisning som muligt tilbud til fjernstuderende. Her både til unge, som af forskellige årsager ikke kan være fysisk til stede på gymnasiet, og den voksne målgruppe, der ofte er etablerede med familie og fuldtidsjob og/eller har bolig i andre byer end gymnasiebyerne. E-undervisning skønnes at kunne give uddannelsesmuligheder for en række personer, unge som voksne, der enten søger den fleksibilitet E-uddannelse tilbyder (f.eks. i forhold til job, familie mm.) eller ikke ønsker/ikke kan flytte til en gymnasieby. Etablering af en gymnasial uddannelse

46 46 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II ilin niarnertuunngorniarfimmik (egux) pilersitsineq pingaartumik naatsorsuutigineqarpoq nuttarsinnaanermut soraarummeerlutillu inertut amerlassusiinut pitsaasumik sunniuteqassasoq, ingerlaqqilluni ilinniartitaanermut aallartitsisinnaallutik. Killiffik Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik august 2016-imi suleqatigiissitamik pilersitsivoq ungasianiit atuartitsisoqarneratigut ilinniarnertuunngorniarfimmiit atuartitsinermik neqerooruteqarnissamut periarfissanik misissuinissamik siunertaqartoq. Suleqatigiissitami siunertarineqarpoq pissutsinik attuumassuteqartunik qulaajaanissaq aamma qulaajaanermi tamatumunnga pissutissaqartitsisoqassapput pisinnaasunut aalajangersimasunut politikkikkut kiisalu allaffissornikkut isummer toqarnissaanut inassuteqarluni. Suleqatigiissitap inaarutaasumik nalunaarusiami marts 2017-imi tunniuppaa, taannalu aallaavigalugu Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik suliniut ingerlateqqillugu suliaqarluni ip aasaanerani egux aqqutigalugu atuartitsissutit ataasiakkaat ilassutaasullu siulliit aallartinneqarput, taakkulu saniatigut 2019-ip aasaanerani ukiuni marlunni egux-imik ilinniartitaaneq misilerarlugu aallartinneqarluni. Suleqatigiissitap iner niliussaasa ilaat tassaasimavoq Internetti annertooq sukkasoorlu pinngitsoorani e-gux-imut aporfiussanngitsoq, atuartitsineq immikkuullarissumik allatut aaqqissuunneqarnera isumagineqarpat. Tamanna ilaatigut Islandimi takuneqarsimavoq, qaammataasatigut atassutikkut taamatut aaqqissuussinerup atulersinnissaa iluatsinneqarsimalluni. Tamannali aaqqissugaanikkut kulturikkullu annertunerusumik allannguinermik pisariaqartitsivoq, ilinniarfeqarfimmullu naammassinnittussamut piumasaqaateqarluni. Taamaattumik misileraalluni aaqqissuussinermi GUX-Sisimiut toqqarneqarsimapput, taakku Internettikkut atuartitsinermut naleqqiullugu siuarsimanerummata. Aningaasaqarneq 2019-imi piareersarnernut konto pingaarneq Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarummi kr.-t immikkoortinneqarsimapput, tassunga ilanngullugit suliniutip ineriartortinnissaanut, atortunut, ilinniartitsisut pikkorissartinnerinut il.il. (egux) ved hjælp af fjernundervisning forventes især at have en positiv effekt på mobilitet og antallet af dimittender, der kommer i gang med en videregående uddannelse. Status Departementet for Uddannelse nedsatte i august 2016 en arbejdsgruppe, der havde til formål at undersøge muligheden for at udbyde gymnasial undervisning via E-/Fjernundervisning. Arbejdsgruppen skulle afdække relevante forhold og indstille konkrete senarier til politisk samt administrativ stillingtagen, såfremt afdækningen talte herfor. Arbejdsgruppen afleverede sin endelige rapport i marts 2017, og herud fra arbejder Departementet for Uddannelse videre med projektet. I sommeren 2018 startede de første enkeltog suppleringsfag via egux, og derudover planlægges det at starte en forsøgsordning med en 2-årig egux uddannelse til sommer Blandt arbejdsgruppens konklusioner var, at hurtigt internet ikke nødvendigvis er en forudsætning for e-gux, såfremt man sørger for at strukturere undervisningen på en særlig måde. Det har man blandt andet set i Island, hvor det er lykkedes at implementere en sådan ordning over satellitforbindelse. Det kræver dog en større organisations- og kulturændring, hvilket stiller nogle krav til den institution, som skal gennemføre det. Derfor er valget for en forsøgsordning faldet på GUX-Sisimiut, da de er længst fremme i forhold til e-undervisning. Økonomi Der er i 2019 afsat kr. på Hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til forberedelser, herunder til udvikling af projektet, materiale, efteruddannelse af lærere mv Ukiuni marlunni ingerlanneqartussatut GUX inersimasunut Siunertat Inersimasunut ilinniarnissamut piareersarluni pikkorissarnermut ukiumik ataatsimik sivisussuseqartumut taarsiullugu GUXimi ukiuni marlunni inersimasunut tulluarsakkamik ilinniartitsineq GUX 2017-imi aasakkut misiligutitut aallartinneqarpoq. Siu nertaq tassaavoq inersimasut inuusuttunut iliniartitaanermik ilinniagaqarsimanngitsut ingerlaqqilluni ilinniartitaanermut piginnaasanik pissarsinissaannut periarfissiineq. Ilinniartitaaneq ilinniarnertuunngorniarfik pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 13, 22. november 2011-meersumi tunngaveqar årig GUX for voksne Formål Som erstatning for det tidligere 1-årige studieforberedende forløb for voksne, så blev der i sommeren 2017 oprettet en forsøgsordning med en 2-årig GUX målrettet voksne. Formålet er at give voksne, der ikke fik taget en ungdomsuddannelse, en mulighed for at erhverve sig kompetencerne til videre uddannelse. Uddannelsen har hjemmel i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale

47 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 47 poq, tassani 41 ukiunik pingasunit sivikinnerusumik ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitaanermik naammassinnikkusuttunut inunnut siunnerfeqartumik immikkut aaqqissuunneqartumik ingerlassinissaq pillugu malittarisassanik aalajangersaanissamut periarfissiilluni. Ilinniartitaanermiipput GUX-imi atuartitsissutit pingaarnertut pinngitsooratik ingerlanneqartussat kiisalu atuartitsissutit arlallit, kalaallit nunaanni ilinniartitaanerni ingerlaqqiffiusuni arlalinni immikkut piumasaqaataasunik naammassinnittut, assersuutigalugu peqqissaasutut ilinniarneq. Misileraanermik aaqqissuussineq inersimasunut ukiumi ataatsimi siusinnerusukkut ingerlatsinermiit allaanerussutigaa ilaatigut GUX-imi ilinniartitaanermut minnerpaamik piumasaqaataasumik naammassinninnikkut marloriaammik atuartitsinermik, qaffasinnerusumillu ingerlatsinerummat. Ilinniartitaanermi taamaalilluni siunnerfigineqarpoq ukiuni pingasuni GUX-i assigalugu ilinniartitaanernut ingerlaqqiffiusumut nalinginnaasumik isernissamut periarfissiimmat, taamaattorli taanna suli anner tunerulluni taamaalillunilu ilinniartitaanernut amerlanerusunut toqqaannartumik isernissamut periarfissiilluni. Ilinniartitaaneq piffissami misilerarneqarnerani annerusumik inersimasunut ikinnerpaamik 23-nik ukiulinnut inuussutissarsiuteqarnermik ilinniartitaanikkulluunniit misilittagaqartunut, nunatsinni sivikitsunik akunnattumillu sivisussuseqartunut inger laqqilluni ilinniartitaanernut piukkussarnissamik atorfissaqartitsisunut. Atuartitsissutigineqartut atorlugit ilinniartitaa neq taamaattoq aamma sivisunerusunut ilinniartitaanernut ingerlaqqiffiusunut nalinginnaasumik isissutaasinnaassaaq. Killiffik Misileraanermik aaqqissuussineq august 2017-imi kingumullu 2018-imi GUX-Aasianni aallartisarneqarpoq, ilinniartitaanerillu ingerlaqqiffiusut suleqatigalugit ingerlaavartumik nalilersorneqartussaalluni. Tassunga ilanngullugu siunnerfiusut qanoq GUX- Aasianni ingerlataqarnermik naammassisaqassanersut isiginiarneqassalluni, atuartitsissutitigut aamma naammassisaqarner mut naleqqiullugu kiisalu siunnerfigineqartut ilinniartitaanerni ingerlaqqiffiusuni qanoq ingerlanersut. Ilinniartitaanerni ingerlaqqiffiusuni naammassisaqartartut amerlassusaat taamaalilluni siusinnerpaamik imi katersorneqarsinnaassapput. Maannamuugallartumik nalilersuinerit ataatsimut isigalugit takutippaat pitsaasuusoq atuarfillu taamaattumik 2019-imi atuaqatigiinnik suli allanik aallartitserusussimalluni. Aningaasaqarneq Misileraaneq piffissami mi konto pingaarneq mi GUX-Aasiaat aningaasaliissutaasa iluanni ingerlanneqassaaq, ukiunilu tulliuttuni ingerlataqarnermik kisitsi sinik GUX-Aasiaat nalunaarutaat tunuliaqutigineqassallutik, taamaalilluni aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutinik. uddannelse, hvor 41 giver mulighed for at fastsætte regler om særligt tilrettelagte forløb, der er målrettet personer, der ønsker at gennemføre den gymnasiale uddannelse på kortere tid end 3 år. Uddannelsen indeholder de generelt obligatoriske GUX-kernefag og videre en række fag, som imødekommer specifikke krav for en række videregående grønlandske uddannelser, f.eks. sygeplejestudiet. Forsøgsordningen adskiller sig fra det tidligere 1-årige forløb for voksne ved bl.a. dobbelt så meget undervisning, højere niveauer og videre ved at leve op til minimumskravet for GUX-uddannelsen. Uddannelsen sigter dermed mod at give generel adgang til videregående uddannelser på lige fod med den 3-årige GUX, som dog stadig er mere omfattende og dermed giver mulighed for direkte adgang til flere uddannelser. Uddannelsen er i forsøgsperioden primært rettet mod voksne på mindst 23 år med erhvervs- eller uddannelsesmæssig erfaring, som har brug for at opkvalificere sig til korte og mellemlange videregående uddannelser herhjemme. Med fagpakken vil uddannelsen dog også generelt kvalificere til lange videregående uddannelser. Status Forsøgsordningen er opstartet i august 2017 og igen i 2018 på GUX-Aasiaat, og vil blive evalueret løbende i samarbejde med de videregående uddannelser. Herunder med fokus på hvordan målgruppen klarer forløbet ved GUX-Aasiaat, fagligt og i forhold til gennemførsel samt hvorledes målgruppen klarer sig på videregående uddannelser. Antallet af gennemførte på videregående uddannelser vil således tidligst kunne indsamles De foreløbige evalueringer tegner samlet set positivt og skolen har derfor ønsket at opstarte endnu en klasse i Økonomi Forsøget afholdes i perioden inden for GUX-Aasiaats bevilling på Hovedkonto , og i årene herefter på baggrund af GUX-Aasiaats indberetning af aktivitetstal, og dermed bevilling på finansloven.

48 48 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II GUX-S Siunertat Ilinniagaqartut immikkut pisariaqartitsisut ilinniarnertuunngornissamut periarfissaqarnerisa annertusineqarnissaa Naalakkersuisunit kissaatigineqarpoq, taamaalilluni inuusuttut taakku ilinniartitaanermut suliffimmullu kissaatigisaminnut aamma periarfissaqarnissaat qulakkeerneqarluni. Taamaattumik Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik 2017-imi atuartunut immikkut pisariaqartitsisunut ilinniarnertuunngorniarfimmiinnissaannut misileraalluni aaqqissuussinermik aallartitsivoq. Innarluutillit inissisimanerat pillugu alaatsinaannerup annertusinera, meeqqat inuusuttullu innarluutillit meeqqat inuusuttullu allat assigalugit ilinniartitaaneq pillugu neqeroorfigineqarnissaat pillugu FN-ip piumasaqaataat, aamma innarluutillit pillugit inatsisiliornissamik Naalakkersuisut siunniussaqarnerat tassaapput GUX-imik ilinniartitaanerup iluani ineriartortitsinermut suliniutinullu pissutaasut ilai. Ilinniarnertuunngorniarfik pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 13, 22. november 2011-meersoq aallaavigalugu, 42 aamma 43 inunnut assersuutigalugu autismeqarlutik imaluunniit ADHDqarlutik assigiinngitsunik akornuteqartunut ilinniarnertuunngor niarfimmi atuartitsinermik neqerooruteqarnerusinnaanermut periarfissat qulaajarneqassapput. Ukiaq 2017-imi taamaat tumik misileraalluni aaqqissuussineq aallartinneqarpoq, ilaatigut suliassaqarfimmi piviusumik pisariaqartitsinermik qulaajaasussaq kiisalu immikkut pisariaqartitsisunut atuartunut immikkut aaqqissuussamik ingerlatsinissamik pilersitsisussaq. Siunnerfigineqartut tassaapput kikkut tamarmik qulaani nappaatit allanneqarsimasut arlannik nappaateqartutut paasisimasalinnit inissinneqarsimasut aamma ilinniarnertuunngorniarfimmi atuartitsinermik naammassisaqarsinnaasutut nalilerneqartut kiisalu nalinginnaasumik isernissamut piumasaqaatinik naammassinnittut, kisiannili immikkut ilinniartitsinermi tapersersorneqarnissamik pisariaqartitsisut taamaattumillu piumasaqaatit nalinginnaasut malillugit ilinniartitaanermi peqataasinnaanngitsut. Tarnip pissusaanik, immikkut ilinniartinneqarnissamik pisa ria qartitsisunik kiisalu ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsinermik immikkut ilisimasallit 2017-imi ukiakkut Campus Kujallermi Qaqortumiittumi sulisorineqalerput. Immikkut ilinniartitsisut GUX-imi atuarfinnik tamanik tapersersuissapput, ilin niagaqarnissamut neqeroorummik pilersaarusiornermut, ilin niartitsisunik pikkorissaanermut ingerlaavartumillu siunersiuinermut atuartullu ataasiakkaat ingerlanerannik ikiuinermut naleqqiullugu, taamaalilluni GUX-imi atuarfiit tamarmik immikkut atuartitsinissamut neqerooruteqarsinnaallutik. Tamatuma saniatigut piffissami misileraaffiusumi aamma egux pillugu suliniummut atatillugu qulaajarneqassaaq assersuutigalugu illo qarfigisamiit nuussinnaanngitsunut atuartunut immikkuullarissunik ilinniarnertuunngorniarfimmit atuartitsinermik neqerooruteqarnissaq ajornannginnerusoq GUX-S Formål Naalakkersuisut ønsker at øge mulighederne for, at uddannelsessøgende med særlige behov kan tage en gymnasial uddannelse, og på den måde sikre, at også denne gruppe af unge får muligheden for opnå deres drømmeuddannelse og job. Derfor igangsatte Departementet for Uddannelse i 2017 en forsøgsordning for elever med særlige behov på det gymnasiale område. Øget bevågenhed om de handicappedes situation, FN s krav om, at handicappede børn og unge også skal have tilbud om uddannelse på lige fod med andre børn og unge, og Naalakkersuisuts intention om udarbejdelse af en handicaplov, er nogle af de bagvedliggende årsager til udvikling og tiltag indenfor GUX uddannelsen. Med afsæt i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, 42 og 43 afdækkes mulighederne for i højere grad at kunne tilbyde gymnasial undervisning til personer med diagnoser, som for eksempel forskellige grader af autismespektrumforstyrrelser og ADHD. I efteråret 2017 opstartede derfor en forsøgsordning, der til dels vil afdække det reelle behov på området samt visitere og skabe særligt tilrettelagte forløb for elever med særlige behov. Målgruppen er alle, der af sagkyndige er diagnosticeret med en af ovenstående diagnoser og vurderes til at kunne gennemføre gymnasial undervisning samt lever op til de almindelige adgangskrav, men har behov for særlig pædagogisk støtte og dermed ikke vil kunne deltage i uddannelsen på almindelige vilkår. En specialenhed, med kompetencer inden for det psykologiske område og behov for specialundervisning samt undervisning på gymnasialt niveau, er i efteråret 2017 blevet tilknyttet Campus Kujalleq i Qaqortoq. Specialenheden skal supportere alle GUX-skoler ift. visitering, planlægning af uddannelsestilbud, opkvalificering af lærerstab og løbende supervision og support på den enkelte elevs forløb, således at alle GUX-skoler kan tilbyde særlig undervisning. Herudover afdækkes i forsøgsperioden og i forbindelse med egux-projektet, om det er muligt at tilbyde gymnasial undervisning til særlige elever, der eksempelvis ikke kan flytte fra sin hjemby.

49 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 49 Killiffik Misileraanermik aaqqissuussineq september 2017-imi aallartinneqarpoq tamatuma kingorna ukiumi atualerfiusuni tamani aallartittoqarluni 2021-milu aasaanerani naammassineqarallartussaalluni, tamatumalu kingorna aaqqissuussineq ileqqussanngortillugu ingerlanneqalissanersoq isummerfigineqassalluni. Ilinniagaqarniartut ataasiakkaat pillugit ilinniartitaanikkut periarfissanik aaqqissuussineq ilinniagaqarniartup/taassuma angajoq qaavisa, GUX-atuarfiup, paasisimasallip kommunilu atassuteqarfiusup akornanni suleqatigiinnikkut pissaaq, tassa ataqatigiissaarinissaq pingaaruteqarmat, assersuutigalugu isuma ginninnermi pisartagaqarnermiit ilinniagaqarnersiutinut ikaarsaarnermut ineqarnermilu pissutsit allanngornerinut na leq qiullugu. Misileraalluni aaqqissuussineq peqataasunit tamanit ingerlaavartumik nalilersorneqassaaq aamma atuaqatigiinnik nutaanik aallartitsisoqarnissaanik pisariaqartitsisoqarnersoq ukiukkaar tumik isummerfigineqartassalluni mi ingerlaavartumik nalilersuisimanerit katersorneqassapput, tamatumalu kingor na ileqqussanngortillugu ingerlanneqalissanersoq isummerfigineqassalluni. Aningaasaqarneq 2019-imi konto pingaarneq Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarummi ingerlatsinermut kr.-t immikkoortinneqarput. Tamatuma kingorna aningaasaqarnermut apeqqutaassaaq qinnuteqartut amerlassusaat kingornatigullu ingerlanissat, kiisalu taakku ingerlaavartumik nalilersorneqarneri. Status Forsøgsordningen blev påbegyndt i september 2017 med optag hvert skoleår herefter og bliver foreløbigt afsluttet sommeren 2021, hvorefter der skal tages stilling til, om ordningen skal formaliseres. Tilrettelæggelsen af uddannelsesmulighederne for den enkelte uddannelsessøgende sker i samarbejde mellem den uddannelsessøgende/dennes forældre/værge, GUX-skole, sagkyndige og den tilknyttede kommune, da det er vigtigt, at der koordineres, f.eks. i forhold til eventuel overgang fra sociale ydelser til uddannelsesstøtte og ændringer i boligforhold. Forsøgsordningen vil løbende evalueres af alle involverede parter, og der skal årligt tages stilling til, om der er behov for opstart af ny årgang. I 2021 opsamles de løbende evalueringer, hvorefter der tages stilling til eventuelt behov for formalisering. Økonomi I 2019 afsættes kr. på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til drift. Herefter vil økonomien afhænge af ansøgertallet og de følgende forløb, samt den løbende evaluering heraf.

50 50 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

51 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 51 6 Inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit 6 Erhvervsuddannelser 6.1 Aallarniut Inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit inuiaqatigiinnitsinnut tunngaviupput. Assassorluni ilinniartitaanerni inissianik sanasinnaanngorlugit, utoqqartatsinnik paarsisinnaanngorlugit imaluunniit isumannaatsumik umiarsualivimmut angallassisinnaanngorlugit inuusuttortagut ilinniartinneqartarput. Inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit ilungersortitaapput, pingaartumillu ilaatigut inuussutissarsiutinik ilinniartitsinermik atasunik periarfissanut ilisimasaqarnerup siaruartinnissaanut pisariaqartitsisoqarluni, kiisalu unitsitsiinnartartut ikilisinneqarnissaannut. Ilinniartitaanernut ilitsersuussinermi annerusumik suliffeqarfinni pisariaqartitsinernut naapertuutissaaq, pingaartumik sulisinnaasut ilinniagaqarsimasut amigaataallutik amerlanertigullu nunani allaneersunit sulisunik atorfinitsitsinissaq pisariaqartarluni. Ilaatigut qitiusumik ilinniarfeqarfinnut pitsaanerusumik siun nersuisinnaaneq siunertaralugu Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup aamma Suliffeqarnermut Naalakkersuisoqarfiup taamaattumik suleqatigiinnertik annertusiniarpaat, tas sunga ilanngullugu suliffeqarfinni periarfissat piumasaqarne rillu pillugit paasissutissanik paarlaasseqatigiinneq. Ilinniartitsinermut Periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat grafitut titartarlugit allattorsimapput, tassanilu 2012 tun ngavittut ilanngunneqarluni. 6.1 Indledning Erhvervsuddannelserne er et fundament for vores samfund. Praktiske uddannelser uddanner vores unge mennesker til at bygge boliger, passe vores ældre eller sejle os sikkert i havn. Men erhvervsuddannelsessystemet er udfordret, og der især er behov for, blandt andet, at udbrede kendskabet til de muligheder, der er forbundet med at tage en erhvervsuddannelse, samt at nedbringe frafald. Vejledningen i uddannelsessystemet skal i højere grad afspejle de behov, der er på arbejdsmarkedet, hvor især faglært arbejdskraft er en mangelvare og man ofte er nødsaget til at ansætte udenlandske medarbejdere. Departementet for Uddannelse og Departementet for Arbejdsmarked vil derfor øge deres samarbejde, herunder informationsudveksling om udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet, med henblik på at kunne yde bedre rådgivning til, blandt andet, brancheskolerne. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Naammassisaqartut procentiat Gennemførselsprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 45% 46% 48% 51% 47% 49% % 2020-imi siunertat/mål 65% 2024-imi siunertat/mål

52

53 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Suliniutit Ilinniartitsinermut Periusissiami anguniakkat anguniarlugit suliniutit uku immikkut aallunneqassapput: Sulinermik sungiusarfissat amerlanerusut Inuussutissarsiutinik ilinniartitsinernik siunissami aaqqissuussineq Inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit sivikitsut Maskinmesteritut ilinniartitaaneq Aalisakkerivinnut siunnerfeqartut ilinniartitaanermi neqeroorutit inerisarneri Piginnaasavinnik nalilersuineq Piginnaasanik ineriartortitsiviusumik pikkorissarnerit 6.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Flere praktikpladser Fremtidig strukturering af erhvervsuddannelserne Korte erhvervsuddannelser Maskinmesteruddannelse Udvikling af uddannelsestilbud målrettet fiskeriindustrien Realkompetencevurdering Kompetenceudviklingskurserr Ilinniartitaanerit qaffasissumik suliatigut paasisaqarfiulersinniarlugit inuiaqatigiinnilu suliaqarfinnut eqqortunut ilinniartin niarlugit pisariaqarpoq atuarfiit, inuussutissarsiortut inuusuttullu akornanni annertuumik suleqatigiittoqarnissaa. Qitiusumik ilinniarfinni siulersuisut taamaattumik suliffeqarfinni pisariaqartitsinernut, ilinniartitaanerit ineriartortinnerinut pitsaassutsillu qulakkeerneqarnissaannut naleqqiullugu naleq quttuunerisa qulakkeerneqarnissaannut peqataapput. Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfimmiit suliniutit nutaat qitiusumik ilinniarfiit ukiukkaartumik ataatsimut siunnersuisoqatigiivisa ataatsimiittarnerini saqqummiunneqartarput. Suliniutit ataasiakkaat ataasiakkaat atuarfinni ataasiakkaani qanoq atatilernissaat ataatsimut siunnersuisoqatigiit ataatsimiinneranni suliarineqartarput. Tamatuma kingorna suleqatigiissitani / suliniuteqarfinni sulinivik aallartinneqassaaq suliniutit imarisaat immerlugit kiisalu suliniutinut atasunut atatillugu iliuuseqarnissamut pilersaarutit allaaserineqarlutik. For at give uddannelserne et højt faglig niveau og uddanne til de rette brancher i samfundet, kræver det et stort samarbejde på tværs af skolerne, erhvervslivet og de unge. Bestyrelserne for brancheskolerne er derfor med til at sikre relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov, uddannelsesudvikling og kvalitetssikring. Nye initiativer fra Departementet for Uddannelse bliver fremlagt ved brancheskolernes årlige fællesrådsmøde. Hvorledes de enkelte initiativer tilsluttes af de enkelte skoler bliver behandlet på fællesrådsmødet. Herefter igang sættes det egentlige arbejde i arbejdsgrupperne / initiativgrupperne med udfyldelse af initiativernes indhold samt beskrivelse af handleplaner i forbindelse med de tilsluttede initiativer Sulinermik sungiusarfissat amerlanerusut Siunertat Ilinniagaqarniartut sulinermik sungisarfissamik pitsaanerusumik nassaarnissamut periarfissinneqarnissaat Naalakkersuisut kissaatigaat, taamaalillutik inuussutissarsiutinik ilinniartitsinermik amerlanerusut naammassisaqarsinnaallutik. Inuussutissarsiutinik ilinniarfeqarfinni ilinniartutsinnut suliffimmi misiliiffissanik naammattunik pilersitsiniarnikkut suliassaqarfinni amerlanerusuni unamminartoqarnera Naalakkersuisut arajutsisimanngilaat. Inuussutissarsiutinik ilinniarfinni, ilinniartitaaneq ilinniarfimmiinnermik sulinermillu sungiusarnerit akornanni nikerarfiusuni unamminartut annertuut ilaat tassaa voq lærlinginut sulinermik sungiusarfissatigut inissanik naammattunik pissarsinissaq. Unamminartoq taanna pingaartumik annikitsumik suliaqarfiusumi erseqqittarpoq, amerlanertigut atuartut sulisinnissaannut suliffeqarfinnut sapernartarluni. Ukiuni kingulerni ingerlatat qaffakkaluartut suliassaqarfinni pineqartunik sulinermik sungiusarfissani inissat amerlassusiisigut taamaaqataanik qaffattoqarsimanngilaq. Tunnga Flere praktikpladser Formål Naalakkersuisut ønsker at give de uddannelsessøgende bedre muligheder for at finde en praktikplads, så flere kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Naalakkersuisut er opmærksom på, at der i flere brancher er udfordringer med at kunne oprette nok praktikpladser til vores elever på erhvervsuddannelsesområdet. En af de store udfordringer på erhvervsuddannelsesområdet, hvor uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik, er tilvejebringelse af et tilstrækkeligt antal praktikpladser til lærlingene. Denne udfordring bliver især tydelig i perioder med lav aktivitet, hvor det ofte vil være sværere for virksomhederne at beskæftige elever. Til trods for, at aktiviteten det seneste år er steget, er der ikke sket en tilsvarende stigning i antallet

54 54 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II viusumik inuussutissarsiutinillu ilinniarfiit massakkut misigisarpaat qinnuteqartut malunnartumik amerlasuut piukkunnaatillit ilinniarnermillu aallartitsisussat ilinniarnermik aallar tit sisinnaa neq ajortut sulinermik sungiusarfissaqannginneq pissutaalluni. Killiffik Lærlinginik sulinermilu sungiusartunik atorfinitsitsisoqarneratigut suliffeqarfiit pisortanilu oqartussat inuiaqatigiinni akisussaanerat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummi Suliffeqarnermut Naalakkersuisoqarfik suliaqarpoq. Siunnersuummiipput ilaatigut taakku sulinermik sungiusarfittut akuerineqarsinnaappata lærlinginik sulinermillu sungiusartunik aalajangersimasunik amerlassuteqartunik minnerpaamik sulisoqarnerisigut inuiaqatigiit kalaallit pitsaasumik ineriartornerannut peqataanissaannut pisortani oqartussat pisortallu suliffeqarfiutaasa pisussaaffeqarnerat. Suliffeqarfiit namminersortut eqqarsaatigalugit allannguutit annerusumik suliffeqarfiit namminersortut pisussaaffiisa oqinnerulersinnissaannut sammitinneqarput, ilaatigut paarlattuanik pisortat sanaartugassatigut suliassaataannik neqerooruteqarnermut atatillugu lærlinginik sulinermillu sungiusartussanik atorfinitsitsinissamut aningaasatigut kajumissaaserneqassallutik. Siunnersuut Inatsisartut 2019-imi ukiakkut ataatsimiinneranni suliarineqarumaarpoq. Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup tungaaniit 2017-imi ilinniarfeqarfinnut ataqatigiissunik eqaatsunillu pilersitsisussamik suliniummik aallarniutaasumik sulinissaq aallartinneqarsimavoq (Takujuk immikkoortoq 8.2.1). Inuussutissarsiutinik ilin niartitsinerup iluani eqqarsaatinut ilaatigut ilaapput ilinniartitaanerit pioreersut iluanni ilinniartitaanerni ingerlatsinerit arlalinnik sammivilinnut suliniutissatut siunnersuut, sulinermik sungiusarfissami inissanik amigaateqarneq aporfinni pingaarnernut ilaajunnaarluni. Suliniutit taakku ilaat ataaseq tassaavoq ukiumi ataatsimi tunngaviusumik ingerlataqarneq, ilinniagaqartoq inuussutissarsiutinik ilinniartitsinermi aallartinnissaminut siumoortumik sulinermik sungiusarfissamik pisariaqartitsiunnaarluni. Suliniutissatut siunnersuutit allat tassaavoq qitiu sumik ilinniartitaanerup eqqunneqarnera ukiuni pingasuni sulinikkut/atuagarsornikkut ilinniartitaaneq nikerartinneqartoq ilinniarfimmi ingerlanneqartoq sulisitsisumi ukiumi ataatsimi inuussutissarsiummik sungiusarnermik naggaserneqartoq. Suliassaqarfimmi tassani suliniutit kaammattuutillu naatsorsuu tigineqarput 2019-ip naanerani Naalakkersuisunut tunniunneqassasut. Aningaasaqarneq Suliniummi 2019-imi sulinissamut konto pingaarneq Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarummi kr.- t immikkoortinneqarsimapput. Qulaani allassimasut kaammattuutit pigineqalerpata suliassaqarfimmi aningaa saqarnikkut isiginiagassat tamarmik erseqqissarneqassapput. af praktikpladser i de pågældende brancher. Branche- og erhvervsskoler oplever derved, at et væsentligt antal kvalificerede og optagne ansøgere ikke kan påbegynde deres uddannelse som følge af manglen på praktikpladser. Status Departementet for Arbejdsmarked arbejder på et forslag til Inatsisartutlov om virksomheders og offentlige myndigheders samfundsansvar ved ansættelse af lærlinge og praktikanter. Forslaget omfatter blandt andet en forpligtelse for offentlige myndigheder og offentlige virksomheder til at bidrage til en positiv udvikling af det grønlandske samfund ved som minimum at have et vist antal lærlinge og praktikanter i det omfang de kan godkendes som praktikplads. For private virksomheder har ændringerne rettet sig primært mod lempelse af private virksomheders forpligtelser, der i stedet imødekommes ved øget økonomisk incitament til ansættelse af lærlinge og praktikanter i forbindelse med blandt andet offentlige udbud af anlægsopgaver. Forslaget vil blive behandlet i Inatsisartut til efterårssamlingen Fra Departementet for Uddannelses side har man i 2017 igangsat det indledende arbejde med et projekt, som skal skabe et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem (se afsnit 8.2.1). Inden for erhvervsuddannelsesområdet indeholder tankerne blandt andet forslag til initiativer til et flerstrenget uddannelsesforløb inden for eksisterende uddannelser, hvor manglen på praktikpladser ikke længere skal kunne udgøre en afgørende flaskehals. Et af disse forslag til initiativer er et 1. årigt grundforløb, hvor uddannelsessøgende ikke længere behøver at have en praktikplads på hånden for at kunne starte på en erhvervsuddannelse. Et andet initiativ er indførelsen af en brancheuddannelse hvor en 3 årig vekslende praktisk/teoretisk uddannelse gennemføres på skolen med en afsluttende 1 årig erhvervspraktik hos arbejdsgiver. Initiativer og anbefalinger på dette område forventes afleveret til Naalakkersuisut ultimo Økonomi Der er afsat kr. fra Hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til arbejdet med projektet i Når ovennævnte anbefalinger foreligger, vil alle økonomiske aspekter på området blive belyst.

55 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Siunissami inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit ilusilersorneri Siunertat 2012-imi inuussutissarsiutinik ilinniartitsinermi aallartittut 555-iisa missaat naammassinninngillat. Taamaattorli taa maatiinnartut 405-iisa missaat inuussutissarsiutinik ilinniartitsiner mi tassani allamiluunniit kingusinnerusukkut aallartillutik. Taamaatiinnarnerup inernera amerlanertigut ataasiakkaanut ajorsarneruvoq inuiaqatigiinnullu aningaasartuutaalluni. Taamaattumik inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerni naammassisa qartartut procentiata qaffanneqarnissaanik Naalakkersuisut anguniagaqarput. Tamanna tunuliaqutaralugu Ilinniartitaanermut Naalakkersuiso qarfik 2015-imi avataaneersunik misissuititsivoq "Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanerni unitsitsiinnartarnerit aalajangiussisimanerillu misissorneqarneri, EU-mi peqatigisaqarluni isumaqatigiissuteqarnikkut aningaasalersorneqartoq. Misissuinerup siunertaa pingaarneq tassaasimavoq unitsitsiinnarnermut atatillugu ilusit, pissutaasut allanngorarnerillu suunerisa paasineqarnissaannut periutsit misissorneqar neri taakkulu misissoqqissaarneqarneri. Misissuinermi kaammattuutit ilaat tassaasimavoq tunngaviusu mik ingerlataqarnerup atulersinneratigut inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit allatut aaqqissuunneqarnissaat. Tunngaviusumik ingerlataqarnerit qitiusumik ilinniarfiit ataasiakkaat suliassaqarfiisa iluanni ukiumi siullermi atuarfimmiinneq. Taamaa lilluni ilinniarfeqarfiup suliassatigut sammiviit ataatsimoor tumik allartiffiussapput. Ataatsimoorussamik tunngaviusumik ingerlataqarneq angusiffioreerpat atuartut suliassatigut sammivissamik toqqaasinnaapput. Ataatsimut isigalugu naatsorsuutigineqarpoq tunngaviusumik ingerlataqarnerup, tassaasoq nalinginnaasumik ilinniartitaanerup aamma suliamut aalajangersimasumut sammisup, kingunerissavaa unitsitsiinnartartut ikilisinneqarneri, amerlanerusullu ukiukinnerminni inuussutissarsiutinik ilinniartitsinermik aallartitsisimassallutik. Aammattaaq naatsorsuutigineqarpoq suliniut sulinermik sungiusarsarfinni amerlanerusunik pissarsinermut iluaqutaassasoq, tassa tunngaviusumik ingerlataqarnerup naammassineqarnerata kingorna ilinniagaqartut suliffeqarfinnut pilerinarnerussammata. Killiffik 2016-imi inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit aaqqissuuteqar nissaat pillugit sulineq aallartinneqarpoq. Sulinermut tassunga ilaapput atuarfiup kingorna toqqaannartumik inuusuttunut ilinniarfinni aallartittut atuartut amerlassutsikkut qaffanneqar nissaannut periarfissat, sulinermik sungiusarfissaq pillugu piumasaqaateqarfiunngitsumik ilinniartitaanermik aallartitsinissamut periarfissat kiisalu aaqqissuussinermik eqaannerusumik kissaateqarneq aamma tunngaviusumik ingerlataqarnerup inuussutissarsiutitigullu ilinniartitaanerit assigiinngitsunik sivisussuseqartut atulersinneri. Tassunga tunngatillugu Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup november 2016-imi "suliner Fremtidig strukturering af erhvervsuddannelser Formål Ca. 555 af de, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i 2012, gennemfører den ikke. Dog starter ca. 405 af de, der afbryder, på den samme eller en anden erhvervsuddannelse på et senere tidspunkt. Resultatet af afbrud er ofte et nederlag for den enkelte og er en udgift for samfundet. Det er derfor Naalakkersuisuts ambition at højne gennemførselsprocenten i erhvervsuddannelserne. På baggrund heraf fik Departementet for Uddannelse i 2015 lavet den eksterne undersøgelse Undersøgelse af frafald og fastholdelse i de grønlandske erhvervsuddannelser, som blev finansieret gennem Partnerskabsaftalen med EU. Undersøgelsens primære formål var gennem kvalitative metoder at identificere relevante mønstre, årsager og variabler i forbindelse med frafald og analysere disse. En af undersøgelsens anbefalinger var at foretage en omstrukturering af erhvervsuddannelser ved at introducere grundforløb. Grundforløbene vil strække sig over det første skoleår inden for den enkelte brancheskoles fagområde. Det vil hermed give en fælles start på uddannelsesinstitutionens fagretninger. Efter at have bestået det fælles grundforløb, kan eleverne vælge sig ind på den ønskede fagretning. Samlet set forventes det, at grundforløb, der består af både en alment uddannende og en fagspecifik del, vil medføre et mindsket frafald, og at flere påbegynder en erhvervsuddannelse i en tidligere alder. Endvidere forventes det, at initiativet kan være med til at tilvejebringe flere praktikpladser, da de studerende efter et gennemført grundforløb vil være mere attraktive for virksomhederne. Status I 2016 startede arbejdet omkring en omstrukturering af erhvervsuddannelserne. Dette arbejde indbefatter mulighederne for at øge antallet af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen, muligheder for at påbegynde uddannelser uden krav om praktikplads samt ønsket om et mere fleksibelt system og inkorporering af grundforløb og erhvervsuddannelser af forskelig længder. Hertil afholdte Departementet for Uddannelse i november 2016 et praktikseminar med

56 56 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II mik sungiusarfiit pillugit isumasioqatigiinneq" ingerlappaa, inuus sutissarsiutinik ilinniarfeqarnerup iluani soqutigisaqaqatigiit assigiinngitsut peqataallutik. Isumasioqatigiinnermi aallaa vigineqarput maannakkut siunissamilu inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit oqallisigineqarneri imit inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit aaqqissuuteqqin neqarnerinik sulineq suliniummut "Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu" ilaalerpoq (takujuk immikkoortoq 8.2.1). Suliassaqarfimmi tassani suliniutit kaammattuutillu naatsorsuutigineqarput 2019-ip naanerani Naa lakkersuisunut tunniunneqassasut. Aningaasaqarneq Suliniummi 2019-imi sulinissamut konto pingaarneq Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarummi kr.-t immikkoortinneqarsimapput. Qulaani allassimasut kaammattuutit pigineqalerpata suliassaqarfimmi aningaasatigut eqqarsaatigisassat tamarmik nassuiarneqarumaarput. deltagelse af forskellige interessenter inden for erhvervsuddannelsesområdet. Seminaret tog udgangspunkt i drøftelse af nuværende og fremtidige erhvervsuddannelser. Fra 2018 indgår arbejdet med omstrukturering af erhvervsuddannelsessystemet i arbejdet med projektet Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem (se afsnit 8.2.1). Initiativer og anbefalinger på dette område forventes afleveret til Naalakkersuisut ultimo Økonomi Der er afsat kr. fra Hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til arbejdet med projektet i Når ovennævnte anbefalinger foreligger, vil alle økonomiske aspekter på området blive belyst Inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit sivikitsut Siunertat Taamatut suliummi Naalakkersuisunit anguniagaavoq inuussutissarsiutinik sivikitsumik ilinniagaqarnissamut inuussutissarsiutinik ilinniarfiit neqerooruteqarsinnaalernissaat. Inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit sivikitsut taakku ukioq ataatsimiit ukiut marluk angullugit sivisussuseqarsinnaapput sulinermilu sungi sar luni sulinertalimmik piginnaasaqarfiulersussamik pikkorissarnertut ingerlanneqassallutik. Modulikkaartumik ilin niar titsi sarnikkut ilinniarnerup ingerlanerani ilinniarunnaarsinnaa neq ilin niarnermullu ilannguteqqissinnaaneq periarfissaalissaaq. Ilinniartitsinissat inuussutissarsiutinut ingerlaqqiffiusumik kingusinnerusukkut ilinniagaqarnissamut aaqqissuullugit pilersaarusiorneqassapput. Suliffeqarfiit sulisunik ilinniagalinnik amigaateqarnertik pissutigalugu inuussutissarsiutinik sivikitsumik ilinniartitsisoqartarnissaa ujartorsimavaat. Peqatigitillugu ilinniartitsinerit sanaartorfinni sulisut ilinniagaqanngitsut piginnaasaannik qaffassaaqataassapput. Killiffik 2018-imiit sivikitsumik inuussutissarsiutinik ilinniartitsinernik sulineq suliniummut "Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu" ilaalissaaq (takujuk immikkoortoq 8.2.1). Suliassaqarfimmi tassani suliniutit kaammattuutillu naatsorsuutigineqarput 2019-ip naanerani Naalakkersuisunut tunniunneqassasut Korte erhvervsuddannelser Formål Med dette initiativ ønsker Naalakkersuisut at gøre det muligt for erhvervsskolerne at udbyde korte erhvervsfaglige uddannelser. De korte erhvervsfaglige uddannelser kan variere fra 1 års til 2 års varighed og opbygges som kompetencegivende kurser med praktisk arbejde i en virksomhed. Modulopbygningen giver mulighed for afstigning og påstigning i uddannelsesforløbet. Uddannelserne skal planlægges således, at overbygningen til en hel erhvervsuddannelse kan gennemføres efterfølgende. De korte erhvervsuddannelser efterspørges af erhvervslivet på grund af den manglende faglærte arbejdskraft. Samtidigt vil uddannelserne være med til at opkvalificere den ufaglærte arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen. Status Fra 2018 indgår arbejdet med de korte erhvervsuddannelser i arbejdet med projektet Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem (se afsnit 8.2.1). Initiativer og anbefalinger på dette område forventes afleveret til Naalakkersuisut ultimo 2019.

57 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 57

58 58 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Aningaasaqarneq Suliniummi 2019-imi sulinissamut konto pingaarneq Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarummi kr.-t immikkoortinneqarsimapput. Qulaani taaneqartut kaammattuutit pigineqalerpata suliassaqarfimmi aningaasatigut isiginiagassat tamarmik nassuiarneqarumaarput. Økonomi Der er afsat kr. fra Hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til arbejdet med projektet i Når ovennævnte anbefalinger foreligger, vil alle økonomiske aspekter på området blive belyst Maskinmesteritut ilinniartitaaneq Siunertat Issittumi Maskinmesteritut ilinniartitaanermik Kalaallit Nunaan ni pilersitsinissamut siunertaq tassaavoq immikkut issittumi pissutsit aallaavigalugit maskinmesterinik sivikitsumi ungasinnerusumilu pisariaqartitsinerit suunerisa paasineqarnissaat. Naliliisoqarpoq aatsitassarsiornerup avataasiorlunilu uuliasiornerup iluini suliffissuaqarnikkut annertuumik suliassaqalerneq naapertorlugu pisariaqartitsineq siunissami alliartorumaartoq. Ullumikkut pilersaarutinut annertuunut atortussiassanillu assigiinngitsunik tassani ilaatigut gultimik, saviminissamik oliamillu piiaasinnaanermut periarfissanik misissuinernut aningaasaliissutissanik annertuunik aningaasaliisoqartareerpoq. Taamatut misissuinertigut teknikkimik ilisimasaqarnissamut annertuumik pisariaqartitsisoqartoq uppernarsarneqarpoq. Siunissami ineriartornissaq naatsorsuutigineqarpoq sulisunik amerlanerusunik annertuumik piumasaqarnermik kinguneqarumaartoq, maskinmesterinut ilisarnaataasut teknikikkut arlalinnik atuinissamullu sammisunik piginnaasaqarfiusunik. Tamakku saniatigut silap pissusaanut avatangiisinullu tunngassuteqartuni maskinmesterinik atorfissaqartitsineq aammattaaq annertuseriassaaq, soorluttaaq aqqusinniornernut, mittarfiliornernut umiarsualiviliornernullu, inissialiornernut imermillu pilersuinermut, aalisarnermut aalisakkeriveqarnermullu, nukissiuuteqarnermut allanullu atatillugu pisarnertut ingerlatsinermut suliassani maskinmesterinik amerlaqisunik atorfissaqartitsisoqalersussaasoq. Taamatuttaaq aqutsisoqarnermut pilersaarusiornermullu tunngassuteqartuni siunnersuisoqarnissaq atorfissaqartinneqassaaq. Anguniagaq tassaavoq Sisimiuni Issittumi maskinmesterit ilinniartitaanerat Københavns Maskinmesterskole suleqatigalugu Artek-periuseq tunngavigalugu pilersinneqassasoq. Tassunga ilanngutissaaq pikkorissaqqaarfiusunik pilersitsinissaq (GUXimi ilinniartunut atuarfik sannaviusoq aamma assassornermik ilinniarsimasunik ilinniartunut ilinniarnertuunngorniarnermi ilassut). Maskinmesteritut ilinniarfimmik pilersitsinissamut tunngaviusoq tassaavoq ilaatigut KTI Sisimiuni illut allineqarnissaat, init atuagarsorfiusut pisariaqartinneqartut kiisalu laboratoriat sannavinnilu ingerlatsivissat naammassisaqarfiginiarlugit. Taakku nunnga ilanngutissapput ilinniartunut ineqarfiit Maskinmesteruddannelse Formål Formålet med etableringen af Arktisk Maskinmesteruddannelsen i Grønland er, at der er identificeret et både kort- og langsigtet behov for maskinmestre med udgangspunkt i de særlige arktiske forhold. Det vurderes, at behovet på sigt vil vokse sig større i takt med et eventuelt industrielt boom inden for minedrift og offshore-virksomhed. Allerede i dag investeres der betydelige summer i storskalaprojekter og i undersøgelser af mulighederne for udvinding af en række forskellige råstoffer, heriblandt guld, jernmalm og olie. Disse undersøgelser dokumenterer et substantielt behov for teknisk knowhow. Den fremtidige udvikling forventes medføre en massiv efterspørgsel på flere medarbejdere med netop de polytekniske og anvendelsesorienterede kompetencer, som kendetegner maskinmestre. Derudover forventes behovet for maskinmestre inden for klima- og miljøområdet også at stige, ligesom der vil blive brug for maskinmestre inden for de klassiske driftsopgaver i forbindelse med vejanlæg, lufthavne og havne, boliger og vandforsyning, energi m.m. Endelig vil der være behov for rådgivning på management- og planlægningsområdet. Målsætningen er at få etableret en Arktisk maskinmesteruddannelse i Sisimiut i samarbejde med Københavns maskinmesterskole på baggrund af Artek-modellen. Hertil kommer etablering af for-kurser (værkstedsskole for GUX-studenter og gymnasial supplering for studerende med håndværksmæssig baggrund). Forudsætningerne for etablering af maskinmesteruddannelsen er, blandt andet, øgede fysiske rammer (tilbygning) på KTI Sisimiut, for at imødekomme behovet for teorilokaler samt laboratorie- og værkstedsaktiviteter. Hertil kommer kollegieværelser.

59 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 59 Killiffik 2018-imi suleqatigiissitamik pilersitsisoqarpoq ilin niar titaa nerup ineriartortinneranik suliaqartussaq. Taakku sulinerat pissutsinik makkuninnga qulaajaanermik aallaaveqassaaq: Maskinmesterinik ilinniarsimasunik pisariaqartitsineq Pikkorissaqqaarnissamut aningaasaqarneq Illunik pisariaqartitsineq, tassunga ilanngullugit suliassaqarfiit ataasiakkaat pisariaqartitsinerat Suliassaqarfinni illutigut ilinniartunullu ineqarfinnik pilersitsinerup aningaasaqarnikkut kingunissai Sisimiuni Saviminilerinermik Ilinniarfimmik illutigut avitseqatigiissinnaanermi iluaqutit akornutillu Suleqatigiissitap nassuiaatini maj 2019-imi Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfimmut tunniuppaa. Aningaasaqarneq Suleqatigiissitap suliai tunngavigalugit pilersitsinermi aningaa sartuutissatut ukiunut arlaqartunut agguaanneqartussatut 8,6 mio. kr. missiliorneqarput. Taakku saniatigut ingerlatsinermut aningaasartuutigineqassallutik ukiumut 2,7 mio. kr. Suliniummut aningaasaliinerit Aningaasanut Inatsissamut 2020-mut ilanngunneqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Status Der blev i 2018 nedsat en arbejdsgruppe, der skal beskæftige sig med udviklingen af uddannelsen. Deres arbejde vil tage udgangspunkt i at afdække følgende forhold: Behovet for uddannede maskinmestre Økonomien for for-kurserne Behovet for fysiske rammer, herunder de enkelte fagområders behov Økonomiske konsekvenser for etableringen af faglige fysiske rammer og kollegier Fordele og ulemper ved eventuelt at dele fysiske rammer med Jern og Metalskolen i Sisimiut Arbejdsgruppen afleverede en redegørelse til Departementet for Uddannelse i maj Økonomi På baggrund af arbejdsgruppens arbejde forventes der etableringsomkostninger på 8,6 mio. kr. fordelt over en årrække. Derudover forventes der årlige driftsudgifter på 2,7 mio. kr. Bevilling til initiativet forventes indarbejdet i finanslovsprocessen vedrørende Finanslov Aalisakkerivinnut siunnerfeqartut ilinniartitaanermi neqeroorutit inerisarneri Siunertat Ilinniartitaanerit aalisakkanik tunisassiornermut sammisut Naalakkersuisut immikkut isiginiartorujussuuaat. Immik koortut tamarmik pineqarput, tunisassiornermi sulisussanit kilisaatini naalagassanik ilinniarnernut. Kalaallit Nu naanni inuussutissarsiutit pingaarnersaat kalaallinik ilin niarsimasunik sulisoqartariaqarpoq. Taamaattumik Imarsiornermik Ilinniarfiup, Naalakkersuisut aamma inuus sutissarsiortut suleqatigiinnerat annertusarneqarmat nuannerpoq, taamaaliornikkullu inuussutissarsiut ataatsimut kivinneqassalluni. Aalisakkerivinniit unamminartut illuatungilerniarlugit Ilinniar titaanermut Naalakkersuisoqarfik aalisakkerivinnut siun nerfeqartunik ilinniartitaanernik pilersitsinissamut periar fissanik misissuilluni sulinermik aallartitsivoq imi ilinniartitaa ner mut neqeroorutit uku marluk ineriar tortinniarlugit suliso qar poq. FishTechGL Aalisakkerivinni tunisassiorfinni maannakkut sulisut arla lissuit ilinniagaqarsimasuunngillat, ilimanaateqartorujussuullunilu sulisut taakku akornanni piginnaanngorsaanerit suliffeqar finnut iluaqutaassasut. Inuussutissalerinermik ilin niarfik INUILI taa maattumik Royal Greenlandi aamma Nuummi Su Udvikling af uddannelsestilbud målrettet fiskeriindustrien Formål Naalakkersuisut har stort fokus på uddannelser, der er målrettet fiskeriindustrien. Det gælder alle områder, fra produktionsmedarbejderne til officersuddannede på broen ved trawlerne. Grønlands vigtigste erhverv skal i højere grad besættes af uddannet grønlandsk arbejdskraft. Derfor er det også positivt, at samarbejdet mellem Imarsiornermik Ilinniarfik, Naalakkersuisut og erhvervslivet intensiveres, så vi i fællesskab kan løfte dette vigtige erhverv. For at imødekomme opfordringer fra fiskeriindustrien, har Departementet for Uddannelse igangsat arbejdet med at undersøge mulighederne for at etablere uddannelser målrettet fiskeriindustrien. I 2019 arbejdes der på udvikling af følgende to uddannelsestilbud. FishTechGL Mange af de eksisterende produktionsarbejdere på fiskerifabrikkerne er ufaglærte, og meget tyder på, at det vil kunne gavne virksomhederne at løfte kompetenceniveauet blandt disse medarbejdere. Levnedsmiddelskolen INUILI har der

60 60 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II liffissarsiuussisarfik suleqatigalugit ilinniarti taanikkut suliniutinik nutaanik inerisaalluni sulinermik aallartitsisimavoq. Ilinniartitaaneq eqaat suussaaq nanginneqartartussatullu aaqqissuunneqassalluni, taamaalilluni piginnaasat ineriartortinneqarlutik ineriartoqqinnissamullu periarfissiisoqarluni. Ilinniartitaaneq pingasunik immikkoortoqartillugu ineriartortinneqassaaq, immikkoortoq siulleq marlunnik iserfissaqarluni: a. Aalisakkerivinni sulisunik pikkorissaaneq. Ingerlataqarneq nanginneqartartunut aaqqissugaassaaq siun nerfigineqartut sivisuumik atuarfimmiissimannginneri sillimaffigalugit. Immikkoortut ataasiakkaat kingorna naammassinninnermut uppernarsaammik tunniussi so qartassaaq, immikkoortup tullianut isissutaasussaq. b. Aalisakkerivinni sulisut ilinniagaqarsimasut, tunnga viusumik inuussutissarsiutitigut ilinniagaqarsimasut, atuartoq aalisakkerivimmi lærlingitut atorfinitsinneqartarluni. Tamatuma kingorna immikkoortoq 2 aamma 3 malinnaassapput, piginnaasat atuagarsornikkut sulinikkullu ineriartorteqqinneqarlutik. Issittumi Aalisarnermi teknologi Allagartartaarluni ingeniøritut ilinniartitaaneq Issittumi Aalisar nermi teknologi ingeniørinik nukittuunik inuiaqatigiit kalaallit pisariaqartitaannut sammitinneqarpoq, Kalaallit Nunaanni aalisakkerivinnut aamma Kalaallit Nunaata eqqaani imartani isumalluutinik iluaquteqarnermut tunngatillugu sulianik isumaginnissinnaasut. Ilinniartitaaneq taamaalilluni Kalaallit Nunaanni imaani isumalluutinik kinguneqarluartumik nungusaataanngitsumillu iluaquteqarnerup qulakkeerneqarnissaanut teknologikkut piginnaasaqarnikkut kalaallit nunaanni sulisinnaasunut kiisalu aalisarnermut inuussutissalerinermik suliffissuaqarfiusumut naleqqiullugu nungusaataanngitsumik suliffissuaqarnikkut ineriartornermut tapersersuissaaq. Killiffik Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik INUILI suleqatigalugu FishTech-GL pillugu ilinniartitaanermut pilersaarusiorpoq, ilinniartitaanerlu naatsorsuutigineqarluni 2019-imi aallartinneqassasoq. Allagartartaarluni ingeniøritut ilinniartitaaneq Issittumi Aalisar nermi teknologi naatsorsuutigineqarpoq Danmarks Tekniske Universiteti (DTU) suleqatigalugu ARTEK Vision 125-ip ilaatut 2019-imi aallartinneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq. Aningaasaqarneq FishTech-Gl pillugu ilinniartitaanermut pilersaarut atuarfiup nammineq sinaakkusiussaata iluani ingerlanneqassaaq. Aammattaaq allagartartaarluni ingeniøritut ilinniartitaaneq Issittumi Aalisarnermi teknologimut aningaasartuutit nammineq sinaakkusiussat iluanni siunissami ingerlanneqartussaalluni. for igangsat arbejdet med udvikling af et nyt uddannelsestiltag i samarbejde med Royal Greenland og Arbejdsmarkedskontoret i Nuuk. Uddannelsen skal være fleksibel og modulopbygget, så der kan opbygges kompetencer og give mulighed for videreudvikling. Uddannelsen, skal opbygges som en tretrinsraket, hvor første trin består af to indgangsvinkler: a. Opkvalificering til medarbejdere ved fiske fabrikkerne. Forløbet er modulopbygget for at tage hensyn til, at målgruppen ikke har været på skolebænken længe. Efter hvert modul vil der udstedes et bevis for gennemførsel, der er adgangsgivende til næste modul. b. Faglært fiskefabriksarbejder, som er en grundlæggende erhvervsuddannelse, hvor eleven bliver ansat som lærling i fiskeindustrien. Derefter følger trin 2 og 3, hvor kompeten cerne videreudvikles på teoretisk og praktisk niveau. Arktisk Fiskeriteknolog Diplomingeniøruddannelsen Arktisk Fiskeriteknolog er målrettet det grønlandske samfunds behov for stærke ingeniører, der kan varetage funktioner i relation til Grønlands fiskeindustri og udnyttelse af ressourcerne i havet omkring Grønland. Uddannelsen skal således være med til at understøtte den grønlandske arbejdsstyrke med teknologiske kompetencer til sikring af effektiv og bæredygtig udnyttelse af Grønlands akvariske ressourcer samt en bæredygtig industriudvikling i forhold til fiskeri som fødevareindustri. Status Departementet for Uddannelse har i samarbejde med INUILI udarbejdet uddannelsesplanen for FishTech-GL, og uddannelsen forventes igangsat i Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Fiskeriteknologi forventes opstartet i 2019 i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) som en del af ARTEK Vision 125. Økonomi Uddannelsesplanen for FishTech-GL bliver afholdt af skolens egen ramme. Ligeledes vil udgifterne til Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Fiskeriteknologi fremover blive afholdt inden for egen ramme.

61 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Piginnaasavinnik nalilersuineq Siunertat Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanerit qaffasissusiat qaffakkiartorput, sulili ilinniagaqarsimanngitsut amerlasuujullutik. Taamaattorli ilinniagaqarsimanngitsut taakku piginnaasaqanngitsuunngillat, tassa sulinermik inuussutissarsiuteqarnermiit ukiorpassuarni misilittagaqaramik. Piginnaasavinnik naliliineq tassaavoq inuup ataatsip sulinikkut misilittagaanik, pikkorissarsimaneranik allatigullu nammineq kajumissutsiminik sulisimaneranik naliliineq, ilinniartitaanerup ingerlanissaa suliarineqartarluni, piviusumik ilinniartitaanermik kinguneqartussaq. Innuttaasut ilinniagaqarsimanngitsut ilarpassui ukiunik arlalinnik inuussutissarsiutitigut piviusunik misilittagaqartuupput naatsorsuutigineqarlunilu taamatut ingerlataqartunut ilaasinnaassasut. Inuit inuussutissarsiutini atugarliortuni suliffissaaleqilersinnaaneq annikillisinniarlugu piginnaanngorsarnermut ilaasinnaanerat qulakkeerniarlugu, peqatigisaanilli aamma inuussutissarsiutit siuariartorfiusut soorlu sanaartornerup, takornariaqarnerup, aatsitas sarsiornerup, utoqqarnut tunngasut kiisalu kommunini ulluunerani paaqqinnittarfiit iluanni sulisussanik piumasaqarneq illuatungilerniarlugu. Piginnaanngorsaanermik ingerlataqarnermut siunertaq tassaavoq qitiusumik atuarfiit ilinniagaqarsimanngitsut ingerlaqqiffiusinnaasunik piginnaasaannik nalilersuinissaat, sivikitsumik immik kullu aaqqissuussaasumik ilinnialernissaannik kinguneqarsinnaasoq. Piginnaasaviit tassaapput piginnaasat aaqqissugaasumik aaqqissugaanngitsumillu ilikkagaqarnikkut pissarsiarineqarsimasut. Tassunga ilaapput ilisimasat pikkoriffiillu innuttaasut ilinniarnikkut, akissarsiaqarluni imaluunniit akissarsiaqarnani sulinikkut, kattuffinni misilittagaqarnikkut assigisaatigulluunniit pissarsiarisimasaat. Piginnaasaviit taamaalillutik assigiinngitsorpassuartigut atasutigut pissarsiarisinnaasat ilikkakkat piginnaasallu nassuerutigineri. Killiffik Suliffeqarnermut Naalakkersuisoqarfik Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik aamma Peqqissaanermik Ilinniarfik suleqatigalugit peqqinnissaqarfimmi sulisunut ilinniagaqarsimanngitsunut misiligutaasumik suliniummik inerisaallunilu naammassisaqarsimavoq. Ilinniartitaanermi siunertaq tassaavoq sulisut ilinniagaqarsimanngitsut ukiorpassuarni inuussutissarsiutitigut misilittagaqartut piginnaasavimmikkut naliliiffigineqarnissaat kingornatigullu ilinniagaqarsimasutut peqqissaanermi ikiortitut inissisimalerlutik ilinniarnermik naammassisaqarsinnaallutik. Ilinniagaqarsimanngitsut ukiorpassuarni inuussutissarsiutitigut misilittagaqarnerat tunuliaqutaralugu ilinniartitaanerup ingerlanissaa katiterneqarpoq. Inernera tassaavoq innut taasunit 14-iusunit 13-it qaammatit qulit ingerlaneranni peq qissaanermi ikiortitut ilinniarsimasunngorlutik misiligu taasumik suliniummik naammassisaqarnerat Realkompetencevurdering Formål Grønland har et stigende uddannelsesniveau, men der er stadig en stor gruppe af ufaglærte. Denne gruppe af ufaglærte er dog ikke uden kompetencer, da mange har årelang erfaring fra arbejdslivet. Realkompetencevurdering er en vurdering af individets praktiske erfaringer, kurser og andet frivilligt arbejde, hvor der bliver lavet et uddannelsesforløb, der kan føre til en formel uddannelse. En stor del af de ufaglærte borgere har flere års reel erhvervserfaring og forventes at kunne indgå i sådanne forløb. Både for at sikre, at personer i udsatte erhverv kan indgå i kompetenceudviklingsforløb for at mindske risikoen for ledighed, men samtidig også for at imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft inden for væksterhverv som bygge- og anlæg, turisme, råstof, ældreområdet samt dagsinstitutionsområdet i kommunerne. Formålet med realkompetenceforløb er, at brancheskolerne vurderer ufaglærtes meritgivende kompetencer, som fører til et kortere og skræddersyet uddannelsesforløb. Realkompetencer er de kompetencer, som er tilegnet gennem formel og uformel læring. Heri indgår kundskaber og færdigheder, som borgerne har tilegnet sig gennem uddannelse, lønnet eller ulønnet arbejde, organisationserfaring eller lignende. Realkompetencevurderinger bygger således på erkendelsen af, at læring og kompetencer kan opnås i mange forskellige sammenhænge. Status Departementet for Arbejdsmarked har i samarbejde med Departementet for Uddannelse og Peqqissaanermik Ilinniarfik udviklet og gennemført et pilotprojekt for ansatte ufaglærte i sundhedssektoren. Formålet med uddannelsen er, at de ufaglærte medarbejdere, der har flere års erhvervserfaring, kan blive realkompetencevurderet og efterfølgende gennemgå et uddannelsesforløb, der giver dem status som faglærte sundhedsmedhjælpere. På baggrund af de ufaglærtes mangeårige erhvervserfaringer blev et uddannelsesforløb sammensat. Resultatet blev, at 13 ud af 14 borgere afsluttede pilotprojektet inden for 10 måneder som faglærte sundhedshjælpere.

62 62 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Taamatut annertutigisumik iluatsitsisoqarnera suliniummilu ilisi malikkat atorlugit Suliffeqarnermut Naalakkersuisoqarfiup suliniutip suliaqarfinnut allanut annertusineqarnissaa kissaatigaa. Innuttaasut amerlanerujussuit ilinniagaqarsimanngitsumiit ilinniagaqarsimasumut pikkorissartinniarlugit Suliffeqarnermut Naalakkersuisoqarfik ingerlaavartumik qitiusumik ilinniarfinnik oqaloqateqartarpoq piginnaasavinnik nalilersuisarnerit aamma nanginneqartartussanik pikkorissartarneri annerusumik PKU-mi pikkorissarnernut ilaalernissaat qulakkeerniarlugu. Naalakkersuisut anguniagaraat suliffeqarnermi piginnaasatigut pisariaqartitsinermik qulaajaasoqarnissaa aamma pikkorissarnerit aallartinneqarnissaat, tassunga ilanngullugit piginnaasavitsigut ingerlataqarnerit, taamaalilluni sulisinnaasut piginnaasaat piumasarineqartunut naapertuutilerlutik. Piginnaanngorsaanerit arlallit aallartinneqassapput aamma suliffeqarnermi pikkorissaanikkut suliniutit pitsaanerulersinnissaannut pilersaarusiortoqassalluni. Aningaasaqarneq Nammineq sinaakkusiussat iluanni ingerlanneqassapput, PKU-mit tapiissuteqarluni. Med denne store succesrate og den viden som projektet medførte, ønsker Departementet for Arbejdsmarked at udvide indsatsen til andre fagområder. For at få langt flere borgere opkvalificeret fra ufaglært til faglært, er Departementet for Arbejdsmarked i løbende dialog med brancheskolerne for at sikre, at realkompetencevurderinger og modulopbyggede kurser i højere grad udgør rækken af PKU-kurser. Det er Naalakkersuisuts målsætning at afdække kompetencebehovet på arbejdsmarkedet og igangsætte opkvalificeringsforløb, herunder realkompetenceforløb, således at arbejdsstyrkens kompetencer matcher efterspørgslen. Der igangsættes flere realkompetenceforløb og der vil blive udarbejdet en plan for at styrke opkvalificeringsindsatsen på arbejdsmarkedet. Økonomi Afholdes inden for egen ramme, med tilskud fra PKU Piginnaasanik ineriartortitsiviusumik pikkorissarnerit Siunertat Sulisinnaasut ilai ilinniagaqarsimanngitsut 2016-imi innuttaasut iusimapput. Naalakkersuisut anguniagaraat ilinniagaqarsimanngitsunit taakkunannga innuttaasut sapinngisamik amerlanerpaat PKU-mi pikkorissarnikkut piginnaasatigut kivitsissasut. PKU-mi pingaarnertut sammineqartut taamaalillutik tassaapput ilinniagaqarsimanngitsut, suliffissaaleqisut imaluunniit inuussutissarsiutini ingerlanerliortuni sulisut kiisalu inuit immikkoortuni siunissami siuariartornissaannik naatsorsuutigineqartuni pikkoris sarnissamik pisariaqartitsisut. Innuttaasut sapinngisamik amerlanerpaat PKU-mi pikkorissarnernik iluaquteqarsinnaaqqullugit pikkorissarnerit najukkani ingerlanneqassapput aamma sapinngisamik nunami siaruarsimassallutik. Killiffik 2019-imut PKU-mi pikkorissarnerit piginnaalersitsisut neqeroorutigineqarneri pillugit qitiusumik ilinniarfinnut angusaqarnissamut isumaqatigiissutinik nutaanik Naalakkersuisut isumaqatigiissuteqarsimapput. Qitiusumik ilinniarfinnik angusaqarnissamik isumaqatigiissutini nutaani Suliffeqarnermut Immikkoortortaqarfimmiit pingaartumik uku pingaartinneqarput: qitiusumik ilinniarfiit anguniassagaat inuussutissarsiorfiit piumasaannik pikkorissartitsinernik neqerooruteqassasut. qitiusumik ilinniarfiit siusinnerusumut naleqqiullugu suli annertunerusumik najukkani piffissanilu inuussutissarsiorfiit kissaatigisaannut suliassaannullu naleqqiullugu tulluarsarneqarsinnaasunik PKU-mi pikkorissarnernik ingerlatsissasut Kompetenceudviklingskurser Formål Den ufaglærte del af arbejdsstyrken var borgere i Det er Naalakkersuisuts målsætning, at flest mulige borgere fra denne gruppe tilbydes et kompetenceløft gennem PKUkurser. Hovedmålgruppen for PKU-kurserne er således ufaglærte, der er ledige eller beskæftigede i truede erhverv, samt personer, der har behov for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes. For at flest mulige borgere kan få gavn af PKU-kurserne, skal kurserne afvikles lokalt og under hensyntagen til den størst mulige geografiske spredning. Status Naalakkersuisut har indgået nye resultatkontrakter med brancheskolerne om udbud af kompetencegivende PKU-kurser for I de nye resultatkontrakter med brancheskolerne er der fra Arbejdsmarkedsafdelingen i særdeleshed lagt vægt på: at brancheskolerne skal tilstræbe, at udbyde kurser som erhvervslivet efterspørger. at brancheskolerne i endnu højere grad end tidligere afholder PKU-kurserne lokalt og på tidspunkter, der kan indpasses i forhold til erhvervslivets ønsker og arbejdsopgaver.

63 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 63 qitiusumik ilinniarfiit PKU-mi pikkorissarnissat nanginneqartartutut aaqqissuullugit ilanngutissagaat sulissutigissagaallu kingornalu ilinniagaqarsimasutut ilinniartitaanermik ingerlataqarfiusumut nangitsiffiusinnaassallutik. pikkorissarnerit sunniutaat uuttorneqarsinnaassasut. Aningaasaqarneq Atuartitsinermut atortussanullu, ineriartortitsinermut allaffissornermullu aningaasartuutit, angalanernut najugaqarnermullu aningaasartuutit kiisalu pikkorissartunut akissarsiat/pikkorissarnermi ajunngitsorsiassat tamarmik Nunatta Karsianit akilerneqassapput. Konto pingaarneq Piginnaasanik ineriar tortitsiviusumik pikkorissarnerni aningaasaliissutit imi 25,9 mio. kr.-upput. at brancheskolerne inkorporerer og arbejder henimod, at kommende PKU-kurser modulopbygges og efterfølgende vil kunne være meritgivende til et fagligt uddannelsesforløb. at effekten af kurserne bliver målt. Økonomi Alle udgifter til undervisning og materialer, udvikling og administration, rejse- og opholdsudgifter samt løn/kursusgodtgørelse til kursisterne afholdes af Landskassen. Bevillingen på hovedkonto Kompetenceudviklingskurser i 2019 er på 25,9 mio. kr.

64 64 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

65 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 65 7 Qaffasinnerusumik ilinniartitaanerit 7 Videregående uddannelser 7.1 Aallarniut Naalakkersuisunit pingaartutut isigineqarpoq inuusuttortagut suliffeqarfinni ilinniagartuutut atorfinnit isumaginnissinnaanngorlugit ilinniartitaanissaat, nunatsinni ineriartornermi pimoorussillutik peqataanissaasa qulakkeerneqarnissaa siunertara lugu. Naalakkersuisut takorluugaraat bacheloritut ilinniartitaanerit annertusineqassasut kiisalu nunani allani ilinniarfeqarfiit sule qatigalugit ilinniartitaanerit amerlanerusut pilersinneqarnissaannut tapersersuisoqassasoq. Taamaaliortoqassaaq ilaatigut Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanerit nukittorsarniarlugit nittarsaanniarlugillu kiisalu nunani tamalaani ilinniartitaanertut pitsaassuseqarnissaat qulakkeerlugu. Ilinniartitsinermut Periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat grafitut titartarlugit allattorsimapput, tassanilu 2012 tunngavittut ilanngunneqarluni. 7.1 Indledning Naalakkersuisut finder det essentielt at uddanne vore unge til at varetage akademiske stillinger på arbejdsmarkedet, med henblik på at sikre aktiv deltagelse i udviklingen af vores land. Naalakkersuisuts vision er at udvide udbuddet af bacheloruddannelser samt støtte oprettelsen af flere uddannelser i samarbejde med uddannelsesinstitutioner i udlandet. Dette blandt andet for at styrke og promovere det grønlandske uddannelsessystem, samt sikre internationalt kvalitetsniveau. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Naammassisaqartut procentiat Gennemførselsprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 44%45% % 52% 45% % 71% 59% 60% 61% 45% 47% % 60% 47% % 46% % 54%55% 82% 2020-imi siunertat/mål 60% 60% 85% 2024-imi siunertat/mål Sivikitsumik ingerlaqqiffiusumik ilinniakkat/ Kort videregående Bachelorit/ Bachelor Kandidatit/ Kandidat

66 66 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Naammassineqartut amerlassusii Antal gennemførte Naatsumik qaffasinnerusumik Kort videregående imi siunertat/mål 2024-imi siunertat/mål Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total Bachelorit Bachelor imi siunertat/mål 2024-imi siunertat/mål Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total 60 Kandidatit Kandidat imi siunertat/mål imi siunertat/mål Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total

67 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 67 Naammassisaqarnermi ukiut agguaqatigiissinneri Gennemsnitsalder ved gennemførsel ,6 30,8 32,3 33,3 31,4 31,9 30,7 28,4 30,4 32,9 28,8 29,3 28, ,1 29,0 30,0 29,7 28,0 28,0 30,0 26,0 26,0 28, imi siunertat/mål 2024-imi siunertat/mål Sivikitsumik ingerlaqqiffiusumik ilinniakkat/ Kort videregående Bachelorit/ Bachelor Kandidatit/ Kandidat Qaammatini amerlassusilinni piffissaliussap saniatigut piffissap ilinniagaqarfiusup agguaqatigiissinnera 3 Gennemsnitlig studietid udover normeret tid i antal måneder ,3 31,8 26,4 30, ,3 8, ,2 9,1 4, ,8 6,5 5,4 3, ,7 5,6-0,3-0, ,0 4,0 11, imi siunertat/mål 3,0 3,0 8, imi siunertat/mål Sivikitsumik ingerlaqqiffiusumik ilinniakkat/ Kort videregående Bachelorit/ Bachelor Kandidatit/ Kandidat Note: Taamaallaat Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanerit. Note: Kun uddannelser i Grønland. 7.2 Suliniutit 7.2 Initiativer Ilinniartitsinermut Periusissiami anguniakkat anguniarlugit suliniutit uku immikkut aallunneqassapput: Qaffasinnerusumik ilinniartitaanerit pitsaassutsimikkut qulakkeerinniffiginissaat Qaffasinnerusumik ilinniartitaanerit pillugit inatsit nutaaq KTI-mi teknikkikkut ilinniartitaanerit Pinngortitamik ilisimatusarluni Ilinniartitaanerit Pinngortitamik ilisimatusarnermi Bachelori For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Kvalitetssikring af videregående uddannelser Ny lovgivning om videregående uddannelser Tekniske uddannelser på KTI Naturvidenskabelige Uddannelser Bachelor i naturvidenskab 3 Uuttuut eqqortumik takutitsisunngortinniarlugu piffissat ilinniagaqarfiusussatut piffissaliussat iluarsineqarsimapput. Ilinniartitaanerit ileq quusumik ingerlasarneri ilinniartitaanernik nalunaarsuiffiit aallaa vigineqarsimapput. 3 For at gøre indikatoren mere retvisende er de normeret studietider blevet justeret. Der er taget udgangspunkt i uddannelsernes standard forløb i uddannelsesregisteret.

68 68 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ilisimatusarfimmi Oqaatsinik Ilisimatusarfik Isumaginninnermut tunngasuni ilinniartitaanikkut suliniutit Sproglæringscenter ved Ilisimatusarfik Uddannelsesindsats inden for det sociale område Qaffasinnerusumik ilinniartitaanerit pitsaassutsimikkut qulakkeerinniffiginissaat Siunertat Qaffasinnerusumik ilinniartitaanerni ingerlaqqiffinni siunnerfeqartumik suliniuteqarneq inuiaqatigiinni nukissanik annertuunik pilersitsivoq. Isumalluummik taassuminnga nunani tamalaanit akuerineqarneq ilinniartitaanerni pitsaassutsip qulakkeerneqarnerata nunani tamalaani allagartap anguneqarneratigut toqqaannarnerusumik pisinnaavoq. Europami suliffeqarfinnut atassuteqarneq pissutigalugu, aamma Europap pitsaassutsimik qulak kee rinermik amerlanerni akuerisaasumik peqarnera pissutiga lugu aalajangiisoqarnikuuvoq Europami uppernarsaanerup ESG-2015-imut (European Standards and Guidelines, version 2015) sulisoqassasoq. Taanna Bologna-mi suliap ilagaa, Europami ilinniartitaanerit malittarisassanut assigiittunut sam mitinneqarlu tik. Europami tamakkiisumik akuerineqarnissamut pisariaqarpoq nunani tamalaani piumasaqaammik ( European Association for Quality Assurance in Higher Education) ukiukkaartunik akuttussuseqartumik ilinniartitaaneri pitsaassusaannik piffissakkaartumik arlaleriarluni nalilersuinissaq, tamannalu ataatsimut naat sor suutigineqarluni ukiunik qulinik sivisussuseqassasoq. Killiffik 2017-imi qaffasinnerusumik ilinniartitaanerit pitsaassusaannik qulakkeerinninnerup iluani soqutigisaqaqatigiinnik pingaarnernik arlalinnik inuttalimmik suleqatigiissitamik pilersitsisoqarpoq imi pitsaassutsinik inerisaanermut suleqatigiissitami ullup ingerlanerani isumasioqatigiinnerit tallimat ingerlanneqarput - kiisalu Skotlandimit Professor emeritus Norman Sharp oqalugiartussatut qaaqquneqarluni. Isumasioqatigiinnerit oqalugiartussatullu qaaqquneqartoq aaqqissuussinissaq pillugu tunngaviusumik aalajangiinissamut pitsaassutsinillu inerisaanissamut Kalaallit Nunaanni aaqqissuussinerup imarisassaanut iluaqutaapput. Aalajangiinernut iluaqutaasussatut november 2018-imi suleqatigiissitaq pitsaassutsimik inerisaanermut Island imi aaqqissuussinermut tikeraarpoq. Tikeraarnermi tassani pitsaassutsimut siulersuisut, pitsaassutsimik siunnersuisoqatigiit aamma Islandimi universitetini pitsaassutsikkut akisussaasut pingasut assigiinngitsut ataatsimeeqatigineqarput. Tamanna pitsaassutsikkut malittarisassanik ineriartortitsineq qanoq imaqarsinnaaneranik suleqatigiissitamik sukumiisumik paasisaqartitsivoq imi Kalaallit Nunaanni aaqqissuussinerup nassuiarnissaanut suleqatigiissitap suliaqarnini naammassissagaa pilersaarutaavoq. Tamanna pitsaassutsimik siulersuisunik pilersitsinermik kinguneqassaaq, pitsaassutsimik sulinerup ingerlaqqinnissaanut tunngaviusussamik najoqqutassiortussaq. Aammattaaq Kvalitetssikring af videregående uddannelser Formål Den målrettede satsning på udbygning af de videregående uddannelser skaber en betragtelig samfundsmæssig ressource. International anerkendelse af denne ressource sker mest direkte ved at opnå international certificering af kvalitetssikringen i uddannelserne. På grund af tilknytningen til det europæiske arbejdsmarked, og fordi Europa har et bredt anerkendt system til kvalitetssikring, er det besluttet at arbejde hen imod den europæiske certificering ESG (European Standards and Guidelines, version 2015). Denne er en del af Bologna processen, hvor de europæiske uddannelser konvergerer mod samme standarder. En fuld europæisk anerkendelse kræver ifølge internationale krav (European Association for Quality Assurance in Higher Education) flere periodiske vurderinger af uddannelsernes kvalitet med års mellemrum, hvilket samlet forventes at tage henimod 10 år. Status I 2017 blev der etableret en arbejdsgruppe bestående af de vigtigste interessenter inden for kvalitetssikring af videregående uddannelser. I 2018 blev der afholdt 5-dagsseminarer i arbejdsgruppen for kvalitetsudvikling - samt et inviteret foredrag af Professor emeritus Norman Sharp fra Skotland. Seminarerne og det inviterede foredrag har bidraget til at fastslå principielle beslutninger om opbygningen og indholdet af det grønlandske system for kvalitetsudvikling. Til hjælp for beslutningerne blev der i november 2018 af arbejdsgruppen foretaget et besøg hos det islandske system for kvalitetsudvikling. Ved den lejlighed blev der afholdt møder med et quality board, et quality council og med tre forskellige kvalitetsansvarlige på universiteter i Island. Det gav arbejdsgruppen en detaljeret indsigt i, hvad udvikling af kvalitetsstandarder indeholder. I 2019 planlægges at færdiggøre arbejdsgruppens arbejde med at definere et grønlandsk system. Dette skal lede til etablering af et quality board, der skal udarbejde en håndbog, som udgør fundamentet for det videre kvalitetsarbejde. Endvidere planlægges

69 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 69 nunani tamalaani pitsaassutsimik qulakkeerinninnerup eqqunneqarnerani atuartitsisut sulilersinnissaannut Ilisimatusarfimmi martsimi isumasioqatigiinnissaq pilersaarutigineqarluni. Aningaasaqarneq Konto pingaarneq Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarummi suleqatigiissitap sulinerata naammassineqarnissaanut, piffissaq pilersitsiffiusoq pillugu ilisima sanik katersinissamut, pitsaassutsimut siulersuisunit pilersit sinissamut siullermeertumillu ataatsimiinnissamut kiisalu pit saas sutsimik inerisaanermut aaqqissuussinissaq pillugu Ilisimatusarfimmi isumasioqatigiissitsinissamut 2019-imi kr.-t immikkoortinneqarsimapput. et seminar i marts på Ilisimatusarfik for at give aktive undervisere en indføring i international kvalitetssikring. Økonomi Der er i 2019 afsat kr. på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til at færdiggøre arbejdet for arbejdsgruppen, indsamle viden om etableringsfasen, danne et quality board og afholde det første møde, samt til at afholde et seminar på Ilisimatusarfik om det kommende system for kvalitetsudvikling Qaffasinnerusumik ilinniartitaanerit pillugit inatsit nutaaq Siunertat Qaffasinnerusumik Ilinniartitaanerit pillugit inatsisip kingullermik nutarterneqarnera 2007-imi pivoq. Taamanili ineriartornerup suliniuterpassuillu inatsit ullutsinnut naleqqukkunnaarsissimavaat. Siunnersuutit saqqummiunneqarnerinut tunuliaqutaa soq taamaattumik tassaavoq Ilisimatusarfik pillugu Inatsisartut inatsisaata atuuttup nutarterneqarnissaa ullutsinnullu na leqqussarnissaa peqatigisaanillu Qaffasinnerusumik ilinniartitaanernut tunngasut ataatsimoortillugit Inatsisartut inatsisaan nut ataatsimut katersornissaat. Ilisimatusarfik pillugu Inatsisartut inatsisissaannut siunnersuutip Ilisimatusarfimmi aqutsinermut tunngasunik malittarisassaqartitsivoq annertuutigullu inatsisinik atuuttunik ingerlatitseqqinnerulluni. Ilisimatusarfiup malittarisassaliornera taamaat tumik siunissami Ilisimatusarfiup siunertaa, aqunneqarnera, aningaasaqarnera allaffissorneralu pillugit malittarisassanik taamaallaat imaqassaaq. Qaffasinnerusumik Ilinniartitaanerit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip Ilisimatusarfik pillugu Inatsisartut inatsisaannik ingerlatitseqqissaaq, ilinniartitaanernik taakkulu imarisaannik malittarisassaqartitsisoq. Siunnersuummi aamma neqeroorutinut piginnaasatigullu aqutsinermut tunngasunik pissutsinik, ilinniartitaanerit imarisaannik, pitsaassutsinik qulakkeerinninnermik, qinnuteqarnermut isernissamullu piumasaqaa tinik, isersinnaasunik killilersuinermik aamma ilinniartunngornissamut piginnaasat, Kalaallit Nunaata avataani ilinniarnerit, atuartitsisut, ilitsersuineq kiisalu naammagittaalliorsinnaanermik aalajangersakkamik imaqarpoq. Siunnersuutip ilaaniittut nalunaarutini maannakkut malittarisassaqartinneqarput, allallu nutaajullutik. Killiffik Inatsisissat 2018-imi ukiakkut Inatsisartuni siullermeerneqarput, 2019-imilu upernaakkut ataatsimiinnermi aappassaaneerneqarnissaat pingajussaaneerneqarnissaallu naatsorsuutigineqarluni. Siullermeerinermit isumaliutissiissut suliarineqarsimavoq suliarinninnerillu ingerlaqqinnerani ilaassallutik Ny lovgivning om videregående uddannelser Formål Den sidste opdatering af loven for videregående uddannelser skete i Siden da har udviklingen og mange nye initiativer gjort loven utidssvarende. Baggrunden for fremsættelse af forslagene er derfor at opdatere og ajourføre den gældende landstingslov om Ilisimatusarfik og samtidig samle reguleringen vedrørende videregående uddannelser i én samlet Inatsisartutlov. Forslaget til Inatsisartutlov om Ilisimatusarfik regulerer styrelsesforholdene for Ilisimatusarfik og er i vid udstrækning en videreførelse af gældende lovgivning. Reguleringen af Ilisimatusarfik vil dog fremover alene omfatte regler om Ilisimatusarfiks formål, styrelse, økonomi og administration. Forslaget til Inatsisartutlov om videregående uddannelser viderefører de regler fra landstingsloven om Ilisimatusarfik, der regulerede uddannelserne og deres indhold. Forslaget regulerer desuden forhold vedrørende udbud og kapacitetsstyring, uddannelsernes indhold, kvalitetssikring, ansøgning og adgangskrav, adgangsregulering og optagelseskapacitet, uddannelsesophold uden for Grønland, undervisere, vejledning samt en klagebestemmelse. Dele af det i forslaget fastsatte reguleres for nuværende i bekendtgørelser, mens andet er nyt. Status Lovene har været til førstebehandling i Inatsisartut i efteråret 2018, og forventes 2. og 3. behandlet på forårssamlingen En betænkning fra 1. behandling er udarbejdet og vil indgå i de videre behandlinger.

70 70 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Aningaasaqarneq Suliniutissat erseqqinnerulerpata aningaasaqarnikkut kingunissaanik misissuisoqassaaq. Økonomi Der vil blive foretaget en økonomisk konsekvensanalyse, når tiltagene er mere konkretiserede KTI-mi teknikkikkut ilinniartitaanerit Siunertat Issittumi Teknikkikkut Ilinniarfik, ulluinnarni taaneqartartoq ARTEK, 2000-imi pilersinneqarpoq. Ilinniarfiup siunertaa tassaavoq issittumi ingeniørinik ilinniartitsinissaq kiisalu issittumi teknologiimi ilisimatusarneq nutaaliornerlu. Issittumi pissutsit pillugit pikkorissarnikkut ataatsimeersuartarnikkullu ARTEK nalinginnaasumik ilisimasatigut ineriartortitsinermut aamma issittumi teknologi pillugit ilisimasatigut avitseqatigiinnermut iluaqutaavoq. Tamanna pivoq Danmarkimi, Kalaallit Nunaanni nunanilu allani suliffeqarfinnik, oqartussanik ilinniarfeqarfinnillu annertuumik suleqateqarnikkut, teknologiimi sammisat iluanni ilisimatusarneq, ilinniartitaaneq nutaaliornerlu isiginiarlugit. Ilinniarfiup ingerlanneqarnera Sisimiuni KTI-p aamma Lyngbymi Danmarks Tekniske Universitetip akornanni suleqatigiinnikkut pivoq. Ingerlatsineq Namminersorlutik Oqartussanit, DTU-mit aningaasaateqarfinnillu namminersortunit aningaasalersorneqarpoq. ARTEK pilersinneqarnerminili nunarsuaq tamakkerlugu silap pis susaata allanngorneranut tunngatillugu ilinniartitaanerup ilisi matusarnerullu iluini qitiusumik nunani tamalaani peqataasutut patajaatsumik inissisimalersimavoq. Maannakkut Kalaallit Nunaanni ineriartornerup, aamma aatsitassarsiornerup ineriartortinnissaa pillugu ilaatigut nunap kissaatigisaanut atatillugu unamminartorpassuit issittumi teknologip iluani ilisimasassatigut Kalaallit Nunaata pisariaqartitsinera annertusivai. ARTEK taamaattumik Namminersorlutik Oqartussat allallu so qu tigisaqaqatigiit suleqatigalugit "Vision 125" aallaavigalugu ilinniarfiup ingerlataasa nukittorsarnissaanik aallartitsisimavoq. Vision 125-ip kingunerisaanik Sisimiuni teknikkikkut ilisimatusarfimmik nutaamik pilersitsisoqarpoq, teknikikkut ilinniartitaanernut nunani tamalaani issittumilu teknologimut qitiusussaq Sisimiuni inissisimasoq. DTU aamma Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat ilisimatusarfiup nutaap pilersinneranut tunuliaqutaapput. ARTEK Vision 125-ip kingunerissavaa ARTEK-imi najoqqutap annertuumik annertusineqarnera, taamaalilluni ingerlatat uku ingerlanneqarsinnaalerlutik: Ukiumut ilinniartut katillutik 125-it aallartissinnaallutik. Ilisimatusarnermik ilisimatusarfimmilu laboratorianik pilersitsineq. Allagartartaarfiusunik ilinniartitaanernut ilassutaasunik batcheloritut masteritullu ilinniartitaanernik pilersitsineq. Ilinniartitaanerit amerlanersaat Kalaallit Nunaanni naammassineqarsinnaassapput, kisianni najukkani allaniinnissamut periarfissaqarluni. Kalaallit Nunaanni Ph.D-mik ilinniagaqartunik atuartitsineq Tekniske uddannelser på KTI Formål Center for Arktisk Teknologi, i daglig tale kaldet ARTEK, blev oprettet i Centerets formål er at uddanne arktiske ingeniører samt at udføre forskning og innovation i arktisk teknologi. Gennem kurser og konferencer om arktiske forhold bidrager ARTEK generelt i dets virke til vidensopbygning og vidensdeling om arktisk teknologi. Det sker gennem et bredt samarbejde med virksomheder, myndigheder og uddannelsesinstitutioner i Danmark, Grønland og udlandet med fokus på forskning, uddannelse og innovation inden for teknologiske emner. Centrets drift sker i samarbejde mellem KTI (Grønlands Teknisk skole) i Sisimiut og Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Driften finansieres af Grønlands Selvstyre, DTU og private fonde. ARTEK har siden dets etablering konsolideret sig som en central, international medspiller inden for uddannelse og forskning i relation til de globale klimaforandringer. Den aktuelle udvikling i Grønland, og de mangesidede udfordringer i forbindelse med blandt andet landets ønske om at udvikle råstofindustrien, øger Grønlands behov for knowhow inden for arktisk teknologi. ARTEK har derfor i samarbejde med Grønlands Selvstyre og andre interessenter igangsat en styrkelse af centerets aktiviteter med udgangspunkt i "Vision 125". Vision 125 indebærer etableringen af et nyt teknisk universitetscenter i Sisimiut, som skal udvikles til et internationalt kraftcenter for tekniske uddannelser og arktisk teknologi placeret i Sisimiut. DTU og de grønlandske selvstyremyndigheder står bag etableringen af det nye center. ARTEK Vision 125 vil medføre, at ARTEK-konceptet vil blive udvidet betragteligt, så det vil kunne rumme følgende aktiviteter: Årligt optag på i alt 125 studerende. Etablering af forskning og forskningslaboratorier. Etablering af bachelor- og masteruddannelser i tillæg til Diplomuddannelserne. Størstedelen af uddannelserne vil kunne gennemføres i Grønland, men med mulighed for ophold andre steder. Undervisning af Ph.d. studerende i Grønland.

71 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 71 Killiffik 2015-imi pinngortitalerinikkut ilisimatusarnernut suliniutinik kiisalu GUX-imi teknikkikkut ingerlatsiviusunik ARTEK inerisaa voq. Taakku saniatigut ilinniarnertuunngorniartut august 2015-imi Sisimiuni asimi pikkorissarnermi DTU/ARTEK-imi peqataanissamut "ilisimatusartussatut" qaaqquneqarput. Tassani siunertaasimavoq GUX-ip iluani ingerlataqarnissamut sungiu sarnernut quppersakkamillu atortussaliornissaq. Taakku, Sisimiuni GUX-imi misiligarneqareernermikkut, GUX-imi atuarfin nut tamanut nassiunneqarput. Ilinniarnertuunngorniarfinni ingerlatat 2017-imi tamakkiisumik atulersinneqarput imilu atuarfimmi ingerlatassanik sulinerup aallartinnissaa naatsorsuutigineqarluni imi DTU AQUA-p aamma ARTEK-ip akornanni suleqatigiittoqarneratigut aalisarnermi teknologimi allagartartaarluni ingeniøritut ilinniartitaanissaq suliarineqarpoq. Tamanna pillugu immikkoortumi annertunerusumik takusaqarit Aningaasaqarneq ARTEK-imi ilinniartitaanikkut ingerlatanik ingerlatsineq danskit naalagaaffiata atuisoqarnera naapertorlugu DTU-mut tapiis sutaatigut aningaasaliissutinit aningaasalersorneqarpoq. Atuisoqarnera naapertorlugu tapiissutit atuartitsisunut akissarsianut, illunik ingerlatsinermut atortussanillu pissarsinermut matussutaapput. DTU-p akiligaasa ingerlatat taakku saniatigut atuartitsinerup Lyngbymi ingerlanneqarnani Sisimiuni inger lanneqarnerata akornanni nikingassutaasoq aningaasartuutit Namminersorlutik Oqartussanit akilerneqartarput. ARTEK-imi KTI-mi illumi attartugaqarpoq. Status I 2015 udviklede ARTEK projekter for de naturvidenskabelige samt tekniske linjer på GUX. Derudover blev gymnasieelever inviteret som forsker-spirer til at deltage i DTU/ARTEK s feltkursus i Sisimiut i august Formålet her var at lave materialer til øvelser og foldere om indeklima til GUX. Disse blev, efter test i GUX Sisimiut, sendt ud til alle GUX-skoler. Gymnasieaktiviteterne blev fuldt implementerede i 2017 og i 2018 forventes arbejdet med aktiviteter for folkeskolen igangsat. Der arbejdes i 2018 med at opstarte en fiskeriteknologisk diplomuddannelse i et samarbejde mellem DTU AQUA og ARTEK. Se mere i afsnit Økonomi Driften til ARTEK s uddannelsesaktiviteter finansieres af bevillinger, som den danske stat yder DTU i form af taxametertilskud. Taxametertilskuddene dækker løn til undervisere, drift af bygninger og anskaffelse af materialer. Ud over disse aktiviteter, som DTU betaler, afholder Selvstyret udgiften, som er forskellen mellem at afholde undervisningen i Sisimiut frem for i Lyngby. ARTEK lejer bygningskapacitet hos KTI Pinngortitamik ilisimatusarluni Ilinniartitaanerit Siunertat Pinngortitaleriffiup illutaata allineqarnera pinngortitalerinikkut ilinniartitaanerit aamma Kalaallit Nunaanni Peqqissusermik Ilisimatusarfimmik pilersitsisoqarnissaanut inissaqartitsilersimavoq, taanna Peqqissaanermik Peqqissusermillu Ilisimatusarfiup ilagaa. Allilerinerup aamma inuiaqatigiit, avatangiisit peqqissutsillu iluini ilisimatuussutsikkut ilisimatusarnermik kiisalu pinngortitami isumalluutinik nungusaataanngitsumik iluaquteqarnissaq pillugu siunnersuinermut nukittorsaavoq. Killiffik Pinngortitaleriffiup m2, missaannik sanaartornissamut aningaasaateqarfimmit namminersortumiit aningaasalersui soqarnissaa qulakkeersimavaa, tassaniissallutik pinngortitalerinikkut ilisimatusarnermi ilinniartitaanerit, Pinngortitaleriffiup, Ilisimatusarfiup kiisalu Danmarkimi universitetit akornanni suleqatigiittoqarneratigut inerisarneqartussat. Allilerineq 2015-imi aallartinneqarpoq november 2017-imilu naammassineqarluni. Pinngortitaleriffimmi, Ilisimatusarfik, Aarhus Universiteti aamma University of Manitoba suleqatigalugit neqeroorutigineqar Naturvidenskabelige Uddannelser Formål En fysisk udvidelse af Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, har givet plads til oprettelse af både naturvidenskabelige uddannelser og Grønlands Center for Sundhedsforskning, som er en del af Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab. Udvidelsen vil også styrke tværvidenskabelig forskning inden for samfund, miljø og sundhed samt rådgivningen om bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Status Pinngortitaleriffik har sikret privat fondsfinansiering til opførelse af ca m2, der har til formål at huse en naturvidenskabelig uddannelse, der udvikles i samarbejde mellem Pinngortitaleriffik, Ilisimatusarfik samt danske universiteter. Udvidelsen blev påbegyndt i 2015 og blev færdig i november Pinngortitaleriffik udbyder, i samarbejde med Ilisimatusarfik, Aarhus Universitet og Universi

72 72 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II put kandidatitut qaffasitsigisumiittut pikkorissarnerit arlallit, semesterimut ataatsimoortumut ataatsimut ECTS-pointinik pissarsisoqartarluni. Issittumi semesteri taanna kingusinnerusukkut aasaanerani pikkorissarnermik ilaneqarsinnaavoq. Issittumi semesterimik tamarmiusumik siullermik ingerlataqartut ilinniagaqartut amerlanersaasa Pinngortitaleriffimmi pingaar nertut specialiliornissaq toqqarsimavaat, taamaalillutillu instituttip ilisimatusarneranut ineriartorneranullu iluaqutaallutik. Aningaasaqarneq Illutaanik allilerineq aningaasaateqarfinnit aningaasalersorneqarpoq, illullu ingerlanneqarnerisa minnerpaamik akilernissaat Naalakkersuisunit akuerineqarsimalluni. Aammattaaq imi laboratorianik atortussanik Maersk 10 mio. kr.-t missaannut tunissuteqarsimalluni imi konto pingaarneq Pinngortitalerinermik Ilisimatusarfimmi kandidatitut qaffasitsigisumik pikkorissarnernut 1,7 mio. kr.-t immikkoortinneqarsimallutik. ty of Manitoba, en række kurser på kandidatniveau, hvor der gives ECTS-point for et samlet semester. Dette arktiske semester kan eventuelt senere blive suppleret med sommerkurser. Et flertal af de studerende, som tog det første hele arktiske semester, valgte efterfølgende at skrive hovedfagsspeciale på Grønlands Naturinstitut, og bidrog dermed til instituttets forskning og udvikling. Økonomi Udvidelsen af de fysiske faciliteter er finansieret af fonde, mens Naalakkersuisut har godkendt som minimum at betale driften af bygningerne. Ligeledes har Maersk doneret instrumentering af laboratorierne for ca. 10 mio. kr. i I 2019 er der afsat 1,7 mio. på hovedkonto Center for naturvidenskabelige uddannelser til kurserne på kandidatniveau Pinngortitamik ilisimatusarnermi Bachelori Siunertat Inuiaqatigiit isertitatik pinngortitami isumalluutiniit taamaallaat pissarsiarisarmatigit pinngortitalerineq inuiaqatigiit ani ngaasaqarneranut atasuni arlalissuarni qitiusumik inissisimavoq. Atorfiit taakku tamaasa kalaallinik sulisinnaasunik inut talersinnaajumallugit pisariaqarpoq pinngortitamik ilisimatusarfiusunik ilinniartitaanernik pilersitsisoqarnissaa. Isumalluutit nutarterneqarsinnaasut iluanni pinngortitamik ilisi matusarnermi bacheloritut ilinniartitaanerit siullermik salliutinneqassapput, siunissamili aamma pinngortitamik ilisimatusarnermi ingerlatsiffiusut allat ilanngunneqarsinnaallutik. Pinngortitamik ilisimatusarneq Ilisimatusarfimmi ingerlatani nutaajummat taassuma ilinniartitaanerit suliatigullu qaffassutsimik nukittorsaassaaq ilisimatusarfiit taamaaqataanik suleqatiginnittoqarluni, suliaqarfiit taakku iluanni piginnaasaqartut. Pinngortitamik ilisimatusarnermi bacheloritut ilinniartitaanermik pilersitsinerup pinngortitamik ilisimatusarnermi ilinniartitaanernut pullaveqarneq nukittorsassavaa aamma Pinngortitaleriffimmi aamma Aarhus Universitetimi neqeroorutigineqartuni kandidatinut pikkorissarnernut pilersinneqareersimasunut pissusissamisoortumik pilersueqataassalluni. Killiffik 2018-imi ilinniartitaanerup imarisaanik sammivissaanillu sulia qartussamik suleqatigiissitamik aqutsisoqatigiinnillu piler sitsisoqarpoq ip naanerani ilinniarnissamut pilersaarutip naammassineqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq, taa maalilluni Ilisimatusarfimmi ilinniagartuut siunnersuisoqatigiivini akuerisassanngorlugu inassutigineqarsinnaalluni Bachelor i naturvidenskab Formål Da samfundet næsten udelukkende får sine indtægter fra naturressourcer er naturvidenskab en central disciplin i mange samfundsøkonomiske sammenhæng. For at kunne bemande alle disse stillinger med grønlandsk arbejdskraft, er det nødvendigt at etablere naturvidenskabelige uddannelser. I første omgang prioriteres naturvidenskabelige bacheloruddannelser inden for de fornybare ressourcer, men kan på sigt også inkludere andre naturvidenskabelige discipliner. Da naturvidenskab på Ilisimatusarfik er en ny disciplin, vil det styrke opbygningen af uddannelserne og det faglige niveau, at der samarbejdes med tilsvarende universiteter, som har kompetence inden for fagområderne. Etablering af naturvidenskabelige bacheloruddannelser skal styrke tilgangen til de naturvidenskabelige uddannelser og skal virke som en naturlig fødekæde til de allerede etablerede kurser på kandidatniveau, som udbydes af Grønlands Naturinstitut og Århus Universitet. Status I 2018 blev etableret en arbejdsgruppe og en styregruppe til udarbejdelse af studiets indhold og retning. Ultimo 2019 forventes studieplanen færdiggjort, så den kan indstilles til godkendelse i akademisk råd på Ilisimatusarfik.

73 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 73 Aningaasaqarneq Siullermik maannakkut sinaakkusiussat iluanni aningaasalersuisoqarnissaanut periarfissat sulissutigineqassapput. Økonomi Der arbejdes på muligheder for finansiering inden for eksisterende rammer i første omgang Ilisimatusarfimmi Oqaatsinik Ilisimatusarfik Siunertat Ilisimatusarfimmi oqaatsinik ilinniarnermi eqiteruffimmik pilersitsisoqarnissaa kissaatigineqarpoq, kalaallit, tuluit danskillu oqaasiisa iluanni ilinniagaqartut atorfeqartullu oqaatsitigut piginnaasaannik pikkorissaanissamik neqerooruteqarnissamik pisariaqartitsisoqarneranik tunngaveqartumik, tak. Ilisimatusarfiup oqaatsitigut politikkissaa. Aammattaaq ilin niartitaa ner nit tamanit misigineqarluni, ilisimatusarfimmi ilinniarnertuunngorniarfinnilu, oqaatsitigut atuartitsisunut tatisimannittoqartoq, tassa qaffasissutsini taakkunani kalaallisut atuar titsisunik pingaartumik amigaateqartoqarmat. Tamanna ilaatigut atuartitsisut atorneqarneri taakkulu piginnaanngorsarneri pillugit annertunerusumik suleqatigiittoqarneratigut iluaquserneqarsinnaassaaq. Ilisimatusarfiup oqaatsit aallunneqarnerinut immaqalu ataqqineqarnerunerinut iluaqutaasinnaavoq. Ilisimatusarfiup oqaatsinik ilinniarnerup iluani periusissiaa: Kalaallit, tuluit danskillu oqaasiini ilinniagaqartut oqaatsitigut pisinnaasaannik nukittorsaaneq Oqaatsinik ilinniarneq atuartitsinermut ilanngutivinneqassaaq Atuartitsinermi ilisimatusarnermilu Ilisimatusarfimmi allat/assingusuni oqaatsini piginnaasat nukittorsarlugit Killiffik Naatsorsuutigineqarpoq aqutsisoqatigiinnik pilersitsisoqassa soq imatut inuttaqartumik Rektori/rektorip tullersortaa, institut timi aqutsisoq aamma Nutserisunngornianut immikkoortortami aqutsisut, Oqaasilerinermut, Atuakkialerinermut Tu sa gassiutilerinermullu immikkoortortaq, Oqaasileriffik kiisalu immikkut ilisimasallit avataaneersut marluk (asser suu tiga lu gu naalakkersuisoqarfimmi immikkut ilisimasallit). Rektori/rektorip tullersortaa aqutsisoqatigiinni siulittaasuussaaq. Aningaasaqarneq Siullermik maannakkut sinaakkusiussat iluanni aningaasalersuisoqarnissaanut periarfissat sulissutigineqassapput Sproglæringscenter ved Ilisimatusarfik Formål Der ønskes etableret et center for sproglæring på Ilisimatusarfik, som bunder i et behov for at kunne tilbyde opkvalificering af de studerendes og ansattes sproglige kompetencer inden for grønlandsk, engelsk og dansk jf. Ilisimatusarfiks kommende sprogpolitik. Desuden opleves der fra alle uddannelser, både på universitetsniveau og på gymnasierne, et pres på sprogunderviserne, idet der er mangel på især grønlandskundervisere på disse niveauer. Det vil til dels vil kunne afhjælpes via et øget samarbejde om brugen af underviserne samt opkvalificering af dem. Et center ville hjælpe med at sætte fokus på sproget og måske gøre det mere prestigiøst. Ilisimatusarfiks strategi inden for sproglæring: Styrke de studerendes sproglige færdigheder i grønlandsk, engelsk og dansk Sproglæring integreres i undervisningen Styrke universitetets andet/parallelsprogskompetencer i undervisning og forskning Status Der påregnes etablering af en styregruppe bestående af Rektor/Prorektor, Institutleder og afdelingsledere fra afdeling for Oversætter- og Tolkeuddannelsen, afdeling for Sprog, Litteratur og Medier samt Institut for Læring, Sprogsekretariatet samt evt. en eller to eksterne eksperter (f.eks. nogle fra departementets ekspertgruppe). Rektor/Prorektor er formand for styregruppen. Økonomi Der arbejdes på muligheder for finansiering inden for eksisterende rammer i første omgang Isumaginninnermut tunngasuni ilinniartitaanikkut suliniutit Siunertat Isumaginninnermut tunngasuni maannakkut immikkut ittumik ilinniartitaanikkut suliniutip 2015-imi aallartinneqartup nukittorsarnissaa, inerisarnissaa ineriartorteqqinnissaalu Naalak Uddannelsesindsats inden for det sociale område Formål Naalakkersuisut ønsker at styrke, udbygge og videreudvikle den nuværende ekstraordinære uddannelsesindsats på det sociale område, som

74 74 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II kersuisut kissaatigaat. Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfiup taamaattumik Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu kommunini, ilaqutariinnik katsorsaavinni, ulloq unnuarlu paaqqinniffinni, ulluunerani neqeroorutini il.il. atorfeqartunut ilinniartitaanikkut piginnaanngorsaanikkullu ingerlatsinerit aallartissimavai. Taamatut immikkut ittumik aallussineq aamma peqqinnissaqarfimmi suliffeqarfinnilu pisariaqartitsinernut atalluinnarpoq. Killiffik Meeqqanut ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr juni 2017-imeersoq 2017-imi upernaakkut ataatsimiinnermi akuersissutigineqartoq, ilaatigut inissiiffiusut, ilaqutariit paarsisartut, sulianik suliarinnittut aaqqissuutaasartullu ilaatigut sukanganerusumik isiginiarpai. Meeqqat inuusuttullu inatsit malillugu toqqissisimanartunik paaqqutarineqarnerminni avatangiiseqarlutik, aamma inersimasunut, ilaquttaminnut inuttullu attaveqarfigisartakkaminnut patajaatsumik attaveqarlutik ineriartornissaminnut pisinnaatitaaf feqarput. Pissutsit tamarmiusut pisarialimmik ilinniarsimanermut tunngasunik piginnaasalinnik sulisunik pisariaqartitsisut. Tamatuma saniatigut isumaginninnermut tunngatillugu ilinniakkatigut qaffassaaniarluni suliat marluk aallartinneqarput tassalu kommunini sulianik suliarinnittarneq aammalu perorsaanernut tunngasut. Taakku suliniuteqarfiginerisigut makku qulakkeerneqassapput: a. Ulloq unnuarlu paaqqinniffiit meeqqanut katsorsaanikkut suliniutaannut pitsaanerusumik tapersersuisinnaanerat. b. Sulianik suliarinnittartut sulinerminni iluatigisassaminnik piginnaasaqarnerulissapput. c. Ilaqutariinnut sullissivinni sulisut katsorsaanerminnut paasiniaasarnerminnullu atatillugu eqqortumik piginnaasaqalissapput. d. Kommunit ilaqutariinnullu sullissiviit sulianut tunngatillugu siuttussanik pilersitsiartuaarsinnaapput suleqatiminnik ilitsersuillutillu oqaloqateqartarsinnaasunik, taamaasilluni pisortaasut pisortaanermik saniatigut kisimiillutik suliat pitsaassusissanik qulakkeerinnittussaajunnaarlutik. e. Kommunit isumaginninnermut tunngasuni oqartussatullu sullissinerminni ilinniarsimasunik amerlanerusunik sulisoqalissapput. Isumaginninnermi taamatut immikkut ittumik ilinniartitaanikkut suliniutip meeqqat pillugit inatsimmi, innarluutillit pillugit inatsisissami siunniussat aamma paaqqinniffiit katsorsaanissamut samminerulersinnissaannut anguniakkat piviusunngortissinnaanerat qulakkiissavaat. Ilinniartitaanerit ilaat arlallit misilittagaqarfigineqarluareerput ilinniarfigiumaneqaqalutillu. blev igangsat i Departementet for Sociale Anliggender har derfor i samarbejde med Departementet for Uddannelse igangsat uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter for de ansatte i kommunerne, familiecentre, døgninstitutioner, dagtilbud mm. Dette ekstraordinære fokus vil ligeledes have en nær sammenhæng med de behov, der er på sundhedsområdet og arbejdsmarkedsområdet. Status Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn, vedtaget under forårssamlingen 2017, skærper fokus på bl.a. anbringelsessteder, plejefamilier, sagsbehandling og foranstaltninger. Børn og unge har ifølge loven ret til en opvækst med et trygt omsorgsmiljø og stabile relationer til voksne, familie og personlige netværk. Forhold, der alle kræver medarbejdere på sagsbehandlingsområder med de nødvendige uddannelsesmæssige kompetencer. Ligeledes er der behov for et uddannelsesløft inden for socialområdet den kommunale sagsbehandling og det socialpædagogiske område. En indsats på dette område skal sikre, at: a. Døgninstitutionsområdet bedre end kan understøtte den behandlingsmæssige indsats over for børnene. b. Sagsbehandlingsområdet tilføres kompetencer, der kan styrke og understøtte dem i deres arbejde. c. Familiecentrene får de rette kompetencer til at løfte den store behandlingsmæssige og udredningsmæssige indsats, som ligger her. d. Kommunerne og familiecentrene får opbygget faglige fyrtårne, som kan supervisere de øvrige medarbejdere således, at det ikke er lederen der ud over at være leder også skal sikre fagligheden. e. Kommunerne får flere uddannede medarbejdere til socialfaglig sags- og myndighedsbehandling. Denne ekstraordinære uddannelsesindsats på socialområdet skal sikre, at det er muligt at realisere intentionerne med børneloven, den kommende handicaplov og målet om at gøre institutionerne mere behandlingsorienterede. Flere af uddannelserne er velafprøvede og er stærkt efterspurgte.

75 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 75 Isumaginninnermi taamatut immikkut ittumik ilinniartitaanikkut suliniut tassaavoq suliassaqarfimmi kommuninilu pisariaqartitanik ingerlaavartumik tulluarsaanissaq. Suliniummut atatillugu ilinniartitsissutissat massakkorpiaq pilersaarusiorneqartut ilaatigut tassaapput: Najugaq qimannagu isumaginninnermi siunnersortitut ilinniartitaaneq Isumaginninnermi siunnersortit ilinniagaqaqqinnerat Siunnersortit assistentiattut ilinniarneq Najugaq qimannagu perorsaasutut ilinniartitaaneq immikkut perorsaaneq Perorsaasut diplomeqalissutaasumik ilinniartitaanerat Psykoterapeutitut ilinniartitaaneq Imaarsaasartussanik ilinniartitsineq Aningaasaqarneq Isumaginninnermi ilinniartitaanikkut immikkut tamatut suliniuteqarnissamut 16,2 mio. kr.-mik immikkoortitsisoqarnikuuvoq taakkulu konto pingaarneq Isumaginninnermut suliassaqarfimmi ilinniartitaanikkut suliniutinut aqqutigalugit piviusunngortinniarneqarlutik. Immikkut ittumik suliniut siusinnerusukkut Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarummi aningaasanit aningaasalersorneqarsimavoq. Taakku saniatigut isumaginninnermut siunnerfeqartumut PKUmik PI/SPS-imillu ingerlatsinissamik angusaqarnissamut isuma qatigiissummi aningaasanik immikkoortitsisoqarsimalluni. Den ekstraordinære uddannelsesindsats på socialområdet er, at den løbende tilpasses behovene på området og hos kommunerne. Eksempler på uddannelser som aktuelt planlægges at indgå i indsatsen er: Decentral socialrådgiveruddannelse Efteruddannelse af socialrådgivere Rådgivningsassistentuddannelsen Decentral pædagoguddannelse specialpædagogik Diplomuddannelse for pædagoger Psykoterapeutuddannelse Supervisionsuddannelse Økonomi Til denne ekstraordinære uddannelsesindsats på socialområdet er der afsat 16,2 mio. kr. på hovedkonto Uddannelsesindsats inden for det sociale område. Den ekstraordinære indsats har tidligere været finansieret af midler fra Sektorprogram for Uddannelse. Derudover er der afsat midler i resultatkontrakten med SPS til PKU forløb målrettet det sociale område.

76 76 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

77 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 77 8 Suliassaqarfiit assigiinngitsut akimorlugit suliniutit 8 Tværgående initiativer 8.1 Aallarniut Naalakkersuisut suliniutit uku, takorluukkanut tapersersuisut aamma ilinniartitaanerit imaluunniit isiginiarneqartut arlaliusut iluanni anguniagaqarfiusut, Ilinniartitsinermut Periusissiamit toqqarsimavaat. 8.2 Suliniutit Ilinniartitsinermut Periusissiami anguniakkat anguniarlugit suliniutit uku immikkut aallunneqassapput: Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu Peqqinnissamik siuarsaasut atuarfiit Nuna tamakkerlugu ilitsersuussineq pitsaanerusoq ATTAT-mi inissat amerlineri IKT-mi kiffartuussinerit nutaat Iserasuaat aamma Sunngu Ilinniagaqarnersiutitigut aamma ilinniartut ineqarfiisigut iluarsaasseqqinneq Ilinniarfiliortiternerit Ilinniartut ineqarfiinik sanaartorneq 8.1 Indledning Naalakkersuisut har udvalgt følgende initiativer, som understøtter visionerne og målsætningerne inden for flere uddannelsesområder eller fokusområder, fra uddannelsesstrategien. 8.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem Sundhedsfremmende skoler Bedre landsdækkende vejledning Øget kapacitet på ATTAT Nye IKT-tjenester Iserasuaat og Sunngu Uddannelsesstøtte- og kollegiereform Uddannelsesbyggeri Kollegiebyggeri Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu Siunertat Ilinniartitaanermi suliassaqarfimmi unamminartut annertuut ukiorpassuarnilu atugaasimasut ilai aaqqiiffiginiarlugit Naalakkersuisunit kissaatigineqarpoq ukiuni aqqaneq marlunni pinngitsoorani atuartarnissamik tunngaveqartumik Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu pilersitsinissamut periarfissanik misissuisoqassasoq. Pinngitsoorani atuartarnissaq, Kalaallit Nunanani nunarsuarmilu najukkani allani kingornatigut ilinniartitaanernut pissusissamisoortumik tunngaviusussaq. Ukiuni aqqaneq marlunni pinngitsoorani atuartuuneq ilinniarfeqarfiit ineriartortinnissaannut tunngaviusunut ilaavoq. Maannakkut ilinniarfeqarfinnit tamarmiusunit misilittakkat tunngavigalugit - aaqqissuussinerup taassuma iluatsitsineri ajornartorsiutaalu, paasissutissat attuumassuteqartut, pisimasut tunngavigalugit ilisimasat, nunarsuarmi sumiiffinnit allaniit misilittakkat ilanngunneri aamma soqutigisaqaqatigiinnik attuumassuteqartunik suleqateqarneq - siunissami ilinniarfeqarnikkut aaqqissuussinissamut siunnersuusiortoqassaaq, angu Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem Formål For at komme nogle af de større og mangeårige udfordringer i uddannelsesområdet til livs har Naalakkersuisut ønsket at undersøge muligheden for at skabe et sammenhængende og fleksibelt grønlandsk uddannelsessystem, som bygger på en 12 årig obligatorisk skolegang. En obligatorisk skolegang, som skal danne et naturligt grundlag for de efterfølgende uddannelser i både Grønland og andre steder i verden. Denne 12-årige obligatoriske skolegang er en af forudsætningerne for udviklingen af uddannelsessystemet. På baggrund af erfaringerne med det nuværende samlede uddannelsessystem dette systems successer og problematikker, relevante data, evidensbaseret viden, inddragelse af erfaringer fra andre steder i verden og et samarbejde med relevante interessenter skal der udarbejdes et

78 78 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II nia gaq tassaalluni ukiuni aqqaneq marlunni ataqatigiissumik pin ngitsoorani ilinniartitaanikkut aaqqissuussineq. Inuusuttut ilinniarneranni aqqutigiuminartumik aqqutissiuunneqassapput, inuusuttut anguniakkanut, tassa inik ukiullit ilinnianngitsunut, ilaalernissaat pinaveersaartinniarlugu. Atuartut nunaqarfimmeersut ukiut atuarfiusut arfineq pingajus saat tikillugu nunaqarfimminniiginnartarnissaat kingornalu ukiut atuarfiusut qulingiluassaanni atuartut illoqarfimmeersut peqatigalugit klassini nutaani aallartittarnissaat siunertaavoq. Taamaalillutik inuusuttut tamarmik sumilluunniit ilinniarusukkaluarpata piffissami tassani minnerpaamik ukiuni sisamani ataqatigiissakkamik ilinniaqarnissamut aallartitsissapput. Ukiut aqqanilissaanni-aqqaneq aappassaanni atuarneq atuartitsissutini atuartup soqutigisaqarfittut aamma piginnaasaqarfittut toqqagaani (teknikki, oqaatsit, niuerneq il.il.) ilinniartitaanikkut sammivigisaata iluani illoqarfinni ilinniarfeqarfiusuni ingerlanneqassaaq. Tamatumunnga tunngaviuvoq atuarfimmiilernermi ukiut siullermiilli suliassamut pikkorissutsip qaffanneqarnissaa. forslag til et fremtidigt uddannelsessystem, hvor målet er 12-årigt sammenhængende obligatorisk uddannelsessystem. Der skal skabes et flow i de unges uddannelsesforløb, så de undgår at blive en del af ungemålgruppen, dvs. de årige, der er uden for uddannelse. Det er målet, at elever fra bygderne kan blive i bygden til og med 8. skoleår, hvorefter de starter i nyetablerede klasser sammen med elever fra byerne fra 9. skoleår. Alle unge, uanset valg af retning, skal på dette tidspunkt således starte på et 4-årigt sammenhængende uddannelsesforløb skoleår vil foregå i campusbyerne inden for den uddannelsesmæssige retning eleven har valgt (teknik, sprog, handel osv.) på de fagniveauer, som eleven har interesse og kompetencer til. En forudsætning for dette er, at det faglige niveau hæves allerede fra de første folkeskoleår. Najugaq Klasse alloriarfik Tamakkerlutik Illoqarfiit/Illoqarfiit ilinniartoqarfiusut Illoqarfiit ilinniartoqarfiusut Bosted Klassetrin Alle Byer/Campusbyer Campusbyer

79 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 79 Ilusiliami ataaniittumi taaguutit Tunngaviusumik atuarfik aamma Ingerlaqqiffiusoq klassit aamma pillugit atorneqarput. Klasset alloriarfiit: I nedenstående model benyttes termerne Grundskolen og Overbygningen om henholdsvis klassetrin og klassetrin: Tunngaviusumik atuarfik (ukiut 8) Grundskole (8-årig) klasse Atuaqqinneq (ukiut 4) Overbygning(4-årig) Ukiuni sisamani ataqatigiittumik ingerlatsineq 4-årigt sammenhængende forløb GUX (Ukiut 3) GUX (3-årig) GUX piginnaasat nalinginnaasut GUX generel studiekompetence Allat ittut Andre former Tunngaviusumik ilinniarfiit aamma inuussutissarsiornermut ilinniarfiit naatsut Grunduddannelser og korte erhvervsuddannelser EUD (Ukiut4) EUD (4-årig) klasse klasse Ukiuni aqqaneq marluni atuartussaatitaaneq 12-årigt obligatorisk skolegang GUX-ilassutitut GUX supplering Allakkiaq: GUX (ukiut 3) imal. EUD (ukiut 4) aatsaat ukiuni 13-ini 14-inilu atuareerluni naammassineqassapput. Inuussutissarsiornermut ilinniarfiit ilinniarqqinneq Erhvervsuddannelser overbygning Note: En GUX (3-årig) eller EUD (4-årig) afsluttes først efter hhv.13 og 14 års skolegang. 13. klasse Ingerlaqqiffiusumik ilinniarneq Videreuddannelser

80 80 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Aamma anguniagaavoq 9-12 klassinut atuartitseriaatsit siunnersueriaatsillu nutaat atuartunut ilinniarfinni ilinniarnertuunngorniarfinnilu ilinnialertanngitsunut piginnaasaannut soqutigisaannullu tulluarsarneqassasut. Ingerlatanut taakkununnga nutaanut ilisarnaataavoq atuartut nanginneqartartunik atuartitsinerit eqaatsut assigiinngitsut aqqutigalugit assassornikkut atuagarsornikkullu piginnaasaqalissasut, kingornatigut ataasiakkaat ilinniaqqissinnaalerlutik imaluunniit pinngitsoorani 12. klassip kingorna suliffeqarfimmut isersinnaalersillugu. 9. klassimi atuartitsineq modulikkaartumik eqaatsumillu ingerlanneqartup ilinniarnertuunngorniarfinni aamma inuussutissarsiutigalugu ilinniarfinni ilinniartitseriaaseq periutsillu atussavai. Periutsip taassuma qulakkiissavaa 10. klassimi atuartut naammassereernerminni inuusuttut ilinniarfiini aallartinnissaminnut periarfissaqarnissaat. Naggasiullugu periuseq taan na nunatsinni ilinniarnissamut periarfissanut kiisalu nunat avannarliit atuarfiini soorlu efterskolini, inuusuttut ilin niarfiini ingerlaqqiffiusunilu attuumassuteqaannas saaq. Killiffik Qulaani allassimasut tunngavigalugit suleqatigiissitamik pilersitsisoqarnissaa pillugu Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisumit inassuteqaat (august 2017) taamani Naalakkersuisunit akuerineqarsimavoq. Suleqatigiissitaq taanna misissueqqissaarneq aqqutigalugu Kalaallit Nunaanni ilinniarfitsigut aaqqissuussinerup ataqatigiissup eqaatsullu eqqunneqarnissaanut periarfissanik qulaajaassaaq. Taanna misissueqqissaarneq kaammattuutinik arlalinnik imaqassaaq 2019-illu naanerani Naalakkersuisunut allaqqissaarlugu tunniunneqarsinnaassaaq. Inatsisitigut allannguutit 2020-mi ukiakkut ataatsimiinnermi/2021-imi upernaakkut ataatsimiinnermi Inatsisartunit suliarineqarsinnaassapput. Ilinniartitaanermik aaqqissuusseqqinnerup atuutilerfissaa inatsisitigut suliaqarnermut atatillugu piffissamik atuinissaq sillimaffigalugu aalajangiiffigineqassaaq. Suleqatigiissitap maannakkut ilinniartitaanikkut aaqqissuussinermi ajornartorsiutit uppernarsarneqarsimasut pingasut aallaavigineqassasut toqqarsimavai. Målet er ligeledes, at nye undervisnings- og vejledningsaktiviteter på klassetrin tilgodeser de kompetencer og interesser, som er til stede hos de elever, der ikke vælger at påbegynde en af de nuværende kendte uddannelser inden for erhvervsuddannelsesområdet og det gymnasiale område. Disse nye aktiviteter skal være kendetegnet ved, at eleverne gennem andre former for fleksible modulopbyggede undervisningsforløb tilegner sig praktiske og teoretiske kompetencer, der sætter den enkelte i stand til efterfølgende at videreuddanne sig eller træde ind på arbejdsmarkedet efter det obligatoriske 12. klassetrin. Den modulopbyggede og fleksible undervisning skal allerede på 9. klassetrin inddrage faglige og metodiske undervisningselementer fra de nuværende gymnasie- og erhvervsuddannelser. Modellen skal derudover sikre, at elever, der efter 10. klassetrin ønsker at påbegynde en af de nuværende ungdomsuddannelser, stadig har mulighed for dette. Slutteligt skal modellen fortsat hænge sammen med de videre uddannelsesmuligheder i Grønland samt spille sammen med det Nordiske skolesystem mht. efterskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Status På baggrund af ovenstående godkendte det daværende Naalakkersuisut en indstilling fra Naalakkersuisoq for Uddannelse, Forskning, Kultur og Kirke (august 2017) om etablering af en arbejdsgruppe. Denne arbejdsgruppe skal via en analyse udrede mulighederne for indførelse af et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem i Grønland. Denne analyse skal munde ud i en række anbefalinger, som skal afleveres til Naalakkersuisut ultimo De lovmæssige ændringer skal kunne behandles i Inatsisartut i forbindelse med efterårssamlingen 2020/forårssamlingen Ikrafttrædelsestidspunktet for nye tiltag skal besluttes under hensyntagen til det nødvendige tidsforbrug i forbindelse med det lovgivningsmæssige arbejde. Arbejdsgruppen har valgt at tage udgangspunkt i følgende tre dokumenterede problemfelter i det nuværende uddannelsessystem. 1. ajornartorsiut: Atuarfiup pitsaassusaa 2015-imi aamma 2016-imi suliffeqarfiup nalilersuisartup nalunaarusiai atuarfimmik aamma ilinniartitsisunngorniarfimmik isornartorsiusimapput. Oqariartuut tassaavoq atuarfik ajortumik ingerlasoq aamma ilinniartitsisunngorniarfik pitsaassutsitigut annertuunik unamminartunik misigisaqar 1. problemfelt: Kvaliteten af folkeskolen Evalueringsinstituttets rapporter fra henholdsvis 2015 og 2016, forholder sig kritisk til både folkeskolen og læreruddannelsen. Budskabet er, at folkeskolen har fungeret dårligt, og at læreruddannelsen har oplevet alvorlige kvalitetsud

81 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 81 simasoq. Nalunaarusiami tamanna uppernarsarneqarpoq nukarlerni misilitsinnerni angusat ajortut aamma atuarfimmi inaarutaasumik misilitsinnermut atatillugu taamaaqataanik ajortigisumik angusaqarnerit akornanni ataqatigiittoqarneranik misissuinikkut. 4 Taamatut ataqatigiittoqarnera Kalaallit Nunaannut kisimi atuutinngilaq. Ataatsimut isigalugu atuarfimmi pitsaassuseq amigaataasoq isiginiarneqarpoq, kingornatigut inuusuttunut ilinniarfinnut ikaarsaarnermut ataqatigiinnerinullu annertuumik sunniuteqartoq. 2. ajornartorsiut: Atuarfimmiit inuusuttunut ilinniarfinnut ikaarsaarneq Piffissami 2013-imit 2016-imut atuarfimmit inuusuttunut ilinniarfinnut taamaallaat ii ingerlaqqittarput (takussutissiaq 2 takuuk). Naak it Kalaallit Nunaanni imaluunniit Danmarkimi efterskolimiinnermik aallartikkaluartut ataatsimut isigalugu atuarfiup kingorna ukiup ataatsip qaangiunnerani atuartut 405-iisa missaat taamaallaat inuusuttunut ilinniarfinni aallartissimapput. Tamanna isumaqarpoq, tassani piffissami ukiumi naammassisut 605-ii ilinniakkamik ingerlataqanngitsut. Taakku ilai atuarfiup kingorna pinngitsooratik ilinniagaqarlutik ingerlaqqinngillat inuusuttut suliniuteqarfiginiakkatut taaneqartut. Taanna kisitsit 2024-mut 255-imut appartinnissaa kissaatigineqarpoq. Pissutaasut amerlasuujullutillu pisariusinnaapput, taakkuli ilai kingusinnerusukkut - Majoriami ilitsersuunneqarnermikkut inuusuttunut ilinniarfinnut qinnuteqartaraluartut, tamanna isumaqarpoq atuarfimmi ukiuni qulini atuarneranni siunnersorneqarnerat, paasititsiniaaffigineqarnerat inerikkiartornerallu kingornatigut inuusuttunut ilinniarfinni piumasaqaatinut ilimagisanullu naapertuutinngitsut. 3. ajornartorsiut: Inuusuttunut ilinniarfinni unitsitsiinnartarneq. Ilinniarnertuunngorniarfimmi (GUX) imaluunniit inuussutissarsiutinik ilinniarfimmi aallartittut 505-iisa missaat ilinniakkaminnik toqqakkaminnik naammassinninneq ajorput. Tamassumunnga pissutaasartut amerlallutillu arlalippassuartigut pisinnaapput. Misissuinerni inuussutissarsiutinik ilinniarfinnut ilinniarnertuunngorniarfinnullu tunngasuni paasineqarpoq, taakku ilaatigut tassaasut inuttut ajornartorsiutit, piareersimannginneq piumassuseqannginnerlu, suliassatigut artorsarneq inuilli akornanniinnissamut ajornartorsiutit. Ilinniarnertuunngorniarfinni aamma inuussutissarsiutinik ilinniarfinni ilinniartut taamaatiinnartarnerat ilinniakkamut toqqaannartumik allanullu pissutaasunut inuttut atukkanut attuumassuteqarnerusunut fordringer. I rapporten dokumenteres dette ved en undersøgelse af sammenhængen mellem dårlige resultater i trintest allerede på yngstetrinnet med tilsvarende dårlige resultater i forbindelse folkeskolens afgangsprøver. 4 Denne sammenhæng er dog ikke unik for Grønland. Alt i alt sættes der fokus på den manglende kvalitet i folkeskolen, som har betydelig indvirkning på overgangen til og samspillet med de efterfølgende ungdomsuddannelser. 2. problemfelt: Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne I perioden fra 2013 til 2016 var det kun af en årgang, der i umiddelbar forlængelse af folkeskolen, påbegyndte en ungdomsuddannelse (se figur 2). Selvom påbegyndte et efterskoleophold i Grønland eller Danmark, var det samlet kun ca. 405 af eleverne, der et år efter folkeskolen var i gang med en ungdomsuddannelse. Dette betyder, at ca. 605 af en årgang på det tidspunkt ikke var under uddannelse. En del af dem kommer ikke nødvendigvis uddannelsesmæssigt videre efter folkeskolen den såkaldte ungemålgruppe. Et tal der frem mod 2024 ønskes nedbragt til 255. Årsagerne kan være mange og komplekse, men til trods for, at en del af dem søger ind på en ungdomsuddannelse på et senere tidspunkt eventuelt via rådgivning i Majoriaq betyder dette, at den rådgivning, afklaring og modning, som er fundet sted i løbet af den 10-årige obligatoriske skolegang i folkeskolen ikke matcher de krav og forventninger, som efterfølgende stilles i ungdomsuddannelsesregiet. 3. problemfelt: Frafald på ungdomsuddannelserne. Ca. 505 af dem, der påbegynder en gymnasie- (GUX) eller en erhvervsuddannelse (EUD), gennemfører ikke den valgte uddannelse. Årsagerne til dette er ligeledes mange og meget komplekse. Undersøgelser på både erhvervsuddannelses- og det gymnasiale område viser, at der blandt disse er personlige problemer, manglende parathed og motivation, faglige vanskeligheder og sociale problemer. På både gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet er en del af frafaldsårsagerne knyttet direkte til selve uddannelsen og andre årsager, som har en mere personlig karakter. Ek 4 Aningaasaqarnermik Siunnersuisoqatigiit nalunaarusiaasa arfineq pingajuat qupperneq Files/Attached%20Files/Finans/DK/Oekonomisk%20raad/ G%C3%98R%202017%20rapport%20DK.pdf 4 Økonomisk Råds 8. rapport s G%C3%98R%202017%20rapport%20DK.pdf

82 82 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II atassuteqarput. Assersuutigalugu Nuummi GUX-imi unitsitsiinnartartut ilaannut pissutaavoq atuartut ilai siumoortumik kinguarsimalereerneri siusinnerusukkullu atuarsimanerminni pitsaanngitsumik piareersarneqarsimallutik. Taamaalilluni atuartut tamarmiusut 24%-ii isumaqarlutik atuartitsissutitigut annertuutigut ajornartorsiuteqarlutik. 5 Inuusuttunut ilinniartitaanerit imarisaat aaqqissugaanerallu atuartut 505-iisa missaannut naapertuukkaluartut ilinniarnertuunngorniarfinni qitiusumillu atuarfinni piumasaqaatit ilimagisallu - aamma atuarfimmii angerlarsimaffinnilu pisut siunnersuinerit, qulaajaanerit, atuartitsissutitigut ineriartornerit inerikkiartornerillu akornanni naapertuuttoqarsimanngilaq. Apeqqut tassaavoq atuarfiit ilinniartitsinermik, atuartitsinermik oqaatsinillu atuartut najuuttut piginnaasaannut naapertuuttumik naammattumik atuinersut. Atuartunut arlalissuarnut aamma atuarfiup naammassineqarnerani atuartitsissutip qaffasissutsip aamma inuusuttunut ilinniartitaanerni atuartitsissutit imarisaat periutsillu atuuttut akornanni nikingasoqarpoq. Pilersaarusiortussat Siunissami ilinniartitaanikkut ilusiliussami suliassaqarfiit arlallit aallaavigalugit suleqatigiissitaq pilersaarusiortussanik arfineq pingasunik pilersitsisimavoq. Pilersaarusiortussat ilaatigut soqutigisaqaqatigiinnut attuumassuteqartunut sinniisunit (aqutsisut, ilinniartitsisut, atuartut aamma atuarfimmi, ilinniarnertuunngorniarfinni qitiusumillu atuarfinni angajoqqaat sinniisaannit, Ilinniarfissuarmi, Majoriami Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmi il.il. sinniisunit) ilaatigullu Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfimmi sinniisunit katitigaapput. Pilersaarusiorfissat uku pilersinneqarput: Tunngaviusumik atuarfik, Ingerlaqqiffiusoq, GUX, inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit, inuusuttunut ilinniartitaanernut tamanut allanut tunngasut, E-learning, Aaqqissugaanikkut ilusilersuineq aamma Atulersitsinissaq. Pilersaarusiortussat sulinerat 2018-imi januarip naanerani Nuummi isumasioqatigiinnermut atatillugu aallartisarneqarpoq. Kingorna Skypekkut arlalinnik ataatsimiittoqarpoq sulilu allamik oktober 2018-imi isumasioqatigiittoqarluni. Pilersaarusiortussat inaarutaasumik siunnersuutaat 2018-ip naanerani suleqatigiissitamut nassiunneqarput. Siunnersuutit suleqatigiissitap sulinerata ingerlaneranut ilaatinneqassapput ip aallartinnerani misissueqqissaarluni inerisaallunilu sulinerup ingerlaqqinnissaanut suleqatigiissitaq pilersaarusiussaaq. Pilersaarummi ingerlataqartut arlallit suleqatigineqarnerat ilanngunneqassapput. Taakku akornanni taaneqarsinnaapput: Malinnaasussat pilersinneqareersimasut (suliatigut kattuffiit, soqutigisaqaqatigiit, peqatigiiffiit pisortallu sempelvis skyldes en del af frafaldet på GUX i Nuuk, at nogle elever er bagud på forhånd og at de er dårlig klædt på fra tidligere skolegang. Således synes 24% af det samlede elevtal, at de oplever store faglige problemer. 5 Selvom ungdomsuddannelsernes indhold og struktur matcher ca. 505 af eleverne, må der være en manglende overensstemmelse imellem de indbyggede krav og forventninger, som stilles i gymnasierne og på brancheskolerne og den rådgivning, afklaring, faglige udvikling og modning, som finder sted i folkeskolen og i hjemmene. Spørgsmålet er, om skolerne i tilstrækkelig grad anvender en pædagogik, didaktik og et sprog, som matcher elevernes tilstedeværende kompetencer. For mange elever er der ligeledes et gab imellem det faglige niveau ved afslutningen en folkeskolen og det niveau der, hvad angår både fagenes indhold og metodik, eksisterer på ungdomsuddannelserne. Projektgrupper Med udgangspunkt i en række delområder af en fremtidig uddannelsesmodel nedsatte arbejdsgruppen 8 projektgrupper. Grupperne blev sammensat dels af repræsentanter for relevante interessenter (ledere, lærere, elever og forældrerepræsentanter fra både folkeskoler, gymnasier og brancheskoler, repræsentanter fra Institut for Læring, Majoriaq, Uddannelsesstyrelsen m.v.) og dels af repræsentanter for Departementet for Uddannelse. Følgende projektgrupper blev: Grundskolen, Overbygningen, GUX, EUD, området vedrørende andre former for ungdomsuddannelser, E-learning, Organisationsstruktur og Implementering. Projektgruppernes arbejde påbegyndtes i forbindelse med et afholdt seminar i Nuuk i slutningen af januar Efterfølgende blev der afholdt en række Skype-møder og endnu et seminar i oktober Gruppernes endelige forslag er tilsendt arbejdsgruppen ultimo Forslagene vil indgå i arbejdsgruppens fortsatte arbejde. Primo 2019 udarbejder arbejdsgruppen en plan for det fortsatte analyse- og udviklingsarbejde. En plan, der inkluderer et samarbejde med en række aktører. Blandt disse kan nævnes: Den allerede oprettede referencegruppe (faglige organisationer, interessegrupper, foreninger og 5 "Tunniutiinnaqqukkusunngilaga" - Kalaallit Nunaanni Ilinnianertuunngorniarfimmi aalajangiussisimaneq, Naja Skadhauge Sano-mit, GUX Nuummit 2017-imi saqqummersinneqartoq. 5 Jeg vil ikke give op mere Fastholdelse i Den Grønlandske Gymnasieskole, af Naja Skadhauge Sano, udgivet af GUX Nuuk 2017.

83 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 83 Gennem et årti har Departementet for Sundhed arbejdet målrettet på at højne folkesundheden gennem folkesundhedsprogrammerne Inuuneritta I ( ) og II ( ). Trods begge folkesundhedsprogrammers tværfaglige og tværsektorielle karakter, har ansvaret for implementeringen dog i praksis været isoleret hos Desuliffeqarfii), kommunini atuarfinnik ingerlatsiviit, atuarfimmi pisortat, ilinniarnertuunngorniarfinni rektorit, qitiusumik ilinniarfinni ataatsimut siunnersuisoqatigiit, pilersaarusiortunut sinniisut, Ilinniartitsinermik Ilisimatusarfik, Majoriaq, Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik, Namminersorlutillu Oqartussani naalakkersuisoqarfiit allat. Suleqatigiissitap suliani 2019-ip naanerani naammassissavaa. Misissuilluni inerisaalluni sulinermi sapinngisamik annertuumik ammasumik pissuseqarneq qu lakkeerneqassaaq - ingerlataqartunilu attuumassuteqartut sapinngisamik amerlasuut siunissami ilinniartitaanikkut aaqqissuussinermut piginnittuunissaat anguniarneqarluni. Misiligutitut suliniut Pilersaarusiortussat sulinerisa peqatigisaanik Nuummi misiligutaasumik suliniut ingerlanneqarpoq. Suliniutikkut siunissami ilinniartitaanerup imarisassaa suleqatigiinnerullu ilusissaa piviusumik atassuteqartumik misiligarneqarpoq. Inger lataqartut ataani allassimasut 2018-imi septembarip/ oktobarip qaammataani Nuummi Atuarfik Samuel Kleinschmidtimi 9. klassimi atuar tunut qulaajaaneq atuartinnerisalu piareersarnissaat pilersaarusiorlugulu ingerlappaat. Suliniummi GUX-imi, Saviminilerinermik Ilinniarfimmi aamma atuar fiit arlaannit ilinniartit si sut atuartullu aalajangersimasut ilaapput. Misiligutaasumik suliniummik nalilersuineq 2019-imi januarip naanerani naammassineqassaaq.nalilersuinermik ineriartortitsinermillu suli niut Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu ukiuni marlunni suliniutaavoq, inassuteqaatinullu malitseqassalluni. Suliniutip ingerlanera ilinniartitaanerup siunissaami isikkussaa imarisaalu pillugit aalajangiisoqassanngilaq. Inassuteqaatit 2019-ip naanerani Naalakkersiusunut suliassanngorlugit ingerlateqqinneqas sapput. Aningaasaqarneq Suliniummi 2019-imi sulinissamut konto pingaarneq Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarummi kr.-t immikkoortinneqarsimapput. Suliap aallartinneraniipput maannakkut akissarsiat qaffasissusiinik, sulisussarititat ilinniartitaanermullu tunngasuni illut annertussusaannik qulaajaaneq. Tamanna pisariaqartitsinermik siunissami nalilersuinissamut aallaavigineqassaaq, pilersaarusiortussat siunnersuutaanni ersersinneqartussaq. institutioner), de kommunale skoleforvaltninger, folkeskolelederne, gymnasierektorerne, brancheskolernes fællesråd, repræsentanter for projektgrupperne, Institut for Læring, Majoriaq, Uddannelsesstyrelsen og andre af selvstyrets departementer. Arbejdsgruppen færdiggør arbejdet ultimo I analyse- og udviklingsarbejdet sikres en så høj grad af transparens som muligt,og det tilstræbes, at så mange relevante aktører som muligt får ejerskab til et fremtidigt uddannelsessystem. Pilotprojekt Parallelt med projektgrupperens arbejde blev der gennemført et pilotprojekt i Nuuk. Gennem projektet blev et fremtidigt uddannelsesindhold og samarbejdsstruktur afprøvet i en reel sammenhæng. Nedenstående aktører skal planlagde og udførte i september/oktober måned 2018 et både afklarende og forberedende undervisningsforløb for en gruppe elever i 9. klasse på Atuarfik Samuel Kleinschmidt i Nuuk. I projektet indgik udvalgte lærere og elever fra GUX, Jern- og Metalskolen og en af folkeskolerne. Evalueringen af pilotprojektet blev afsluttet ultimo januar Analyse- og udviklingsprojektet Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem er et toårigt projekt, som skal munde ud i en række anbefalinger. I processen tages ingen endelige beslutninger om strukturen og indholdet i et fremtidigt uddannelsessystem. Anbefalingerne overdrages til videre behandling i Naalakkersuisut ultimo Økonomi Der er afsat kr. fra hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til arbejdet med projektet i I det indledende arbejde indgår afdækning af det nuværende lønniveau, personalenormering og omfanget af bygningsmassen på uddannelsesområdet. Dette vil være udgangspunktet for en fremtidig vurdering af behovet som det synliggøres i projektgruppernes forslag Peqqissutsimik siuarsaasut atuarfiit Siunertat Ukiut qulit ingerlaneranni Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik inuit peqqissuunerannik suliniut Inuuneritta I ( ) aamma II ( ) aqqutigalugit inuit peqqissuunerannik siunnerfeqartumik qaffassaaniarsimavoq. Inuit peqqissuunerannik suliniutit marluusut suliaqarfinnit assigiinngitsunik inger lataqarfinnillu assigiinngitsunit peqataaffigineqaraluartoq atulersinneqarnissaanut akisussaaffik taamaattoq Peq Sundhedsfremmende skoler Formål

84 84 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II qissutsimut Naalakkersuisoqarfimmi immikkoorluni inissisimasimavoq. Nalilersuinerit uteqattaarneqartut tunuliaqutaralugit 6 taamaattumik erseqqippoq peqqissutsimik siuarsaalluni suliniutinut aamma peqqissuseq tapersersorniarlugu suliniutinut aamma meeqqat inuusuttullu akornanni atugarissaarnermut inger lataqarfiit assigiinngitsut aaqqissugaanerannik tunngaveqartoq, anguniakkat ilinniarfeqarfiit, isumaginnittoqarfiit peq qinnissaqarfiullu akornanni piviusumik ataatsimoorfiusumik aalajangiiffigineqarlutillu atulersinneqartarlutik. Kalaallit Nunaata ukiut sisamakkaat tamaasa peqataaffigisaani atuartut akornanni WHO-p misissuinera tunuliaqutaralugu ilisimalerparput aanngajaarniutinik atuineq pujortartarnerlu Kalaal lit Nunaanni atuartut akornanni atugaasorujussuaq 7. Peqatigisaanik ilisimavarput inuusuttut akornanni inooqataanermi ajornartorsiuteqartut annertuunik arlaleqartut 8. Meeqqat inuusuttullu akornanni ineriartorneq innuttaasuni inersimasuni peqqissutsikkut pissutsimik takutitsisuuvoq, imigassamik ikiaroornartumillu atornerluineq taakkununngalu atasut inooqataanermi kingunerluutit suli nunatsinni inuit peqqissuuneranni ajor nar torsiutini annersaallutik taassuma aamma iluani takuneqarsinnaavoq timip atunnginnerup peqqissunillu nerisaqannginnerup inuunermi pissutinut ajoqutaata kingunerisai qaffakkiartorsimasut. Innuttaasut inersimasut affai sinnerlugit suli ullut tamaasa pujortartarput Taamaalilluni sapinngisamik siusissukkut meeqqat inuusuttullu ileqqunut pitsaasunik peqqinnartunullu periarfissinniarlugit siun nerfeqartumik suliniuteqarnissamik tamanna pisariaqartitsivoq, tassanilu atuarfik suliffigissallugu tulluartuulluni. Aalajangersimanerusumik takorloorneqarsinnaavoq nerisassat, timip atorneqarnera, aanngajaarniutit, pujortarneq atoqatigiinnikkullu peqqissuuneq isiginiarlugit atuarfimmi suliniuteqarsinnaaneq. Kisianni aamma meeqqat inuusuttullu akornanni atugarissaarnerup siuarsarnera ajunngitsumillu eqqarsartarneq isiginiarlugit suliniutit. Suliniutit taakku nukittunerussapput ilinniarfeqarfiit, isumaginnittoqarfiit peqqinnissaqarfiullu akornanni suleqatigiinneq inerisarneqarlunilu ataqatigiissarneqarpat, tamar mik immikkut suliatigut illugiillunilu ilassutaasunik ilisima sanik pingaarutilinnik saqqummiussisarlutik. Ilisimatusarnermik ilallugu, pissutsini suni suna kimut sunniuteqarnersoq pillugu ilisimasanik pisariaqartunik ineriartortitsiviusumik partementet for Sundhed. På baggrund af gentagne evalueringer 6 står det derfor klart, at sundhedsfremmende indsatser og tiltag med fokus på at fremme sundhed og trivsel blandt børn og unge forudsætter en tværsektoriel struktur, hvor målsætninger besluttes og implementeres i et reelt fællesskab mellem uddannelses-, socialog sundhedssektoren. På baggrund af WHO s undersøgelse blandt skolebørn, som Grønland deltager i hvert 4. år, ved vi, at både brug af rusmidler og rygning er udbredt blandt de grønlandske skolebørn 7. Samtidig ved vi, at der er en række udbredte sociale problemstillinger blandt de unge 8. Udviklingen blandt børn og unge er en afspejling af sundhedsadfærden i den voksne befolkning, hvor misbrug af alkohol og hash og de dertilhørende sociale konsekvenser fortsat er landets største folkesundhedsproblem samtidig med, at der ses en stigning i forhold til de livsstilsproblemer, der er en konsekvens af manglende bevægelse og sund kost. Det er stadig mere end halvdelen af den voksne befolkning, der ryger dagligt. Det kræver således en målrettet indsats at give børn og unge adgang til gode og sunde vaner så tidligt som muligt, og her er skolen oplagt at arbejde med. Mere konkret kan man forestille sig skolebaserede indsatser med fokus på kost, fysisk aktivitet, rusmidler, rygning og seksuel sundhed. Men også indsatser, der har fokus på at fremme trivsel og god mental sundhed blandt børn og unge. Disse indsatser står stærkest, hvis de udvikles og koordineres i samarbejde mellem uddannelses-, social- og sundhedsområdet, der hver især byder ind med afgørende faglig og gensidig supplerende viden. Kombineret med forskning, der følger udvikling, implementering og resultater med blik for det lokale perspektiv, for at opbygge den nødvendige viden om, hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder. 6 Inuunneritta I-imik piffissap qiteqqunnerani naliliineq: Ia=da-DK; Inuuneritta II-mik piffissap qiteqqunnerani naliliineq: inuuneritta_ii; Inuit peqqissuunerannik suliniutip atulersinnera pillugu ilisimatuussutsikkut allaaserisaq: s Midtvejsevaluering af Inuuneritta I: Midtvejsevaluering af Inuuneritta II: /midtvejsevaluering_af_inuuneritta_ii; Videnskabelig artikel om implementering af folkesundhedsprogrammet: udgivelser/2005/groenland/trivsel_og_sundhed_ blamdt_folkeskolelever_i_groenland_2014.pdf 8 det_svaere_ungdomsliv

85 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 85 najukkani isiginnittumik ineriartornermik, atulersitsinermi angusanillu malinnaasoq. Pisariaqassaaq Kalaallit Nunaanni pissutsinut tulluartunik ilutsinik inerisaalluni sulinissaq aamma Kalaallit Nunaanni kulturi aallaavigalugu. Ilutsip pissusianiippoq peqqinnissamik siuarsaasup atuarfiup ineriartortinnera najukkami tunngaveqarnissaa suliniutit ilaatigut pisunik tunngaveqartunik ilisimasanik aamma najukkami paasissutissanik ilisimasanik taama ittunik pissarsiffiusinnaasunik tunngaveqarnerinik ilallugit. Inuuneritta III pillugu 2019-imi inuit peqqissuunerannik anguniakkanik nutaanik Naalakkersuisut nassuiaasussanngorput, kissaatigalugu peqqinnissamik siuarsaasoq atuarfik suliarineqassasoq meeqqanut inuusuttunullu siunnerfeqartut atugarissaarnermik siuarsaanermi pitsaaliuilluni suliniutinut tunngaviulluni. Aamma Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfimmi siunissami ilinniarfeqarfiit ataqatigiissut eqaatsullu imarisassaa nassuiarlugu sulineq ingerlanneqarluni. Peqqinnissamik siuarsaasoq atuarfik taamaattumik ilinniarfeqarfiit, isumaginnittoqarfiup peqqinnissaqarfiullu akornanni suleqatigiinnerup pilersinnissaanut maannakkorpiaq tulluarpoq, ukiorpassuarnut tulliuttunut suliniutissanut suliassanullu sinaakkusiussat inerisarneqarneranni. Killiffik Peqqinnissamik siuarsaasumik atuarfimmik suliaq Isumaginninnermut Aqutsisoqarfik tunngaveqassaaq, kisiannili Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik aamma ataani aqutsi soqarfiit aamma Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik sule qatigeqqissaarneqassallutik imi uppernarsaatinik qulaajaasumik aamma periusissiat ingerlasut takussutissanullu siunnersuutit pillugit takussutissamik nalunaarusiorneq naalakkersuisoqarfiit akornanni sulineq aallartinneqarpoq. Anguniakkat suliniutillu aalajangersimasut pillugit siunissami ungasinnerusumut pilersaarut tamatuma nanginnerani ineriartortinneqassaaq naatsorsuutigineqarlunilu 2019-imi Ukiakkut Ataatsimiinnermi saqqummiunneqassasoq. Aningaasaqarneq 2019-imi Konto pingaarneq imiit kr.-it immik koortinneqarsimapput. Taakku Aningaasartuutit ilai suliniummut tunngasut 2019-mi Naalakkersuisoqarfiit taakkulu Aqutsisoqarfiisa iluani matuniarneqassapput. Det vil være nødvendigt at arbejde med at udvikle en model, der passer til grønlandske forhold og med udgangspunkt i den grønlandske kultur. Det ligger i modellens natur qua en lokal forankring som et udgangspunkt for udviklingen af den sundhedsfremmende skole kombineret med det grundlæggende fokus på, at indsatser dels bygger på evidensbaseret viden og lokale data, der hvor en sådan viden er tilgængelig. Naalakkersuisut står overfor at skulle definere nye målsætninger på folkesundhedsområdet i 2019 for Inuuneritta III, og ønsker at arbejde med den sundhedsfremmende skole som arena for trivselsfremmende og forebyggende indsatser målrettet børn og unge. Udviklingen af et koncept for, hvordan skoler kan arbejde sundhedsfremmende, forankres sammen med andre sundhedsfremmende indsatser i Socialstyrelsen. I regi af Departementet for Uddannelse pågår arbejdet med at definere indholdet i et fremtidigt sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem. Den sundhedsfremmende skole er derfor en oplagt arena for etablering af samarbejde mellem uddannelses-, social- og sundhedsområdet, netop nu, hvor rammerne for de næste mange års indsatser og programmer er under udvikling. Status Arbejdet med sundhedsfremmende skoler forankres i Socialstyrelsen, men sker i tæt samarbejde med Departementet for Uddannelse og underliggende styrelser samt Departementet for Sociale Anliggender. I 2019 igangsættes et tværdepartementalt arbejde med at udarbejde en oversigtsrapport, der kortlægger evidens, og igangværende strategier og forslag til indikatorer. En langsigtet plan med konkrete mål og indsatser udvikles i forlængelse heraf og forventes fremlagt på Efterårssamlingen Økonomi Der er i 2019 afsat kr. fra Hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse. Øvrige udgifter forbundet med initiativet i 2019 afholdes inden for egne rammer i departementerne og underliggende styrelser.

86 86 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Nuna tamakkerlugu pitsaanerusumik ilitsersuineq Siunertat Ilinniartitaanermik inuussutissarsiummillu toqqaanissaq pillugu siunnerfeqartumik piukkunnartumillu innuttaasut tamarmik ilitsersuunneqassapput. Ilitsersuussinermi sulinerup nalilersornerata ineriartortinneralu, ilitsersuussinerup ataatsimut aaqqissuunnissaa, ilitsersuussineq pillugu paasissutissiineq, ilitsersuussinermi atortut suliarinissaat nassiussuunnissaallu, ilitsersuussisunik ilinniartitsineq ilinniartitseqqinnerlu, najukkani ilitsersuussisarfinnut naleqqiullugu imaarsaanerup, misilittakkanik ilisimasanillu avitseqatigiinneq kiisalu attaveqaatinut tapersersuinerup isumaginissaat Naalakkersuisut akisussaaffigaat. Majoriaq ilinniarfeqarfiillu namminerisaminnik ilitsersuussi soqarput, ilinniartunut ilinniagaqarusuttunullu atassuteqartartunik. Nuna Tamakkerlugu Ilitsersuisarfik ilitsersuinernut pingaar nertigut akisussaavoq aamma Majoriami, ilinniarfeqarfinni atuarfimmi ilitsersuinerit piukkunnartuunissaat qulakkiissallugu. Nuna Tamakkerlugu Ilitsersuisarfik aamma ilinniarfeqarfinni ilinniartunut aamma Majoriami ingerlataqartunut innuttaasunut nuna tamakkerlugu tarnip pissusaanik ilisimasalimmit inooqataanermi siunnersuinermik katsorsaanermiullu neqe rooruteqassalluni. Ilitsersuisarfik taamaattumik pingaarnertigut marlunnik suliaqarpoq. Siulleq tassaavoq ilinniartunut aqqutissiuineq aappaalu tassaalluni ilitsersuussineq aamma tunngaviusumik ilitsersuisutut ilinniarneq (VGU). Taamaattumik Nuna Tamakkerlugu Ilitsersuisarfimmit aamma Majoriamit suliniutit akornanni ataaniittumi immikkoortitsi soqarpoq. Killiffik Nuna Tamakkerlugu Ilitsersuisarfik Qulaani allassimasut suliassat naammassineqarnissaat qulakkeerniarlugit Nuna Tamakkerlugu Ilitsersuisarfik 2014-imi pilersinneqarpoq ingerlaavartumillu ilinniarfeqarfinni anginerusuni tallimani ilinniarfeqarfinnik oqaloqatiginnittoqartarluni, tassa Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat aamma Ilulissat. Ilitser suisarfiup nuna tamakkerlugu tarnip pissusaatigut ilisimasal lit inooqataanikkullu ilinniartunik siunnersuisarneq, qitiusumik ilitsersuinermi suliassat, ilitsersuussisartunik ilinniartitaaneq kiisalu Ilitsersuussisarnermi siunnersuisoqatigiinnut allattoqarfik katersorpai. Nuna Tamakkerlugu Ilitsersuisarfik ilitsersuisarnermi periusissiamik kiisalu nalunaarummik piareersaavoq, Kalaallit Nunaani ilitsersuussinikkut suliassanut tunngaviusussaq. Nuna Tamakkerlugu Ilitsersuisarfik aasat tamaasa VGU-mik neqe rooruteqartarpoq, Majoriamilu ilitsersuisut tamarmik, ilin niarfeqarfiit kiisalu atuarfiit inatsit malillugu VGU-mik naammassisaqarnissamut pisussaaffeqarlutik. Taakku saniatigut inger laqqiffiusunik nanginneqartartussat sisamaapput, VGU-p naammassineqarnerata kingorna ilitsersuisartunit inger lanneqarsinnaasut. Tassani pineqarput ikaarsaarnermi Bedre landsdækkende vejledning Formål Alle borgere skal ydes målrettet og kvalificeret vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Det påhviler Naalakkersuisut at sørge for evaluering og udvikling af vejledningsindsatsen, samordning af vejledning, information om vejledning, udarbejdelse og distribution af vejledningsmateriale, uddannelse og efteruddannelse af vejledere, supervision i forhold til lokale vejledningscentre, erfarings- og vidensdeling samt at støtte netværksdannelse. Majoriaq og uddannelsesinstitutionerne har deres egne vejledere, der har kontakt til studerende og uddannelsessøgende. Center for National Vejledning har det overordnede ansvar for vejledning og skal sikre, at vejlederne på Majoriaq, uddannelsesinstitutionerne og i folkeskolen kan yde kvalificeret vejledning. Center for National Vejledning skal desuden tilbyde landsdækkende psykologisk og social rådgivning og terapiforløb for studerende på uddannelsesinstitutionerne og borgere i Majoriaq-forløb. Centret har derfor primært to funktioner. Den ene er studenterrådgivning og den anden er vejledning og vejledergrunduddannelsen (VGU). Der skelnes derfor mellem initiativer fra Center for National Vejledning og Majoriaq i nedenstående. Status Center for National Vejledning: For at sikre udførelse af ovenstående opgaver, blev Center for National Vejledning oprettet i 2014 og der arbejdes løbende i dialog med uddannelsesinstitutionerne i de fem større uddannelsesbyer, dvs. Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Vejledningscenteret samler landsdækkende psykologisk og social studenterrådgivning, centrale vejledningsopgaver og vejlederuddannelsen, og har desuden sekretariatsfunktionen for Vejledningsrådet. Center for National Vejledning arbejder på at få udarbejdet en vejledningsstrategi samt en bekendtgørelse, som skal udgøre grundlaget for vejledningsopgaven i Grønland. Center for National Vejledning udbyder VGU hver sommer, og alle vejledere i Majoriaq, uddannelsesinstitutionerne samt folkeskolen er ifølge loven forpligtet til at gennemføre VGU. Derudover er der fire overbygningsmoduler, som vejlederne kan vælge at tage efter at have

87 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 87 ilitsersuussinermi, naammassisaqarnissamut ilitsersuussinermi, inersimasunik ilitsersuussinermi ingerlaqqiffiusut aamma atorfeqarnikkut ineriartoqqinneq kiisalu inuusuttut inersimasullu immikkut ilitsersuunneqarnissamik pisariaqartitsisut. Nuna Tamakkerlugu Ilitsersuisarfik 2018-imi ilitsersuisartunut ilinniaqqinneq nutaaq, Ilitsersuussinermi Allagartartaarneq, pilersinniarlugu suliaraa, kisiannili tulluartumik suleqatissaq allagartar taarluni ilinniartitaanermik neqerooruteqarsinnaasoq amigaa taalluni. Ilinniarnertuunut siunnersuisarfimmi ilinniagaqartunik ajornartorsiuteqartunik oqaloqateqartartunik tarnip pissusaanik ilisimasallit arlallit tarnip pissusaatigut katsorsaasartoq ataaseq sulipput. Aammattaaq, nukissat apeqqutaatillugit, arlariinnik katsorsaasoqarnissaanik aamma atuarfinni saqqummiinissamik neqerooruteqartarput. Ilinniarnertuunik siunnersuinissamik pisariaqartitsineq pingaartumik ilinniarnerup aallartinnerani kiisalu piffissani soraarummeerfiusuni Nuummi misigineqartarput. Utaqqisut allattorsimaffianiittut ikilisinniarlugit Nuna Tamakkerlugu Ilitsersuisarfik Nuummi aamma Nuup avataani sulisut akornanni suleqatigiinnermik pilersitsisimavoq Skype, oqarasuaat il.il. aqqutigalugit oqaloqateqarnissamik/katsorsaa nissamik neqerooruteqarnikkut. Illoqarfiit ilinniarfeqarfiusut tallimat tunngavigalugit illoqarfinni allani nunaqarfinnilu angalasarnikkut ingerlatat aamma isumagineqarput. Nuna Tamak kerlugu Ilitsersuisarfik nutaamik nittartakkamik pisaarsimavoq: Nittartagarli suli ineriartortinneqarpoq. Misilittakkanik paarlaasseqatigiittarneq attaveqaatillu aserfallatsaaliornissaasa qulakkeerneqarnissaannut nittartagaq iluaqutaassaaq, taamaalilluni sumiiffinni ataasiakkani ilitsersuisut ilinniagaqartut apeqqutigisinnaasaannut attuumassuteqartunik paasissutissanik sukkasumik pissarsisinnaallutik. Nittartagaq aamma ilitsersuisunut ilinniagaqartunullu atugassanngorlugu ilitsersuinermi sakkunik imaqassaaq. Ilitsersuinermi suliniutip ineriartortinneranik sulinerup ilaatut Nuna Tamakkerlugu Ilitsersuisarfiup siunissami ilitsersuisarnikkut suliniutip ineriartortinnera pillugu Nunani Avannarlerni suleqatigiinni pimoorussinerusumik peqataanissaq toqqarsimavaa. Nunani Avannarlerni inersimasut ilinniartinnerinut attaveqaataasoq NVL aqqutigalugu Nuna Tamakkerlugu Ilitsersuisarfik assersuutigalugu inuiaqatigiinni ikittuni ilitsersuisarnerup ineriartortinnerani isumassarsiniassaaq, kisianni aamma Nunani Avannarlerni nunani allani misigineqartunik kulturikkut inuia qatigiinnilu unamminartunit isumassarsiniarsinnaalluni. Tamatuma saniatigut ilitsersuinermi suliniummik annertunerusumik nalilersuinermut atatillugu suliassaq piareersarlugu aallartinneqassaaq, naatsorsuutigineqarluni 2019-imi naammassineqassasoq. Majoriaq: Atuarfimmi naggataarutaasumik atuartuni atuartunut tamanut iliuuseqarnissamut pilersaarusiornissamut atuarfik pisussaaffeqarpoq. Tassungalu naqitaq najoqqutassatut atugassiaq ineriartortinneqareerpoq. Iliuuseqarnissamut pilersaarut tamatuma kingorna najukkami Majoriamut nassiunneqassaaq, taamaalilluni Majoriaq inuusuttut amerlanerusut ilinniarnermik aallar gennemført VGU. Det drejer sig om overbygninger i overgangsvejledning, gennemførelsesvejledning, voksenvejledning og karriereudvikling samt unge og voksne med særlige vejledningsbehov. Center for National Vejledning har i 2018 arbejdet på at få oprettet en ny efteruddannelse for vejledere, Diplom i Vejledning, men der mangler fortsat en passende samarbejdspartner, der kan udbyde diplomuddannelsen. I Studenterrådgivningen arbejder flere psykologer og en enkelt psykoterapeut med at afholde samtaler med studerende, der har det svært. De tilbyder også, afhængig af ressourcer, gruppeterapiforløb og oplæg på skolerne. Behovet for studenterrådgivning opleves især i Nuuk ved studiestart samt eksamensperioder. For at nedbringe ventelisten har Center for National Vejledning etableret samarbejde mellem personalet i Nuuk og uden for Nuuk ved at tilbyde samtale/behandling/terapi via Skype, telefon m.v. Med base i de fem uddannelsesbyer varetages også rejseholdsaktiviteter i øvrige byer og bygder. Center for National Vejledning har fået en ny hjemmeside: gl. Hjemmesiden er dog stadig under udvikling. Hjemmesiden skal være med til at sikre erfaringsudveksling og vedligeholdelse af netværk, så vejlederne på de enkelte steder hurtigt kan indhente informationer, der er relevante for de spørgsmål, de studerende måtte komme med. Hjemmesiden skal desuden indeholde vejledningsværktøjer til brug for både vejledere og studerende. Som et led i arbejdet med at udvikle vejledningsindsatsen, har Center for National Vejledning valgt fremover at tage mere aktivt del i det nordiske samarbejde om udvikling af vejledningsindsatsen. Gennem NVL, som er et nordisk voksen lærings-netværk, kan Center for National Vejledning hente inspiration til f.eks. udvikling af vejledning i små samfund, men der kan også hentes inspiration fra de kulturelle og samfundsmæssige udfordringer, som opleves i andre nordiske lande. Derudover igangsættes det forberedende arbejde i forbindelse med en større evaluering af vejledningsindsatsen, der forventes gennemført i Majoriaq: Folkeskolen har pligt til at lave handleplaner for alle elever i folkeskolens afgangsklasse. Der er udviklet en skabelon til disse handleplaner. Handleplanen sendes herefter til det lokale Majoriaq-center, således at Majoriaq kan lave opsøgende vejledning for at sikre, at flere unge

88 88 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II tinnissaat qulakkeerniarlugu ornigulluni ilitsersuisinnaalluni imi Majoriaq Iliuuseqarnissamut pilersaarutit 541-t atuarfimminngaanit pissarsiarisimavaat. Ornigulluni ilitsersuineq amerlanertigut atuarfimmi angajullerni pulaarnikkut aamma inuusuttuni, ukiup siuliani atuarfimmit anisimasunut saaffiginninnikkut ingerlasassaaq. Taanna sumiiffimminngaanit sumiiffimmut allanngorarsinnaavoq. Nunaqarfinni 30-it inorlugit ikinnerpaamik qulinik inuusuttulinni Majoriat taakkununnga atasut ikaarsaarnermi ilitsersuissapput, ilinniarnissamut suliffeqarnissamullu periarfissat pillugit paasissutissanik siaruarterinikkut. Atuarfimmii naggataarutaasumik atuaqatigiinni atuartunut iliuuseqarnissamut pilersaarutit inuusuttut kikkuunerisa paasinissaannut tunngaviupput, ilaatigut inuuniarnikkut unamminartunut aamma siusissukkut siunnerfeqartumillu suliniuteqarnissamut annertuumik aallaaviussallutik, inuusuttut sammineqartut ikilisinneqarlutik. Suliffeqarnermut Naalakkersuisoqarfik 2017-imi assigiiaartumik pitsaanerusumillu sulianik suliarinnittarnissaq siunertaralugu suleriaatsinik anner tuumik allaaserisaqarpoq. Tamatuma saniatigut Campus Kujalleq Suliffeqarnermut Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu nunatsinni Majoriani sulisunut siunnerfeqartumik suliffeqarfinni ilinniartitaanermik piareersaalluni aallartippoq, aammattaaq Majoriami pitsaassutsimik siunissami nukittorsaasussaq. Suliniummi "NUIKI - Nunaqarfinni ilinniartitaanikkut kivitsineq" 2010-mili inuusuttunik atorneqarsinnaasumik soraarummeernermik angusaqarnatik atuarfimmik qimatsisimasunik imaluunniit ilinniarfinnut ingerlaqqissimanngitsunut taamaattumillu suliffissaarussimasunik imaluunniit piffissap ilaani ilinniaga qanngitsutut atorfeqartartunut kivitsiniarluni sulisimavoq 9. Inuusuttut taakku amerlanertigut oqimaatsunik nassataqartarput aamma ilinniarfeqarfitsigut misilittagaqarnatik imaluunniit killeqartumik misilittagaqarlutik taamaattumillu ilin niarfeqarfinnut ingerlaqqinnissaminnut immikkut tapersersorneqarnissamik pisariaqartitsillutik. Najukkami Majoriat nunaqarfinni NUIKI-mik ingerlatsiviusuni ilitsersuinermik ingerlataqarneq ajorput. Aningaasaqarneq 2019-imi kontomi Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfimmi 18 mio. kr.-t immikkoortinneqarsimapput. kommer i gang med en uddannelse. I 2017 modtog Majoriaq centrene i alt 541 handleplaner fra folkeskolen. Den opsøgende vejledning foregår som regel ved besøg i folkeskolernes ældste trin og ved personlig kontakt til en ungdomsårgang, der er gået ud af folkeskolen året før. Dette kan dog variere fra sted til sted. I bygder med minimum 10 unge under 30 år skal de tilknyttede Majoriaq-centre lave overgangsvejledning ved at udbrede information om mulighederne for uddannelse og arbejdsmarked. Handleplanerne for eleverne i folkeskolens afgangsklasse danner grundlag for identificering af unge med, blandt andet, sociale udfordringer og er et væsentligt udgangspunkt for en tidlig og målrettet indsats, som kan reducere ungemålgruppen. Departementet for Arbejdsmarked har i 2017 udarbejdet omfattende arbejdsgangsbeskrivelser med henblik på en ensartet og bedre sagsbehandling. Derudover er Campus Kujalleq i samarbejde med Departementet for Arbejdsmarked i gang med at udarbejde en arbejdsmarkedsuddannelse målrettet personalet på landets Majoriaq-centre, som ligeledes vil styrke kvaliteten på Majoriaq fremover. Projektet NUIKI Uddannelsesløft i bygder har siden 2010 arbejdet for at løfte den gruppe af unge, der enten forlader folkeskolen uden et brugbart eksamensresultat eller ikke fortsætter videre i et uddannelsesforløb, og som derfor ender i arbejdsløshed eller med periodevise ufaglærte jobs. 9 Denne gruppe af unge har ofte en tung baggage og ingen eller begrænset erfaring med uddannelsessystemet og kræver derfor ekstra støtte for at komme videre i uddannelsessystemet. De lokale Majoriaq-centre foretager ikke vejledning i de bygder, hvor der kører NUIKI-forløb. Økonomi I 2019 er der afsat 18 mio. kr. på konto Vejledning samt landsdækkende psykologisk og social studenterrådgivning. 9 Angusat pillugit takuuk Suliffeqarnermut Nassuiaat Arbejdsmarked/Arbejdsmarkedsredegørelse%20DK%20red% 20januar% pdf 9 For en opsummering af resultaterne, se Arbejdsmarkedsredegørelsen Arbejdsmarked/Arbejdsmarkedsredegørelse%20 DK%20red%20januar% pdf

89 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 89

90 90 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II ATTAT-mi inissat amerlineri Siunertat Atuarfiit atuartitsinermi qarasaasiatigut atortunik atuisinnaane rannut pitsaanerusumik periarfissaqarnissaat qulakkeerniarlugu Naalakkersuisunut pingaarsimavoq ATTAT-mi atassummi piginnaasaq qaffatsissallugu. ATTAT tassaavoq atuarfiit qarasaa siatigut maannakkut attaveqaataannut ataatsimut taaguut atuarfeqarfinnullu 115-inut atassuteqartitsilluni. Atuarfeqarfinni taakkunani atuartut atuartitsisullu tamarmik atuisutut pilersinneqartarput, tamannalu maannakkut tassaalluni atuisut ingajaat. ATTAT-ip 2018-imi ukiup affaata aappaata ingerlanerani aamma 2019-imi ukiup affaata siulliup ingerlanerani nunatsinni atuartunut atuartitsisunullu tamanut Office 365 atulersissavaa aamma SharePoint, ilaatigut atuisunut ilisimasatigut avitseqatigiiffittut atorneqartoq. Kiisalu ATTAT atuisunit killeqanngitsumik periarfissaasutut atuartitsinermut attuumassuteqartunik akiliuteqarluni kiffartuussinernik arlalinnik peqarpoq. Assersuutigalugu ordbogen.com, filmcentralen.dk, faktalink.dk aamma forfatterweb.dk. Killiffik TELE-POST-ip 2017-imi immap naqqatigut kabelikkut atassut tallisimavaa radiokkullu atassuteqatigiiaat pitsaanerulersinnissaat ingerlallugu. Taamatut pitsanngorsaanerup kingunerissavaa Internettikkut atassutit ATTAT-mi atuisunut amerlanerujussuarnut malunnaatilimmik pitsaanerulersitsissasoq. Atuarfeqarfinni ataasiakkaani qanoq annertutigisumik pitsaa ne rulernissaa ukiup/upernaap 2019-ip ingerlanerani TELE-POSTimit aatsaat nalunaarutigineqarsinnaassaaq, tassa pissutsit arlallit apeqqutaassammata. Aningaasaqarneq ATTAT Internettikkut atassutit konto pingaarneq Ilinniartitaanerni PAT aqqutigalugu 13 mio. kr.-nik aningaasalersor neqarpoq ilaannakuusumillu kommuniniit aamma ilinniarfeqarfinni aningaasaliissutitigut aningaasaleeqataaffigineqarluni Øget kapacitet på ATTAT Formål For at sikre folkeskolerne en bedre mulighed for at gøre brug af IKT i undervisningen har det været vigtigt for Naalakkersuisut at øge kapaciteten på ATTAT-forbindelsen. ATTAT er et fællesnavn for det eksisterende skolenet og leverer forbindelser til 115 institutioner. På disse institutioner oprettes samtlige elever og undervisere som brugere, hvilket pt. er knap brugere. ATTAT har igennem 2. halvdel af 2018 og vil igennem første halvdel af 2019 udrulle brugen af Office 365 til alle landets elever og undervisere og en SharePoint, der bl.a. fungerer som videndelingssystem for brugerne. Endelig stiller ATTAT et antal undervisningsrelevante betalingstjenester frit til rådighed for brugerne. Det er eksempelvis ordbogen.com, filmcentralen.dk, faktalink.dk og forfatterweb.dk. Status TELE-POST har i 2017 forlænget søkabelforbindelsen og er i gang med en opgradering af radiokædeforbindelserne. Denne opgradering vil betyde en markant forbedring af internetforbindelserne til langt de fleste af ATTATs brugere. Hvor markant forbedringen vil være på de enkelte institutioner, kan TELE-POST først i løbet af vinteren/foråret 2019 bekendtgøre, da den afhænger flere faktorer. Økonomi ATTAT internetforbindelserne er finansieret med 13 mio. kr. gennem hovedkonto IKT i uddannelsessystemet og en delvis medfinansiering fra kommunerne og uddannelsesinstitutionernes bevillinger Qarasaasiatigut kiffartuussinerit nutaat Siunertat Atuartutsinnut ilinniartuutitsinnullu neqeroorutigineqartut qarasaasiatigut kiffartuussinerit suli annertusarneqarnissaat Naalakkersuisut kissaatigaat. Taamaattumik atuarfiit ilaatigut UNI-loginimut atassuserneqarnikuupput, kiffartuussinernut arlalissuarnut kiffartuussinernut isissutaasoq assersuutigalugu oqaasersiuutit/ordbog aamma allaaserisat atortussaasiviillu. UNI-login aqqutigalugu siunissami kiffartuussinernut nutaanut periarfissaqalissaaq. Kiisalu UNI-login nalinginnaasumik aningaa sarsiutigalugu toqqaannartumik atortussanut, saqqummersitsivinnit assigiinngitsorpassuarnit neqeroorutigineqartunut atassutaalluni Nye IKT-tjenester Formål Naalakkersuisut ønsker en fortsat udbygning af de IKT-tjenester, der tilbydes vores elever og studerende. Derfor er skoler blandt andet blevet koblet på UNI-login, der er en log-on service til en lang række services som f.eks. ordbøger og artikel- og materialedatabaser. Igennem UNI-login vil der i fremtiden blive adgang til nye tjenester. Endelig benyttes UNI-login nærmest som standardsystem i forbindelse med kommercielle onlinematerialer, som tilbydes fra en lang række forlag.

91 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 91 Killiffik UNI-login eqqortumik atorneqarnissaanut pingaarpoq atuartut atuartitsisullu tamarmik atuarfeqarfinni pineqartuni nalunaarsugaasimanissaat. Tassunga atatillugu atuisunik aqutsissut pisiarineqarsimavoq, nalunaarsuinermi qulakkeerisoq kiisalu paasissutissanik passussineq ullumikkumut naleqqiullugu isumannaannerujussuarmik sukkanerujussuarmillu ingerlasinnaalerluni. Taamaalilluni atuartup ilinniarfeqarfiup aqutsissutikkut aaqqissuussineranut nalunaarsorneqarnerata kingunitsianngua ilinniarfeqarfimmi pineqartumi nalunaarsuinerit tamarmik qulak keerneqarlutik. Tassunga atatillugu tassunga atugassamik Datatilsynet-mut paasissutissaavisik nalunaarutigineqarsimavoq ip aamma 2019-ip ingerlanerani ATTAT-mi atuarfiit ilinniarfeqarfiillu tamarmik maannakkut mailinut ilisimasatigullu atorneqartumit, FirstClassimiit Office365-imut nuussapput. Aaqqissuussinermiipput Microsoft Office-imi sakkut ilisimaneqartut kiisalu Skype for Business. ipads tassunga atatillugu peqatigisaanik Office-imi programminik atuinissamut periarfissaqalissaaq, taamaalilluni pisinnaasatigut ajornartorsiutit pinngitsoortinneqarlutik. Tassunga atatillugu SharePoint-platformimi aningaasaliisoqarpoq, allagaatinik ilisimasanillu avitse qatigiinneq pisariittuaranngorluni, atuarfinni ataasiakkaani imaluunniit nunami tamarmi atuarfiit akornanni ingerlanneqaraluarpalluunniit. Toqqammavigisanut nutaanut allanngortitsineq 2017-imi upernaami aallartippoq naatsorsuutigineqarlunilu 2019-ip ingerlanerani tamakkiisumik atulersinneqarsimassasoq. FirstClass tamanna piviusunngorsinnaalerpat atorunnaarsinneqassaaq. Aningaasaqarneq Atuisunik aqutsissutip ingerlanneqarnera konto pingaarneq Ilinniartitaanermi PAT-imi aningaasaliissutitigut akilerneqassaaq. Status For at UNI-login kan fungere korrekt er det vigtigt, at alle elever og undervisere er registrerede på deres respektive undervisningsinstitution. I den forbindelse er der indkøbt et brugerstyringssystem, som sikrer registrering samt at behandling af data foregår langt sikrere og hurtigere end i dag. Hermed sikres alle en registrering på den aktuelle institution umiddelbart efter elevens registrering i institutionens administrationssystem. Der er i den forbindelse anmeldt en database til Datatilsynet til brug for dette. I løbet af 2018 og 2019 vil alle institutioner på ATTAT at overgå fra den eksisterende mail- og vidensdelingsplatform, FirstClass, til Office365. Systemet indeholder de kendte Microsoft Office-værktøjer samt Skype for Business. ipads vil i denne forbindelse samtidig få mulighed for at benytte Office-programmerne, hvorved en del kompatibilitetsproblemer undgås. I samme forbindelse er der investeret i en Share Point-platform, som gør deling af dokumenter og viden meget enkel, hvad enten det er lokalt på den enkelte skole eller mellem skoler i hele landet. Omlægningen til den nye platform startede op i foråret 2017 og forventes fuldt implementeret i løbet af FirstClass vil blive udfaset så snart det er realistisk. Økonomi Driften af brugerstyringssystemet betales via bevilling på hovedkonto IKT i uddannelsessystemet Iserasuaat aamma Sunngu Siunertat Iserasuaat tassaavoq atuartitsinermi nittartagaq atuarfimmi, Majoriami ilinniarnertuunngorniarfinnilu atuartitsinermut tunngasunik pissutsinik tamanik paasissutissanik katersuisoq. Isera suaammi siunertaq tassaavoq ilinniarfeqarfinni ataasiakkaani aamma nuna tamakkerlugu ilinniartitsisut atuartitsisullu akornanni ilisimasanik paarlaasseqatigiinnissamut periarfissat pitsaanerulersinnerisigut atuartitsinerup pitsaassusaata qaffatsinnissaa. Tamatuma saniatigut Iserasuaat tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsineq pillugu ilisimasanik paasissutissanillu pissarsiarineqarsinnaasunut ataatsimoortumut tamanut ammasumik isaariaq. Iserasuaat tassaavoq Namminersorlutik Oqartussat PAT-imi periusissiaat, siunissamili ungasinnerusumi ilinniartitaanerni tunngaveqassalluni Iserasuaat og Sunngu Formål Iserasuaat er en undervisningsportal, der samler informationer om alle forhold vedrørende undervisning inden for folkeskole-, Majoriaq- og gymnasieområdet. Formålet med Iserasuaat er at øge kvaliteten af undervisningen ved at give bedre muligheder for udveksling af viden imellem lærere og undervisere både på de enkelte uddannelsesinstitutioner og på tværs af landet. Iserasuaat er derudover en samlet offentlig indgang til tilgængelig viden og oplysning om undervisning i Grønland. Iserasuaat er en del af Selvstyrets IKT-strategi, men skal på længere sigt forankres i uddannelsesmiljøerne.

92 92 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

93 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 93 Killiffik Iserasuaat 2017-ip ingerlanerani ingerlatsinermut ikaarsaarpoq. Iserasuaat Kalaallit Nunaanni ilinniarnertuunngorniarfinni sisamani tamani atuartitsisunit annertusiartuinnartumik atorneqalerpoq. Majoriamiit imarisaasut nuunneqarsimapput, Ilinniartitaanermullu Aqutsisoqarfiup imarisaasa Iserasuaammut nuunneqarnissaanut aaqqiissutissaq suliarineqarluni. Ullumikkut Sunngu.gl-imiittut inissisimaffimmi pingaaruteqartumiittut pisoqalisoorsimapput. Sunngu.gl-ip taamaattumik imarisai tamaasa ilanngullugit toqqammavimmut allamut nuunneqassapput. Sullissiviup kaammattuutigaa Sunngu.gl-ip imai Sullissiviup quppernerinut nuunneqassasut. Maannakkorpiaq imarisaanik nuussinissaq suliarineqarpoq, paasissutissat assigiinngitsut Sullissivimmut atassuteqalerlutik, imarisaata Sullissivik.gl-imiilernerinut innuttaasut sungiussinissaanut periarfissaqarlutik. Sunngu.gl-imiit Sullissivimmut paasissutissat taa matut nuunneqarnissaat isumagineqarmat Digitalinngorsaa nermut Aqutsisoqarfik sulianik suliarinnittut suleqatigalugit Sunngu.gl-imi maannakkut imarineqartut aaqqissuunnerata suliarineqarsimaneri eqqarsaatigeqqinnissaannut periarfissamik atuipput taamaalilluni atuisup misigisaa suli pitsaanerulersinneqarluni. Taamaalillunilu april/maj 2019-ip missaani quppernerit nutarterneqarsimasut saqqummiunneqarnissaat sulissutigineqarpoq. Iserasuaammi teknikkikkut aserfallatsaaliineq ikiuisarnerlu siunissami Digitalinngorsaanermut Aqutsisoqarfimmit isumagineqartassapput. Aningaasaqarneq Iserasuaatip ingerlanneqarneranut ineriartortinneranullu atatillugu Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup aningaasartuutai konto pingaarneq Ilinniartitaanermi PAT-imiit aningaasanit aningaasalersorneqarpoq. Status Iserasuaat er overgået til drift i løbet af Iserasuaat benyttes i stigende grad af undervisere på alle fire gymnasier i Grønland. Indholdet fra Majoriaq er flyttet, og arbejdes på en løsning med at flytte Uddannelsesstyrelsens indhold. Den site-core udgave, som sunngu.gl i dag ligger på, er forældet. Sunngu.gl skal derfor have flyttet alt sit indhold til en ny platform. Sullisivik anbefaler, at indholdet på sunngu.gl flyttes til Sullissiviks sider. Lige nu er arbejdet med at flytte indholdet i gang, hvor de forskellige oplysninger er linket til Sullissivik, hvor borgerne har mulighed for at vænne sig til at indholdet er i sullissivik.gl. Når der alligevel skal laves en sådan overførsel af data fra sunngu.gl til Sullissivik, vil Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med nogle sagsbehandlere benytte muligheden for at gennemtænke opbygningen af det nuværende indhold og opbygning på sunngu.gl og derved få brugeroplevelsen til at blive endnu bedre. Der arbejdes med en lancering af de opdaterede sider omkring april/maj Teknisk vedligeholdelse og support på Iserasuaat vil fremover blive varetaget af Digitaliseringsstyrelsen. Økonomi Departementet for Uddannelses udgifter i forbindelse med drift og udvikling af Iserasuaat finansieres af midler fra Hovedkonto IKT i uddannelsessystemet Ilinniagaqarnersiutinik ilinniartullu ineqarfiisigut iluarsaasseqqinneq Siunertat Naalakkersuisut 2017-imi ilinniagaqarnersiutinik ilinniartullu ineqarfiini ineqarnermut akiliutitigut iluarsaasseqqilluni sulineq aallartippaat, ilaatigut tassaniilluni ilinniagaqarnersiutinut ilinniartullu ineqarfiini ineqarnermut akiliutinut naleqqiullugu akitigut iluarsaassineq isertitatigullu iluarsaassineq. Siunertaq tassaa voq ilinniagaqartut ilaasa aningaasaqarnikkut sanngiinnerusut nu kit torsarneqarnissaat. Tamanna pissaaq paasinarsimmat inuusuttut ilinniagaqarnerminnut atatillugu angerlarsimaffimminnit nuunnerminni amerlasuutigut sunngiffimminni suliffissamik nassaaruminaatsitsisartut suliffimmillu ingerlatsiuminaatsitsisartut. Peqatigisaanik Naalakkersuisunit kissaatigineqarluni piffissaliussap iluani ilinniarnerup ingerlanneqarnissaanut naammassineqarnissaanullu kajumissuseqalernissaq aamma maannakkut ilinniartut ineqarfiini piginnaasamik atuineq pitsaa ne ru ler sillugu ilaatigut inuusuttut ilinniartut ineqarfiini najugaqartut annertunerusumik ineeqqamik ataatsimullu atortussanik avitseqatigiittarlutik Uddannelsesstøtte- og kollegiereform Formål Naalakkersuisut påbegyndte i 2017 et reformarbejde af uddannelsesstøtten og kollegiehuslejen, der blandt andet omfatter en prisregulering og indkomstregulering i forhold til både uddannelsesstøtten og kollegiehuslejen. Formålet er at styrke den økonomisk svageste del af de studerende. Dette i erkendelse af, at unge, der fraflytter hjembyen i forbindelse med studiestart, ofte kan have svært ved at finde og bestride fritidsjob i væsentligt omfang. Samtidig ønsker Naalakkersuisut at fremme lysten til at gennemføre og afslutte uddannelse på normeret tid og at forbedre udnyttelsen af den eksisterende kollegiekapacitet blandt andet ved, at unge kollegiebeboere i langt højere grad deler værelser og fællesfaciliteter.

94 94 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ilinniagaqarnersiutit aamma ilinniartut ineqarfii sumi najugaqarneq, inooqataanermi inissisimaffik angajoqqaajulluni isertitatigut atugaat apeqqutaatinnagit ilinniarnissamut kikkunnut tamanut periarfissiissapput. Ilinniagaqarnersiutitigut aaqqissuussinerput nunanit tamalaanit isigalugu pitsaanersaavoq, nunani tamalaani ileqquusunut naleqqiullugu qaammammut ilinniagaqarnersiutit qaffasissut aamma ilinniartut ineqarfiini ineqarnermut akiliutit appasissut ilinniartutsinnut aningaa saqarnikkut pitsaa sunik atugassaqartitsillutik. Ilinniagaqarnersiutit pillugit Naalakkersuisut nalunaarutaat 1. august imi atulersinneqarpoq. Ineqarnermut akiliut ukiuni arlalissuarni iluarsineqarsimanngilaq, ineqarnermullu akiliut inip qanoq ittuunera angissusialuunniit ma lillugu iluarsineqarsimanani aamma inoqutigiit isertitaat apeq qutaatinneqarnatik. Ilinniartut Ineqarfiisa Allaffeqarfiannit aamma Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfimmit aqunneqartunik Nuummi Sisimiunilu ilinniartut ineqarfiini inooqatigiittunik misissuinerup takutippaa 65-ii ukiumut kr.-it sinnerlugit inoqutigiinni isertitaqartut. Killiffik Ilinniartut ineqarfiinut tunngasumik aaqqissuusseqqinnikkut suliniutinik Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik suliaqarpoq, ilinniartullu ineqarfiinut tunngasuni inatsisissatut siunnersuut nutaaq Inatsisartut 2019-imi ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqassasoq naatsorsuutigineqarluni. Tassunga atatillugu februar 2018-imi isumasioqatigiittoqarpoq naalakkersuisoqarfiit attuumassuteqartut, ilinniarfeqarfiit ilinniagaqartullu kattuffiat ILI ILI peqataallutik. Isumasioqatigiinnermi siunertaq tassaasimavoq sulinerup ingerlaqqinnissaanut so qutigisaqaqatigiit siunnersuutinik tunniussinissaanut periarfissiinissaq. Ilaatigut aningaasartuutiviit tunngavigalugit ineqarnermut akiliut ineqarnermut tapiissutitaqartumik aaqqiinissaq nassaariniarneqarpoq. Aningaasaqarneq Inatsisiliornissap aallartinnissaa immini aningaasatigut kinguneqartussaassanngilaq Uddannelsesstøtten og kollegierne skal give alle en mulighed for at tage en uddannelse uanset bosted, social status og forældrenes indkomstforhold. Vores uddannelsesstøtteordning er internationalt set i topklasse, hvor kombinationen af højt månedligt stipendium set i forhold til international standard og meget lav kollegiehusleje giver vores studerende gode økonomiske vilkår. Naalakkersuisuts bekendtgørelse om uddannelsesstøtte trådte i kraft 1. august Huslejen for kollegier er derimod i en årrække ikke blevet reguleret og huslejen er ikke hverken reguleret efter stand eller størrelse og er heller ikke afhængig af husstandens indkomst. En gennemgang af samlevende på kollegierne i Nuuk og Sisimiut administreret af Kollegie Administrations Fælleskontor (KAF) og Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik (KTI) viste, at 65 havde en hustandsindkomst på over kr. Status Departementet for Uddannelse arbejder på reformtiltag vedrørende kollegieområdet, og et nyt lovforslag på kollegieområdet forventes fremlagt til Inatsisartuts Efterårssamling Der blev i den forbindelse afholdt en workshop i februar 2018 med deltagelse af relevante departementer, uddannelsesinstitutioner og de studerendes organisation ILI ILI. Formålet med workshoppen var at give interessenter mulighed for at afgive input til det videre arbejde. Der arbejdes bl.a. på at finde en løsning med kostægte husleje kombineret med boligsikring. Økonomi Lovinitiativets iværksættelse har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser Ilinniarfinnik sanaartorneq Siunertat Ilinniartut amerliartornerisa aamma illuutit nungullariartornerannut oqoqarnerannullu atatillugu unammilligassat malitsigisaannik pisariaqalersimavoq ilinniaqatigiit ilinniarnerminni inigisartagaannik, ininik atuartitsiviusunik sulisullu suliffissaannik allilerinissaq allannguinissarlu. Ilinniartuunermi avatangiisit atu gassaasut ilinniartullu amerlassusaannut naapertuuttut kiisalu ilinniartut nukarliit aamma ilinniartut meerallit amerliartornerannut attanneqarsinnaasut qulakkeerneqarnissaannut tunngatillugu tamanna pingaaruteqarpoq. Ullumikkut inuusuttunut ilinniarfinni ilinniartorisinnaasat ima amerlatigipput inuusuttut ukiut tamaasa atuarfimmit qimaguttut tamarmik ilinniagaqalersinnaallutik. Taamaattorli innut taa Uddannelsesbyggeri Formål Som følge af stigningen i elevantallet og udfordringer i forbindelse med nedslidte bygninger og skimmelsvamp er der behov for udvidelser og ændringer i den fysiske kapacitet i form af klasserum, faglokaler og arbejdspladser til personalet. Dette er vigtigt i forhold til at sikre, at læringsmiljøerne er tilstrækkelige og understøtter mængden af elever samt den stigende gruppe af yngre elever og gruppen af elever med børn. I dag er kapaciteten på ungdomsuddannelserne så stor, at hele den ungdomsårgang, der hvert år forlader folkeskolen, kan starte på en uddannel

95 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 95 sut ilaat suli ilinniagaqarsimanngitsut inissaqartinneqarnissaat aamma suli pisariaqartinneqarpoq. Inissanik pisariaqartitsineq aaqqiiffiginiarlugu Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik susassaqarfimmut tunngatillugu pilersaarusiussaaq. Sanaartornermi pisariaqanngitsumik aningaa saliisoqannginnissaa anguniarlugu pilersaarusiornermi eqqarsaatigineqassaaq eqaatsumik nutaaliorlunilu aaqqiissutissarsiornissaq. Ingerlataqarfimmi pilersaarutip naammassineqarnissaata tungaanut taarsiullugu illooreersuni aaqqiissutis sanik ujartuisoqassaaq, immikkut piginnaasanik pisariaqartitsinermik aaqqiisinnaasunik. Killiffik Niuernermik Ilinniarfik Qaqortumi aamma GUX-Qaqortumi 2013-imi kattutsinneqartuni inissatigut atugassarititaasut ilaatigut oqummik pissuteqartumik tatisimaneqarput. Ilinniarfiit kattutsinneqarnerannut atatillugu taamaammat salliutinneqarsimavoq ilinniarfinnik nutarterinissaq alliliinissarlu, tassa atuarfiup ataqatigiinnissaanik pisariaqartitsineq naammassiniarlugu kiisalu kattussinerup kissaatigisatut sunniutigisassai qulakkeerniarlugit. Qaqortumi ilinniarfiup nutarterneqarnera allilerneqarneralu naammassineqarsimavoq. Nutaamik sanaartorneqartup ilaa juli 2017-imi atorneqalerput inaarutaasumillu atuilerneq januar 2019-imi pilluni. Tamanna maannakkut isumaqarpoq illup ataaniissinnaallutik inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanerit, ilinniarnertuunngorniarfik sivikitsumillu ingerlaqqilluni ilinniartitaanerit ilinniarfeqarfimmit neqeroorutigineqartut. Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit sivikitsut nutaat atuutsinneqalernerannut atatillugu KTI-Sisimiuni inersuarmik ilaannakortumik kiassarneqartumik pilersitsisoqassaaq, suliffimmik misiliinermi kiisalu atuagarsornermi atugassanik initalimmik. KTI-Sisimiuni illorsuarmi ilaannakuusumik kiassarneqartumik sanaartorneq november 2018-imi aallartippoq. Illorsuaq, atuarfimmi sulinermik misiliinermut aamma inuussutissarsiutinik ilinniartitsinernut sivikitsunut atorneqartussaq naatsorsuutigineqarpoq 2020-imi atulernissaminut piariissasoq. Saviminilerinermik Ilinniarfik Nuummiittoq ukiuni pingasunitallimani piusinnaasoq ullumikkut nalilerneqarnikuuvoq taamaattumillu Naalakkersuisut siunniunnikuuaat nutaamik Saviminilerinermik Ilinniarfimmik sanaartortoqassasoq imi Saviminilerinermik Ilinniarfimmik nutaamik pilersaarusiorneq aallartinneqarpoq. Tamatuminnga nutaamik sanaartornerup Sisimiuni KTI-p ilaatut inissinneqarnissaa siunertaralugu, taamaalilluni suliatigut ilinniarfeqarfittut nukittuutut suli kivit sisoqarluni. Saviminilerinermik Ilinniarfimmik nutaamik pilersaarusiorneq pisariaqarpoq Saviminilerinermik Ilinniarfiup Sisimiunut nuunneqarnissaa pillugu inaarutaasumik aalajangiisoqartinnagu. Aningaasaqarneq Sisimiuni KTI-p eqqaani illorsuarmik ilaannakuusumik kiassarneqartumik pilersitsinissamut 36,5 mio. kr.-t immikkoortinneqarsimapput. Aningaasaliissutit aamma nalinginnaasumik ilinniartitaanernut siunertanut illorsuarmik pilersaarusiornermut pisinermullu atorneqassapput. se. Der er dog fortsat et midlertidigt behov for også at skabe plads til den del af befolkningen, der endnu ikke har taget en uddannelse. For at dække kapacitetsbehovet, skal Departementet for Uddannelse udforme en sektorplan for området. I sektorplanen skal der overvejes at gøre brug af fleksible og kreative løsninger for at undgå unødige anlægsinvesteringer. Indtil en færdig sektorplan foreligger skal der i stedet søges løsninger i eksisterende bygninger, som kan imødekomme behovet for ekstra kapacitet. Status Den fysiske kapacitet på NI Qaqortoq og GUX-Qaqortoq, der i 2013 fusionerede, har været presset blandt andet på grund af skimmelsvamp. I forbindelse med sammenlægningen af skolerne, blev der derfor prioriteret en renovering og udvidelse af skolerne for at imødekomme det nye behov for en sammenhængende skole, samt sikre den ønskede synergieffekt af fusionen. Processen med renovering og udvidelse af skolen i Qaqortoq er færdiggjort. Dele af nybyggeriet blev taget i brug i juli 2017 og den endelige ibrugtagning skete januar Dette betyder nu, at de fysiske rammer kan rumme både erhvervsuddannelserne, den gymnasiale uddannelse og de kortere videregående uddannelser, som institutionen tilbyder. I tilknytning til de nye korte erhvervsuddannelser etableres en delvist opvarmet hal ved KTI-Sisimiut, der skal indeholde et skolepraktikmiljø samt teorilokaler. Anlægget af den delvist opvarmede hal ved KTI-Sisimiut startede i november Hallen, der skal anvendes til skolepraktik og korte erhvervsuddannelser forventes at være klar til ibrugtagning i Jern- og Metalskolen i Nuuk vurderes i dag til at have en levetid på 3-5 år, hvorfor nyanlæg af Jern- og Metalskolen er et mål for Naalakkersuisut. I 2019 påbegyndes en projektering af en ny Jern- og Metalskole. Dette med henblik på at placere et kommende nybyggeri deraf som en del af KTI i Sisimiut, som derved får et yderligere løft som et stærkt fagligt uddannelsescenter. Projekteringen af en ny Jern- og Metalskole er nødvendig førend en endelig beslutning kan foretages om flytning af Jern- og Metalskolen til Sisimiut. Økonomi Der er afsat 36,5 mio. kr. til etablering af den delvist opvarmede hal ved KTI i Sisimiut. Bevillingen anvendes også til projektering og evt. køb af haller til generelle uddannelsesformål.

96 96 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Aningaasanut inatsimmi 2019-imi konto pingaarnermi Aningaasat suliniutinik aallartitsinissamut sillimmatinut 20 mio. kr.-t immikkoortinneqarnikuupput, taakku aala jangiinissamut eqqortumik tunngaveqarnissaa siunertaralugu sanaartugassat aserfallatsaaliinikkullu suliassat politikkikkut pingaartinneqartut aallarniutaasumik pilersaarusiornissaannut aningaasaliissutit atugassanngortinneqarput. Konto pingaarnermi matumani aningaasaliissutit 2019-imi ilinniarfiit ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik pilersaarusiornerinut immikkut eqqar saatigineqarput, tassunga ilanngullugu pingaartumik Saviminilerinermik Ilinniarfik. Der er Finanslov 2019 på hovedkonto Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer afsat 20 mio. kr., der skal anvendes til at udmønte bevillinger til indledende projektering af politisk prioriterede anlægs- og renoveringsopgaver med henblik på at tilvejebringe et reelt beslutningsgrundlag. Bevillingen for nærværende hovedkonto i 2019 er særligt tiltænkt projektering af uddannelsesinstitutioner og døgninstitutioner, herunder særligt Jern og Metalskolen Ilinniartut ineqarfiinik sanaartorneq Siunertat Ilinniartut ineqarfiinik amerlanerusunik suli annertuumik pisariaqartitsisoqarpoq. Ilinniartitaanerup aallartinnerani ilinniartut ine qarfiini inissianik pissarsiarineqarsinnaasunik tunniussinermi ilinniagaqartut illoqarfiup avataaneersut salliutinneqartarput. Ilin niartut ineqarfiini inissianik amigaateqarneq pissutigalugu 2018-imi 13,5 mio. kr.-nik annerusumik Nuummi, Maniitsumi, Qaqortumi aamma Aasianni ilinniartut ineqarfiini inissianik attar tornernut atorneqarput. Ilinniartut ineqarfissaannik attartorneq ilinniartut ineqarfissaannik maannakkorpiaq amigaateqarnermut takussutissaavoq. Tassunga ilanngutissaaq taakkuninnga piffissamik pisariaqartitsisumik pisariusumillu aqutsineq. Taamaat tumik iliniartut ineqarfiinik nutaanik sanaartornissamik kiisalu pioreersunik aserfallatsaaliinissamik suli pisariaqartitsi soqarpoq. Piginnaasap sapinngisamik pitsaanerpaamik atorniarlugu inuusuttunut ilinniarfinni inuusunnerit siunissami ilinniartut ineqarfiini ineeqqani tulluartuni marlukkaarlutik najugaqartassapput. Tamanna piginnaasatigut ajornartorsiummik aaqqiinissamut iluaqu taassaaq, peqatigisaanillu inuusuttut imminnut tapersersornissaannut periarfissiisoqarluni, taamaalilluni naammassisartut procentiat qaffalluni. Tassunga atatillugu augustimi aamma septemberimi piginnaasatigut annertoorujussuarmik piumasaqarneq annikillisinniarlugu ilinniarnerit kipungasumik aallartinnissaannut periarfissanik misissuineq aallartinneqarsimavoq. Naammaginartumik misilittagaqalernissaq aamma sanaartornerup akikinnerulersinneqarnissaa qulakkeerniarlugu annertussusiliinermut, atortussanik toqqaanermut atuunnissaanullu atatillugu aalajangersimasumik ilinniartunut ineqarfinnik aalajangersimasunik ineriartortitsisoqarsimavoq. Aalajangersimasumik suliassaasut ataasiakkaat kingusinnerusukkut toqqaviliinissamut, ikkussuinissamut immaqalu saqqaata ilusissaanut najukkami piumasaqaatinut naleqqussarneqarsinnaapput. Nalinginnaasunik ilinniartut ineqarfiinik sanaartornissaq pingasunut immikkoortiterlugu agguarneqarsimavoq. Suliassaq 1 tassaavoq maannakkut ilinniartut ineqarfiisigut pisariaqartitsineq eqqarsaatigalugu ilinniartut ineqarfiinik allilerinissaq. Suliassaq 2 naatsorsuutigineqarpoq 2022-imi aallartissasoq tamatumalu kingorna suliassaq 3, tassaasoq ilinniartitaanerit siumut naatsor suiffiginerinut kiisalu ilinniartitaanikkut suliniutinut nutaanut atatillugu ilinniartut ineqarfiisigut piginnaasat annertusineqar Kollegiebyggeri Formål Der er stadig et stort behov for flere kollegiepladser. Udenbys studerende prioriteres ved tildeling af tilgængelige kollegieboliger ved uddannelsesstart. På grund af manglende kollegieboliger blev der i 2018 brugt 13,5 mio. kr. på eksterne lejemål til kollegier primært i Nuuk, Maniitsoq, Qaqortoq og Aasiaat. Leje af kollegiekapacitet er indikator for den akutte mangel på kollegiepladser. Hertil er administration af disse tidskrævende og besværligt. Derfor er der stadigvæk behov for opførelse af nye kollegier samt vedligeholdelse af de eksisterende. For at udnytte kapaciteten bedst muligt skal de yngste på ungdomsuddannelserne også i fremtiden bo sammen to og to på egnede kollegieværelser. Dette er med til at løse kapacitetsproblemet, og giver samtidig de unge mulighed for at støtte hinanden, hvilket er med til at øge gennemførselsprocenten. Dertil er man også i gang med at undersøge mulighederne for forskudte studiestarter, for at udjævne den store kapacitetsefterspørgsel i august og september. For at sikre en tilstrækkelig erfaringsopsamling og billiggøre byggeriet er der udviklet standardkollegier i forhold til dimensionering, materialevalg og funktionalitet. De enkelte standardprojekter kan tilpasses de stedlige krav til fundering, installationer og evt. facadeudtryk. Byggeriet af standardkollegierne er opdelt i 3 etaper. Etape 1 består af en udvidelse af kollegiekapaciteten ift. det nuværende akutte kollegiebehov. Etape 2 som forventes igangsat i 2022 og derefter etape 3, består af udvidelse af kollegiekapaciteten ift. kommende uddannelsesfremskrivninger samt nye uddannelsesinitiativer, herunder arbejdet med at skabe et sammenhængende og

97 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 97 neri, tassunga ilanngullugu ilinniarfeqarfinnik ataqatigiissunik eqaatsunillu pilersitsiniarluni sulineq. Sanaartornerit naammassineqarpata ilinniartut ineqarfiisigut piginnaaneq tamarmi siniffinnit it missaanniit siniffinnut it missaannut amerlisimassapput, tassa 405-ip missaannik amerleriarneq. Killiffik Illoqarfinni ilinniarfeqarfiusuni Qaqortumi, Nuummi, Sisimiuni, Aasianni aamma Ilulissani ilinniartut ineqarfiini nalinginnaasuni inissianik qanoq amerlatigisunik pisariaqartitsisoqarneranik titartaasarfik TNT Nuuk suleqatigalugu pisariaqartitsisoqarneranik misissuinermi 2019-imi Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik suliaqarpoq. Pisariaqartitsinermik misissuineq ilinniartut ineqarfiinik aqutsisoqarfiup ineeqqanik attartukkanik ilinniartunik attartortitaasa amerlassusii, piginnaasat atorunnaartut amerlassusii (ilinniartut ineqarfiit isateriaannanngornikut) kiisalu ukiuni tulliuttuni tallimani illoqarfinni ataasiakkaani ilinniartut nutaat amerlassusissaattut missiliussat tunuliaqutaralugit nalilersorneqarpoq imut Aningaasanut Inatsisip akuerineqarnerata nanginnerani, ilinniartunut siniffinni inissanik nutaanik 466-inik immikkut pilersaarusiornermut 35,75 mio. kr.-t immikkoortinneqarlutik, siniffinni inissanik nutaanik pilersaarusiornermut atugassamik pisariaqartitsinermik misissuineq nutarterneqartassaaq. Pisariaqartitsinermik misissueqqissaarnermi 2019-imeersumi inerniliisoqarpoq Kalaallit Nunaat tamakkerlugu siniffinnik nutaanik nik ilinniartut ineqarfiini allile rinissamut ataatsimut isigalugu pisariaqartitsisoqartoq. Takussutissiaq 1: Pisariaqartitat katinneri Ilulissat 76 Aasiaat 179 Sisimiut 208 Nuuk 530 Qaqortoq 76 Katillugit 1069 fleksibelt uddannelsessystem. Når byggeriet er færdigt, vil den samlede kollegiekapacitet være øget fra ca sengepladser til ca sengepladser, svarende til ca. 405 forøgelse. Status Departementet for Uddannelse fik i 2019 lavet en behovsanalyse i samarbejde med tegnestuen TNT Nuuk af hvor mange standardkollegieboliger, der er behov for i uddannelsesbyerne Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Behovsanalysen er blevet vurderet på baggrund af antallet af lejeværelser kollegie-administrationen lejer til studerende, antallet af udfaset kapacitet (saneringsmodne kollegier) samt et estimeret antal af nye studerende i de enkelte byer inden for de kommende 5 år. I forlængelse af vedtagelse af Finanslov 2019, hvor der er afsat 35,75 mio. kr. specifikt til projektering af 466 nye sengepladser til studerende, vil man opdatere behovsanalysen i parallel med, og til brug for projekteringen af nye sengepladser. Behovsanalysen fra 2019 konkluderer et samlet behov for udbygning af kollegiekapaciteten på nye sengepladser i hele Grønland. Tabel 1: Samlet behov 2019 Ilulissat 76 Aasiaat 179 Sisimiut 208 Nuuk 530 Qaqortoq 76 I alt 1069 Aningaasaqarneq 2019-imut aningaasanut inatsimmi konto Ilinniartut inaannik sanaartornermi 51 mio. kr.-t immikkoortinneqarput. Ani ngaa saliissutit immikkoortinneqartut tassaapput pilersaarusiornermut aamma ilinniartut inaannik sanaartornissanut suliariumannittussarsiuussinissap tungaanut ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarummi immikkoortumut 1-imi ani ngasartuutissanut atugassaasut. Tamatuma kingorna missingersuutinut sun niu teqanngitsumik atugassanngortitsinissaq isummerfigineqassaaq, tamannalu pissaaq Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Ataatsimiititaliap akuersissuteqarneratigut. Naalakkersuisut piginnaatinneqarput illoqarfinni ilinnartoqar fiusuni inissiat 500-t angullugit ilinniartut ineqarfiitut atorneqartus satut sananeqarnissaat pillugu Illuut A/S-imik isumaqatigiissusiornissamut. Naalakkersuisut piginnaatinneqarput sa naar tornermi aningaasartuutit tamarmiusut 755-iinik ernialerneqanngitsumik akilersuutitaqanngitsumillu taarsigassarsititsinissamut, taamaattoq annerpaamik m 2 -imut kr.-nik. Økonomi Der er i Finanslov 2019 afsat 51 mio. kr. på konto Kollegiebyggeri. Den afsatte bevilling er til projektering og afholdelse af udgifter i kollegiesektorplanens etape 1 indtil licitation er afholdt for kollegiebyggerierne. Herefter tages der stilling til en budgetneutral udmøntning, som sker ved Finans- og Skatteudvalgets godkendelse. Naalakkersuisut er desuden bemyndiget til at indgå aftale med Illuut A/S om opførelse af op til 500 boliger i studiebyerne, som skal anvendes til kollegier. Naalakkersuisut bemyndiges til at yde et rente- og afdragsfrit lån på 755 af de samlede opførelsesomkostninger, dog maksimalt kr. pr. m2.

98 98 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II