NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

Transkriptio

1 NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 23. august 2018 Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 128/18 (Eqqartuussisoqarfik Sermersooq sul.nr. 684/2018) Unnerluussisussaatitaasut (J.nr ) illuatungeralugu U Inuusoq ulloq [ ] 1991 (advokat Jens Paulsen, Nuuk j.nr. [ ]) oqaatigineqarpoq EQQARTUUSSUT: Eqqartuussiviup eqqartuussutaa Eqqartuussut suliarineqaqqaarfiani Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi oqaatigineqarpoq ulloq 26. juni 2018-imi. Eqqartuussummi unnerluutigineqartoq U pinerluttulerinermi inatsit 88 ataasiarluni nakuuserneq pillugu pisuutitaavoq. Unnerluutigineqartoq ukioq ataaseq qaammatillu arfinillit pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmiittussanngortinneqarpoq. Suliareqqitassanngortitsineq Eqqartuussut taanna unnerluussisussaatitaasunit nunatta eqqartuussisuuneqarfianut suliareqqitassanngortinneqarpoq. Nunatta eqqartuussisuuneqarfianut uppernarsaasiinissaq pillugu suliareqqitassanngortitsineq suliarineqassaaq. Piumasaqaatit

2 2 Unnerluussisussaatitaasut eqqartuussivimmut unnerluussussutsineqartoq naapertorlugu eqqartuussisoqarnissaa piumasaqaatigaat. U piumasaqaateqarpoq eqqartuussutip atortussaatiinnarneqarnissaa. Tigummigallagaaneq Unnerluutigineqartoq tigummigallagaalerpoq ulloq 11. marts 2018-imi. Eqqartuussisooqataasut Suliaq suliarineqarpoq eqqartuussisooqataasut peqataatillugit. Piffissaq suliap suliarineqarneranut atorneqartoq Nunatta eqqartuussisuuneqarfiani suliaq tiguneqarpoq 20. juli 2018-imi. Ilassuteqarluni suliamik saqqummiussineq Ilanngussaq 1-1, nalunaarutiginninnermi nalunaarusiaq 11. marts 2018-imeersoq, tassannga ilaatigut ersersinneqarluni, X2, P-mut ataataasoq ulloq 11. marts 2018-imi nal. 04:54 oqarasuaatikkut nalunaaruteqarsimasoq, ernini kiinamigut sakkortuumik arlaleriarluni U-p isimmittarneqarsimasoq U, nalorninartorlu aniguissanersoq. P ilisimanngilaq, kisianni aalasarpoq, tappiutai qaamanermut qisuariartarput nipeqarlunilu. Politiit [ ] biilerlutik ingerlapput, tassani U nal. 05:30 ineeqqaminiittoq tigusarineqarpoq, nalasoq sinittorlu. Misissuinermi nassaarineqarput amiialagatsinneq tulliani uluaanilu pullanneq, kiisalu eqiani aak saamiup tungaani. Ilanngussaq 1-2, nalunaarutiginninnermi nalunaarusiq 12. marts 2018-imeersoq, tassannga ilaatigut ersersinneqarluni, U ulloq 11. marts 2018-imi nal. 04:36 oqarasuaatikkut nalunaaruteqarsimasoq, inunnik sisamanit ujajaaffigineqariaraluarsimalluni, taakkunannga marluk ilisimaneqanngitsut. Ilanngussaq 10, napparsimmaveqarfiup politiinut uppernarsaassiissutaa P pillugu, tassannga ilaatigut ersersinneqarluni, ulloq 11. marts 2018-imi nal. 07:00 misissorneqarsimasoq. Nappaataareersunik malunnartoqarsimanngilaq. Ilanngussaq 11, napparsimmaveqarfiup politiinut uppernarsaassiissutaa U pillugu, tassannga ilaatigut ersersinneqarluni, ulloq 11. marts 2018-imi nal. 10:45 misissorneqarsimasoq. Imigassamik aalakoornartortalimmik sunnertissimanera malunnarsimanngilaq. Ilanngussaq 14, allamik soqanngilaq.

3 3 Ilanngussaq 16, ataatsimiinnermit oqaaseqaat 3. maj 2018-imeersoq tassannga ilaatigut makku ersersinneqarput: EQIKKAANEQ Nakorsiartoq qaratsamigut ajoqusernikkut annertuumik kingunerlutsitsisimavoq, tassa ulloq niaqqumigut arlaleriarluni isimmittartissimagami. Tamatuma kingorna ullualuit qaangiummata Kalaallit Nunaanniit Danmarkimut timmisartumik ingerlanneqarpoq siullermillu Rigshospitalimi innangatinneqarsimavoq. MR-skanning cerebrum atorlugu aqqunarnermut tunngatillugu erserserneqarpoq qaratsamut anginermut attaveqaatit toornertut ittunik aanaarnernit amerlasoorujussuarneq peqartoq, tamanna takussutissaavoq qaratsamigut ajoqusersimasoq (DAI). MR-skanningi takutinneqarpoq taakkualu aanaarnerit toornertut ittut takutinneqarput nassuiaatigineqarlunilu siuniutit ujalussiaasartaa ajoqusersimaneranik takussutissaasut. Napparsimasoq ulloq klinikkimut takkuppoq taamaalillunilu maani uninngatinneqarpoq sapaatit akunnerini sisamani. NAKORSARTINNEQ Nakorsartittoq malunnartumik ikiarsivoq, avatai nukillaarsimapput aamma anersaartuuteqarpoq, taamaattumillu torlummigut anersaartuuteqarnissaminik suli pisariaqartitsivoq. REGsonde aqqutigalugu nerisinneqartarpoq. Massakkorpiaq puammigut aseruuttooqqanini pissutigalugu AB atorlugu katsorsartippoq. PILLORISSAANIKKUT Torluatigut anersaartuutaatigut anersaartorniarnissaa pillugu milluaasoqartarpoq. Napparsimasumit piumassuseqarnissaq pisariaqarpoq. Milluaanermi sakkortuumik quersulersarpoq. Iisisarnera aamma sungiusarneqarpoq, nakorsiartorlu arlalinnik iisisarpoq. Massakkorpiaq puammigut aseruuttooqqavoq, immaqa iisinerlunnerup kingunerisaanik. PAAQQUTARINNINNEQ Napparsimasoq tamakkiisumik paaqqutariaqarpoq. Nakasua sungiusarlugu sulissutigineqarpoq, napparsimasup quisarnini aqussinnaanngimmagu. Anersaartornerata aqqutai milluartariaqarput. Inuussutissaqarnerata pitsaanerulernissaa pillugu sulissutigineqarpoq, napparsimasup oqilisimanera pissutigalugu. ATAATSIMUT NALILIINEQ Ulloq mi qaratsamigut ajoquserneqarnera annertoorujussuarmik kingunerlutsitsivoq. Nappaataata suussusernera isumalluarnarpallaanngilaq. Ilimagineqarpoq, napparsimasoq annertuumik qaratsamigut ajoqusernini pissutigalu ataavartumik ajoqutigissagaa. Maanngaanniit angerlartinneqarnissaanut periarfissat marluupput:

4 4 a. Napparsimmavimmi uninngatiinnarneqarluni immikkut ilisimasalinnit pinnginnaanngorsarneqarluni (Kurhus). Taamaattoqassappat tamakkiisumik torlummigut anersaartuut atorunnaavissimassavaa. b. Kalaallit Nunaanni peqqinnissaqarfimmut oqartussaasunut ingerlateqqinneqarnissaa. Nakorsaq siunnersorti [ ] nassuiaavoq kalallit nunaanni peqqinnissaqarfiup periarfissai pillugit, tamannalu tunngavigalugu inunnik siunnersortip [ ] paasissutigaa, siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu ilimanarnerujussuusoq, kalaallit oqartussaasut paaqqutarinninnissamut neqeroorummik piginnaaneqarfissat pisariaqartut naapertorlugit Syddanmarkimi pisissasut. Ilanngussaq 17, piffimmi iliuuseqarfiusumit assit, aqqusernit apummit ujaraaqqanillu qallernikut. Anaarfissuaq takuneqarsinnaavoq, Nano Barimut 70 meterit missaani napparsimmavimmullu 40 meterit missaani ungasitsigisumi. Ilanngussaq 18, pasineqartup piffimmilu iliuuseqarfiusumi assit, assilineqartut ulloq 11. marts 2018-imi. Ilanngussaq 19, pasineqartup kamippaasa assingi, koster nr. 2, Adidas tungujortut. Ersersinneqarpoq, naqqa aamma qaava aqitsuararsuusoq. Ilanngussaq 20, puusiaq plastikkiusoq Brugsenimiit 5-nik Carlsberg Sort guldinik imalik pakkilu aappaluttoq ataaseq Pringlesit. Unnerluutigineqartoq ilassuteqarluni nassuiaavoq, ilanngussaq 1-2-mut, X3 X4-llu saassuteriarsimanngikkaluaraanni. Inuttut atukkat Unnerluutigineqartoq siusinnerusukkut pineqaatissinneqarnikuuvoq: Eqqartuussisoqarfik Sermersuup eqqartuussutaani 19. januar 2014-imeersumi ulluni 30-ni inissiisarfimmiittussanngortinneqarpoq, taanna utaqqisitanngortinneqarpoq ukiumik ataatsimik misilinneqarfilerlugu, pinerluttulerinermi inatsit 88 nakuuserneq aamma 113, imm. 1 pigisanik aseruineq pillugit unioqqutitsisimasutut, tak. 123, nr. 9. Eqqartuussisoqarfik Sermersuup eqqartuussutaani 19. juni 2017-imeersumi qaammatini qulingiluani inissiisarfimmiittussanngortinneqarpoq aamma akiligassinneqarluni kr.-it aamma ingerlatsisinnaanermut arsaarneqarallarsimalluni, ilaatigut pinerluttulerinermi 88 nakuuserneq pillugu aamma aqqusinertigut angallannermut inatsimmik unioqqutitsineq pillugu. Misiligummik iperagaavoq ulloq 9. oktober 2017-imi misilinneqarfilerlugu ulloq 9. oktober 2018-ip tungaanut. Unnerluutigineqartoq nassuiaavoq, blok 17-imi angajoqqaani najugaqatigalugit. Qatanngutai immikkut najugaqarput. Unnerluutigineqartoq Ikuallaaviup tigooraaviani sulisarnikuuvoq,

5 5 kisianni aamma Imarsiornermik Ilinniarfimmi atuarnikuuvoq januar 2018-imiit tigusaanissami tungaanut. Umiartortutut ilinniagaqarusuppoq. Tunngaviusumik ilinniartitaaneq aallartinnikuuaa angallammullu uuliamik assartuummut inuttatut ikinissaminut isumaqatigiissusiornikuuvoq. Tigusarineqarami, tunngaviusumik ilinniartitaanermut tunngatillugu qaammatit 2-3-t amigaatigivai. Arnaateqaranilu meeraqanngilaq. Nassuiaatit Nunatta eqqartuussisuuneqarfianut unnerluutigineqartoq U nassuiaateqarpoq aamma ilisimannittut I2 kiisalu nakorsaq aamma klinikchefi I4. U ilassuteqarluni nassuiaavoq, suli nassuerutigalugu P niaquatigut tukkarsimallugu. Tamanna eqqarsaatigereerlugu, isumaqarpoq taamaallaat, 2-3-riarsimalluni. P aperisimavoq; Suuteqarpit?, unnerluutigineqartoq akisimavoq: puuiaasat utertitassat. P oqarsimavoq, unnerluutigineqartoq uneqqullugu, unnerluutigineqartorli ingerlaannarsimavoq. P-p unnerluutigineqartoq tigusimavaa illuanullu saatsillugu puussiaataanillu arsaarniarsarigaluarlugu. Unnerluutigineqartoq tunumorsorluni ingerlasimavoq. P-p unnerluutigineqartoq maliinnavissimavaa puussiaataanillu arsaariaraluarlugu. Oqarfigisimavaa, unnerluutigineqartup puussiaq imminut tunniutinngippagu, unatarniarlugu. Unnerluutigineqartup uneqqullugu qinnuigisimavaa nilliasimallunilu, politiinut sianeqqullugit. Taakku, P-p ilagisaasa, unnerluutigineqartoq illaatigiinnarsimavaat. P ajattaanerulluni aallartissimavoq, unnerluutigineqartoq suli tunumut ingerlasoq. P-p unnerluutigineqartoq tilloriartarsimavaa unnerluutigineqartullu tillusseriarnerit pinngitsoortissimavai. Unnerluutigineqartup P talluatigut tigusimavaa uppitillugulu. Unnerluutigineqartup P isimmittarlugulu tukkarsimavaa. Taamatut iliornerani, I2 tinngivigisimavaa uppisillugulu. Unnerluutigineqartoq nalanermini attupillatsippoq. Unnerluutigineqartoq nikuinniarsarigaluarpoq I2-ilu unnerluutigineqartoq isimmippaa, uppiseqqillugulu. I2-ip oqarfigivaa, politeerpiffigitissasoq. I2-p tukkariaraluarpaa. Taamatut iliornera, qanoq sivisutiginersoq naluaa. Unnerluutigineqartoq nalavoq talini saneqqaminiitillugit imminullu illersorniarsarigaluarluni. Nalanermini, pingajuat takkuppoq. Unnerluutigineqartup taassuma alloriarneri tusaavai niaqqumilu tungaanut isimmitsisoqarpoq. Unnerluutigineqartup tamanna pinngitsoortippaa, kisianni kimillalaarpoq. Nalaffia sermiuvoq ujaraarattalik, quattoortoqannginniassammat. Aperineqarluni unnerluutigineqartoq qanoq sakkortutigisumik tukkaanersoq, nassuiaavoq, sakkortulaarsimasoq, tukkaaginnarsimavoq. Unnerluutigineqartup P kimmimminik eqqorsi-

6 6 mavaa. Aperineqarluni kimmimminik imaluunniit isikkami siorngatungaanit eqqorneraa, aluni tikkuarpaa. Taamatut iliorpoq immaqa 2-3-riarluni. Unnerluutigineqartoq tukkaavoq, misigisimagami, taamaanngippat nammineq unatartissalluni. Soorlu tassa, taakku, P-p ilagisaasa, P ikiorniaraat. Unnerluutigineqartoq imminut illersorsimanngitsuuppat, nammineq unatartissagaluarpoq. Unnerluutigineqartoq eqqarsarpoq, P ilisimajunnaarpat, qimaaniarluni. Unnerluutigineqartoq aperineqarluni, P niaquatigut tukkaraanni qanoq annertutigisumik tukkarneqarsinnaanersoq ilisimajunnaartinnagu ilisimaneraa, unnerluutigineqartoq nassuiaavoq, takunikuusani naapertorlugit, inuit silaqartarput. Niaquata talerpiup tungaatigut eqqorpaa. Unnerluutigineqartup maluginianngilaa, P annertuumik ajoqusernersoq, arlaata tinngiviginikuummani. P eqqaminiippoq, arlaata tinngivigimmani, kingorna tunuatungaaniilerpoq. I2-iuvoq, imminut tinngiviginnittoq. Illersuisumit aperineqarluni, unnerluutigineqartoq nassuiaavoq, eqqaamasani naapertorlugit, inuit sisamat piffimmiipput. Aamma tusaasani naapertorlugit, taakkua sisamat saniatigut, [ ] atuaqatikui soorlumi aamma tassaniittut. Inuit pingasut, unnerluutigineqartoq saassuteriaraluarpaat. Saassussippoq, P-p unnerluutigineqartup puussiataa tiguniarsarimmagu ajatsimmallu tilluariartarlugulu. Unnerluutigineqartup P kisiat eqqarsaatigivaa sinneri pinnagit. Nano Barimiit ungasillilaareerlutik aamma P uppitereeraa, arlaata, tinngivigivaa, taamaattumik ilagisai allat malinnissimassapput. Unnerluutigineqartoq aperineqarluni qimaasimasinnaasimannginnersoq, P-p sermimi nalanerani, unnerluutigineqartoq nassuiaavoq, tusaasinnaasimallugu, taakku allat, P-p ilagisai, arpallutik aggersut. Unnerluutigineqartoq P-mut qanoq iliuuseqanngikkuni, taakku allat ilagisaasa saassussimassagaluarpaat, taamaalillunilu nammineq ajoqusersimassagaluarluni. Taakkua ilagisaasa allat ingerlaannaq angusimassagaluarpaat. P nikuissimassagaluarpoq malillugulu. Aperineqarluni isimmitsinerit qanoq akuttussuseqarnersut, unnerluutigineqartoq nassuiaavoq immaqa ima sukkatigipput, 1, 2 og 3. Eqqartuussisumit aperineqarluni unnerluutigineqartoq nassuiaavoq, nangikkiarluni ingerlasimalluni immiaaqqanillu imernikuulluni. Ulloq naallugu imernikuupput. Imatorsuaq aalakuunngilaq. Sanimukattanngilaq. Unnerluutigineqartoq ilassuteqarluni nassuiaavoq. Imerniartarfimmiillutik I2-ip aamma P-p arlaleriarlutik atini: U oqaatigisarsimagaat. Oqarataarput. P atuaqatimi ilaata eqqaanut

7 7 ingissimavoq I2-ilu unnerluutigineqartup eqqaanut ingissimavoq talimilu nukii takutillugit. Immaqa tassanili eqqarsarsimapput, unnerluutigineqartoq ajoqusissallugu. Suminngaanniit nalunnginneraanni, naluaa. Illersuisumit aperineqarluni, unnerluutigineqartoq nassuiaavoq, baarimi annilaangasimanani. Unnerluutigineqartup sapinngisa naapertorlugu inuit oqarataartut ingalassimaniaannartarpai. I2 ilassuteqarluni nassuiaavoq, P meeqqat atuarfianniit nalunngisaralugu, tassani klasseqatigiinnikuugamik. Meeraallutilli, imminnut qanittuaraanikuupput. Aamma Imarsiornermik Atuarfimmeeqatigiinnikuupput kammalaataallu assigiillutik. Ilisimannittup U unnuk taanna sioqqullugu nalunngisarinngilaa. Atsaat siullerpaamik naapippaa. P assut aalakoorsimavoq. Ilisimannittoq aperineqarluni X1 (P) nunamut tukkami qanoq isikkoqarsimanersoq, ilisimannittoq nassuiaavoq, takugamiuk, P nunami nalareersimasoq. Ilisimannittoq immaqa 50 m.-it missaani ungasitsigivoq. Ilisimannittup takuaa P nalasoq niaqqumigullu tukkartittoq immaqa 2-3-riarluni. Ataasiaannanngilaq. Imaassinnaavoq, tukkaanerit sisamaasut, tassami ilisimannittup takugamiuk, unnerluutigineqartoq tukkaalluni aallartissimagami. P niaqqumi saneraatigut eqqortippoq, saamiatungaatiguugunarpoq. Ilisimannittup tamanna ungasianiit takugamiuk, nalornilaarpoq. Sakkortorpasippoq, isikkaminik ammut tukkaagami. Unnerluutigineqartup aluminik eqqorpaa, aperineqarluni isigaasa saavatungaanit, tunuaniit imaluunniit qeqqaniit pinersoq, ilisimannittup tamanna ersarinnerusumik oqaatigisinnaanngilaa. Ilisimannittoq tusaasaqarsimanngilaq. P apummi manngertumi nalasoq, tusaanngilaaluunniit. Ilisimannittup P ikiorniarsarigaluarpaa. Ilisimannittoq kamaammersimavoq isumatsassimallunilu. U unitsinniaraluarpaa aamma uppisippaa niaquatigullu assamminik eqeqqasumik tilloriaraluarlugu, kisianni iluamik eqqunngilaa. U-p ilisimannittoq naavisigut isimmimmagu, quaassimavoq. P takugamiuk, ornissimavaa. P ilisimanngilaq. Ilisimannittoq eqqarsarsimavoq, P napparsimmaviliaanniarlugu. P kiinamigut assut aattaqarpoq. Ilisimanngilaq qannguilerlunilu. P nammineq qanoq iliorsinnaanngimmat, ilisimannittup napparsimmavimmut uniarsimavaa. Ilisimannittup P sakiaasigut paarivaa. Napparsimmavik 30 m-it missaani ungasitsigivoq. Sivisunngilaq. Ilisimannittup aqqutaani P nakkaanngilaa. P-p nalaffia, aput aattaqarpoq. Napparsimmavimmut apukkamik, matu ammanngilaq, taamaattumik P matup eqqaanut iligallarsimavaa nallartillugulu, nammineq niaqua paariitigalugu. Immaqa U-p atua-

8 8 qataa ataaseq aamma ikiuuppoq. Matumut pereernerminni kingorna, 5-10 minutsit qaangiuttut nakorsaq takkuppoq. Nakorsap takkunnissaata tungaanut, ilisimannittup P utaqqeqatigivaa. Illersuisumit aperineqarluni, ilisimannittoq nassuiaavoq, piffimmi inuit arlaqarsimasut. Pingasuullutik Nano Barimeeqatigiissimapput. Aperineqarluni barimi U attavigisimaneraat, taamatut ittoqannginnerarpaa. Ilisimannittup U barimi takusimanngilaa. Ilisimannittoq P-lu Nano Barimit anigamik, ilisimannittup eqqaamanngilaa, pingajuat sumiinnersoq. U sanioqqummat, P-p ilisimannittoq tuiisigut toorsimavaa oqarlunilu, U-p puussiaataa tigorusullugu. Ilisimannittoq oqarsimavoq. Taanna sussaq aamma P taamatut ilioqqusimanngilaa. U sanioqqukkami 2-3 m.-isut ungasitsigisimavoq. Ilisimannittup P isigiunnaarsimavaa. Takusami tullia, iluamik eqqaamanngilaa, kisianni qiviaqqikkami takuaa, P tukkartittoq. Ilisimannittup takunngiivissimavaa P unnerluutigineqartumut ornigummat, iluamik eqqaamanngilaa. Ilisimannittup naluaa, P aamma U-p tungaanut arpakkami, allat nalinnissimanersut, I3 malinneqataasoq minillugu. Aperineqarluni U-p barimi uumisaarsimaneraatik, ilisimannittup oqaatigeqqippaa, U barimi takusimanagu. Unnerluutigineqartoq ilassuteqarluni nassuiaavoq, P barimi imatorsuaq aalakuunngitsoq, kisianni malugisimaarsimasoq. Aatsaat siullerpaamik ilisimannittup unnerluutigineqartoq takunngilaa, tassa silataani sanioqqukkami, ilisimannittummi arlaanik unnerluutigineqartoq barimi oqarfigivaa. Imatorsuaq aalakuunngillat. I2-p unnerluutigineqartup atuaqatai issiaqatigivai, taamaattumik, I2-p unnerluutigineqartoq aatsaat siullerpaamik takunngilaa. Isumaqarnarpoq, I2 imatorsuaq aalakuunnginnami eqqaamasinnaassagaluaraa. Nakorsaq aamma klinikchefi I4 nassuiaavoq, klinikchefiulluni danmarkip kangianut Kalaallillu Nunaanut qaffasissumik for højt specialiseret neurohabilitering for Østdanmark og Grønland. Inunnut annertuumik suliniuteqarfiuvoq, tassa qaratsamikkut ajoqusersimasut pillugu. Annertuumik ajoqusersimasuusinnaapput milikartoorneq imaluunniit ajoqusernerup kingunerisaanik kingunerlutsitsisimasut aamma qaratsamikkut ajoqusersimasuusinnaapput. Napparsimasut qaammatit pingasut tassaniikkajupput oqallorissaasumit, tarnip pissusaanik ilisimasalimmit il.il annertuumik katsorsartillutik, tamatuma kingorna namminneq kommuunerisaminnut nuutsinneqartarput annikinnerusumillu katsorsartillutik. P suli taakkunan uninngatinneqarpoq.

9 9 Saqqummiussiffigineqarluni ilanngussamut 16-imut ilassut, Ataatsimiinnermit 3. maj imeersoq immikkoortortaq EQIKKAANEQ pillugu, ilisimannittoq nassuiaavoq, MR scanningi atorlugu assigiinngitsunik assilianngorlugu qarasaq pillugu takutitsisoq. Innarlerneq isumaqarpoq ajoquserneq. Corpus callosumi qaratsap talerpiatungaa saamiata tungaatalu qarasaata affaanut atassusiissuuvoq. Mæmoragierni tassaapput qaratsami anginermi toornertut ittut aanaanerit arlallit. Taqqat sianiutit ujalussiaarsartai kittorarsimapput mikisunillu aanaartitsilerlutik, naalisarlugu DAI. Qaratsap ilorpiaata imerpalasortaa qaqortoq sakkortuumik ajoqusernerup kingunerisaanik kingunerlutsitsisimavoq, kaabilillu ilai kittorarsimapput. Takuminaatsorujussuusinnaavoq, kisianni taakku aanaarnerit mikisut uppernarsaataapput, taamatut pisoqarsimasoq. Sakkortoorujussuarmik tamanna pisimavoq. Taamatut pisoqarnavianngilaq, qullermut napparummut apornikkut, kisianni soorlu majuartarfikkut nakkaraanni niaqqukkullu tukkaanni. Aamma taamatut pisoqarsinnaavoq, niaqqukkut sakkortuumik isimmitsikkaanni imaluunniit niaqqukkut tukkarneqaraanni. Aperineqarluni nalaffigisaq pingaaruteqarnersoq, ilisimannittoq akivoq, takuneqarsinnaasoq tassaasut, qaratsami allanngutit saniatigut, isilerfimmi talerperlermi uluaata saarngani napisimaneq. Ilaatigut ajoqusernerit allatut ittut takuneqarsinnaasarput, piffimmi aalajangersimaqqissaartumik sananeqaatit ajoqusersimappata, uanili taamatut nassaartoqarsimanngilaq. CT scanningi atorlugu innarluummik takutitsinngilaq taamaattumillu eqqarsarsimapput, P iterumaartoq, kisianni itinngilaq. Annermik isimmitsineq tukkaanerminngaanniit taannaavoq, uissanngutitsisimasoq. Tukkaanerusimappat imaluunnit tuliivisigut annersitsinerusimappat, ajoquserneq takuneqassagaluarpoq, tassa imaappoq annersinneqarnikkut ajoquserneqarsimasoq. Tamanna pissuteqarpoq, annersinneqaraanni annersitsineq illuatungeqartarami, qarasaq annersinneqarnikkut niaqqup saarngata illuatungaanut ajanneqarnini pissutigalugu. Kisianni matumani takuneqanngilaq. Illersuisumit aperineqarluni, ilisimannittoq nassuiaavoq, qarasaq nukimmik sakkoortumik sunnerneqarsimasoq. Imaassinnaavoq niaqqup nammineq toqqammavimmi qiterisaa kaavissimagaa. Uani piffimmi aalajangersimaffaarissunik aqqunarnernik soqanngilaq, uani ajoqusernerit aalajangeruminaapput. Ilimanarpoq kiinnap talerpiata tungaatigut isimmitsisoqarsimasoq, taamaalilluni niaqup, nammineq toqqammavimmi qiterisaa kaavissimavaa, taamaalilluni sianiutit ujalussiaasartai kittorarsimallutik. Annertoorujussuarmik ajoqusiisoqarsimavoq. Taakkua innarliinerit taamaallaat niaqqup saarnga annertuumik nukimmik sunnerneqarnermikkut takussaasarput. Annikitsumik ajoqusernikkut taamaanngisaannarpoq. Saqqummiussiffigineqarluni Eqqartuussisoqarfiup eqqartuussutaanik Pineqaatissiissut pillugu, imm. aappaani: Eqqartuussisut isumaqarput uppernarsineqanngitsoq, imaluunniit

10 10 nalilersinnaasimanagu, qaratsakkut ajoquserneq pissuteqarnersoq, P uppitinneqarami niaqquminik tussimaneranit? Qaratsakkut ajoquserneq pinngorsimasinnaanersoq U-p tukkaaneranit? Imaluunnit kivinneqarneranut unianeqarneranullu atatillugu ajorseriarsinnaasimanersoq. Tassunga tunngatillugu ilisimannittoq nassuiaavoq, nukik annertoorujussuaq pissutaalluni ajoquserneq annertoorujussuunerarpaa. Qanoq ililluni nukik taanna piliarineqarsimanersoq, kingorna ilisimaneqarsinnaannginnerarpaa. Kiinnami napisimaneq pissutigalugu takussutissaavoq nukimmik sakkortuumik pineqarsimasoq. Niaquata saarngata qaavani malunnartoqanngilaq. Nikorfalluni nakkarnermit pisinnaanngilaq, imigassamik sunnertissimaneq pissutigalugu imminut paarisinnaannginneq eqqaassanngikkaanni. Taava tupikusuutiginnittoqarsinnaavoq, najungasut ilai il.il. napisimanngimmata, portusuumiit nakkarnermi ilimagineqarsinnaasutut. Kingorna aalajangiisoqarsinnaanngilaq, sukkorpiaq ajoqusernermit kingunerlutsitsinersoq. Aperineqarluni sakissakkut paarineqarluni 30 m.-i uniartissimagaanni qanoq innera ajorseriarsinnaanersoq, ilisimannittoq nassuiaavoq, tamanna apeqqutaasariaqannginnerarpaa. Allaassagaluarpoq, niaqoq nunamut tuttaqattaarsimagaluarpat. Illersuisumit aperineqarluni taamatut ajoqusertoqarnavianngitsoq nikorfalluni nunamut nakkaraanni. Imigassamik sunnertissimagaanni, aamma taamatut ilinavianngilaq. Kisianni imigassamik sunnertissimagaanni majuartarfimmiillu nakkarluni, tamanna allaavoq. Aperineqarluni nakkarnerup isimmitsinerullu ataatsimoortinneranut tunngatillugu pingaaruteqarsinnaanersoq pillugu, ilisimannittoq nassuiaavoq, angut inuusuttoq arlaanik ajoquteqanngitsoq, nikorfalluni nakkaruni, taava taamatut ajoqusernavianngitsoq, taanna nassuiarneqartariaqarpoq kingornatigut nakuusertoqarsimaneranik pissuteqartoq. Unnerluussisussaatitaasumit saqqummiussiffigineqarluni, ataatsimiinnermit allattukkanit immikkoortortaq NAKORSARTINNEQ pillugu, ilisimannittoq nassuiaavoq malunnartumik ikiarsineq pillugu, alloriarneq tassaasoq, ilisimajunnaaqqanermiit uumassuseqalernermut, tamatumalu kingorna paatsiveeruttoqartartoq, kingornalu eqqaamannissinnaasunngortartut. Ikiarsineq tassaavoq ilisimanermiit appasinnerpaajusoq. Nukillaarneq isumaqarpoq, avatit sisamat tamarmik (tallit nissullu) eqqorneqarsimasut. P toqqusaamigut ruujorilertissimavoq, anersaartuumminnganniit peerneqareerami. Tube torluanut ammut ingerlavoq aamma tube-p torluata akunneranni pullattagalerneqarsimavoq. PEG sonde pisariaqarsimavoq, iisisinnaannginnera pissutigalugu. Sonde ataaseq naavata amia aqqutigalugu aqajaruanukarpoq. P aamma puammigut aseruuttoorneqarsimavoq antibiotikanillu tunineqarpoq.

11 11 Nangillugu saqqummiussiffigineqarpoq ataatsimiinnermit allattukkat immikkoortortaq ER- GOTERAPEUTISK pillugu, ilisimannittoq nassuiaavoq, at når man har denne pude, taanna torluup tube-lu akunnerannut ussissaataavoq, taava siullermik silaannaq anisinneqartarpoq taannaavorlu napparsimasup anersaartornianeranut ajornakusoortitsisartoq. Minutsinik arlallinniit tiiminut sungiusarneqarsinnaavoq, naggataatigut ruujori nusullugu piivinneqarsinnaavoq. Nangillugu saqqummiussiffigineqarpoq ataatsimiinnermit allattukkat immikkoortortaq PAAQQUTARINNINNEQ pillugu, ilisimannittoq nassuiaavoq, tamakkiisumik paaqqutarinninnermik pisariaqartitsineq isumaqarpoq, P siniffimmi imaluunniit akiuummi uffarneqartassasoq. Nakasuni imaluunniit aqussinnaanngilaa aamma anersaartuutaatigut milluarneqartariaqarpoq, matunnginniassammata. Peqqissaasut suna tamaat isumagisariaqarpaat, uummaannarnissaanut pisariaqartinneqartut naapertorlugit. Nangillugu saqqummiussiffigineqarpoq ataatsimiinnermit allattukkat immikkoortortaq ATAATSIMUT NALILIINEQ pillugu, ilisimannittoq nassuiaavoq, napparsimanerata oqaluttuarsartaa og de diffuse tegn på aktional pissutigalugit, isumalluarnissamut qaamasoqarpallaanngitsoq. P Rigshospitalimukanngikkallarami, ullut qulit ilisimanngilaq. Kigaatsunnguamik pitsannguuteqarpoq. Suli paatsiveerusimaarpoq. Kinaanini, nalunngilaa. Sumiinnini naluaa, piffissarlu pillugu paasisimasaqarani. Post traumatisk amnesi-qarpoq, taamaattumillu eqqaamasaarunnikuuvoq. Niaqqukkut ajoquserneqarneq pissutigalugu kingunerlutsitsinermi qanoq annertutiginersoq uuttorneqartarpoq ajoqusernerup kingorna qanoq sivisutiginersoq apeqqutaalluni. Ullut 28-t sinnerlugit taamatut issimagaanni, nammineerluni isumagisinnaajunnaartarput uanilu ullut 160-it missaaniippugut. Tassungalu ilanngullu aamma avatai sisamat nukillaarnikuullutik iisiniarnikkullu ajornakusoortitsineq. Massakkut, napparsimasoq eqqumavoq. Ilisimannittup ullumikkut alakkarsimavaa. Oqaatsit ikittunnguit oqaatigisinnaavai aamma qallunaatut oqaaseqatigiit annikittunnguit. Kalaallisut pitsaaneruvoq. Anaanaa ataatassaalu eqqaaniipput. Piffissap annersaa. Tamakkiisumik peqataasinnaanngilaq. Neuropsykologiskimik suliassat ajornanngittunnguit nammineerluni aaqqissinnaanngilai. Timimigut talini aalatilaarsinnaavai. Assamminik tigusisinnaavoq, kisianni annertuumik nukeqarnera annikillisimavoq. Niui qerattarsimasorujussuupput, annikitsunnguamik kivilaarsinnaavai. Qiteraliata imerpalasortaatigut pumpilertinnikuuvoq, taamaalilluni niuisa nukiisa qeratanerinut annikillisitsissalluni. Sapaatip akunnerata tulliani P pilatsissaaq, nikorfasalernissaalu neriuutaavoq, kisianni pisussinnaalernavianngilaq. Kaassuartakkami immikkut ittumi issiasinnaavoq. Quumi aqqutaatigut aseruuttoortarnikuuvoq aamma anarniarneq pillugu ajornartorsiuteqarpoq. Kalaallit Nunaata akiligaanik, Dianalundimut ingerlaqqissaaq. Nuutsinneqareertussaagaluarpoq, pilatsinnissaali pissutigalugu kinguartinneqarsimavoq.

12 12 Oqartoqareersinnaavoq, pitsaaneruleraluarpalluunniit, namminiivilluni inuuneqarsinnaanngilaq. Ulloq unnuarlu paaqqutarinninnissamik sulisulimmik najugaqassaaq. Nammineq nerisinnaanngussaaq, kisianni pisussinnaanngilaq. Oqaatsitigut atassuteqarsinnaassooq, ataavartumik suliassat annikittunnguit nammineerluni suliarisinnaanngilai, tassami tamakkiisumik isiginninnissamik ilusilersuisinnaanermillu piumasaqarfiusut, nukissaqarfiginavianngilai. Pitsannguummineq taanna paasineqartoq ilimagisamiit pitsaaneruvoq, kisianni napparsimasumiit napparsimasumut allanngorarsinnaavoq. Tube torluaniittoq peerneqarmat, malunnartumik pitsaanerulerpoq. Ukiup ataatsip kingorna tikillugu pitsanngoriaateqarsinnaavoq. Tamatumalu kingorna annikitsunnguanik pitsanngoriaateqarsinnaasoq, kisianni qaammatit 12-it kingorna annertunerusumik pitsannguuteqarnavianngitsoq. Qaammatit 6-t kingorna pitsannguutit pisussaassapput. P-p tamakkiisumik nalinginnaasumik atuilernissaa qaquguluunniit uternavianngilaq. Illersuisumit aperineqarluni, nakorsartinnerup ingerlasimanera inerneranut pingaaruteqarnersoq, ilisimannittoq nassuiaavoq, Kalaallit Nunaanni napparsimasup annertunerusumik atorsinnaasai taperserneqarsimapput, taamatuttaaq Danmarkimi pisimassagaluarpoq. Taamaallaat Danmarkimi nappaatip suussusersiortaat allaaneruvoq. Pissutsit allaanerusimassagaluarput, P niaqqumi iluani aammik katersuuttoqarsimagaluarpat, tassa pinasuartumik suliarititariaqarluni, kisianni taamaattoqanngilaq. Illersuisumit aperineqarluni, ilisimannittoq nassuiaavoq, taakkua kaabilit kittorarsimasut imminnut mamiguteqqissinnaanngitsut. Nunatta eqqartuussisuuneqarfiata tunngavilersuutaa inerniliineralu Pisuunermut apeqqut Nunatta eqqartuussisuuneqarfiata unnerluutigineqartup ilisimannittullu I1-p aamma I3-p nassuiaataat naapertorlugit tunngavilersuuteqarput, tassa P unnerluutigineqartumut assut kamassimalluni puusiaataanik immiaaqqanik imalimmik arsaarinninniarneranut tunngatillugu. Unnerluutigineqartup P taamaalioqqunagu oqaluussimagaluarpaa tunumut ingerlaatigaluni. Taamaalillunilu pinerluttulerinermi inatsit 9, imm. 1 naapertorlugu naqqiisoqarpoq, tassa unnerluutigineqartup P ajassimagaa. Akerlianilli unnerluutigineqartup imminut illersorniarluni aalajangersakkat qaangersimavai, tak. pinerluttulerinermi inatsit 9, imm. 1, tassa P niaquatigut arlaleriarluni tukkarsimagamiuk, aamma annilaanganeq imaluunniit kamaammerneq pillugu naammaginartumik tunngavilersorneqanngilaq, tak. pinerluttulerinermi inatsit 9, imm. 2. Sunnguamilluunniit saqqummiussisoqanngilaq, P

13 13 nalalereernermi kingorna unnerluutigineqartumik arlaanik iliuuseqarsimaneranik, tassani unnerluutigineqartoq arpassimasinnaagaluarpoq. Unnerluutigineqartup aamma I2-p nassuiaaneri naapertorlugit, nunatta eqqartuussisuuneqarfiata toqqammavilersuutigaat, una pissutigalugu, unnerluutigineqartup P tukkarmagu, I2-p unnerluutigineqartoq tigusimagaa. Taamaalilluni tukkaanermut tunngatillugu imminut illersorniarluni toqqammavigineqarsinnaanngilaq. Eqqartuussisut tunngavilersuutigaat, unnerluutigineqartup pinngitsoorani pingasoriarluni tukkaasimasoq. Unnerluutigineqartoq eqqartuussivimmi nassuiaavoq, sisamariarluni tukkaasimalluni nunattalu eqqartuussisuuneqarfianut 2-3-riarluni, ilisimannittorlu I2 eqqartuussivimmi suliarineqarfiinut tamanut marlunnut nassuiaalluni, tukkaanerit 2-3-t takusimallugit. Nunatta eqqartuussisuuneqarfianut nassuiaataanit ersersinneqarpoq, aallartinnera takusimanagu taamaattumillu arlaleriarluni tukkaasoqarsimasinnaanera mattussinnaanagu. Eqqartuussisut ilisimannittup I4-p nassuiaanera naapertorlugu, napparsimmaveqarfiup politiinut uppernarsaassiissutaani taperserneqartoq, ilanngussaq 10, misissuinermi ajoqusernernik allanik niaquani nassaartoqarsimanngitsoq taanna kiinaata saneraani ajoquserneq nassaarineqartoq eqqaassanngikkaanni, taanna ajoquserneq annertoorujussuaq tukkaanermit pisimasoq nakkarnermit ajatsinnerup kinguneranit imaluunniit I2-p P uniarlugu napparsimmaviliaanneranit pisimanngitsoq. Unnerluutigineqartoq tamatuma kingorna pisuutinneqarpoq pinerluttulerinermi inatsit 88 nakuusernikkut unioqqutissimagaa tassa P pinngitsoorani pingasoriarluni tukkarsimallugu annertuumik qaratsamigut ajoqusernermik kinguneqartumik. Pineqaatissiissut Nunatta eqqartuussisuuneqarfiata eqqartuussivik isumaqatigaa, pinerluttulerinermi inatsit 123, nr. 3 naapertorlugu pissutsit qanoq innerri naapertorlugit sakkukillisaataasinnaasut pillugit, tassa P-p nakuuserneq sioqqutitsiarlugu unnerluutigineqartup immiaaraatai tiguniarsimagaluarmagit. Tassungalu ilanngullu aamma, unnerluutigineqartoq kisimiissimavoq, P-p ikinngutai piffimmiinnerisa nalaani imerniartarfiup silataani, 70 m.-it missaani ungasitsigipput. Nunatta eqqartuussisuuneqarfiata aamma uani eqqartuussivik isumaqatigaa, pineqaatissiissummut tunngatillugu ullut 92-it sinnerussimanerat tassa misiligummik iperagaanerup ulloq 9. oktober 2017 kingorna assingusumik pinerluuteqarneq pillugu, atuutilertinneqassapput, taamaalilluni ataatsimoorussamik pineqaatissiissummik aalajangiisoqassaaq. Nunatta eqqartuussisuuneqarfia pissutsit qanoq inneri naapertorlugit nakuusernerullu sanilliunnerasigut aamma ajoqusernerup ilungersunartumik qanoq ittuunera naapertorlugu, pineqaatissiissut naapertuuttumik aalajangerneqarsinnaasoq ukiuni marlunni qaammatinilu

14 14 pingasuni inissiisarfimmiittussanngortitsinermik, tak. pinerluttulerinermi inatsit 88, 1. imm., tak. 150, imm. 1, tak. 146, imm. 1. TAAMAATTUMIK EQQORTUUTINNEQARPOQ: Eqqartuussisoqarfik Sermersuup eqqartuussutaa 26. juni 2018-imeersoq imaalillugu allanngortinneqarpoq, U pineqaatissinneqarpoq ukiuni marlunni qaammatinilu pingasuni inissiisarfimmiittussanngorlugu. Naalagaaffiup karsiata suliamut aningaasartuutit akilissavai, tak. eqqartuussisarnermik inatsit 480, imm. 2. Illersuisussanngortinneqarsimasup akissarsiassai immikkut aalajangersarneqassapput. Akissarsiassat naggataarutaasumik naalagaaffiup karsianit akilerneqassapput. ** Den 23. august 2018 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. K 128/18 (Sermersooq Kredsrets sagl.nr. 684/2018) Anklagemyndigheden (J.nr ) mod T Født den [ ] 1991 (advokat Jens Paulsen, Nuuk j.nr. [ ]) afsagt sålydende D O M: Kredsrettens dom Dom i første instans blev afsagt af Sermersooq Kredsret den 26. juni Ved dommen blev tiltalte T anset skyldig i overtrædelse af kriminallovens 88 - vold i 1 tilfælde. Tiltalte blev idømt anbringelse i anstalten for domfældte i 1 år og 6 måneder.

15 15 Anke Denne dom er af anklagemyndigheden anket til landsretten. For landsretten har sagen været behandlet som bevisanke. Påstande Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den for kredsretten rejste tiltale. T har påstået stadfæstelse. Tilbageholdelse Tiltalte har været tilbageholdt fra den 11. marts Domsmænd Sagen har været behandlet med domsmænd. Sagsbehandlingstid Sagen er modtaget i landsretten den 20. juli Supplerende sagsfremstilling Bilag 1-1, anmeldelsesrapport af 11. marts 2018, hvoraf blandt andet fremgår, at X2, far til F den 11. marts 2018 kl. 04:54 telefonisk havde anmeldt, at hans søn var blevet sparket flere gange kraftigt i ansigtet af T, og at det var tvivlsomt, om han ville overleve. F var ikke ved bevidsthed, men han rørte på sig, hans pupiller reagerede på lys og han gav lyde fra sig. Politiet kørte til Canada Kollegiet, hvor T kl. 05:30 blev anholdt på sit værelse, hvor han lå og sov. Ved besigtigelse fandt man hudafskrabning og hævelse ved højre tinding og kind, samt blod ved venstre mundvig. Bilag 1-2, anmeldelsesrapport af 12. marts 2018, hvoraf blandt andet fremgår, at T den 11. marts 2018 kl. 04:36 telefonisk havde anmeldt, at han var blevet forsøgt røvet af 4 mennesker, hvoraf to var ukendte. Bilag 10, politiattest vedr. F, hvoraf blandt andet fremgår, at han den 11. marts 2018 kl. 07:00 blev undersøgt. Der var ikke tegn på i forvejen tilstedeværende sygdom.

16 16 Bilag 11, politiattest vedr. T, hvoraf blandt andet fremgår, at han den 11. marts 2018 kl. 10:45 blev undersøgt. Der var ikke tegn på, at han var påvirket af alkohol. Bilag 14, intet yderligere. Bilag 16, konferencenotat af 3. maj 2018 hvoraf fremgår blandt andet følgende: RESUMÉ Patienten var udsat for en svær traumatisk hjerneskade, da han blev sparket gentagne gange i hovedet d Han blev efter nogle døgn fløjet fra Grønland til Danmark og var først indlagt på Rigshospitalet. MR-skanning af cerebrum viste læsion bagtil i corpus callosum samt talrige punktvise hæmoragier, der er udtryk for diffus aksonal skade (DAI). MR-skanning er vist og de punktformede blødninger er udpeget og forklaret som udtryk for diffus skade på nervetrådene. Patienten kom til klinikken her d og har således været indlagt her i 4 uger. LÆGELIGT Patienten er præget af udtalt bevidshedssvækkelse, spastisk tegraplegi og respirationsinsufficiens, så han fortsat har behov for cuffet trakealkanyle. Han ernæres via REG-sonde. Han er aktuelt i behandling med AB for lungebetændelse. ERGOTERAPEUTISK Der arbejdes med afcuffning af trakealkanyle. Det kræver stimulation af patienten. Ved afcuffning får han kraftig hoste. Der trænes også synkefunktion, og patienten har flere synk. Aktuelt har han lungebetændelse, formentlig på grund af fejlsynkning. PLEJEN Patienten er fuldt plejekrævende. Der arbejdes med blæretræning, idet patienten ikke har kontrol med vandladningen. Der er behov for sugning i luftvejene. Der arbejdes på forbedring af ernæringen, idet patienten har haft et vægttab. SAMLET VURDERING Meget svære følger efter traumatisk hjerneskade d Prognosen tegner dyster. Det er forventningen, at patienten vil have svære varige mén af sin hjerneskade. Man skitserer 2 mulige udgange fra indlæggelsen her: c. Fortsat hospitalsbaseret neurorehabilitering på regionalt specialiseret niveau (Kurhus). Det vil forudsætte, at patienten bliver helt uafhængig af trakealkanylen. d. Overlevering til de grønlandske sundhedsmyndigheder. Lægekonsulent Folmer Lynggaard har forklaret om mulighederne i det grønlandske sundhedsvæsen, og på denne baggrund har socialrådgiver Inge Larsen tilkendegivet, at det mest sandsynlige på længere sigt er, at de grønlandske myndigheder skal tilkøbe et plejetilbud med de fornødne kompetencer i Syddanmark. Bilag 17, fotos af gerningsstedet, hvorefter vejene var dækket af sne med udstrøet grus. Der ses en blodpøl, med en afstand af ca. 70 meter til Nano Bar og ca. 40 meter til sygehuset. Bilag 18, fotos af sigtede og gerningsstedet, optaget den 11. marts Bilag 19, fotos af sigtedes sko, koster nr. 2, blå Adidas. Det fremgår, at både bunden og toppen er meget bløde. Bilag 20, fotos af plasticpose fra Brugsen med 5 Carlsberg Sort guld og en rød pakke Pringles.

17 17 Tiltalte forklarede supplerende, til bilag 1-2, at Nathan og Mannas ikke har forsøgt at angribe ham. Personlige forhold Tiltalte er tidligere foranstaltet: ved Sermersooq Kredsrets dom af 19. januar 2014 med anstalt i 30 dage, der blev gjort betinget af 1 års prøvetid, for overtrædelse af kriminallovens 88 vold og 113, stk. 1 tingsbeskadigelse, jf. 123, nr. 9. ved Sermersooq Kredsrets dom af 19. juni 2017 med anstalt i 9 måneder og en bøde på kr. og frakendelse af førerretten betinget, for overtrædelse af blandt andet kriminallovens 88 vold og færdselsloven. Prøveløsladt den 9. oktober 2017 med prøvetid indtil den 9. oktober Tiltalte oplyste, at han bor i blok 17 i Nuuk sammen med sine forældre. Hans søskende bor for sig selv. Tiltalte har arbejdet på Modtagerstationen ved Forbrændingsanstalten, men han har også gået på Søfartsskolen fra januar 2018 til han blev anholdt. Han vil gerne uddanne sig til sømand. Han var begyndt på grunduddannelsen og havde aftale om at påmønstre et skib med olietransport. Han manglede 2-3 måneder af grunduddannelsen, da han blev anholdt. Han har hverken kæreste eller børn. Forklaringer For landsretten har der været afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnerne V2 samt læge og klinikchef V4. T har supplerende forklaret, at han fortsat erkender at have trampet F i hovedet. Efter at have tænkt over det, tror han alene, at det var 2-3 gange. F havde spurgt; Hvad har du?, tiltalte svare: returflasker. F sagde, at tiltalte skulle standse, men tiltalte gik videre. F tog fat i tiltalte og vendte ham om og forsøgte at tage posen fra ham. Tiltalte gik baglæns. F blev ved med at følge efter tiltalte og forsøgte at tage posen fra ham. Han sagde, at hvis tiltalte ikke gav ham posen, ville han banke ham. Tiltalte bad ham stoppe og råbte, at de skulle ringe til politiet. Dem, som F var sammen med, grinte bare af tiltalte. F begyndte at skubbe mere, tiltalte gik stadig baglæns. F slog ud efter tiltalte med knytnæver og tiltalte afværgede. Tiltalte tog fat i Fs hage og væltede ham. Tiltalte sparkede og trampede på F. Mens han gjorde det, sprang V2 på ham og væltede ham. Tiltalte blev strejfet lidt, mens

18 18 han lå ned. Tiltalte forsøgte at rejse sig og V2 sparkede tiltalte, så han faldt igen. V2 sagde til ham, at han ville blive antastet af politiet. V2 forsøgte at trampe på ham. Han vidste ikke hvor længe, det stod på. Tiltalte lå med armene ned langs siden og forsøgte at værge for sig. Mens han lå ned, kom den tredje. Tiltalte hørte hans skridt og der blev sparket mod hans hoved. Tiltalte afværgede, men fik en ridse. Underlaget var is med små sten, så man ikke gled. Spurgt hvor hårdt tiltalte trampede, forklarede han, at det var lidt hårdt, han trampede bare. Tiltalte ramte F med hælen. Spurgt om det var hælen eller forfoden, pegede han på sin sål. Det gjorde han måske 2-3 gange. Tiltalte trampede, fordi han følte, at han ellers selv ville få tærsk. Det så ud som om, at dem, der var sammen med F, ville hjælpe ham. Hvis tiltalte ikke havde forsvaret sig, ville han selv have fået bank. Tiltalte tænkte, at når F mistede bevidstheden, ville han flygte. Spurgt om tiltalte har en idé om, hvor meget man skal trampe på hovedet, før personen mister bevidstheden, forklarede tiltalte, at efter hvad han har set, så plejer folk at være ved bevidsthed. Han ramte i højre side af hovedet. Tiltalte bemærkede ikke, om F kom alvorligt til skade, da der var nogen, som sprang på ham. F var ved siden af, da nogen sprang på ham, senere var han bag ved. Det var V2, der sprang på ham. Spurgt af forsvareren, forklarede tiltalte, at der, så vidt han husker, var 4 personer på stedet. Det lød også til, at der var nogen gamle klassekammerater fra Paamiut, ud over de 4. Det var 3 personer, der forsøgte at angribe tiltalte. De angreb, da F prøvede at tage tiltaltes pose og da han skubbede og slog ud. Tiltalte tænkte alene på F og ikke på de andre. Da de var kommet lidt væk fra Nano Bar og han havde væltet F omkuld, var der en, der sprang på ham, så de andre måtte jo være fuldt med. Spurgt om tiltalte ikke kunne flygte, da F lå på isen, forklarede tiltalte, at han kunne høre, at de andre, som F havde været sammen med, kom løbende. Hvis han ikke havde gjort noget mod F, ville de andre have angrebet tiltalte, og så ville han være kommet til skade. De andre ville have nået ham med det samme. F ville have rejst sig og være kommet op og have fulgt efter ham. Spurgt om intervallet mellem sparkene, forklarede tiltalte at det måske var så hurtigt, 1, 2 og 3.

19 19 Spurgt af dommeren forklarede tiltalte, at han var på vej til en efterfest og havde drukket øl. De havde drukket hele dagen. Han var ikke særlig fuld. Han slingrede ikke. Tiltalte forklarede supplerende. Da de var på værtshuset havde V2 og F flere gange sagt hans navn: Titsi. De blærede sig. F satte sig ved siden af en klassekammerat og V2 satte sig ved siden af tiltalte og viste sine armmuskler. Måske havde de allerede der tænkt, at de ville skade ham. Han ved ikke, hvor de kendte ham fra. Spurgt af forsvareren, forklarede tiltalte, at han ikke var bange inde i baren. Tiltalte ville bare så vidt muligt undgå personer, der blærede sig. V2 har supplerende forklaret, at han kender F godt fra folkeskolen, hvor de har gået i samme klasse. De har været tæt på hinanden, siden de var børn. De har også gået på Søfartsskolen sammen og har de samme kammerater. Vidnet kendte ikke T før den aften. Det var første gang, han mødte ham. F var meget fuld. Spurgt om vidnet så hvordan F (F) landede på jorden, forklarede vidnet, at F allerede lå på jorden, da han så ham. Vidnet var ca. 50 m. væk. Vidnet så F ligge og blive trampet i hovedet måske 2-3 gange. Det var ikke kun 1 gang. Det kan godt være, at der var 4 tramp, for tiltalte var i gang med at trampe, da vidnet så på ham. F blev ramt på siden af hovedet, hvis nok i venstre side. Vidnet så det på afstand, han er ikke helt sikker. Det så hårdt ud, fordi der blev trampet nedad med foden. Tiltalte ramte med sålen, spurgt om det var foran, bagerst eller midt på, kan vidnet ikke komme det nærmere. Vidnet hørte ikke noget. Han hørte ikke engang F, der lå på hård sne. Vidnet forsøgte at hjælpe F. Vidnet blev hidsig og oprevet. Han prøvede at stoppe Tog fik ham til at falde og forsøgte at slå ham i hovedet med knyttet hånd, men ramte ham ikke ordentligt. Da Tsparkede vidnet i maven, gled han. Da han så F, gik han over til ham. F var bevidstløs. Vidnet tænkte, at han skulle bringe ham til sygehuset. F havde meget blod i ansigtet. Han var bevidstløs og begyndte at snorke. Da F ikke kunne gøre noget selv, slæbte vidnet ham til sygehuset. Vidnet holdt F rundt om brystkassen. Sygehuset var ca. 30 m. væk. Det tog ikke lang tid. Vidnet tabte ham ikke undervejs. Der var blod i sneen, hvor F havde ligget. Da de kom til sygehuset, var døren ikke åben, derfor satte han foreløbigt F ved siden af døren og fik ham til at ligge ned, mens han holdt om hans hoved. Måske var der en af T klassekammerater, der også hjalp til. Lægen kom 5-10 min. efter, at de var kommet til døren. Vidnet ventede sammen med F, til lægen kom.

20 20 Spurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at der var flere til stede. På Nano Bar var de 3 sammen i baren. Spurgt om de var i kontakt med T inde på baren, afviste han dette. Vidnet så ikke T inde på baren. Da vidnet og F gik ud af Nano Bar, huskede vidnet ikke, hvor den tredje person var. Da Tgik forbi, prikkede F vidnet på skulderen og sagde, at han gerne ville have fat i T s pose. Vidnet sagde. Skidt med det og at F ikke skulle gøre det. T var 2-3 m. væk, da han gik forbi. Vidnet kiggede ikke længere på F. Det næste han så, han husker det ikke rigtigt, men da han kiggede igen, blev F trampet. Vidnet har slet ikke set F komme hen til tiltalte, det husker han ikke rigtigt. Vidnet ved ikke, om de andre fulgte med, da han løb hen til F og T, bortset fra V3, der fulgte med. Spurgt om T havde generet dem på baren, gentog vidnet, at han ikke havde set T inde i baren. Tiltalte forklarede supplerende, at F ikke virkede særlig fuld i baren, men han var beruset. Det var ikke første gang, at vidnet så tiltalte, da han gik forbi udenfor, for vidnet havde flere gange sagt noget til ham inde i baren. De var ikke så fulde. V2 sad sammen med tiltaltes klassekammerater, så det var ikke første gang, V2 så tiltalte. Man skulle tro, at V2 kunne huske, når han ikke var så fuld. Læge og klinikchef V4 har forklaret, at han er klinikchef for højt specialiseret neurohabilitering for Østdanmark og Grønland. Det består af en omfattende indsats til mennesker, som har en skade på hjernen. De kan være svært skadet på grund af blodprop eller traume og have store hjerneskader. Patienterne er typisk hos dem i 3 måneder og får en intensiv behandling med talepædagog, psykolog m.v., derefter overgår de til noget mindre intensivt i deres egen kommune. F er fortsat indlagt hos dem. Foreholdt tillæg til bilag 16, Konferencenotat af 3. maj 2018 vedr. afsnittet RESUMÈ, har vidnet forklaret, at MR scanning giver et nuanceret billede af hjernen. Læsion betyder en skade. Corpus callosum forbinder højre og venstre hjernehalvdel. Mæmoragier er punktvise blødninger flere steder i storhjernen. Blodkarene langs nervetrådene er revet over og laver små blødninger, forkortet DAI. Hjernens indre hvide substans har været udsat for et voldsomt traume, nogle af kablerne er revet i stykker. Det kan være svært at se, men de små blødninger er vidne om, at det er sket. Det er sket med meget stor kraft. Det sker ikke, hvis man går

21 21 ind i en lygtepæl, men f.eks. hvis man falder ned af en trappe og lander på hovedet. Det kan også ske, hvis man bliver sparket hårdt i hovedet eller trampet i hovedet. Spurgt om underlaget har betydning, forklarede vidnet, at det man kan se, at der, ud over forandringerne i hjernen, er brud i højre øjenhule og kindben. Ind imellem ser man andre former for skade, hvis der har været noget meget lokalt med vævskade, men det har man ikke fundet her. CT scanningen viste ikke noget abnormt og derfor har man tænkt, at F ville vågne op, men det gjorde han ikke. Det er mere et spark, der har givet en rotatorisk komponent, end et tramp. Hvis det er et tramp eller slag i tindingen, vil man se en kontusion, hvilket betyder en kvæstningsskade. Det skyldes, at der efter et slag opstår en modpol til slaget, idet hjernen ved slaget bliver skubbet over i den anden side af kraniekassen. Men det har man ikke set her. Spurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at hjernen ser ud til at være påvirket af en roterende kraft. Det kan være hovedet, der har roteret omkring sin egen akse. Her var ikke lokaliserede kvæstelser, her er det mere diffuse skade. Noget tyde på, at der er sparket i højre side af ansigtet, hvorved hovedet er blevet roteret om sin egen akse, hvorved mange nervetråde er revet over. Der foreligger en meget svær skade. Disse læsioner findes kun ved meget svær kraftpåvirkning af kraniet. Aldrig ved lette til moderate traumer. Foreholdt Kredsrettens dombog under Om foranstaltningen, andet afsnit: Retten har ikke fundet det bevist, eller ude af stand til at vurdere, om hjerneskaden skyldes, at F kan have landet på hovedet, da han blev væltet? Om hjerneskaden blev udløst alene af Ts tramp? Eller om det kunne have fået en forværring i forbindelse med, at han blev løftet og slæbt. Hertil forklarede vidnet, at det er en meget svær skade forårsaget af en meget stor kraft. Hvordan den kraft er udøvet, kan man ikke vide bagefter. Brud i højre side af ansigtet taler for en kraftpåvirkning. Der er ikke mærker på toppen af kraniet. Det sker ikke ved fald fra stående, med mindre man er så alkoholpåvirket, at man ikke kan værge for sig. Man kan så undre sig over, at der ikke er brud på andre dele ribben etc., som man ville forvente ved fald fra stor højde. Man kan ikke bagefter sluttede noget om, hvilket isoleret traume, der har været. Spurgt om det kan give en forværring af tilstanden, hvis man er blevet slæbt 30 m. ved et greb om brystkassen, forklarede vidnet, at det ikke bør have betydning. Det havde været noget andet, hvis hovedet havde bumpet mod jorden. Spurgt af forsvareren ville man ikke kunne få den skade, hvis man stod op og faldt på jorden. Hvis man er alkoholpåvirket, ville det heller ikke være på samme niveau. Men hvis man er alkoholpåvirket og falder på en trappe, er det noget andet.

22 22 Spurgt om kombinationen af fald og spark kan have betydning, forklarede vidnet, at hvis en ung mand, som ikke fejler noget i forvejen, falder fra stående niveau, så kan man ikke blive påført disse skader, de må forklares med den efterfølgende vold. Videre foreholdt af anklageren, konferencenotatet vedr. afsnittet LÆGELIGT, forklarede vidnet om udtalt bevidsthedssvækkelse, at det er skridtet, når man går fra at være helt bevidstløs til en vegetativ tilstand, derefter bliver man konfus, før man generhverver sin hukommelse. Bevidsthedssvækkelse er den laveste grad af bevidsthed. Spastisk lammelse betyder, at alle 4 lemmer (arme og ben) er berørt. F havde fået et rør i halsen, efter at han var taget ud af respiratoren. Tuben går ned i luftrøret og der var placeret en ballon mellem tuben og luftrøret. PEG sonde var nødvendigt, fordi han ikke kunne synke. Der var en sonde gennem huden på maven ind i mavesækken. F havde også lungebetændelse og fik antibiotika. Videre foreholdt konferencenotatet vedr. afsnittet ERGOTERAPEUTISK, forklarede vidnet, at når man har denne pude, der tætner mellem luftrøret og tuben, så tager man først luften ud og det gør det vanskeligere for patienten at trække vejret. Man kan øve det nogle minutter til timer, til sidst har man kunnet trække røret helt ud. Videre foreholdt konferencenotat vedr. PLEJEN, forklarede vidnet, at fuldt plejekrævende betyder, at F skulle bades i sengen eller på en båre. Han havde ingen kontrol over blære eller tarm og skulle suges i luftvejene, så de ikke lukkede til. Sygeplejerskerne måtte tage sig af alt, hvad der var nødvendigt for hans overlevelse. Videre foreholdt konferencenotat vedr. SAMLET VURDERING, forklarede vidnet, at det tegnede dystert på grund af sygehistorien og de diffuse tegn på aktional skade. F var bevidstløs i 10 døgn, før han kom til Rigshospitalet. Det er kun langsomt blevet bedre. Han er fortsat konfus. Han ved, hvem han er. Han ved ikke, hvor han er og er ikke orienteret i tid. Han har post traumatisk amnesi, hvilket betyder hukommelsestab. Et hovedtraumes sværhedsgrad måles på længden af den traumatiske amnesi. Når denne tilstand kommer ud over 28 døgn, kommer man ikke til at klare sig selv og her er vi ude på ca. 160 døgn. Hertil kommer lammelse i alle 4 ekstremiteter og synkebesvær. Status er, at patienten er vågen. Vidnet har tilset ham i dag. Han kan sige få ord og små sætninger på dansk. Han er bedre på grønlandsk. Hans mor og stedfar er omkring ham. Det meste af tiden. Han er ikke komplet til stede. Neuropsykologisk kan han ikke løse selv de enkleste kognitive opgaver. Fysisk er der kommet lidt aktiviteter i armene. Han kan gribe med hænderne, men der er stor kraftnedsættelse. Benene er meget stive, han kan løfte dem en lille smule. Han har fået en pumpe i rygmarvsvæsken, der skulle mindske spændingen i benenes muskler. I næste uge skal F opereres, det er et håbet at han vil komme til at kunne stå, men